Holdet 2k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Hans Bülow Andersen, Ulla Mørk Hartmann
Hold 2024 HI/k (1k HI, 2k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Introduktion til historiefaget
Titel 2 2: Vikingetiden
Titel 3 3: Romerriget
Titel 4 4: Dansk slavehandel og Vestindien
Titel 5 5: Grønland (DHO)
Titel 6 6. Det Byzantinske Rige og de muslimske imperier
Titel 7 7. Arven fra Osmannerriget
Titel 8 8. Den Spanske Borgerkrig og Francos diktatur
Titel 9 9. Hvordan kunne det ske?
Titel 10 Kronologiforløb. (Repetition og eksamen)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Introduktion til historiefaget

Historiefagets identitet, herunder forholdet mellem fortid og historie er drøftet med afsæt i elevernes tidligere erfaringer og relevante konfliktfortællinger i nutiden. Fagets grundlæggende metodiske spørgsmål er introduceret gennem MAGTT-modellen. Begreberne historiesyn og historiebevidsthed samt kronologi og periodisering er introduceret gennem øvelse om Egtvedpigen.

Eleverne har arbejdet parvis og i grupper med de mindre opgaver og spørgsmål.  

Anslået omfang: 15 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Vikingetiden

Kernestof som forløbet kobler sig til:
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til  dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturmøder i Europas historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling

Forløbet anvendes som introducerende til flere centrale begreber i historiefaget. Dels periodisering, hvorledes vikingetiden som historiske periode konstrueres i en bestemt historiske kontekst og hvordan fortællingen om fortiden anvendes med et bestemt ærinde og er levende i dag. Samfundets organisering, herunder centralisering af magten og udviklingen fra simpel subsistensøkonomi til en mere avanceret produktion er undersøgt.  

Gennemgående problemstilling: Hvordan udvikledes samfundene internt og hvordan forholdt vikingerne sig til omverdenen?  

Anvendt følgende afsnit fra Historieportalen (Systime) svarende til 31,4 ns
1. Vikingetiden til diskussion
2. Samfundet i vikingetiden Gamle og nye guder
3. Verden bliver større
4. Gamle og nye guder
5. Krigerliv
6. Fra høvdingesamfund til centralisering

Anvendt følgende kilder og øvrige materialer
Den store Jellingesten, motiv + tekst (ca. 965), ca. 1,0 ns
Engelsk beretning fra det første angreb  (ca. 900)  ca. 0,5 ns
3D-animation af Tissø ca. 0,5 ns

Der er undervejs arbejdet med skriftlig formidling i kort form (Padlet) samt digital formidling (animation)

Omfang 33,4 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Romerriget

Kernestof som forløbet kobler sig til:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til  dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling

Undervisning har taget udgangspunkt forskellige styreformer og udvikling af hierarkier og strukturer. Aktualiseret i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg (2024).    

Gennemgående problemstilling: Hvilke konflikter opstod i det romerske samfund?

Anvendt følgende afsnit fra Historieportalen (Systime) svarende til ca. 40 ns
1. Rom
2. Republikken og det politiske magtspil
3. Det romerske samfund
5. Republikkens fald
6. Augustus og Pax Romana
7. Det romerske kejserdømme
10. Romerrigets undergang.

Anvendt følgende kilder og øvrige materialer
Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp (ca. 64.f.v.t.) (3,8 ns)
Varro (ca 35 f.v.t.) og Columella (ca. 65 e.v.t.) om slaveri i landbruget (1 ns)
Plutark om Tiberius Gracchus (4,4 ns)
Suetons kejserbiografi om Augustus (1,8 ns)

The Roman Empire, ep.1: The Rise of the roman Empire (svarede til ca. 7 ns)

Barbarians rising: Rise and Fall of an Empire (svarende til 2 ns)

Der er arbejdet med mundlig og skriftlig formidling (Padlet) i grupper/par samt plancher i forbindelse med valgkampstema.

Omfang: 60,6 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Dansk slavehandel og Vestindien

Kernestof som forløbet kobler sig til:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til  dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturmøder i Europas historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, Menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

De europæiske landes dominans opdagelsen af den øvrige verden, trekantshandel, slaveriets omfang og udbredelse. Livet som slave og synet på slaverne.  

Gennemgående problemstilling: Hvorfor blev Danmark og andre stater kolonimagter? Hvilke rationaler lå bag etablering af slaveri og slavehandel?

Anvendt følgende afsnit fra Historieportalen (Systime) svarende til 31,2 ns
1. Den nye verden og den transatlantiske slavehandel
2. Slaverne
3. Slaveskibet
4. Overfarten
5. Oprør
6. Salget af slaver
7. Slaver og sukker
8. Ophævelsen af slavehandelen
9. Ophævelsen af slaveriet

Anvendt følgende kilder og øvrige materialer:
Carls von Linnés klassificering af menneskeracerne (1758) (1,0 ns)
Ugentlig madplan for slaverne ombord på Princesse Sophia Magdalena (1749)  (1,5 ns)
C.N. Davids tale om ejendomsret over slavegjorte (1844) (0,8 ns)
Alex Haley: Rødder (uddrag)  (5 ns)

Oversigt over klassiske ideologier og ismer (vurderet til 2 ns)

Der er arbejdet med forskellige typer af kilder: illustrationer, tekster, taler, regnskaber, skelnen mellem normative og deskriptive kilder, forskellige kildeanvendelser.
Der er endvidere arbejdet med begrebet historiske empati gennem oplæsning og rollespil.

Omfang: 41,5 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Grønland (DHO)

Kernestof som forløbet kobler sig til:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturmøder i Europas historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling

Gennemgående problemstilling: Hvordan påvirker fortiden forholdet mellem Grønland og Danmark?  

Kompendium primært med uddrag fra Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Grønland (historie, samfund, religion). (e-bog). Systime) svarende til ca 25 ns

Øvrige materialer, primært film:

Fremvæksten af en blandingsbefolkning i Grønland (https://youtu.be/0qWH4qKSuP4) (5 ns)
Sisimiut. Dokumentarfilm af Jørgen Roos. 1966. (anslået til 5 ns)(https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000000081/sisimiut)
Sume - Lyden af en revolution. Dokumentarfilm af Inuk Silis Høegh. 2014. (ca. 11 ns)
Eksperimentbørnene - i den bedste mening. (virtuelt modul)  (6,0 ns)
Teaterforestillingen: Det vandrende menneske opført af Det Olske Orkester (15 ns)
Frederiks X - Konge af Grønland (dokumentar, dr.dk) (1,0 ns)

Følgende kilder er udleveret og eleverne har til DHO udvalgt blandt følgende:

Instruksen fra 19/4 1782 til ansatte i Kongelige Grønlandske Handel om optræden og omgang med den grønlandske befolkning. (1,5 ns)
Uddrag af Poeks beskrivelse af København (1725) (1,5 ns)
Tegning af Hans Egede og grønlændere udført af Aron fra Kangeq (1822-1869) (1,0 ns)
Uddrag fra G-50 (2,8 ns)
Teksten fra titelnummeret Inuit Nunaat af Sume (1974) (1 ns)
Lov om Grønlands Selvstyre (2009) (4,2 ns)

Omfang: 80 ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelt modul om eksperimentbørnene 31-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Det Byzantinske Rige og de muslimske imperier

Dette forløb indgår som et centralt led i en sammenhængende kronologisk progression i historieundervisningen. Eleverne har tidligere arbejdet med Romerriget, og forløbet om Det Byzantinske Rige og de muslimske imperier fungerer som en overgang fra antikken til middelalderen og videre frem mod det kommende forløb om Osmannerriget. Dermed bidrager forløbet til elevernes forståelse af kontinuitet og brud i verdenshistorien samt til en bevidst refleksion over periodisering.

Der arbejdes både med Byzans som fortsættelsen af Romerriget i øst og med fremkomsten og udviklingen af de islamiske imperier fra 600-tallet og frem. Centralt står spørgsmålet om kulturmøder, magt, religion og statsdannelse i Middelhavsområdet og Mellemøsten.

Faglige fokusområder

Forløbet inddrager flere kernestofområder fra læreplanen:

Periodisering: Overgangen fra Romerriget til Byzans og fremkomsten af islamiske imperier. Diskussion af kontinuitet og brud.
Historiesyn: Forskellige måder at forstå Byzans på (fx som “forfaldsriget” vs. selvstændig civilisation).
Historiebrug: Hvordan Byzans og islamisk historie er blevet brugt i senere national, religiøs og europæisk identitetsdannelse.
Kulturmøder: Relationer mellem kristne og muslimske områder, handel, konflikt og samarbejde.
Styreformer og samfundsorganisering: Kejserdømme, kalifat, lovgivning og religiøs legitimering af magt.
Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund: Handelssystemer, urbanisering, teknologisk og videnskabelig udvikling.

Forløbet bidrager desuden til elevernes forståelse af:

Forandringer i levevilkår, produktion og teknologi
Forskellige politiske og sociale systemer
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et historisk perspektiv
Hovedlinjer i Europas og verdens historie
Kompetenceudvikling

I forløbet trænes eleverne i at:

Redegøre for sammenhænge mellem lokal, regional og global udvikling
Analysere samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
Diskutere periodiseringsprincipper og forskellige forklaringer på samfundsforandringer
Anvende metodisk-kritisk tilgang til historisk materiale
Formulere og arbejde med historiske problemstillinger
Relatere fortidens udvikling til nutidige perspektiver
Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt

Der arbejdes både med fremstillinger og kilder, herunder fx Justinians lov, Umarpagten, traktater mellem kristne og muslimske fyrster samt tekster om videnskab og kultur, fx Ibn Sina. Kilderne giver eleverne mulighed for at analysere politisk magt, religiøs legitimering, kulturmøder og samfundsorganisering i praksis.

Sammenhæng og progression

Forløbet bygger videre på elevernes viden om Romerriget og sætter fokus på:

Hvordan det østlige Romerrige udvikler sig til Byzans
Hvordan islam opstår og hurtigt danner store imperier
Hvordan religion spiller en central rolle i både statslig organisering og legitimering
Hvordan kulturmøder mellem kristne og muslimske områder præger Middelhavets historie

Samtidig fungerer forløbet som faglig forberedelse til det kommende forløb om Osmannerriget, hvor eleverne kan anvende deres viden om byzantinsk arv, islamisk statsdannelse og kulturmøder i analysen af en ny stormagt, der viderefører og transformerer dele af den tidligere regionale struktur.

Perspektiv

Forløbet bidrager til en bredere forståelse af verdenshistoriske udviklingslinjer og giver eleverne redskaber til at analysere imperiedannelse, religionens betydning, kulturmøder og historisk forandring i et langtidsperspektiv. Dermed understøtter forløbet både fagets metodiske mål og den overordnede progression i historie A på STX.

Litteratur:
-Peter Frederiksen, "Vores Verdenshistorie", Kapitel 4: Byzans og de muslimske imperier: Det store kulturmøde fra Vores  side 86-117, Columbus, 2019 (31 NS).
-Kjeld Mazanti Sørensen, "Det første islamiske imperiums storhed og fald", fra Muslimske imperier, s. 7-33, Columbus, 2009 (27 NS).
-Carl-Johan Bryld, "Verden før 1914", Systime, 2021 (20 NS).
-Karsten Fledelius, ”Hvad var - og er – ”Byzans”?” og Øystein Hjort ”Byzans kunst, omverden og arv”, fra "Arven fra Byzans", Tidsskriftet Sfinx(diverse), 2010 (21 NS) + (30 NS).
-Karsten Fledelius (Københavns Universitet) og Jonas J. H. Christensen, "Det Byzantinske Riges historie", Fra Lex.dk, Forlaget Atalante, 2026 (10 NS).

Kilder:

• Kejser Justinians Lov fra 538.
Hentet i Kapitel 4: Byzans og de muslimske imperier: Det store kulturmøde fra Vores Verdenshistorie, Frederisken, P og Hassing, A., 2019, Forfatterne og Forlaget Columbus.
• Kejserligt triumftog, 1159.
Hentet i Kjeld Mazanti Sørensen: Byzans – mellem sultan og pave (Columbus). Oversættelse fra engelsk fra John Kinnamos. Epitome rerum ab loanne et Alexio Comnmis gestarum. ed. A. Meineke [Bonn, 1836]. pp. 187-88.). Gengivet i Deno John Geanakoplos: Byzantium, Society and Civilization. Seen through Contemporary Eyes, University of Chichago 1986, s. 24.
• Umarpagten.
Hentet i Kapitel 4: Byzans og de muslimske imperier: Det store kulturmøde fra Vores Verdenshistorie, Frederisken, P og Hassing, A., 2019, Forfatterne og Forlaget Columbus.
• Traktat mellem en muslimsk og en kristen fyrste fra år 713.
Hentet i Frederiksen, Peter "Vores Verdenshistorie", kapitel 4.
• Ibn Sina om lægekunsten.
Hentet i Frederiksen, Peter "Vores Verdenshistorie", kapitel 4.

Ca. 144 NS i alt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Arven fra Osmannerriget

Den  29. maj 1453 - faldt Det østromerske imperiums hovedsæde Konstantinopel til den osmanniske Sultan Mehmet II efter 40 dages belejring og kanonsalver mod de mure, der i mere end 1000 år havde modstået adskillige angreb og udgjort rammen om det østromerske rige og den ortodokse kristendom.

Islam har siden 1453 ligget lige der. Lige der ved Bospurus-strædet. Til tider har islam og islamiske styrer bevæget sig langt ind på det europæiske kontinent. Til andre tid har islam bevæget sig tilbage fra det europæiske kontinent, men siden Muhammeds første erobringstogter har islam altid været en del Europa.
Derfor er islam også en del af Europas historie, nutid og fremtid. Det islamiske osmannerrige var i mange århundrede en stor del af europæisk historie som henholdsvis ven og fjende. Vi tager i det næste forløb fat på Osmannerriget og kigger på arven heraf. I Tyrkiet er Osmannertiden nemlig på mode, også i udenrigspolitikken, hvor Ankara rækker ud efter gamle osmanniske kolonier i Mellemøsten og på Balkan. I en grad, der bekymrer Vesten: Er Tyrkiet ved at fjerne sig fra Vesten?

Forløbet forsøger at bevæge sig væk fra den vestlige historieskrivning og væk fra reli-giøse forklaringer på muslimers tilstedeværelse i det, der nu er Tyrkiet og i større om-råder tæt på og i Europa. Der er tale om et forsøg på en nøgtern historiefaglig tilgang: Hvad var det egentlig, der skete? Her er kildeanalysen selvfølgelig et centralt værktøj. Spørgsmål, som kildeanalysen skal hjælpe os med at besvare, er bl.a.:
- Hvem var osmannerne?
- Hvordan har det været at leve under Osmannerriget?
- Kan vi stadig se en arv fra Osmannerriget?

Formål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- skriftlig formidling i form af en historisk redegørelse

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug

Arbejdsformer:
- Individuel træning af faglige færdigheder i værkstedsundervisning.
- Kooperative arbejdsformer.
- Tavleundervisning.
- Klassedialog
- Etc...

Litteratur:
- Peter Frederiksen, "Kulturmødernes tid: Det osmanniske rige. Vores Verdenshistorie, s. 128-156.
- Artikel, Neo-osmannere - eller bare gode naboer, Weekendavisen, Ole Nyeng, 2010 (10 ns.)
-Carl-Johan Bryld. "Europa og islam i middelalderen, Verden før 1914", s.102-121. 2020 (20 ns)
-Kjeld Mazanti Sørensen,. "Det første islamiske imperiums storhed og fald, Muslimske imperier," s. 7-33 (26 ns)

Kilder:

- Osmans drøm (5 ns.)
- Oversættelse af Sadeddins beskrivelse foretaget af den engelske videnskabsmand William Seaman fra 1600-tallet (det præcise årstal kendes ikke), "Rekrutteringen af janitsharerne". (5 ns.)
- Konstantin Mihailovic, "Janitsharkorpset", ca. 1463. (5 ns.)
- Ogier Ghiselin de Busbecq, "Sultanens udvælgelse af embedsmænd", i Tyrkiske breve. (3 ns.)
- Ogier Ghiselin de Busbecq, "Kvindens ærbarhed", i Tyrkiske breve. (3 ns.)
- Ogier Ghiselin de Busbecq, "Hustruen og konkubiner", i Tyrkiske breve. (3 ns.)
- Ogier Ghiselin de Busbecq, "Skilsmisse", i Tyrkiske breve. (3 ns.)
- Samtidig tyrkisk krønikeskriver, "Den mislykkede belejring af Wien", 1683. (5. ns.)
- Sir William Eton: En beskrivelse af det tyrkiske imperium,1799: (5 ns.)
- Sultan Abdulmecid, Uddrag af Glilhane-dekretet fra 3. november 1839. (5 ns.)
- Uddrag af den osmanniske forfatning fra 1876. (3 ns.)
- Foto: Erdogan med sin kone til AKP’s fejring af 563-året for den osmanniiske erobring af Konstantinopel den 29. maj 2016 (5 ns.)
- Foto: Tilhængere af regeringspartiet i Tyrkiet AKP fejrer 563-året for den osmanniiske erobring af Konstantinopel den 29. maj 2016. På scenen ses udklædte osmanniske elitesoldater, janitsharer foran et bagtæppe med Osman 1. (5 ns.)

Sider i alt: ca. 130 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Den Spanske Borgerkrig og Francos diktatur

Dette forløb dækker den spanske borgerkrig (1936-1939), det efterfølgende frankistiske diktatur (1939-1975), transitionsperioden efter Francos død samt de senere års opgør med amnestiloven og den historiske arv efter diktaturet. Forløbet kommer omkring politisk polarisering, international involvering og diktaturets udvikling fra brutal undertrykkelse til økonomisk modernisering.

Forløbet tager udgangspunkt i de dybe sociale, økonomiske og politiske konflikter, som prægede Spanien i mellemkrigstiden, og undersøger, hvordan republik, reformer og voksende ekstremisme førte til borgerkrig. Der arbejdes med de forskellige aktører i konflikten, herunder republikanere, nationalister, anarkister, kommunister, fascister og den katolske kirke, samt med udenlandsk indblanding fra bl.a. Nazi-Tyskland, Fascistitalien og Sovjetunionen.

I arbejdet med Franco-diktaturet fokuseres der på regimets ideologi, magtstruktur og brug af vold, censur og politisk undertrykkelse. Samtidig undersøges regimets udvikling fra international isolation og økonomisk stagnation til øget modernisering og samarbejde med USA under den kolde krig. Her inddrages også spørgsmålet om koncentrationslejre, massegrave, tvangsarbejde og regimets behandling af politiske modstandere.

Forløbet behandler desuden transitionsperioden efter Francos død i 1975, hvor Spanien gradvist blev omdannet til et demokratisk monarki. I den forbindelse arbejdes der med amnestiloven fra 1977 og den såkaldte ”glemselspagt”, hvor ønsket om national forsoning ofte betød, at forbrydelser begået under diktaturet ikke blev retsforfulgt.

Afslutningsvis sættes fokus på de seneste årtiers historiske og politiske opgør med Franco-tiden. Her undersøges blandt andet arbejdet med massegrave, flytningen af Francos jordiske rester fra De Faldnes Dal, debatten om historisk hukommelse samt spørgsmålet om, hvorfor borgerkrigen og diktaturet fortsat spiller en central rolle i spansk politik og identitet i dag.

Gennem arbejdet med taler, propaganda, dokumentarer, historiske fremstillinger, billeder og vidnesbyrd får eleverne mulighed for at arbejde kildekritisk og analysere, hvordan historie bruges politisk i både fortid og nutid. Forløbet giver samtidig mulighed for perspektiveringer til andre diktaturer, borgerkrige og diskussioner om erindringspolitik, demokrati og menneskerettigheder.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
● Periodisering
● Historiesyn
● Historiebrug
● Styreformer og samfundsorganisering
● Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund.

Litteratur:
Peter Frederiksen, ”Projektforløb: Den Spanske borgerkrig”, fra ”Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund”, Systime, 2014 (9 NS).
Torben Riis Petersen, ”Den spanske borgerkrig: baggrunden, krigen og verden omkring”, Informations forlag, 2020 (20 NS).
Torben Riis Petersen, ”Et delt samfund”, fra ”Den spanske borgerkrig: baggrunden, krigen og verden omkring”, Informations forlag, 2020 (30 NS).
Jørgen Jensen, ”Spanien - historie (1931-1939)”, Lex.dk (1 NS).
Kay Lundgreen-Nielsen, ”Francisco Franco”, Lex.dk, 2025 (4 NS).
Karl Christian Lammers, ”Fascisme”, Lex.dk, 2025 (4 NS).
Carsten Løfting, ”Folkefront”, Lex.dk, 2023 (2NS).
Jesper Samson, ”Den Spanske Borgerkrig”, Faktalink, 2017 (6 NS)
Dokumentar:
Den spanske borgerkrig med Michael Portillo, Discovery Channel, 2017 (NS).
Kilder:
-Folkefrontens valgprogram, 1936. Fra Folkefrontens valgprogram, 1936. Oversat af Anders Gantriis i: Dokumenter til den spanske arbejderklasses og arbejderbevægelses historie 1880-1976. Modtryk, 1970 (2 NS).
- PSOE's program. Uddrag af Det spanske socialistpartis parti-program fra 18. april 1888. Uddrag af Victor Manuel Arbeloa: Origenes del Partido Socialista Obrero Espailol 1873-1880. Madrid, 1973 (5 NS).
- Uddrag af den spanske republiks forfatning fra 1931
- Francos ideologi. Uddrag af Ricardo de la Cierva: Francisco Franco - un siglo de España, bind l, s. 429-32. Editora Nacional, 1973 (2 NS).
- Den spanske borgerkrig i tilbageblik. Uddrag af Eric Hobsbawn: Ekstermernes århundrede. Verdenshistorie 1914-94. Samleren, 1997. (s. 181-186) (4 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Hvordan kunne det ske?

Mellemkrigstiden, Holocaust Og andre folkemord

Hvordan kunne det ske?

Forløbet dækker over det 20. århundredes værste historie om etnisk udrensning af jøderne i Europa. Forløbet stiller spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Eleverne skal kende til årsager og virkninger af historiske begivenheder. Det er de nødt til, så vi kan undgå, at noget så grusomt som Holocaust kan ske igen. Det resulterer i en større diskussion om, hvad der driver historien. Er det aktører eller strukturer? Er mennesket historieskabende eller historieskabt? Det er nok lidt af hvert, finder eleverne ud af, men nu kan de analysere sig frem til, hvorfor Holocaust kunne finde sted, hvordan Hitler kunne komme til magten i et demokrati og tage ved lære deraf.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof
- Ideologiernes kamp i 20. århundreder.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Sekundære materialer:
- Krisen i trediverne, Verden efter 1914, s. 81-109: 29 s.
- Anden Verdenskrig i farver (1:13): 10 sider
- 3 teorier om folkedrab: https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud.: 10 s.
-8 eksempler på folkedrab Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Holocaust, Irak, Rwanda, Stalinismens forbrydelser: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab (ca. 40 ns)

Kilder
- Fortroligt dokument om gas-bilernes effektivitet i Chelmo (2 ns.)
- NSDAP-medlemstal, 1919-1923. (1 ns.)


Sider i alt: Ca. 110 ns.

Arbejdsformer
- Lærerstyret undervisning.
- Samarbejdsformer
- Fremlæggelser.
- Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,03 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb. (Repetition og eksamen)

Repetere digtanalyse x2
Repetere novelleanalyse x 2
Repetere retorisk og argumentationsanalyse (taler og debatindlæg) x2
Repetere kortfilm x 2
Repetere dokumentarfilm x 2

Repetere de skriftlige genrer: debatterende, analyserende og reflekterende x 1
Workshop om perspektivering: Hvilke tekster og temaer fra undervisningen kan I inddrage?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer