|
Titel
4
|
Longue Duree
FORMÅL OG INDHOLD:
Europæisk middelalder begynder omkring år 500. Det er her antikkens Rom med al dens indflydelse afløses af det, vi forstår ved middelalder: Et feudalistisk og meget hierarkisk system med konger, kirke og stormænd øverst og bønder nederst, og en periode, hvor meget af tænkningen var stærkt påvirket af kirken.
Som alle andre perioder er middelalderen en forenkling og en generalisering. Der er stor forskel på tidlig og sen middelalder, og der er store geografiske forskelle på middelalderen.
I Danmark kommer vi langt senere ind i middelalderen. Det er altså langt senere, at vi begynder at leve op til de kriterier, som betegner en middelalder med stor indflydelse fra den kristne kirke og en tydelig, generel og organiseret magtstruktur. Det sker først omkring år 1050.
Danerne bliver officielt kristne i 965. Der går dog lang tid, inden folk lægger den nordiske mytologi bag sig og accepterer kristendommen, og hvis man betragter historiens lange linjer ser vi stadig spor fra det i dag i ugenavne som tirsdag (Tyr), onsdag (Odin), torsdag (Tor), fredag (Freja), stednavne som Odense (Odin), Thisted (Tyr). Mange højtider er også oprindeligt hedenske højtider, som bare er konverteret til at blive kristne. For eksempel Jul, som man også fejrede, før kristendommen kom hertil, men som blev konverteret til en kristen fest. Dette perspektiv på historien kaldes Longue Duree og stammer fra den franske historiker Fernand Braudel (1902-1985), der arbejder med tre forskellige tider. Den korte (événements), den mellemlange (conjuntures) og den lange (longue durée). I dette forløb vil vi netop arbejde med historiens lange udviklingslinjer med særligt fokus på linjen fra den tidlige middelalder, til det naturvidenskabelige gennembrud og til i dag.
Kilde: https://jakobhorn.dk/tidlig-dansk-middelalder/
I dette forløb arbejdes med følgende faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
MATERIALE:
- Uddrag af "Ind i idéhistorie" af Jakob Horn Møller, Praxis, 2023: "Udviklingslinjer"
- Uddrag af "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, 2019: "Hvad er middelalder?", "Samfundets organisation", "Økonomisk feudalisme", "Politisk feudalisme"
- Dr.dk: "Historien om Danmark", afsnit 4 + afsnit 5 (sidetalsskøn: 30 sider)
- Nationalmuseet: Uddrag fra "Den farverige middelalder": "Bed og arbejd": https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/mid_ren/den_farverige_middelalder_-_folk_mellemtrin.pdf
- "Fokus 1 – Fra antikken til europæisk ekspansion", Beck Danielsen m.fl., Gyldendal, 2019: Uddrag: "Korstoget til det hellige land"
- Historisk kilde: "Pave Urban 2.'s tale"
- Dr.dk: "Pest over Europa" - afsnit 1
- Idéhistorie, Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen, Systime A/S, 2018: Opslag på kapitel 10,4: "Den sorte død"
- Nationalmuseet: "Fortællingen om universet", https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/verdensbilleder_2020_1_2010.pdf
- Historisk kilde: "Dommen mod Galilei", 1633
Sidetalsskøn: 110 sider
|