Holdet t23htxg_PsykologiC - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - EUC NORD
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Christina von Dosenrode-Lynge
Hold t23htxg_PsykologiC (t23htxg_2g_PsykologiC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Barndommens betydning
Titel 3 Gruppen og individet
Titel 4 Identitet i senmoderniteten
Titel 5 Kognition, læring og hjernen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Formålet med forløbet er at give eleverne en introduktion til de forskellige psykologiske retninger, herunder Freud, behaviorismen, eksistenspsykologi, kognitionspsykologi samt postmoderne psykologi.

Kernestof:
Anne M. Hansen & Lotte Toft, Hvorfor ryger Nille, 2007 (24s.)
- Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje e.bog ”Forsvarsmekanismer” (s. 62-66, 4s.), ”Diskussion og kritik af Freud” (s. 74-75, 1s.), ” Bartletts hukommelsesforskning” (s. 168-171, 3s.), ”Tre videnskabelige traditioner” (s. 21-27, 7s.) samt ”Kritisk vurdering af undersøgelser”, "Videnskabsteori og metode", "Videnskabsteori og Kritik"
- Peder Nielsen, Psykologi og socialpsykologi, 2006 (side 13-18)
- Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, Undersøgelser i psykologi e.bog, "Kap. 1 Metode og kritiske overvejelser"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Barndommens betydning

Med særligt fokus på: Erikson, Winnicott, Stern, Bowlby, Ainsworth, Spitz og Harlow undersøger vi barndommens betydning for udviklingen af personligheden. Derudover ser vi på barnets emotionelle udvikling, samt hvilken rolle tilknytning og omsorgssvigt spiller i udviklingen af personlighed og identitet. Endvidere undersøger vi betydningen af den sociale arv med fokus på, hvorvidt den tidlige udvikling har en deterministisk karakter eller ej?

Kernestof:
- Flemming Ravn & Troels Wolf, PSYKOLOGI - fra celle til selfie, 2015 (side 12-17 + 19-29+ 32-39) (25s.)
- Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje ebog, 2020, "Tilknytningsadfærd - JohnBowlby", "Langsigtede virkninger af omsorgssvigt", "Case Heidi", ” Spædbarns depressionog hospitalisme”, ” Risiko og resiliens”, ”Kauai-undersøgelsen”

Supplerende stof:
- "Er du mors lille dreng" (1 og 3), (TV2 dokumentar), 1998/2017
- "The Strange Situation - Mary Ainsworth, 2009
- "Child of rage", Larry Peerce, 1992
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gruppen og individet

Med udgangspunkt i socialpsykologiske teorier og undersøgelser, undersøger vi, hvad sker der med individet, når det indgår i en gruppe? Hvilke roller opstår?
Hvordan og hvorfor opstår fordomme, stereotyper, diskrimination og - online og i virkeligeligheden?
Hvorfor er nogle mennesker mere konforme end andre? Og hvilke egenskaber skal mennesket rumme for at kunne sige fra over for autoriteter, gruppepres og diskrimination?

Kernestof:
- Peder Nielsen, Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 2006 (side 68-69 + 140-145 + 152-154)
- Flemming Ravn & Troels Wolf, PSYKOLOGI - fra celle til selfie, 2015, (s. 156-161 + 174+ 177-181 + 195-200 + 226-228)
- Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje e.bog, 2018, ” Intergruppekonflikter”, ”Evolutionspsykologi”, ”Kulturmøder”, ”Moralsk frakobling”
- Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, Undersøgelser i psykologi e.bog, ”Kap. 2.2 Gør du som alle andre?”, ”Ville du give stød til en fremmed?” 2018

Supplerende stof:
- Video: “Stanley Millgram: Obedience to Authority”, Youtube, 2011
- Jane Elliot film: A class divided
- Dokumentar: Mød dit urmenneske 1: I flok og alene (43 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet i senmoderniteten

Vi undersøger identitetsudviklingen i et senmoderne samfund:
- Hvilke særlige karakteristika og problemstillinger har og møder det senmoderne individ? Hvad former vores identitet? Og hvor frie er vores valg egentlig? Hvilken indflydelse spiller de biologiske og kulturelle kønsopfatter på udviklingen af kønsidentitet? Hvordan håndterer det senmoderne individ særlige udfordringer som fx stress, og hvordan hænger det sammen med de vilkår, der gælder for den senmoderne identitetsudvikling?

Kernestof:
Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, 2006:
- Ungdom som livsfase: Seksualisering og kommercialisering, s. 281-287
- Giddens, Erikson, Gergen, Bourdieu og Riesmann s. 287-302
Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf: "PSYKOLOGI - fra celle til selfie, 2015:
- Stress og coping, s. 130-143
- Biologisk køn og kønsidentitet, s. 76-83
Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning: Undersøgelser i psykologi, SystimeiBog,2018: Kap 1: Metode og kritiske overvejelser
- Undersøgelse af coopingstrategier: Klarer du problemerne selv?
- "Frit fald: Især unge kvinder mistrives mentalt", 6. marts 2018 Politiken Sektion 1 Side 5
- "Chanett lever i dag et godt liv med PTSD og fleksjob", 26. januar 2019 Fredericia Dagblad

Supplerende stof:
- "POV: Krigstraumatiseret" (sæson 2, afsnit 2), DR3 2016
- "De perfekte piger" (afsnit 1), DR3 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kognition, læring og hjernen

Forløbet handler om, hvordan vi lærer - opnår viden og færdigheder - og i den sammenhæng vil vi rette fokus mod forskellige læringsteorier og vidensformer. Vi undersøger, hvordan faktorer som kognition, læring og hjernens biologi påvirker menneskets adfærd. Derudover undersøger vi kognition og læring ud fra Piagets teori om udviklingen af de kognitive strukturer i fire tænkeperioder. Med inddragelse af Vygotsky og Luria (den kulturhistoriske skole) sættes der dernæst fokus på, hvordan Piagets "universelle" teori er blevet kritiseret. Betydningen af den sociale praksis/kulturelle praksisfor den kognitive udvikling belyses ud fra begreber som 'nærmeste udviklingszone' samt sprogets 'inter-psykiske og intra-psykiske dimension. Forløbet arbejder med tænkningens udvikling fra barn ift. Piagets fire faser, hertil kritik af Piaget samt belysning af forskellen mellem Piaget og Vygotskys forestilling om læring. Begreberne kvalifikation, kompetence og kreativitet er centrale, når vi diskuterer forskellige vidensformer. Vi vil forsøge at koble disse begreber på den behavioristiske læringsteori (Pavlov, Skinner, Bandura), den kognitive læringsteori (Piaget) og den socialkulturelle læringsteori (Vygotsky). Vi vil tale om undervisningsformer (Qvortrup) , og i den sammenhæng vil vi rette opmærksomheden mod, at det enkelte individ har forskellige forudsætninger for at lære.

Kernestof:
Peder Nielsen: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi (Øknom, 2006):
- Neuropsykologi, s. 80-87 (8s.)
- Perception, s. 100-109 (10s.)
- Piaget, s. 227-231 (5s.)
Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf: "PSYKOLOGI - fra celle til selfie, 2015:
- Hukommelsen, s. 261-266 (6s.)
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (Systime, 2008):
- Kritik af Piaget, s. 192-195 (4s.)
- Lev Vygotsky og den kulturhistoriske skole, s. 195-197 (3s.)
- Vygotsky og den nærmeste udviklingszone

Supplerende stof:
- "Hvad er vikelighed (1)", DR3 2019
- "How language shapes the way we think", TedTalk 2017
- “Pisk eller Gulerod” (del 1 og 2), TV2, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer