Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bent Bjørn Roldgaard
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden - Skandinavere i den tidlige middelal
Titel 2 Katolicismens årtusinde
Titel 3 Velfærdsstaten - Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 4 Kulturmøder (DHO)
Titel 5 Romerriget og Italiens vej til Fascisme
Titel 6 Italien - vejen til Fascism
Titel 7 Nazismen og Holocaust
Titel 8 Japans historie 1850-1989
Titel 9 Dansk Slavehandel & Vestindien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden - Skandinavere i den tidlige middelal

Kernestof:
Historieportalen: Forløb: Vikingetiden

Supplerende stof:
MYTE: Havde vikingernes hjelme horn? (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/myte-havde-vikingernes-hjelme-horn).

Dokumentarer:
Monumenterne i Jelling, fra DR2 2009 (28 min)
I krig for Danmark: Kampen om danerne, fra DRKultur 2014 (40 min)
Historien om Danmark, Vikingetiden DR1 2017 (59 min)




Særlige fokuspunkter:
Livet som bonde i Danmark i 800-tallet.
Samfundsstrukturer.
Handel og togter.
Hvorfor togter?
Kristendommens indtog og begrundelser herfor.
Vikingeskibenes betydning.
Vikingernes rolle i Europa og andre steder hvor de kom.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Historiebrug og -formidling

Kernestofpunkter:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Omfang: ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Katolicismens årtusinde

Kernestof:
Historieportalen (Systime) Forløb: Det katolske årtusinde
https://historieportalen.systime.dk/?id=131

Supplerende stof:

Fokuspunkter:
I dette forløb ser vi på, hvordan Vesteuropas 'katolske årtusinde' havde indflydelse på både kongemagt og bondeliv, kultur og moral. Fra det vidtstrakte net af kirker og klostre blev Europas befolkninger indlemmet i et kristnet fællesskab, ledt af middelalderens måske mægtigste mand – Paven. Men selvom middelalderens verdensbillede var rodfæstet i kristendommens ideer om evig orden, stod det middelalderlige samfund ikke stille. Således repræsenteres periodens forandringer i magtkampene mellem kirke og konge, i de blomstrende byer og handelsnetværk, men også i krig og sygdom. Selvom perioden afsluttes ved reformationens og renæssancens komme, byggede disse retninger videre på ideer, der opstod i middelalderen. Måske lever de også videre den dag i dag?

Magtkamp mellem konge, adel og gejstelige.
Ejendomsforhold omkring jorden.
Katolicismens indflydelse på hverdagen.
Religion som politisk magtredskab.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestofpunkter:
Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Omfang ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærdsstaten - Fra fattighjælp til velfærdsstat

Forløbsbeskrivelse:
Hvad er en velfærdsstat? Hvem har 'opfundet' den? Hvad kendetegner specielt den danske model? Kan velfærdsstaten overleve i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som mange historikere og samfundsforskere har beskæftiget sig med inden for de seneste år. Man har undersøgt, hvordan store samfundsmæssige forandringer i løbet af de seneste hundrede år har sat nye sociale problemstillinger på den politiske dagsorden: fra 'arbejderspørgsmålet' i slutningen af 1800-tallet til vore dages debat om globaliseringens udfordringer.



Særlige fokuspunkter:
Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstiden og Socialreformen 1933
Fattigdom og truslen fra samfundets bund.
Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
Velfærdsstaten til debat
Omstillingen af velfærdsstaten
Nyorientering og reformer af velfærdsstaten - Nødvendighedens politik
Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat
Velfærdsstaten i fremtiden


Materialer:
Historieportalen Systime: Fra fattighjælp til velfærdsstat
https://historieportalen.systime.dk/?id=1732
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kulturmøder (DHO)

Kernestof:
Den ny indvandring, Karsten Nikolajsen, Thomas Ohnesorge, Systime 2021, side 25-93
Den ny indvandring, Karsten Nikolajsen, Thomas Ohnesorge, Systime 2021, IBog, Kap. 6

Supplerende stof:
Jens Fisker: Velkommen Mustafa. I: Arbejdsgiveren, Årg. 71, nr. 6, 1970. s. 34-36. Her efter danmarkshistorien.dk
”Dansk Folkeparti – Valgvideo 2007”: https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es  
I Ishøj, 1976 Uddrag af interview med Ishøjs Borgmester, Per Madsen (S) i Berlingske Tidende, 1. august 1976. i Den ny indvandring (2021) side. 53-54
Frø af ugræs, Uddrag af Pia Kjærsgaards ugebrev, 6. februar 2006.

Fokuspunkter:
Forløbet handler om indvandringens historie i Danmark med fokus på kulturmødet med MENAP-landene. Det vil sige, at forløbet begynder med gæstearbejdernes ankomst til Danmark i 1960erne og derefter kigger på udviklingen til "fremmed"-arbejdere.

Følgende historiske begivenheder er taget under behandling:

- Indvandrer- og udlændingepolitik fra 1960erne og frem til i dag.
- Højkonjunktur i 1960erne.
- Oliekrisen i 1973.
- Jordskredsvalget.
- Per Madsen om indvandrerne i Ishøj
- Forskellige indvandrergruppers historie: Chilenere, vietnamesere, kurdere, eks-jugoslavere, somalier, kosovo-albanere, afghanere.
- Udlændingeloven af 1983
- Revision af Udlændigeloven 2002
- Isbjergmodellen
- Begreber til analyse af kulturmøder
- Bistandsloven 1976

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestofpunkter:
Hovedlinjer i Europas og verdens historie i slutningen af det 20.—århundrede.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Omfang ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romerriget og Italiens vej til Fascisme

Kernestof:
Historieportalen (Systime) Forløb: Romerriget
Flemming Larsen: Facismen Italien, Frydenlund 2010, s. 20-71
Supplerende stof:
Birthe Pedersen:Da Italien blev en nation - næsten (Kristeligt Dagblad 21.02.2011; https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/da-italien-blev-en-nation-n%C3%A6sten
Viden om Samfundsfag C, Suzanne Gudbjerg-Hansen Praxis 2024, s.80-93.
Historiebrug (Danmarkshistorien.dk)

Fokuspunkter:
Dette forløb undersøger Romerrigets turbulente overgang fra republik til kejserdømme, dets politiske struktur, sociale klassefordeling, samt romerne selv; deres dagligdag, myter og religion.
Forløbet portrætterer Roms kejsere og deres respektive regeringsperioders særpræg og historiske indflydelse. I rigets tusinde år nåede den romerske hær at underlægge sig folk og land fra Lilleasien til England. Fjernt fra Rom oplevede befolkningerne streng kontrol fra deres fremmede herrer, men også lange perioder med fred og stabilitet – Pax Romana.
Men intet varer evigt, og det enorme rige blev efterhånden reduceret, delt og opløst. Romerriget er dog ikke helt væk. Foruden de mange skriftlige kilder kan vejene til den romerske civilisation bl.a. spores i antikkens skulpturer, badehuse, veje, cirkusarenaer, villaer og vægmalerier.
Udviklingen af Romerriget fra Bystat til Vest Romerrigets fald.
Fra demokrati til kejserdømme
Samling af Italien som nationalstat, Italiens udvikling omkring 1. verdenskrig,
Mussolinis vej til magten og fald.
  Den ffascistiske vold.
  Marchen mod Rom
  Mussolinis regering
  Forfølgelse af modstandere og "Fascistizzazione- det fascistiske menneske".
  Fascismens syn på kirken, kvinder og kulturlivet.
  Antifascisme
  Det tredje Rom
  Italien i krig - igen
  Sammenbruddet og Mussolinis død.
Facisternes historiebrug.  

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Kernestofpunkter:
Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Omfang ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nazismen og Holocaust

Nazisme og Holocaust
Kernestof:
Historieportalen: Nazisme og Holocaust (systime)

Supplerende stof: Forløb
Fokuspunkter:
Holocaust, udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, er en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race.
Racismen var en central del af den nazistiske ideologi, og den var ikke et nyt fænomen, da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Den forsvandt heller ikke med verdenskrigens afslutning.
Men hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Hvordan blev teknologisk formåen brugt i forbindelse med udryddelsen af millioner af mennesker?
Hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb?

Nazisme, racisme og antisemitisme
Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring
Ghettoer, KZ-lejre og Einsatzkommandoer
Masselikvideringer, udryddelseslejre, Wannssee-konferensen og Endlössung
Individets ansvar
Oktober 1943 i Danmark
Jødernes situation efter krigen
Ofre og overlevende
Holocaust og Historiebrug

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestofpunkter:
Hovedlinjer i Europas og verdens historie i slutningen af det 20.—århundrede.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Omfang ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Japans historie 1850-1989

Kernestof:
Japan mellem Øst og Vest, Annette Skovsted og Lene Ipsen, Systime 2011, s. 76-83; 87-95;103-112
Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre, Martin A. Husted, Systime 2015, s. 58-90

Supplerende stof:
Marco Polo – var hans beskrivelser af Japan fri fantasi? Jens-Peter Fage Madsen, POV.International 21.02.2020
Perry-ekspeditionen og Japans åbning i 1853-54, Jens-Peter Fage Madsen, POV.International 28.02.2020
Meiji-reformerne: Japans modernisering, Jens-Peter Fage Madsen, POV.International 06.03.2020

Fokuspunkter:
Kommandør Perrys ankomst til Japan
Fra feudalstat til en moderne stat, Meiji restoratione af Japan.
Iwakura Missionen, Vestlige forbilleder.
Statens rolle i modernisering af industrien. kontra industrialiseringen i Europa
Japan som imperialistisk stat, Manchuriet og Manchukuo
Japans rolle i Kina
Japan i 2.-Verdenskrig
Nederlaget til de allierede
Japan i den Kolde Krig

Kernestofpunkter:
Hovedlinjer i Europas og verdens historie.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder


Omfang ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk Slavehandel & Vestindien

Kernestof:
Historieportalen, Forløb: Dansk slavehandel og Vestindien
https://historieportalen.systime.dk/?id=134

Supplerende stof:
Lex, Danmarks Nationalleksikon: MYTE: Var Danmark det første land, der ophævede slaveriet?

Fokuspunkter:
Dette forløb behandler den transatlantiske slavehandel fra opdagelsernes tid igennem oplysningstiden og ind i det danske demokratis første år. Vi følger slaverne fra det centrale Afrika ud til kysten, hvorfra de blev fragtet til fjerne kolonier af deres nye hvide herrer. På plantagen beskrives forskellen mellem husslaven og markslaven samt deres arbejde med at producere luksusvarer som sukker, te og bomuld til de europæiske borgere.
Forløbet giver også indblik i og kilder til at forstå slaveriets oprindelse og retfærdiggørelsen af slaveriet. Ophævelse af slavehandelen og senere ophævelsen af slaveriet belyses ligeledes. Hvem stod for handlen? Og skylder Danmark slavernes efterkommere en undskyldning i dag?

Kolonialisme, imperialisme, merkantilisme, trekantshandel, slavehandel, slavetransport, handelsstationer på Guldkysten, oplysningstidens syn på slaveri, racismens rolle, det vestindiske samfund, slaveoprør, Forordning mod slavehandel 1792, forskellige forklaringer på ophævelsen af slaveriet i 1848, efterspillet til frigivelsen af slaver i Dansk Vestindien, herunder, Fireburn-opstanden og salget af øerne til USA, sukkerrør-sukkerroer, debatten om en dansk undskyldning for slaveriet.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestofpunkter:
Hovedlinjer i Europas og verdens historie i slutningen af det 20.—århundrede.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Omfang ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer