|
Titel
5
|
5. Romerriget
Romerriget
Fra grundlæggelsen til sit fald udviklede Rom sig til en verdensmagt. Et afgørende øjeblik var de puniske krige mod Karthago i Nordafrika, hvor romerne til sidst sikrede sig herredømmet over Middelhavet. Erobringerne fortsatte, og på højden af sin magt strakte Romerriget sig fra Skotland i nord til det sydlige Egypten og fra Atlanterhavet i vest til det Kaspiske Hav i øst. Sideløbende med Roms ekspansion udadtil var der interne stridigheder. I det første århundrede f.v.t. var republikken præget af vedvarende magtkampe og borgerkrige mellem førende politikere. Til sidst stod én leder tilbage: Octavian, Julius Cæsars adoptivsøn. Han antog navnet Augustus og blev Roms første kejser. Med Augustus’ magtovertagelse ophørte republikken, og Rom blev et kejserdømme. Borgerkrigene blev afløst af en lang periode med fred, kendt som Pax Romana – den romerske fred – der varede omkring 200 år. I denne tid blomstrede riget, og de romerske provinser overtog frivilligt romerske skikke, institutioner og det latinske sprog, da det var til fordel for både Rom og provinserne. Imidlertid spredte rygterne om Roms rigdom og sikkerhed sig også til områder uden for rigets grænser, hvilket tiltrak folk. Fra omkring 170 e.v.t. begyndte Rom at opleve et stigende pres fra både migranter og plyndrere, hvilket skabte nye udfordringer. De følgende århundreder var præget af magtkampe, borgerkrige og økonomiske kriser. I 476 e.v.t. blev den sidste vestromerske kejser afsat, og dette årstal regnes ofte som afslutningen på Romerriget. Dog overlevede det Østromerske Rige, indtil Osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453.Forløb om Romerrigets historie, hovedsagelig med fokus på det romerske imperium og overgangen fra republik til kejserdømme samt Romerrigets fald.
Forløbet om Romerriget har til formål at give eleverne en dybdegående forståelse af en af verdenshistoriens mest betydningsfulde civilisationer. Forløbet fokuserer på centrale begivenheder og udviklingslinjer i Romerrigets historie, herunder dets grundlæggelse, de puniske krige, republikkens krise, Julius Cæsars vej til magten, kejser Augustus’ regeringstid og Pax Romana, samt Det Vestromerske Riges undergang. Derudover vil emner som slaveri, gladiatorkampe og Roms kulturelle og politiske arv blive inddraget.
Forløbets faglige mål
Kendskab til årsager og virkninger
Eleverne skal kunne identificere og forklare årsagerne til og konsekvenserne af de historiske begivenheder, der formede Romerriget. Dette inkluderer både interne faktorer som økonomiens betydning, enkeltpersoners rolle og institutionelle forandringer samt eksterne faktorer som krige og invasioner.
Forståelse af historiske sammenhænge
Forløbet belyser, hvordan Romerrigets historie hænger sammen med udviklinger på lokalt, nationalt, europæisk og globalt plan. Eleverne vil se, hvordan Rom påvirkede hele Middelhavsregionen og fik afgørende betydning for Europas og verdens videre historie.
Refleksion over fortid, nutid og fremtid
Eleverne skal reflektere over, hvordan Romerriget har skabt grundlaget for moderne samfund, og hvordan historien om Rom kan bidrage til forståelsen af nutidige politiske og sociale problemer. Diskussionen om samspillet mellem fortid, nutid og fremtid vil gøre eleverne bevidste om, hvordan vi som mennesker både er skabt af historien og skaber historie.
Udvikling af historiske færdigheder
Forløbet introducerer eleverne til centrale historiefaglige metoder som kildeanalyse, årsagsforklaringer og periodisering. Der vil være fokus på at forstå forskellige syn på historien og på at analysere, hvordan Romerriget bliver brugt og fortolket i moderne kultur, fx i film og tv.
Relatering til nutiden
Eleverne skal formulere historiske problemstillinger, der relaterer til deres egen tid. Dette kan inkludere spørgsmål om magt og lederskab, samfundsopbygning, økonomiens rolle i politik, og hvordan historie kan bruges eller misbruges i en nutidig kontekst.
Perspektiver og aktiviteter
Forløbet vil inddrage både tekstanalyser, kortstudier, filmklip og diskussioner om historiens anvendelse. Eksempler fra Roms historie, som de puniske krige, Cæsars magtovertagelse og Romerrigets fald, vil blive brugt til at illustrere bredere temaer som imperialisme, magtkampe og kulturel arv.
Gennem dette forløb vil eleverne således ikke blot få en grundig forståelse af Romerriget, men også lære at bruge historien som en nøgle til at forstå og løse nutidens udfordringer.
Formål:
- Finpudse kildeanalyse og brugen af allerede introduceret historiefaglig teori som brud/kontinuitet, aktør/struktur.
Indhold:
-- Årsagsforklaringer: Det romerske imperiums opståen, udbredelse og fald
- Opstilling af problemstillinger
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Vigtige aktører, årstal, begivenheder og begreber i Romerrigets historie
Arbejdsformer
- Lærerstyret undervisning
- Fremlæggelser
- Kooperative arbejdsmetoder
- Samarbejdsformer
- Projektarbejde
Materialer:
-- Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, 2019, s. 50-85. (35 ns.)
- Jepsen Steg, Kristian, På Sporet af Romerriget, 2015
Kilder
- Polyb om Roms forfatning. (3 ns)
- Livius om retfærdig krig (3 ns.)
- Josefus om den romerske hær. (3 ns)
- Dio Cassius om mordet på Cæsar (3 ns.)
- Kejser Augustus: Mine bedrifter (3 ns.)
- To romerske forfattere om slaven i det romerske samfund. (5 ns.)
- Augustin om gladiatorkampe (5 ns.)
Film/Serie/Filmklip
- HBO-serien ”Rome” (2005), Afsnit 1
- ”Den romerske republiks politiske system” af Roskilde Gymnasium (2017) https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU
- Dokumentar: ”Cæsar” af DRKultur, 2010
Podcast/radio
- ”Kampen om Historien” af P1 med Adam Holm, specifikt afsnittet ”Kan vi lære af Romerrigets undergang?” med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet.
Sider i alt: Ca. 65 ns.
|