Holdet 2023 SA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jakob Thiemann, Martin Kristensen
Hold 2023 SA/k (1k SA, 2k SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik i verden - ytringsfrihed?
Titel 2 Integration - Går det fremad?
Titel 3 Køn, ulighed og ligestilling
Titel 4 Demokrati - værdier og handlinger
Titel 5 Grækenland i EU
Titel 6 Økonomi og Velfærdsstat
Titel 7 Politik og demokrati
Titel 8 SRO - USA - Harris or Trump?
Titel 9 Hvordan påvirker økonomien mig?
Titel 10 Hvorfor bliver man egentlig bandemedlem?
Titel 11 En verden i brand?
Titel 12 Repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik i verden - ytringsfrihed?

I dette forløb introduceres eleverne til faget, og de forskellige måder man kan undersøge et emne på. Koranafbrændingerne henover sommeren vise en god sammenhæng mellem de policy, polity og politics niveauer, samt lokal, national, regional og globale niveauer.
Vi undersøger den danske regerings argumenter for at ville forbyde koranafbrændinger, oppositionens holdning(er), ytringsfrihed i loven, samt EU og den globale reaktion til afbrændingerne.
Eleverne skulle dermed gerne få en forståelse for hvordan de forskellige dele hænger sammen, og dermed bedre forstå dansk indenrigs- og udenrigspolitik.

Centrale begreber
- Ideologier
- Grundloven, menneskerettigheder
- EU
- Policy, Politics og Polity
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Direkte demokrati
- Indirekte demokrati

Materialer:
- Hal Koch: Ordet eller Sværdet? (1945) (8 ns.)
- Artikel. "Regeringen vil sætte ind mod koranafbrændinger". TV2: https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-07-30-regeringen-vil-saette-ind-mod-koranafbraendinger (2 ns)
- Deadline: Religionskritik eller diskrimination? Forfatterne Glenn Bech og Haidar Ansari debatterer forbud mod koranafbrændinger i Deadline. 3. august 2023. (5 ns)

I alt: ca. 17 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Integration - Går det fremad?

I dette forløb undersøger vi fænomenet integration. Vi vil især undersøge det med sociologiske og politiske vinkler. Vi vil prøve at svare på spørgsmål som: Hvad er god integration? Hvad gør integration svært? Hvorfor er det et vigtigt emne i dansk politik? Hvilke konsekvenser har integrationsdebatten for mindretallets ønske om at blive/være dansk(ere)?

Central begreber:
Bindestregsidentitet
Assimilation
Integration
Segregation
Pierre Bourdieus kapitaler
Identitetsdannelse
Det senmoderne samfund
Det traditionelle samfund
Dobbeltsocialisering
Normer
Værdier
Anerkendelse
Forestillede fællesskaber

Litteratur:
Ærkedansker - perkerdansker. Kap.2 og 3. (60 ns.)

I alt: ca. 60 ns.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklings-tendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og disku-tere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn, ulighed og ligestilling

Hvorfor holder mange fast i idealet om en kernefamilie med far, mor og børn, selvom mange familier i dag ser helt anderledes ud, og næsten halvdelen af ægteskaber ender med skilsmisse? Hvordan er rollen som far anderledes i dag end for 50 år siden? Hvordan skaber børnehaver og skoler bestemte normer for, hvordan piger og drenge bør opføre sig? Skal man opdrage børn kønsneutralt? Hvorfor vælger drenge og piger så forskellige uddannelser? Og hvorfor klarer drenge og piger sig forskelligt i uddannelsessystemet? Hvordan hænger integration af indvandrere sammen med køn og ligestilling? Spørgsmål som disse behandles i dette forløb.

Hvis man ser de gamle familiefilm om Far til fire fra 1950’erne som et udtryk for datidens kønsopfattelser, er det tydeligt, at der dengang var meget forskellige forventninger til drenge og piger. Piger skulle være tilbageholdende og afdæmpede og vokse op og blive gode husmødre. Drengene skulle være kække og kvikke og vokse op og forsørge familien. Der var forskellige og klart afgrænsede normer for, hvordan man skulle opføre sig som pige og som dreng, og hvilke evner man skulle udvikle. I skolen stod der husgerning på pigernes skema, når der stod sløjd på drengenes.

Samfundet har ændret sig markant siden 1950’erne, og forventningerne til både drenge og piger er helt anderledes i dag end dengang. Alligevel findes der stadig nogle ret stabile forestillinger om kønnene. Der er for eksempel udbredte stereotype opfattelser af, at piger typisk er stille, følsomme og omsorgsfulde, mens drenge er mere ustyrlige, handlekraftige og fysisk aktive.

Centrale begreber:
Funktionalistisk syn på kvinder
Marxistisk syn på kvinder
Kernefamilien
Kønssocialisering
Kønsnormer
Positive og negative sanktioner
Non-binære køn
Kønsneutral pædagogik
Drenge og piger i uddannelsessystemet
Biologisk køn
Socialt køn
Patriarkat
Kønsdiskurs
Feminisme
Mål og midler i ligestillingspolitik

Litteratur:
- Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen, Tine Studstrup, "Køn i et sociologisk perspektiv" i Køn og ligestilling. Columbus, 2023. (75 ns.)

I alt: Ca. 75 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati - værdier og handlinger

Hvad er demokrati?
Vi lever i en verden, hvor mange ting er under forandring. Krigen mellem Rusland og Ukraine siger mange, handler ikke bare om territorier, men også om kampen mellem demokrati og diktatur. Derfor skal vi undersøge dels hvad menes der med demokrati, og hvordan demokratier fungerer. Vi skal prøve selv at lave demokratisk handling, og vi skal lave vores egen undersøgelse af et selvvalgt emne.

Uge 2: Hvad er demokrati? Vi lærer om begrebet demokrati. TH Marshall Medborgerbegreb.
Uge 3: Det danske politiske system
Uge 4: Det danske politiske system fortsat, statistisk usikkerhed
Uge 5: Start på undersøgelse

Centrale begreber:
Den parlamentarisk styringskæde
Magtens tredeling
Demokrati som styreform
Demokrati som livsform
Medborgerskab
Demokrati i krise
Politiske skillelinjer
Populisme
Polarisering
Downs medianvælgermodel
Statistisk usikkerhed

Litteratur:
Luk samfundet op! Afsnit 6.2, 6.3., 6.4 (10. ns.)
Politikkens kernestof, Kapitel 12.1, 12.2, 12.3 (10 ns)
Demokrati i krise, Kap 7: Tillidskrise og værdiskred – vakler tiltroen til demokratiet? (5 ns.)
Demokrati i krise, Kap. 8: Populismens opblomstring. (5 ns.)
Demokrati i krise, Kap 9: Polarisering. (5 ns.)
Vælgeradfærd og statstik, Kap. 5: Issue voting. (10 ns)
Vælgeradfærd og statstik, Kap. 11: Statstisk usikkerhed. (10 ns)

I alt: ca. 55 ns.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Anaylse af populisme 02-02-2024
Er demokratiet truet?Se vedhæftede fil 18-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi og Velfærdsstat

I dette forløb introduceres elevernes til økonomidelen af samfundsfag. Centrale begreber indøves, og der arbejdes med faktiske forhold så eleverne kan koble teori til praksis. Vi undersøger også hvilken rolle ideologier spiller for valg af økonomisk politik, og hvordan man kan argumentere for forskellige former for velfærdssamfund netop pga ens politiske ståsted.
Der arbejdes videre med skriftlighed, så eleverne både trænes i teoriforståelse og i fagets genrer.

Centrale begreber
Maslows behovspyramide
Udbud og efterspørgsel (prismekanismen)
Det økonomiske kredsløb
BNP
Mikroøkonomi
Makroøkonomi
De samfundsøkonomiske mål
Konkurrenceevne
Inflation
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Finanspolitik
Pengepolitik
Lineær regression
Markedsøkonomi
Finanslov
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
Arbejdskraft
Produktivitet
Big Mac-indeks
Velfærdsstat
Konkurrencestat
De tre velfærdsmodeller

Litteratur:
Økonomiens kernestof, Kap. 1. (5 ns.)
Økonomiens kernestof, 6.2-6.6 (15 ns.)
Økonomiens kernestof, 7.2-7.4 (10 ns.)
Økonomiens kernestof, 8.4 (5 ns.)
Luk samfundet op! Kap 8. (20 ns)
Luk samfundet op! Kap 9.2 (5 ns)

I alt: ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Politik og demokrati

Forløbet klæder eleverne på til at kunne indgå som myndige demokratiske borger gennem læren om nedenstående begreber:

Ideologi
Liberalisme
Socialisme
Konservatisme
Blå blok
Rød blok
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Det politiske kompas
SVM-regeringen
Vote seeking
Office seeking
Policy seeking

Materialer:
- Jensen, Ole Hedegaard, ”Ideologier og partier”, ”Hvad er politik?” og ”Politiske ideologier, i  Samfundsfag B, Systime 2019 (10 ns.)
- Samfundsfag C, Politiske partier (30 ns.)

I alt: ca. 40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 SRO - USA - Harris or Trump?

USA - Harris or Trump?  Det er dette overordnede sprøgsmål, som eleverne skal blive klogere på ved at anvende teoretiske perspektiver på virkeligheden.

Med fokus på USA's rolle i verden har eleverne arbejdet tværfaglig med engelsk i et SRO-forløb. Eleverne tager udgangspunkt i USA som supermagt og anvender forklaringsteorier i international politik. De stifter bekendtskab med den klassiske realisme og neorealismen. Derudfra skal du forsøge at vurdere, hvilken rolle USA vil have på den internationale scene, hvis henholdsvis Trump eller Harris vinder det amerikanske præsidentvalg.

Særlige fokuspunkter:
- Det internationale politiske system
- Stater
- Aktør og struktur
- Intergovernmentalt samarbejde
- Ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt
- Multipolær verdensorden, bipolær verdensorden, unipolær verdensorden.
- Thukydid-fælden.
- Klassisk realisme (verdenssyn, statens betydning, et anarkisk internationalt system, magt som et nulsums-spil, det primære mål er statens overlevelse, selvhjælp, sikkerhedsdilemmaet).
- Kenneth Waltz om den defensive neorealisme (strukturen i det internationale system er anarkisk, stater er de vigtigste aktører og konkurrerer om magt for at overleve, magten baserer sig på statens kapabiliteter; geografiske økonomiske, teknologiske og militære ressourcer.
- Hård magt vs. blød magt. Balancering. Bandwagonining.
- John Mearsheimer om den offensive neorealisme (strukturen i det internationale system opmuntrer stormagter til at maksimere deres militære kapabiliteter og stræbe efter regionalt hegemoni)
- Liberalisme (stigende interdependens, udbredelsen af demokratiet, internationale institutioners betydning, relative og absolutte gevinster, fangernes dilemma)

Væsentlige arbejdsformer:
Klassedialog, tavleundervisning, pararbejde, gruppearbejde, debat, undersøgelsesbaseret arbejde, klasseundervisning, skriftligt arbejde,  opponentgruppeoplæg, gruppefremlæggelse, matrixgruppearbejde, terminsprøve.

Kernestof:
Jakob Sinding Skött & Jesper Hjarsbæk Rasmussen: IP-bogen. Forlaget Columbus. 2019. Kap. 2, s. 35-51 (16 ns)

Supplerende stof:
Militærudgifter i udvalgte lande og verden, 2012-2016. Mia. US dollars. 2015-priser. (5 ns.)
Vesten og resten. Weekendavisen. Den 16. august 2019. (10 ns.)
Jørgensen, Peter og Jesper Thobo-Carlsen, ”Europa og USA er vant til at være verdens centrum. Her kan du se, hvordan det ændrer sig”, Politiken, 10 maj 2023. (10 ns.)
DR.dk Horisont. Trumps gamle inderkreds taler ud. 13. august 2024. (10 ns.)

Sidetal i alt: ca. 75 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hvordan påvirker økonomien mig?

Forløbet "Hvordan påvirker økonomien mig?" centrerer sig om individets handlemuligheder i en moderne økonomi. Eleverne genbesøger de samfundsøkonomiske mål og dykker længere ned i, hvilke mål politikerne normalt styrer efter i den danske økonomi. Der er tale om de samfundsøkonomiske mål fuld beskæftigelse, stabil inflation, overskud på betalingsbalancen, rimelig social omfordeling af ressourcerne, økonomisk vækst og hensyn til miljøet og ressourcerne. Eleverne stifter også bekendtskab med økonomisk politik, hvor ny-klassisk økonomisk teori og keynesianismen ligeledes bliver taget under kærlig hånd. Som økonomiske analyseredskaber til en samfundsøkonomis formåen har eleverne lært at anvende det økonomiske kredsløb samt BNP pr. indbygger.

I det skriftlige arbejde har eleverne arbejdet med spørgetypen Undersøg. Ligeledes har eleverne stiftet bekendskab med Excel samt budgetlægning for forskellige indkomstgrupper for at vurdere samfundsøkonomiens betydning for forskellige indkomstgrupper.

Der er blevet set nærmere på følgende temaer:
- De samfundsøkonomiske mål
- Økonomisk politik
- Det økonomiske kredsløb
- BNP
- Forbrugertillid

Kernestof: Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Arbejdsformer:
- Klassedialog, tavleundervisning, pararbejde, gruppearbejde, debat, undersøgelsesbaseret arbejde, klasseundervisning, skriftligt arbejde,  opponentgruppeoplæg, gruppefremlæggelse, matrixgruppearbejde,

Materialer:

- Økonomibogen, Kap. 5, Hvordan hænger økonomien sammen (20 ns.)
- Økonomibogen, Kap. 6, Makroøkonomiske teorier  (20 ns.)
- Økonomibogen, Kap. 7, Hvordan sikres en sund økonomi (20 ns.)

Supplerende litteratur:

- Marie Berg Carlsen, Sådan skriver du skriftlig samfundsfag, Kapitel 6. Undersøg. (10 ns.)
- Revideret Delopgave A fra Maj 2021 med opdaterede økonomiske nøgletal: Undersøg Dansk økonomi (10 ns.)
- Sammenligning om økonomiske hjælpepakker (10 ns.)
Marie Berg Carlsen, Sådan skriver du skriftlig samfundsfag, Kapitel 7. Sammenligning. (10 ns.)


Sider i alt: Ca. 100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Hvorfor bliver man egentlig bandemedlem?

Hvorfor bliver man egentlig bandemedlem?

Eleverne lærer om sociologiske teorier, der kan forklare, hvorfor man bliver bandemedlem. Forløbet afsluttes med en Notatopgave, der skal hjælpe justitsministeren til at undgå, hvordan man undgår at unge mænd bliver bandemedlemmer.

Vigtige begreber i forløbet
Sammenhænge i samfundsfag
Årsag/virkning
Organiseret kriminalitet
Rockergruppering
Bandegruppering
Kriterier, der skal til for at opløse en bande
Retssamfund
Bandebestemmelsen §81a i straffeloven
Visitationszone
Mørketal
Vold som et gruppefænomen
Risikofaktorer
Teori
Sociologi
Albert Cohens forklaring på bandemedlemskab
Bloch og Niederhoffers årsag på bandemedlemskab
Walter Millers årsager til bandemedlemskab
Behov for anerkendelse
Anerkendelse i den private sfære
Anerkendelse i den retslige sfære
Anerkendelse i solidariske sfære
Selvtillid
Selvrespekt
Habitus
Felt
Kapitaler
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Straf på formel?
Værdipolitik
Retspolitik
Aktørperspektiv
Strukturperspektiv

Litteratur:
- Fra drengestreger til bandekriminalitet, Kap. 3: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 (10 ns)
- Fra drengestreger til bandekriminalitet, Kap. 4: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145 (10 ns.)
- Fra drengestreger til bandekriminalitet, Kap. 8: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164  (10 ns.)
- Samfundsfag B, Kap. 10. https://samfundsfagb.systime.dk/?id=223 (10 ns.)
- Sådan skriver du i samfundsfag, Kap. 9. (10 ns. Notatopgave: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131 (10 ns.)

Andet materiale
- Thomas Heulin, En insider åbner op (1:2). TV2, 2013. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Bandekrigerne%20-%20en%20insider%20%C3%A5bner%20op&orderby=title&SearchID=5f08e98f-616a-489d-99c5-38f2e910520f&index=1 (10 ns.)
- https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal  (3 ns.)
- Politiske partiers retspolitik: https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/retspolitik/, https://danskfolkeparti.dk/maerkesager/lov-og-orden/, https://moderaterne.dk/wp-content/uploads/2024/02/Moderaterne_PolitikProgram.pdf , https://elevernes.enhedslisten.dk/retspolitik/ (5 ns.)
- Pressemeddelelse fra Justitsministeriet: https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/justitsministeren-vil-give-myndighederne-bedre-muligheder-for-at-slaa-ned-paa-forbudte-bander/ (2 ns.)

Sider i alt: 70 ns.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
6. og 7. modul, 2k SA, Retspolitik, Hvorfor bliver 27-01-2025
Notat 02-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 En verden i brand?

I Europa har øjnene i de seneste år hvilet på den militære konflikt i Ukraine. Men verden over er mange andre alvorlige konflikter i gang. De er i stigende grad svære at løse og trækker derfor ofte i langdrag. I midten af 2020’erne er der ikke megen udsigt til at udviklingen på globalt plan går mod mere fred og stabilitet og dermed mod en større grad af sikkerhed for den enkelte og for staterne i det internationale samfund. I et langsigtet historisk perspektiv har krige mellem stormagter været faldende, og det samme gælder generelt brugen af vold til løsning af konflikter mellem mennesker og stater. Men hvad angår det sidste, er tendensen nu tilsyneladende blevet brudt. Sikkerhedspolitisk har pessimismen igen fået overtaget i synet på verdens tilstand.

VI gennemgår konkrete kilder til ufred, alle med relevans for de kommende års sikkerhed – og i varierende grad også for freden mellem stormagterne. De bruges senere som springbræt til at uddybe hovedteorierne i International Politik. Til sidst vender vi tilbage til FN og verdensorganisationens muligheder for at løse det 21. århundredes konflikter.

Centrale begreber
- Vigtige konflikter i verden
- Liberalisme
- Den demokratiske fredstese
- Interdependens
- Internationale institutioner
- Konstruktivisme
- Norm
- Social interaktion
- Virkelighedsopfattelse
- Diskurs
- Anarki
- Kollektiv identitet
- Institutionaliseret
- Intersubjektive forståelser
- Socialt konstrueret
- FN’s hovedformål
- FN’s Generalforsamling
- FN’s Sikkerhedsråd
- WHO
- Ikke-bindende beslutninger i FN
- Bindende beslutninger i FN
- Vetoret
- Kapitel VII i FN-pagten
- FN som arena
- FN som aktør
- FN's udfordringer til at skabe fred og stabilitet i verden
- Udenrigspolitik
- Sikkerhedspolitik
- Udenrigspolitiske mål
- Udenrigspolitiske midler
- Determinanter
- Kapabiliteter
- Instrumenter
- De 4 analyseniveauer i IP
- Målsætninger i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
- Aktiv internationalisme
- International aktivisme
- Neutralitetspolitik
- Arenaer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
- Fodnotepolitik
- Aktivisme
- Tilpasningspolitik
- Danske udenrigsøkonomiske  mål
- Danske sikkerhedspolitiske mål
- Danske idépolitiske mål

Materialer:
- 21 Søndag, 16. marts 2025 (10 ns.)
- IP-bogen, Kap. 3. Hvad kendetegner liberalismen? (20 ns.)
- IP-bogen, Kap. 4. Hvad kendetegner konstruktivismen? (20 ns.)
- IP-bogen, Kap. 5. Hvordan fører stater udenrigspolitik? (20 ns.)
- Global politik, Afsnit 6.3: FN's magt og afmagt (10 ns.)
- Sådan skriver du i samfundsfag, Kap. 8. (10 ns.)
- Sådan skriver du i samfundsdag, Kap. 5. (10 ns.)

Sider i alt ca. 100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer