Holdet f22htxc_IdehistorieB - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - EUC NORD
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Line Meng Vestergård
Hold f22htxc_IdehistorieB (f22htxc_2c_IdehisB, f22htxc_3c_IdehisB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Menneske og natur: Dyb historie og evolution
Titel 2 P5 - Dansk/Idéhistorieopgave
Titel 3 Vikinger
Titel 4 Longue Duree - fra middelalder til naturvidenskab
Titel 5 Industri, produktion og teknologi
Titel 6 Krig, konflikt og menneskesyn
Titel 7 Etik
Titel 8 Eksamensperiode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Menneske og natur: Dyb historie og evolution

INDHOLD:
Er menneskets tilstedeværelse farligere for naturen og dyrene end en atomulykke? Atomulykken i Tjernobyl i 1986 havde voldsomme konsekvenser for den lokale befolkning, idet 116.000 mennesker blev evakueret og ikke siden er vendt tilbage. Nyere undersøgelser har indikeret, at dyreliv – og tilmed sjældne dyrearter – er vendt tilbage til Tjernobyl-området i et antal, der overskrider det, man finder i ikke-kontaminerede områder. Man taler om, at manglen på den menneskelige tilstedeværelse i området har gavnet naturen og dyrelivet, der altså viser tegn på, at det er på vej tilbage nu, hvor mennesket er væk . Har mennesket på denne måde altid været farlig for naturen?  Det følgende forløb i idéhistorie omhandler mennesket og natur, hvordan menneskets tilstedeværelse og eksistens i naturen har forandret sig igennem menneskets historie. I forløbet går vi tilbage til de allerførste mennesker og deres forståelse og plads i naturen, de første forsøg på landbrug og udnyttelse af naturen og endelig menneskets plads i naturen i dag og i morgen.

Faglige mål
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydning for den menneskelige eksistens

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
-natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv

MATERIALE:
- Ørsted: "Act Now": https://www.youtube.com/watch?v=9gsyDj1q9i4&t=13s, besøgt 2023
- Carlsbergfondet: "En jordklode under pres": https://www.youtube.com/watch?v=9gsyDj1q9i4&t=13s, besøgt 2023
- Yuval Noah Harari: Uddrag af "Homo Deus": "Antropocæn", 2015
- American Museum of Natural History: "Seven Million Years of Human Evolution", besøgt 2023
- American Museum of Natural History: "Human Population Through Time", besøgt 2023
- Jeanette Varberg: Uddrag af "Urtid" - "De første mennesker", 2021
- Videnskab.dk: "Menneskets evolution" (2015): https://videnskab.dk/kultur-samfund/menneskets-evolution/
- Yuval Noah Harari: uddrag af "Homo Sapiens - a graphic novel", 2020
- Dr.dk: "Historien om Danmark", afsnit 1 (30 sider)
- Lascaux-grotten: • https://archeologie.culture.gouv.fr/lascaux/en, besøgt 2023
- Aktuelnaturvidenskab.dk: "Hvad er der i vejen med forhistorien?" (2013)
- Alex Young Pedersen m.fl.: "Idehistorie", Systime, 2018: opslag på "Dyb historie" + "Menneskets dybe teknologiske historie",
- Henrik Bonne Larsen m-fl.: "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, 2019: opslag på: "Civilisation"
- Peder Meyhoff: "Teknologihistorie", Systime, 2011: opslag på: "Landbruget"
- Jared Diamond: "Guns, germs and steel", 2005 - (180 min = 50 sider)

Sidetalsskøn: 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 P5 - Dansk/Idéhistorieopgave

I studieområdets P5 skal dansk A og idéhistorie B arbejde sammen om at undersøge Danmarks rolle på besættelsesdagen den 9. april 1940 og hvordan denne opfattes i et nutidigt perspektiv.

I P5 vil problemstillingen undersøges med idéhistoriske kilder om besættelsesdagen såvel som gennem danskfaglig analyse af en spillefilm fra 2015 som et eksempel på en film om den 9. april. Der laves også kildekritisk analyse af spillefilmen.

Arbejdet med problemstillingen skal dokumenteres i en individuel skrevet projektrapport: En del af P5 er således at træne kendskab til og skrivning af ’det problembaserede projekt’, hvor P5, dansk/idéhistorieopgaven, er det første af tre skriftlige projekter i studieområdet på HTX efterfulgt af studieretningscase og studieområdeprojekt (SOP).

Der er sat en uge af 24 lektioner af til arbejdet med dansk/idéhistorieopgaven, hvor I vil få undervisning rettet mod og tid til at forberede og skrive selve projektrapporten. Der vil være 12 timers fordybelsestid fordelt på skriveugens dage.

Efterfølgende vil jeres projekter blive evalueret formativt med skriftlig feedback.

Opgaveformulering

Hovedproblem og underspørgsmål
Hvilke konsekvenser har den 9. april 1940 for forståelsen af Danmarks rolle i besættelsen?
- Hvordan forløber den 9. april 1940 i Danmark?
- Hvordan fremstilles den 9. april 1940 i nutidigt perspektiv?
- Hvordan fortolkes den 9. april 1940 og den efterfølgende samarbejdsaftale i dag?

Metode
Redegør for den 9. april 1940 herunder kort om samarbejdsaftalen. Redegør for mytologiserende og mytekritisk historiesyn.
Foretag en kildekritisk analyse og vurdering af spillefilmen 9. april (2015) som historisk kilde.
Lav herefter en danskfaglig analyse og fortolkning af spillefilmen 9. april. Fokus skal være på filmens persongalleri, samt på hvordan de filmtekniske virkemidler anvendes til at udtrykke en holdning til besættelsesdagen.
Diskutér, fortolkningen af samarbejdspolitikken og besættelsesdagen med udgangspunkt i filmen 9. april og Anders Fogh Rasmussens ”Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003”.

Faglige mål i idéhistorie:
- Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
- Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale.
- Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Materiale:
- Film: Ezra, Roni, 9. april, Nordisk Film, 2015
- Michaëlis, Bo Tao, 9. april, ekkofilm.dk, 9. marts 2015
- Olesen, Niels Wium, Besættelsen den 9. april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2012  
- Olesen, Niels Wium, 9. april 1940 og den tyske “fredsbesættelse”, Danmarkshistorien.dk, 2014
- Olesen, Niels Wium, Operation Weserübung, april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2020
- Rasmussen, Anders Fogh, Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003, 2003

Sidetalsskøn: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikinger

FORMÅL OG INDHOLD:
I dette forløb introduceres til vikingetiden. Derudover introduceres i forløbet den historiske kildekritik og historiebrug. I forløbet besvares spørgsmålet: Hvem var vikingerne? Dette undersøges igennem den historiske kildekritik af udvalgte kilder, der alle beskriver et møde med en viking. Der holdes således fokus på beskrivelsen af vikingerne og vores evne til at besvare dette spørgsmål ud fra manglende kilder fra vikingerne selv. Herudover indeholder forløbet: fokus på vikingernes storhedstid, plyndringstogter, Kongernes Jelling og Jellingestenene og teknologien omkring vikingeskibet. Herudover diskuteres historiebrug og vikingerne, som det fremstilles i populærkultur og film.
I forløbet arbejdes med vikingernes våben- og krigsteknologi og vikingeskibet, og det undersøges, hvordan vikingeskibet som teknologi har muliggjort plyndringstogterne. Forløbet afrundes med en dokumentarfilm og læsning af uddrag af Adam af Bremen og Saxo Grammaticus, der behandler Harald Blåtands død. Eleverne fremsætter således en hypotese omkring Harald Blåtands død og begravelse, hvilket udmunder i en diskussion omkring historie, kilder og blindgyder, hvor vores historiske viden er mangelfuld.

I forløbet arbejdes med følgende faglige mål:
- Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag.
- Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen.
- Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale.

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag.
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab.
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

MATERIALE:
- Jeanette Varberg: Uddrag af "Historien om Danmark", Gads Forlag, 2017, (Bog) - opslag på: "Plyndringstogternes begyndelse"
- Historisk kilde: "Ibn Fadlan om vikingernes skikke", ca. 922: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
- Historisk kilde: Uddrag fra Adam af Bremens kirkehistorie, Anden bog, ”Adeldag”, 936-1043
- Historisk kilde: Uddrag fra Saxo Grammaticus’ ”Danmarkskrønike” (Gesta Danorum), ca. 1190

Sidetalsskøn: 25 sider

Metode:
I dele af forløbet arbejdes i grupper, hvor hver gruppe arbejder mere specifikt med en kilde, der beskriver vikingerne og mødet med dem. Herefter fremlægges foran klassen. Metodisk har vi i dette forløb arbejdet med historisk kildekritik og historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Longue Duree - fra middelalder til naturvidenskab

FORMÅL OG INDHOLD:
Europæisk middelalder begynder omkring år 500. Det er her antikkens Rom med al dens indflydelse afløses af det, vi forstår ved middelalder: Et feudalistisk og meget hierarkisk system med konger, kirke og stormænd øverst og bønder nederst, og en periode, hvor meget af tænkningen var stærkt påvirket af kirken.

Som alle andre perioder er middelalderen en forenkling og en generalisering. Der er stor forskel på tidlig og sen middelalder, og der er store geografiske forskelle på middelalderen.
I Danmark kommer vi langt senere ind i middelalderen. Det er altså langt senere, at vi begynder at leve op til de kriterier, som betegner en middelalder med stor indflydelse fra den kristne kirke og en tydelig, generel og organiseret magtstruktur. Det sker først omkring år 1050.
Danerne bliver officielt kristne i 965. Der går dog lang tid, inden folk lægger den nordiske mytologi bag sig og accepterer kristendommen, og hvis man betragter historiens lange linjer ser vi stadig spor fra det i dag i ugenavne som tirsdag (Tyr), onsdag (Odin), torsdag (Tor), fredag (Freja), stednavne som Odense (Odin), Thisted (Tyr). Mange højtider er også oprindeligt hedenske højtider, som bare er konverteret til at blive kristne. For eksempel Jul, som man også fejrede, før kristendommen kom hertil, men som blev konverteret til en kristen fest. Dette perspektiv på historien kaldes Longue Duree og stammer fra den franske historiker Fernand Braudel (1902-1985), der arbejder med tre forskellige tider. Den korte (événements), den mellemlange (conjuntures) og den lange (longue durée). I dette forløb vil vi netop arbejde med historiens lange udviklingslinjer med særligt fokus på linjen fra den tidlige middelalder, til det naturvidenskabelige gennembrud og til i dag.
Kilde: https://jakobhorn.dk/tidlig-dansk-middelalder/

I dette forløb arbejdes med følgende faglige mål:

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende


MATERIALE:
- Uddrag af "Ind i idéhistorie" af Jakob Horn Møller, Praxis, 2023: "Udviklingslinjer"
- Uddrag af "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, 2019: "Hvad er middelalder?", "Samfundets organisation", "Økonomisk feudalisme", "Politisk feudalisme"
- Dr.dk: "Historien om Danmark", afsnit 4 + afsnit 5 (sidetalsskøn: 30 sider)
- Nationalmuseet: Uddrag fra "Den farverige middelalder": "Bed og arbejd": https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/mid_ren/den_farverige_middelalder_-_folk_mellemtrin.pdf
- "Fokus 1 – Fra antikken til europæisk ekspansion", Beck Danielsen m.fl., Gyldendal, 2019: Uddrag: "Korstoget til det hellige land"
- Historisk kilde: "Pave Urban 2.'s tale"
- Dr.dk: "Pest over Europa" - afsnit 1
- Idéhistorie, Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen, Systime A/S, 2018: Opslag på kapitel 10,4: "Den sorte død"
- Nationalmuseet: "Fortællingen om universet", https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/verdensbilleder_2020_1_2010.pdf
- Historisk kilde: "Dommen mod Galilei", 1633

METODE:
Dette forløb har centreret sig omkring Fernand Braudels historiske tider og idé om Longue Duree som udviklingslinje. Vi har dermed haft et epokalt blik på de historiske udviklingslinjer og herunder suppleret med historisk kildekritik.

Sidetalsskøn: 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Industri, produktion og teknologi

FORMÅL OG INDHOLD:
Den industrielle revolution betegnes ofte som grundlaget for vores materielle velstand i dag, og det markerer et væsentligt skifte i anvendelsen af teknologi og den teknologiske udvikling. I tiden fra 1730 og de næste 200 år gennemløber fag og brancher i de fleste lande i Europa (og derefter USA, Japan og nu hele verden) en voldsom teknologisk udvikling. Det begyndte i England, men har siden bredt sig til stort set alle afkroge af verden. Industrialiseringen medførte en række nye energikilder i produktionen. Først var det vandmøller, som ganske vist var kendt siden middelalderens begyndelse, men som nu blev taget i brug i mange nye sammenhænge. I forlængelse heraf kom først dampmaskinen og siden forbrændingsmotoren. Dermed var der uanede mængder af energi til rådighed for produktionen af alt mellem himmel og jord, og man var ikke længere begrænset af kroppens fysiologi. Derfor steg den samlede produktion af menneskeskabte ting på jorden til højder aldrig set før. Disse ændringer i menneskets måde at producere varer på ændrede samtidigt levevilkårene for store befolkningsgrupper så fundamentalt, at ingen havde kunnet forestille sig det. Det er hele denne proces, der går under betegnelsen Den industrielle revolution.

I dette forløb vil vi arbejde med følgende faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

I forløbet vil vi således holde fokus på den teknologiske udvikling, der sker i forbindelse med industrialiseringen. Det er lige fra udviklingen i den engelske bomuldsindustri til dampmaskinen og til jernbanen. Fælles for disse teknologiske udviklinger er det, at der sker en sideløbende menneskelig og samfundsmæssig udvikling, hvor man direkte kan aflæse, hvordan teknologien har påvirket menneskets eksistens, vilkår, muligheder og verdenens udseende.

MATERIALE:
- Helle Folkersen: "Industrialiseringen. Da verden blev moderne", Systime, 2020, opslag på: kapitel 1, kapitel 2, kapitel 4, kapitel 5, kapitel 8, kapitel 9,
- Søren B. Andersen, Søren Lundsgaard, Erik Lund: "Menneskeskabt – grundbog i teknologihistorie", Nyt Teknisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2013, Uddrag: "Med tøj på kroppen" + "Banen vil lære bønderne at agte tiden" + opslag på "STS - Store teknologiske systemer"
- Karl Aage Kirkegaard: "Teknologifilosofi", Erhvervsskolernes Forlag, 2005, uddrag om "Holdninger til teknologien"
- Peter Frederiksen: Ideologiernes tidsalder", Systime A/S, 2014, uddrag om liberalisme og kapitalisme
- Mikkel Guldhammer Sparsø: "Teknologi og filosofi – teknologifilosofiens historie", Systime A/S, 2010, uddrag om Karl Marx og det fremmedgjorte menneske
- Morten Hillingsø Munk, Susanne Ørnstrøm: "Vestens dominans og imperialisme", Systime, 2024, Uddrag om "Hvordan er Vesten blevet dominerende?" + "Den imperialistiske periode ca. 1870-1914" + "Case Afrika"


METODE OG EVALUERING:
Forløbet evalueres igennem varierende arbejdsformer. Metodisk har vi i forløbet stiftet bekendtskab med Store Teknologiske Systemer som metode og rygrad i forståelsen af industrialiseringens teknologiudvikling. Herudover har vi arbejdet med demand pull og teknologisk push som motiv bag teknologisk udvikling.

Sidetalsskøn: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krig, konflikt og menneskesyn

FORMÅL OG INDHOLD:
Verdensudstillingen i Paris år 1900 er i dag symbol på den teknologibegejstring og fremtidsoptimisme, som prægede borgerne i den vestlige verden dengang. Begejstringen for ´maskinen´ og fremtidsoptimismen var stor i datidens kultur. Det kan derfor være svært at forstå, at 1. Verdenskrig brød ud i 1914. Efter 1800-tallets rivende udvikling i industri og teknologi er det svært ikke at være optimistiske om fremtiden og det nye århundrede, der lurer lige om hjørnet. Desværre ender det på mange måder helt modsat, det 20. århundrede bliver 100 år med konflikter, uroligheder og blodige krige i en skala, der ikke er set før: Der går industri i krig. Dette forløb omhandler således krig i det 20. århundrede med særligt fokus på idéen og motivet bag krig og fred, og hvordan krig bliver en drivkraft i skabelsen af historie. Herudover kommer forløbet til at indeholde uddrag fra krigshistorikere og undersøgelse af, hvordan krig har udviklet sig igennem verdenshistorien. Hvorfor går man overhovedet i krig?

I dette forløb vil der være nedslag i forskellige krige og væbnede konflikter i det 20. århundrede. Herudover vil vi i dette forløb arbejde med krigsteori, krig som idé, folkedrab, holocaust og synet på mennesket i det 20. århundrede med særligt fokus på racehygiejne.  

I forløbet er arbejdet med følgende faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- Holocaust og andre folkedrab
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi - forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

I forløbet har vi haft følgende fokuspunkter:
Fokuspunkter:
- 1. verdenskrig + mellemkrigstid
- 2. verdenskrig med særligt fokus på nazisme og jødeforfølgelse, herunder folkedrab.
- Kontrafaktisk historie
- Krigsteori med fokus på Carl von Clausewitz
- Definition af krig og krigens regler
- Genevekonventioner

MATERIALE:
- Christiansen, Niels Finn (2012), "Det ny århundredes morgenrøde", 27. februar, 2012 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_ny_%C3%A5rhundredes_morgenr%C3%B8de)

- Rosenkrands, Tobias Løndorf (2018), "Katastrofale Fremskridt", 20. september, 2018 (https://www.weekendavisen.dk/2018-38/samfund/katastrofale-fremskridt)

- "WW1 Oversimplified", (https://www.youtube.com/watch?v=dHSQAEam2yc), part 1+2

- Eberhardt, Jakob (2023), "Historieportalen", kapitel 2+3+4+6 i "Forløb: 1. verdenskrig", Systime,

- Holm, Adam (2020), "Hvad nu hvis?", Podcast om skuddet i Sarajevo, DR, (https://www.dr.dk/lyd/p1/hvad-nu-hvis-historien-pa-vrangen-med-adam-holm/hvad-nu-hvis-1-5-skuddet-i-sarajevo-rammer-forbi)

- Eberhardt, Jakob (2023), "Historieportalen", kapitel i 1, 2, 3, 5, 8, 9 i "Forløb: Nazisme og Holocaust", Systime

- Bender og Gade (1993): "En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935", https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553

- SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten": https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten

- Folkedrab.dk (2025), Opslag på "Hvad er et folkedrab" og "Eksempler på folkedrab", https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

- Hillingsø, Kjeld (2023), "Krig", (https://denstoredanske.lex.dk/krig)

- Harste, Gorm (2019), "Krige er ustyrlige og uforudsigelige", videnskab.dk, (https://videnskab.dk/kultur-samfund/krige-er-ustyrlige-og-uforudsigelige)

- Kessing, Peter Vedel (2016), "Hvilke regler gælder i krig?", videnskab.dk, (https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/hvilke-regler-gaelder-i-krig)

- Kort blik på Genevekonventionerne: https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/krigens-regler/faq/geneve-konventionerne

- "Operative Overvejelser": https://krigsvidenskab.dk/podcast ved Snorre Anker Erngaard og Kenneth Nymand Pedersen (2024-25)

Sidetalsskøn: 85,7 sider

METODE OG EVALUERING:
I forløbet er anvendt både almindelig klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Metodisk har vi undervejs repeteret historisk kildekritik og historiebrug som idéhistoriske metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Etik

FORMÅL OG INDHOLD:
Hvordan bør jeg handle? Hvad er etisk godt, og hvad er ondt? Hvad er rigtigt og forkert etisk set? Hvilke handlinger kan vi bestemme som rigtige og forkerte, gode og slette? Disse og flere spørgsmål prøver etikken at komme med svar på. Ofte oplever vi at være fanget i moralske dilemmaer, altså at vi har to etiske synspunkter eller overbevisninger, som modsiger hinanden. For eksempel kan man synes, at det er forkert at slå et andet menneske ihjel, men samtidig også mene, at dødsstraf er en retfærdig straf til en bestialsk massemorder. Set med filosofiens øjne er den slags selvmodsigelser uholdbare, da det bryder med kravet om logisk konsistens. Det vil derfor være til stor hjælp, hvis vi kan finde et sikkert grundlag for moralen, der kan vejlede os i, hvordan vi bør handle.

Heldigvis er der hjælp at hente. Der er nemlig en række filosoffer, der har forsøgt at komme med bud på et grundlag for etikken, og som kan hjælpe os med at finde frem til, hvilke handlinger der er etisk rigtige og dermed efterstræbelsesværdige, og hvilke handlinger der er etisk forkerte og dermed ikke bør foretages.

I dette forløb skal vi arbejde nærmere med forskellige etiske teorier og positioner, ligesom at vi skal fordybe os i forskellige praksisnære cases, hvor etikken ofte anvendes.

MATERIALE:
- The Trolley Problem: https://www.youtube.com/watch?v=yg16u_bzjPE  

- "The Trolley Dilemma: Would you kill one person to save five?" :https://theconversation.com/the-trolley-dilemma-would-you-kill-one-person-to-save-five-57111

- Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen: "Refleksion", Gyldendal, 2019, opslag på: "Hvad er etik?", "Benthams utilitarisme", "QALY - at prioritere i sundhedsvæsenet"

- Mikkel Guldhammer Sparsø: "Teknologi og filosofi", Systime A/S, 2021, opslag på "Kants pligtetik" (kap. 2,1), "Benthams utilitarisme" (kap. 2,2), "Hans Jonas - en teknologietik for menneskeheden" (kap. 2,5), "Peter Kemp - menneskers teknologietik" (kap. 2,6),

Maja Funch: "Kvinde fik dødshjælp, selvom hun strittede imod", 2017, Kristeligt Dagblad,

METODE:
I forløbet præsenteres eleverne for forskellige etiske positioner ud fra lærervalgt casemateriale om forskellige etiske og moralske dilemmaer.

Sidetalsskøn: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eksamensperiode

I dette forløb udarbejdes eksamensopgaven i idéhistorie B.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer