Holdet 2023 HI/l - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Thiemann, Liv Lindhardt
Hold 2023 HI/l (1l HI, 2l HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Vikingetiden - Danmark dannes
Titel 2 Forløb#2 Opdagelsesrejserne - tidlig globalisering
Titel 3 Forløb#3 Industrialisering, ideologier og arbejdsm
Titel 4 Forløb# 4 DHO Besættelsen
Titel 5 Kinas moderne historie (1911-2024)
Titel 6 Ungdomsoprør og kampe for ligestilling
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Miniforløb: Folkedrab - Palæstina og Holocaust
Titel 9 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Vikingetiden - Danmark dannes

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet skal give eleverne viden om, hvordan et stammefolk udviklede sig fra bønder til helbefarne sømænd, pirater, nationsbyggere, handelsmænd, kristne og konger.

I dette forløb introduceres eleverne til faget historie, hvor der arbejdes med flere af de forskellige metoder, man skal mestre i faget. Vi ser på hvilken rolle teknologi spillede, udviklingen af økonomien, de forskellige forklaringer på hvorfor vikingerne var succesfulde - og hvorfor de stoppede. Der vil også være fokus på kildekritik, hvor eleverne skridt for skridt lærer denne vigtige metode.

Fokuspunkter:
- Basal kildekritik
- Det funktionelle kildebegreb
- Udvikling fra bønder til sømænd, handelsfolk
- Etableringen af Danmark som nation
- Etableringen af en kristen religion i Danmark
- Teknologiske udviklinger
- Økonomisk udvikling
- Årsagsforklaringer på vikingernes succes
- Årsagsforklaringer på vikingernes kollaps
- Aktør/struktur fx Harald Blåtand …

Grundbogsstof:
Grundbog til Danmarkshistorien, Kap. 2.: (21,2 normalsider)
- Da danerne blev kristne: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=79
- Landsbyer og byer: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=75
- Test din viden: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=279

Supplerende stof: (normalsider 9 normalsider)
- Historien om Danmark - Vikingetiden: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000106018&s=43154194&n=8&o=hits
- Folkekirken.dk: Da danerne blev kristne: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-samfundet/mission/da-danerne-blev-kristne
- Natmus.dk: Kristendommen: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/overgang-til-kristendommen/
- Natmus.dk: Vikingetogterne: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/farefuld-faerd-til-oesteuropa-og-rusland/

Kilder:
- Ibn Fadlan om vikingerne: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178#c331
- Hedningernes hærgen på Lindisfarne
- En rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=86#c696
- Poppos Jernbyrd: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
- Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131  

Antal sider: ca. 30 normalsider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Opdagelsesrejserne - tidlig globalisering

FORLØBSBESKRIVELSE
I forlængelse af vikingernes rejselyst og opdagelse af Nordamerika fortsætter vi med at undersøge, hvordan verden blev fra et europæisk synspunkt. Vi undersøger både forudsætningerne til at opdagelsesrejserne (religion, teknologi, politik, økonomi), men også konsekvenserne af de opdagelser, der fandt sted.

I forløbet besøger vi Nationalmuseets udstilling om vikingerne, og arbejder hvad kan vi bruger museer til, og hvad er formidling af historie.

Globalisering er et begreb der bruges flittigt i dag, og for mange er globalisering et ret moderne fænomen, noget der beskriver vores tid. I dette forløb undersøger vi den starten på globaliseringen, da perioden i dette forløb, er perioden, hvor europæerne begyndte at knytte faste bånd til resten af verden gennem erobringer, kolonisering, imperiumbygning, handel og krig. Der vil være et særligt fokus på de indianske kulturer, som spanierne stødte på i Syd- og Mellemamerika.

CENTRALE BEGREBER:
- Globalisering
- Kolonisering
- Katolsk, reformeret og protestantisk
- Årsager/virkninger


GRUNDBOGSMATERIALE:
1) Thomas Ohrt: Verden efter de store opdagelser 1500-1750, Systime, 2017
- Delingen af verden: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=150
- Europa omkring 1500: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=151
- Portugisernes oversøiske imperium: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=152
- De tidlige erobringer i Afrika og portugisernes slavehandel: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=158
- Estado da India - portugisernes imperium i Østafrika og Indien https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=159
- Portugisernes kolonisering af Brasilien: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=161
- Koloniseringen af fastlandet – Mexico: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=163
- Spanierne i Florida New Mexico og Nordamerika: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=212
- Den spanske kolonisering af Sydamerika og sølvminerne i Potosi: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=165
- Sammenligning af den spanske og den portugisiske handel: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=165#c564

2) Jesper Nielsen: Opdaget?, Colombus, 2020
Kapitel 2: Det præcolumbianske Mesoamerika:
- ”Teotihuacan og aztekerne”: https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- ”De tidligste folk i Mesoamerika”:
- ”Zapotekerne og mayaerne - de første skriftsprog udvikles”: https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
-

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Ulla Haarhr: ”Regeringen plan for globalisering”, Politiken, 2006
- BBC-dokumentar, Plyndringernes tid, 2012
- National Geographic: “Ancient Maya 101”: https://www.youtube.com/watch?v=Q6eBJjdca14
- CNN-dokumentar: Machu Picchu: Den glemte inkaby, 2017: https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031702081920


KILDER:
- Jagten på undslupne slaver i Sâo Tomé, 1535: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=173
- Afonso de Albuquerques’ kritik af den portugisiske konges asienspolitik, 1513/14: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=185
- Advarsel mod portugisernes flådemagt i Asien, 1520: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=183
- Monument over en højtstående mayakvinde (711)
- En spansk soldats erindringer, 1750: https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176
- Nye spanske love til forsvar for indianerne: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=214
- En samtidig beskrivelse af minerne i Potosi: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=227


Sider i alt: ??
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Industrialisering, ideologier og arbejdsm

FORLØBSBESKRIVELSE
I dette forløb undersøger vi hvordan det moderne Danmark begyndte at forme sig fra 1800-tallet og frem. Hvorfor opstår fagforeninger, hvilke store ændringer finder sted der ændrer vores kultur, værdier, normer og sociale roller? Hvordan mærker vi det i det?

FAGLIGE MÅL
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen-nem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder


CENTRALE BEGREBER:
- Liberalisme
- Konservatisme
- Parlamentarisme
- Industrialisering


GRUNDBOGSMATERIALE:
1) Grundbog til Danmarkshistorien
- Krig om Slesvig og demokratisk grundlov: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=145
- 1866-grundloven og forfatningskampen: https://danmark.systime.dk/?id=512
- Partierne dannes: Venstre og Højre: https://danmark.systime.dk/?id=513
- Landbruget moderniseres: https://danmark.systime.dk/?id=508


2) Danmark – tider og temaer. Digital Danmarkshistorie
- Liberalisme og konservatisme: https://danmark.systime.dk/?id=559
- Kampen om parlamentarismen 1875-1901: https://danmark.systime.dk/?id=514
- Spirende industrialisering
- De store vandringer: https://danmark.systime.dk/?id=511
- En ny godsejerklasse: https://danmark.systime.dk/?id=515
- De solide andelsbønder: https://danmark.systime.dk/?id=516
- Husmandsfolket: https://danmark.systime.dk/?id=517
- Byens overklasse og middelklasse: https://danmark.systime.dk/?id=518
- Industrialismens arbejderklasse: https://danmark.systime.dk/?id=519
- Kvinderne på vej mod frigørelse: https://danmark.systime.dk/?id=520
- Video med Anne Løkke om borgerskabets kvinder: https://danmark.systime.dk/?id=851#c2660


SUPPLERENDE MATERIALE:
- Maleriet "Udvandrere på Larsens Plads" af Edvard Petersen
- DR-TV: Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
- DR-TV: Historien om Danmark: Det svære demokrati


KILDER:
- Indlæg i Forfatningskampen:
- M. Matzen (højrepolitiker; indlæg på et Højre-møde i 1884)
- D.G. Monrad (uafhængigt folketingsmedlem; tale i Folketinget i efteråret 1885):
- Chresten Berg (ledende skikkelse i Venstre i perioden; tale fra 1886):
- Uddrag af ”Ad sandede veje” af Marinus Landeland, 1949
- Debatindlæg i avisen Socialisten, 1871 (sandsynligvis skrevet af Louis Pio), uddrag
- Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871: https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%22Fabrikarbejderne%22,_1871
- En professors syn på kvindelige læger, 1874: https://danmark.systime.dk/?id=577
- P. Munch det industrielle gennembrud, 1942: https://danmark.systime.dk/?id=779
- Richard Willerslev om industrialiseringen, 1952: https://danmark.systime.dk/?id=780
- Ole Hyldtoft om den københavnske industris udvikling 1984: https://danmark.systime.dk/?id=809


Sider i alt: ??
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb# 4 DHO Besættelsen

FORLØBSBESKRIVELSE
Hvilken rolle spillede modstandsbevægelsen under Besættelsen? Det spørgsmål får eleverne fordybe sig i i det tværfaglige forløb mellem dansk og historie. Det spørgsmål rejser temaet historiefagets identitet og metode, og det præsenterer ligeledes begreberne historiebrug, erindringshistorie og erindringspolitik.

Eleverne arbejder metodisk med de dansk og histories styrker og svagheder. De stifter desuden bekendskab med den faglige opgave forskellige delementer. Efter forløbet skal eleverne have styr på kravene til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og stifte bekendskab med det vedholdende arbejde, som det kræves på de akademiske uddannelser ved opgaveskrivning.

FAGLIGE MÅL
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- demonstrere viden om historiefagets identitet og metode

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling

GRUNDBOGSMATERIALE
- Wium Olesen, Niels, Pressecensur under besættelsen,  Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet, sidst redigeret 2012.pdf (5 ns.)
- Sørensen, Jakob, Danmark besat - et overblik, i Modstandsbevægelsen. Systime, 2019, s. 23-36.pdf (13 ns.)
- Frederiksen, Peter, Samarbejdspolitikken, i Danmark - besat og befriet. Systime, 2009, s. 26-41.pdf (15 ns.)
- Uddrag af artiklen ”Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads” fra videnskab.dk af Sine Maria Vinther, Cand.mag. i historie, forskningsassistent på RUCMUS, Roskilde Universitet og Jakob Sørensen, Ph.d., lektor på KVUC og tidl. museumsinspektør (10 ns.)
- Martin Kristensen, Kompendium, Debatten om samarbejde og modstand.pdf. (5 ns)
- Martin Kristensen, Kompendium, Hvad skete der egentlig under Besættelsen.pdf (15 ns.)
- Dansk og historie - fællestræk og særtræk. (6 ns)
- Fra projekt til mundtlig prøve. (6 ns)

KILDER
- Poul Henningsen revyvise ”Man binder os på mund og hånd” fra 1940” og den ucensurede version "Det gælder kærlighed og krig." (6 ns.)
- Morten Nielsen, Det mørkner i vort år. (5 ns)

Sider i alt: Ca. 85 ns.

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde og projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kinas moderne historie (1911-2024)

UVB: Kinas moderne historie (1911-2024)

Forløbet bygger på Troels Kjems Petersens (korte) forløb fra Historieportalen.systime.dk:
En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om, at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.
Kina og kinesernes selvforståelse som “verdens ældste civilisation” er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag.
Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år.

CENTRALE BEGREBER:
- Riget i midten
- Opiumskrigene
- Konfucianisme
- Den lange March
- Guomindang (GMD)
- Kinas Kommunistiske Parti (KKP)
- 4. maj-bevægelsen 1919
- Nanjingtraktaten
- Det eurocentriske historiesyn
- Kommunisme
- Kapitalisme
- Planøkonomi
- Markedsøkonomi
- Det store spring fremad
- Folkekommuner
- Industrialisering (/sværindustri)
- Kulturrevolutionen
- Rødgardister
- Deng Xiaoping (socialisme med kinesiske træk)
- Magt og monumenter (erindringssteder)
- Socialisme med kinesiske kendetegn
- Massakren på Den Himmelske Freds Plads
- Tiananmen
- Historiebrug inkl. ikke-brug
- Erindringspolitik


GRUNDBOGSMATERIALE:
1) Historieportalen.systime.dk - forløb om 'Kinas moderne historie - fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt'
-- Kapitel 1: Riget i midten - Kejsertiden i Kina (før 1911)
-- Kapitel 2: Den republikanske periode (1911-1949)
-- Kapitel 4: Maos røde pionerer - Kulturrevolutionen (1966-76)
-- Kapitel 5: Reformer og demokratibevægelse (1978-89)
-- Kapitel 6: Kina i dag - en ny supermagt? (1990-2019)

2) Reimich, Madsen og Hansen: Kultur og samfund: Kina – fra Mao til marked?
- Kina før, under og efter Mao: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=358
- Kina før Mao. Kejserdømme og Konfucianisme: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=293
- Kina efter Mao: Studenteroprøret på Tiananmen – de udeblevne politiske reformer: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=295#c1839
- Kina efter Mao: Fra planøkonomi til markedsøkonomi: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=295

3) Vores verdenshistorie, Columbus (NB. Kopieret ind i arbejdsarket, da I ikke har adgang til grundbogen via Systime)
- Rød stjerne over Kina: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317
- Det store spring fremad og Kulturrevolutionen: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357


SUPPLERENDE MATERIALE
- Vrist, Søren: Youtube-video. Kinas historie del 3 – ”Opiumskrigene, taipingoprøret, bokseropstanden og kejserrigets fald”, Del 3. (00:00-14:00)
- Horisont: ”Staten ser alt” på CFU: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000115005&rnd12=7
- Faktalink: Kulturrevolutionen
- DR2 via CFU, Verdens Brændpunkter: ”Beijing 1989”: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026123&s=39902448&n=1

KILDER:
- Nanjing-traktaten 1842 (uddrag)
- Kongzi: ”Kongzi og vigtigheden af Xiaoshun”  
- ”Vores endelige opvågning af Chen Duxiu (1916)”
- Foto: Kinesiske turister besøger et monument over ”Den lange march”. Hvilken rolle spiller monumentet i nutidens Kina?
- Mao Zedong: Om Folkerepublikken Kinas grundlæggelse: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/
- Øjenvidneskildring 1: Det store spring fremad. His2rie.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-28/
- Øjenvidneskildring 2: Det store spring fremad og hungersnød. His2rie.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-29/
- His2rie.dk: ”Mao om sine visioner for Folkerepublikken Kina”, tale 1954
- En mønsterfolkekommune, propagandaplakat fra Det Store Spring Fremad, 1958.
- Rødgardisterne slog de 23 forbud op i Beijing i 1966.
- Mette Holms dagbog, 1989 (uddrag)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ungdomsoprør og kampe for ligestilling

INDHOLD
Hvordan bliver 50’ernes velfærdsbørn til larmende aktivister og normbrydende hippier? Hvilke økonomiske, politiske og kulturelle strømninger påvirkede ungdomsårgangen 1968 til oprør og opgør med tidligere traditioner og autoriteter? Og med fokus især på udviklingen af kønsroller og kvindernes kamp for ligestilling; med hvilket tempo skrider denne udvikling frem?

Særlige fokuspunkter:
- Ændring af kønsroller i kernefamilien – kvinderne på arbejdsmarkedet
- Kvinderollen ændres: ’dobbeltarbejde’, det private bliver politisk
- Børn fra 50’erne vokser op som de første børn med barndom og teenageliv
- Velfærdsstaten etableres for alvor
- Efterkrigstidens DK: Trumandoktrinen, Marshallhjælp, Kold krig, bipolar verdensorden, Østblok og vestblok (Sovjet/USA)

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdenshistorien
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Kampe for ligestilling, kap. 4 ”Kampe for økonomisk og social ligestilling i Danmark 1960-1980”, Colombus forlag: https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 (ca. 32 ns.)

SEKUNDÆRE MATERIALER
- Dokumentarfilm: “100 års barndom. 1950-60: Så fik vi endelig fred - nu mangler vi bare ro” (45 min)


KILDER
- Robert Naur, ”De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse”, Politiken 18. januar 1959 (uddrag)
- Tegneserien ”En kvindes dag” 1975, fra Kvinde kend din krop
- Billedereklamer fra bl.a. Familie Journalen, Samvirke mfl. som indblik i forbrugssamfundet
- Uddrag fra læserbrev og svar i Familie Journalen den 3. august 1954
- Sangtekst og tv-performance af “Øjet” af Trille, 1970

ARBEJDSFORMER
- Lærerstyret undervisning
- Skrive en historiefaglig redegørelse (individuel skriveøvelse)
- Fremlæggelser
- Lav en tegneserie
- Arbejde med ordliste
- Gruppearbejde i faste grupper
- Arbejdsspørgsmål
- Introduktion til kildelæsning og det funktionelle kildebegreb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Miniforløb: Folkedrab - Palæstina og Holocaust

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer