Holdet 2l DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Martin Wolfram Klausen
Hold 2024 DA/l (1l DA, 2l DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Talens magt - retorik og stilistik
Titel 3 Argumentation
Titel 4 Diskursanalyse
Titel 5 Fornuft & følelser
Titel 6 DHO 2025
Titel 7 Fornuft & følelser
Titel 8 Avisjournalistik
Titel 9 Det moderne gennembrud
Titel 10 Nedslag i det 20. århundredes litteratur
Titel 11 Kortfilm
Titel 12 Udsatte unge
Titel 13 Dokumentarfilm

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Intro til faget dansk: Genrer, analysebegreber, analyse og fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Talens magt - retorik og stilistik

I dette forløb skal vi arbejde med et virkelig spændende emne, nemlig retorik
og stilistik.I bliver præsenteret for forskellige typer af taler. Disse skal vi
analysere, fortolke og sætte i perspektiv. Endvidere vil I blive præsenteret for
en række nye fagbegreber, så I bliver i stand til at vurdere disse taler.Til sidst i
forløbet skal I også selv prøve at forberede og gennemføre en gennemarbejdet
tale. Formålet med forløbet er at kunne gennemskue kommunikation og blive
en bevidst sprogbruger dvs. få en bedre forståelse for, hvordan vi både bevidst
og ubevidst påvirker og påvirkes af den måde, vi taler og bruger sproget på.
Materiale:
Om regenters og statsministres nytårstaler på danmarkshistorien.dk
De tre appelformer – skematisk oversigt fra danskfag.dk
Retoriske virkemidler – lærerproduceret materiale med udvalgte virkemidler og
eksempler.
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) - "Retorik"
side 150-155
Tekster:
Dronningens nytårstale 2015
Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016
Dolphs nytårstale 2012
Villy Søvndals 1.maj-tale 2010
Jens Stoltenbergs mindetale i Oslo Domkirke den 24. juli 2011.
DR2 Tema: De store taler, 2007 (uddrag)

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer og retoriske
virkemidler.
- Kunne foretage retorisk og stilistisk analyse af taler.
- Kunne vurdere talens funktion i forhold til talens kontekst.
- Træning af mundtlighed og formidlingsbevidsthed ved at skrive og
holde en tale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Argumentation

I dette forløb skal det handle om argumentation. Her skal vi arbejde med
forskellige tekster og komme helt tæt på, hvordan sproget er middel til både
tydelig kommunikation og kan være et redskab til manipulation. Her vil I tilegne
jer redskaber til at kunne gennemskue, hvordan der argumenteres, med hvilket
knep, og i hvor høj grad der er tale om hensigtsmæssig kommunikation.
Formålet med forløbet er at blive en bevidst og opmærksom sprogbruger dvs.
blive bedre til at gennemskue egen og andres argumentation og
argumenttyper. Endelig vil vi afslutningsvis arbejde med den debatterende
artikel som genre.
Materiale:
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) -
"Argumentation" side 157-167
Powerpoint om argumentation, samt øvelser i argumentationsanalyse og
værdiladning, lærerproduceret materiale.
Bo Weinreich: Øvelser i På de rigtige præmisser – lær at analysere argumenter,
1998.
Peter Heller Lützen: ”Om ordenes betydning” og ”Ordvalgsargumenter” i Det
sproglige i dansk, 2005

Tekster:
Anne Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller i debat om prostitution i
Go’morgen Danmark d. 16 feb. 2011
Mikael Jalving: ”Farvel til finken”, blogindlæg på jp.dk den 18.01.16
Cheanne Nielsens tale til DF’s landsmøde 2016.
Morten Pelch: ”Cheanne – de elsker, de griner, og de kæmper”, blogindlæg på
bt.dk den 25.09.2016.
Lea Christensen: "Organdonation: Min krop tilhører mine pårørende",
politiken.dk den16. oktober 2016.
Christian Borritsholt Steen: "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens",
debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 12. Maj 2015.
Cecilie Patscheider: "Bør skoler forbyde mobiler?", 2 debatindlæg i Politiken
den 10. Oktober 2017.
Programserie: Kampen om sproget, del 4: ”Magtens sprog”, DR2 2011.

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til Toulmins grundlæggende og udvidet argumentationsmodel
- Kendskab til argumenttyper, fejltyper og argumantationskneb
- Kendskab til denotation og konnotation, værdiladning og
ordvalgsargumentation
- Kunne lave en argumentationsanalyse vha. Toulmins argumentationsmodel.
- Kunne diskutere og vurdere forskellige typer af argumentation i forskellige
medier (tekster)
- Kunne argumentere vellykket på skrift og i tale.
- Kunne finde og bruge begreberne påstande, belæg, underliggende belæg,
styrkemarkører, gendrivelse og
rygdækning i jeres argumentationsanalyse i forskellige tekster.
- Kunne finde forskellige argumenttyper og vurdere effekten i forhold til
kommunikationssituationen.
- Kunne fremsætte et vellykket argument både mundtligt og skriftligt.
- Kunne analysere et argument, samt redegøre for synspunkter og
argumentationsmåde i en tekst, samt kunne diskutere og vurdere en
argumentations saglighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Diskursanalyse

I dette forløb skal det handle om diskursanalyse. Vi skal arbejde med
forskellige tekster og komme helt tæt på at forstå, hvordan sproget er med til
at bestemme vores måde at tænke på. Sproget er ikke bare et neutralt redskab
for tanken. Det gemmer på holdninger og værdier om det, vi taler om. Det er
f.eks. ikke ligegyldigt, om man kalder en provokeret abort for et fosterdrab
eller for "kvindens ret til at bestemme over egen krop". Det er heller ikke
ligegyldigt, om man omtaler en invasion i et andet land som en besættelse
eller en befrielseskrig. De ord og vendinger, man bruger om tingene, er med til
at påvirke, hvordan man tænker og handler. Inden for diskursanalysen er man i
særlig grad opmærksom på denne sprogets magt.

Vi begynder forløbet med en indføring i grundlæggende diskursanalyse med
fokus på at blive fortrolige med en række centrale begreber indenfor
diskursanalyse. Gennem arbejdet med forskellige småøvelser og tekster vil vi
gradvist blive klogere på begreber som nodalpunkt, ækvivalenskæde,
differenskæde, flydende betegnere, antagonismepar, antagonistiske og
hegemoniske diskurser.
Herefter vil vi stille skarpt på prostitutionsdebatten i dk for at blive klogere på,
hvad debatten handler om, og hvilke problematikker og diskurser, der gør sig
gældende. Gennem arbejdet med forskellige tekster, vil vi støde på
synspunkter og holdninger, som italesætter prostitution og den prostituerede
på forskellige måder: Er prostitution fx et arbejde på lige fod med andre
erhverv, eller er det undertrykkelse og udnyttelse af den prostituerede? Findes
den lykkelige luder, eller er prostitution altid et resultat af samfundsskabt
ulighed?
Der er selvsagt forskel på, hvilke prostituerede man tænker på: Er det den
narkoprostituerede på gaden eller er det escortpigen med privatchauffør, eller
pigen som sugardater mænd for penge? På prostitutionsområdet findes et
væld af antagonistiske diskurser, der vidner om forskellige syn på prostitution.
Dette farver italesættelsen af den prostituerede. Ofte deler
prostitutionsdebatten vandene, og to markante diskurser ses i debatten: ”Den
prostituerede som offer” og ”den prostituerede som erhvervsdrivende”. Alt
dette vil vi blive klogere på.

Materialer:
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) - "Retorik",
"Argumentation", "Diskursanalyse" side 150 - 156, 157 - 167, 168 - 175.
Powerpoint om sprog er magt - diskursanalyse og argumentation, samt øvelser
i diskursanalyse, argumentationsanalyse og værdiladning, lærerproduceret
materiale.
Peter Heller Lützen: ”Om ordenes betydning” og ”Ordvalgsargumenter” i Det
sproglige i dansk, 2005

Tekster:
Ketty Dahl: Abort er blot et behageligt alternativt ord for drab. www. etik.dk, 28
maj 2013
Rosa Lund: Tale til 8. marts-initiativet på Kvindernes internationale kampdag
2012, "Diskursanalyse i dansk", Dansklærerforeningens Forlag/Systime, 2021
Sexarbejdernes Interesseorganisation: 10 grunde til at afkriminalisere
sexarbejde, (Uddrag - 2014), "Diskursanalyse i dansk", Dansklærerforeningens
Forlag/Systime, 2021

Medier:
Dr1 dokumentar "Prostitutionens bagmænd", 2008
Anne Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller i debat om prostitution i
Go’morgen Danmark d. 16 feb. 2011

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til grundlæggende begreber indenfor diskursanalyse - nodalpunkt,
ækvivalenskæde, differenskæder, flydende betegnere, antagonismepar,
hegemonisk diskurs, antagonistisk diskurs, diskurs og samfund.
- Kendskab til forskellige diskurser indenfor prostitutionsdebatten - "offer,
erhverv, socialistisk, liberalistisk, wellness og funktionalistisk".
- Kendskab til Toulmins grundlæggende og udvidet argumentationsmodel
- Kendskab til argumenttyper, fejltyper og argumentationskneb
- Kendskab til denotation og konnotation, værdiladning og
ordvalgsargumentation
- Kunne lave en argumentationsanalyse vha. Toulmins argumentationsmodel.
- Kunne diskutere og vurdere forskellige typer af argumentation i forskellige
medier (tekster)
- Kunne argumentere vellykket på skrift og i tale.
- Kunne finde og bruge begreberne påstande, belæg, hjemmel, styrkemarkører,
gendrivelse og
rygdækning i jeres argumentationsanalyse i forskellige tekster.
- Kunne finde forskellige argumenttyper og vurdere effekten i forhold til
kommunikationssituationen.
- Kunne fremsætte et vellykket argument både mundtligt og skriftligt.
- Kunne analysere et argument, samt redegøre for synspunkter,
argumentationsmåde og diskurs i en tekst, samt kunne diskutere og vurdere en
argumentations saglighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fornuft & følelser

I dette forløb kaster vi os ud i litteraturhistorien. Her kommer I til at stifte bekendtskab med nogle ældre tekster, der havde stor betydning i den periode, hvor de blev til. Det overraskende for mange er, at de temaer, datidens litteratur omhandler, ikke ligger så fjernt fra den virkelighed, vi befinder os i nu, som man umiddelbart skulle tro.

En del af teksterne læser vi under temaet 'fornuft og følelser'. Det vil sige, at teksterne på forskellig måde forholder sig til splittelsen mellem fornuften og følelserne, mellem pligt og lyst. Den splittelse kan I måske også genkende - det at være menneske har psykologisk set ikke ændret sig så meget.

At læse litteraturhistorisk vil sige, at teksterne skal sættes i forhold til den tid, de er skrevet i. For at forstå teksterne ser vi altså også på den historiske baggrund, de er opstået på. Her er vi inde på traditionelt danskfagligt område. I dette forløb tager vi en ordenlig bid af den ældre danske litteraturhistorie. Vi læser og analyserer tekster fra middelalderen til midten af 1800-tallet, det vil sige fra folkeviser til og med romantikken, dog med udeladelser af perioder som renæssancen, barokken og pietismen. I senere forløb tager vi fat på nyere litteraturhistorie fra 1870 og frem til i dag.

Materialer:

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs
og på tværs”, systime, 2014, uddrag fra kap 1, kap 4, kap 5 og kap 11 (om lyrik)
Sørensen, M & Rangvid, M: ”Brug Litteraturhistorien”, uddrag fra kap. 2, kap 4, kap 6
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) - "Sproglige
billeder", "Sproglige figurer", "Rim og rytme", "Stil og tone", side 112-126, 141-
144, 147-149.

Tekster:

Middelalderens folkeviser:
Folkevise: "Ebbe Skammelsøn" (riddervise)

Oplysningstiden:
Spillefilmen En kongelig affære, instrueret af Nikolaj Arcel, 2012
Ludvig Holberg: ”Epistel 91” (1748)
Ludvig Holberg: ”Jeppe på Bjerget” (1722), (uddrag: 1.akt, scene 1,2 og 3 +
5.akt, scene 6)

Romantikken:

Adam Oehlenschläger: ”Morgenvandring”, (1805)
Adam Oehlenschläger: ”Fædrelands-sang” (1819)
Schack Staffeldt: ”Indvielsen”, (1804)
Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820)
Natasja: Gi' mig Danmark tilbage (2007)
H. C. Andersen: Moderen med Barnet (1829)
Instagram-profiler (biedermeier på Instagram)
S.S. Blicher "Sildig opvaagnen" (1828) (Værk)

Billedmateriale:

Caspar David Friedrich: ”Vandreren over tågehavet” (1818)
P.C. Skovgaard: ”Bøgeskov i Maj” (1857)
Johan Lundbye: ”En gravhøj fra oldtiden ved Raklev ved Refsnæs” (1839)
Emil Bærentzen: ”Familiestykke” (1828)
Emil Bærentzen: ”Det schramske familiebillede” (1829)
Wilhelm Bendz: ”Familien Waagepetersen” (1830)
Wilhelm Marstrand: ”Det Waagepetersenske familiebillede” (1836)
Christoffer Wilhelm Eckersberg: “Familien Nathanson” (1818)

Supplerende materiale:

1800-tallet på vrangen (1. afsnit)
Rather Homemade Productions: "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige
der" (Youtube-video)

Læringsmål for forløbet:

Overordnet læringsmål:
-At kunne arbejde med ældre tekster og se nutiden spejlet i disse.
-Kunne placere en tekst i forhold til den periode, teksten er skrevet i, og derigennem beskrive, hvorfor den er skrevet, og hvordan den blev modtaget.
-Kunne karakterisere samfundet og de litterære tendenser, der afspejler sig i litteraturen - herunder hvordan disse kan afspejles i forfatternes skrivestil, tekstens genre eller form.
-Opnå bevidsthed om, at litteraturens formål, udtryk og indhold forandrer sig løbende.
-Blive bevidste om, at litterære perioder og genrer tager afstand fra eller lader sig inspirere af forudgående litterære perioder og tendenser og skaber nye former for litteratur.
-At kunne analysere og fortolke tekster fra middelalderen og frem til romantismen, samt perspektivere til den litteraturhistoriske periode.
-At kunne karakterisere perioderne og redegøre for periodernes hovedstrømninger.

Middelalderens folkeviser (læringsmål):
Kender til middelalderens normverden - slægt, ære, hævn, skæbne etc.
Kan læse, forstå og analysere vores ældste litteratur i form af folkeviser.
Kan skelne mellem tryllevise og riddervise

Oplysningstiden (læringsmål):
- Kendskab til oplysningstidens tanker, ideer og samfund.
- Viden om Ludvig Holberg og hans forfatterskab
- Kendskab til epistlet som genre
- Kendskab til det klassiske drama
- Kunne anvende viden og begreber til at analysere uddrag af Jeppe på bjerget

Romantikken (læringsmål):
Kendskab til romantikken som litteraturhistorisk periode
- Kendskab til universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier,
romantisme
- Kunne anvende din viden og begreber i analysen og fortolkningen af et digt
og en novelle fra romantikken
- Kunne redegøre for hovedtrækkene ved nationalromantik og romantisme.
- Kunne anvende begreberne til at analysere et nationalromantisk digt og en
novelle med romantistiske træk.
- Kunne perspektivere den nationalromantiske strømning til i dag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om krænkende sprogbrug 12-01-2025
Skriveblok 1 10-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DHO 2025

Tørklæder, tvangsægteskaber, familiesammenføring, ghettoer og bandekriminalitet. Det er ord og begreber som disse, der har domineret den danske indvandrerdebat i efterhånden mange årtier. Debatten – både blandt politikere og blandt borgere i øvrigt – er ofte følelsesladet og ikke altid baseret på fakta. Ofte kædes debatten om indvandring og integration sammen med internationale begivenheder, både fordi flygtningestrømme ude i verden påvirker indvandringen til Danmark, men også fordi begivenheder som terrorangrebet i USA 11. september 2001 er afgørende for, hvordan vi tænker om bestemte kulturer og religiøse grupper og om indvandringen til Danmark.

I perioden har debatten om indvandrere stået meget højt på den politiske agenda, og under flere valgkampe op til folketings- og kommunalvalg har debatten om indvandring og integration været dominerende. Ikke mindst Dansk Folkeparti har sat indvandring på dagsordenen, især med advarsler om, at indvandringen udgør en trussel mod dansk kultur og værdier og også imod samfundsøkonomien. Det sidste årti er tonen i den danske indvandrerdebat blevet stærkt forrået blandt andet som følge af de nye højreradikale partier Stram Kurs og Nye Borgerliges entré på den politiske scene og deres restriktive holdninger til indvandring og ofte indvandrefjendske offentlige ytringer. Nye undersøgelser af danskernes holdninger til indvandrere og hjemsendelse får flere forskere til at advare politikerne om, at den nye hårde tone sætter demokratiske grundprincipper over styr.

I dette forløb skal vi se nærmere på de diskurser og tendenser, der præger den nutidige debat om indvandrere, som led i arbejdet med DHO.

Tekster:
baggrundstekst "Den danske indvandrerdebats udvikling og centrale temaer" uddrag fra faktalink.
Artiklen "Det er umuligt at tale neutralt om indvandrere", videnskab.dk 10.03.2025
Uddrag Pia Kjærgaards tale ved landsmødet i 2010
Uddrag af Margrethe Vestagers tale til landsmødet i 2010
Debatindlæg "Muslimer skal ikke integreres - de skal sendes hjem" af Rasmus Paludan fra information d. 29 maj 2019.
Kashif Ahmads valgvideo fra 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fornuft & følelser

I dette forløb kaster vi os ud i litteraturhistorien. Her kommer I til at stifte bekendtskab med nogle ældre tekster, der havde stor betydning i den periode, hvor de blev til. Det overraskende for mange er, at de temaer, datidens litteratur omhandler, ikke ligger så fjernt fra den virkelighed, vi befinder os i nu, som man umiddelbart skulle tro.

En del af teksterne læser vi under temaet 'fornuft og følelser'. Det vil sige, at teksterne på forskellig måde forholder sig til splittelsen mellem fornuften og følelserne, mellem pligt og lyst. Den splittelse kan I måske også genkende - det at være menneske har psykologisk set ikke ændret sig så meget.

At læse litteraturhistorisk vil sige, at teksterne skal sættes i forhold til den tid, de er skrevet i. For at forstå teksterne ser vi altså også på den historiske baggrund, de er opstået på. Her er vi inde på traditionelt danskfagligt område. I dette forløb tager vi en ordenlig bid af den ældre danske litteraturhistorie. Vi læser og analyserer tekster fra middelalderen til midten af 1800-tallet, det vil sige fra folkeviser til og med romantikken, dog med udeladelser af perioder som renæssancen, barokken og pietismen. I senere forløb tager vi fat på nyere litteraturhistorie fra 1870 og frem til i dag.

Materialer:

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs
og på tværs”, systime, 2014, uddrag fra kap 1, kap 4, kap 5 og kap 11 (om lyrik)
Sørensen, M & Rangvid, M: ”Brug Litteraturhistorien”, uddrag fra kap. 2, kap 4, kap 6
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) - "Sproglige
billeder", "Sproglige figurer", "Rim og rytme", "Stil og tone", side 112-126, 141-
144, 147-149.

Tekster:

Middelalderens folkeviser:
Folkevise: "Ebbe Skammelsøn" (riddervise)

Oplysningstiden:
Spillefilmen En kongelig affære, instrueret af Nikolaj Arcel, 2012
Ludvig Holberg: ”Epistel 91” (1748)
Ludvig Holberg: ”Jeppe på Bjerget” (1722), (uddrag: 1.akt, scene 1,2 og 3 +
5.akt, scene 6)

Romantikken:

Adam Oehlenschläger: ”Morgenvandring”, (1805)
Adam Oehlenschläger: ”Fædrelands-sang” (1819)
Schack Staffeldt: ”Indvielsen”, (1804)
Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820)
Natasja: Gi' mig Danmark tilbage (2007)
H. C. Andersen: Moderen med Barnet (1829)
Instagram-profiler (biedermeier på Instagram)
S.S. Blicher "Sildig opvaagnen" (1828) (Værk)

Billedmateriale:

Caspar David Friedrich: ”Vandreren over tågehavet” (1818)
P.C. Skovgaard: ”Bøgeskov i Maj” (1857)
Johan Lundbye: ”En gravhøj fra oldtiden ved Raklev ved Refsnæs” (1839)
Emil Bærentzen: ”Familiestykke” (1828)
Emil Bærentzen: ”Det schramske familiebillede” (1829)
Wilhelm Bendz: ”Familien Waagepetersen” (1830)
Wilhelm Marstrand: ”Det Waagepetersenske familiebillede” (1836)
Christoffer Wilhelm Eckersberg: “Familien Nathanson” (1818)

Supplerende materiale:

1800-tallet på vrangen (1. afsnit)
Rather Homemade Productions: "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige
der" (Youtube-video)

Læringsmål for forløbet:

Overordnet læringsmål:
-At kunne arbejde med ældre tekster og se nutiden spejlet i disse.
-Kunne placere en tekst i forhold til den periode, teksten er skrevet i, og derigennem beskrive, hvorfor den er skrevet, og hvordan den blev modtaget.
-Kunne karakterisere samfundet og de litterære tendenser, der afspejler sig i litteraturen - herunder hvordan disse kan afspejles i forfatternes skrivestil, tekstens genre eller form.
-Opnå bevidsthed om, at litteraturens formål, udtryk og indhold forandrer sig løbende.
-Blive bevidste om, at litterære perioder og genrer tager afstand fra eller lader sig inspirere af forudgående litterære perioder og tendenser og skaber nye former for litteratur.
-At kunne analysere og fortolke tekster fra middelalderen og frem til romantismen, samt perspektivere til den litteraturhistoriske periode.
-At kunne karakterisere perioderne og redegøre for periodernes hovedstrømninger.

Middelalderens folkeviser (læringsmål):
Kender til middelalderens normverden - slægt, ære, hævn, skæbne etc.
Kan læse, forstå og analysere vores ældste litteratur i form af folkeviser.
Kan skelne mellem tryllevise og riddervise

Oplysningstiden (læringsmål):
- Kendskab til oplysningstidens tanker, ideer og samfund.
- Viden om Ludvig Holberg og hans forfatterskab
- Kendskab til epistlet som genre
- Kendskab til det klassiske drama
- Kunne anvende viden og begreber til at analysere uddrag af Jeppe på bjerget

Romantikken (læringsmål):
Kendskab til romantikken som litteraturhistorisk periode
- Kendskab til universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier,
romantisme
- Kunne anvende din viden og begreber i analysen og fortolkningen af et digt
og en novelle fra romantikken
- Kunne redegøre for hovedtrækkene ved nationalromantik og romantisme.
- Kunne anvende begreberne til at analysere et nationalromantisk digt og en
novelle med romantistiske træk.
- Kunne perspektivere den nationalromantiske strømning til i dag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om danmark og danskhed 19-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Avisjournalistik

I dette forløb skal vi arbejde med avisen som medie. Vi begynder med
avistyper, stof- og samfundsområder og de fem nyhedskriterier, hvorefter vi ser
nærmere på avisens forskellige genrer, som journalister benytter sig af, når de
skriver deres artikler. Vi vil i den forbindelse stille skarpt på den traditionelle
nyhedsartikel og featuren indenfor den fortællende journalistik. Formålet med
forløbet er at blive bevidste om, hvad det er for et felt af genrer, metoder og
kanaler, som vores nyheder, viden og informationer om samfundet og verdenen
omkring os kommer fra. Kendskab til avisjournalistik og nyhedsformidling
hjælper os desuden til at være reflekterede og kritiske medieforbrugere, så vi
kan forholde os nuanceret til den konstante nyhedsstrøm og informationsload.

Materialer:
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) -
"Avisjournalistik" side 198 - 224.
Uddrag af "Ryd forsiden" af Henning Olson & Henrik Poulsen (2004) - "Vi er alle
afhængige af nyheder" side 7-13.
Link til "aiu.dk"
”Vejledning om god presseskik” på pressenævnet.dk
”Medieetik: Hvem holder snor i samfundets vagthund”, Kristeligt dagblad, 11.
januar 2012

Tekster:
"Forsvaret intensiverer ubåds-eftersøgning: »Vi arbejder ud fra, at ubåden i
værste fald er sunket«", Politiken den 11. august 2017.
"Mysteriet om ubåden i Køge Bugt: Raket-Madsen sigtet for drab", Berlingske
den 12. august 2017
"Cecilie havde glædet sig til at se Volbeat i Parken: Da hun gik på toilettet var
aftenen ødelagt", bt.dk den 27. august 2017
"Hvorfor virker ubådssagen så dragende på os?", Politiken d. 26. august 2017
"Manden med de to ansigter", Ekstra Bladet d. 24 September 2017
"Sådan blev han Raket- Madsen" fra Ekstra Bladet d. 16 Oktober 2017

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til avistyper, stof- og samfundsområder
- Nyhedstrekanten, vinkling, kilder og nyhedskriterier, layout og kroge,
nyhedsgenrer
- Traditionelle nyhedsartikler
- Analyse af nyhedsartikler
- Diskussion og vurdering af ”den gode nyhed”
- Diskussion af presseetiske dilemmaer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det moderne gennembrud

I dette forløb stiller vi skarpt på den litteraturhistoriske periode Det moderne
gennembrud. Vi tager udgangspunkt i et uddrag fra Georg Brandes
indledningsforelæsning over emnet "Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes
Litteratur" og arbejder derefter med tekster fra en række
gennembrudsforfattere, som på forskellig vis efterlever Brandes krav om at
skrive realistisk litteratur, der forholder sig til virkeligheden, og som "sætter
problemer under debat". Nogle af de samfundsproblemer, som
gennembrudsforfatterne belyser i deres tekster, samler sig om tre tematiske
fokuspunkter: køn, kirke og klasse (de tre k´er) dvs. uligheden mellem kønnene,
uligheden mellem rig og fattig, samt forholdet mellem religion og videnskab.

Materialer:

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs
og på tværs”, systime, 2014, kap 6, kap 10 & 12 (om novellen & drama)
Sørensen, M & Rangvid, M: ”Brug Litteraturhistorien”, div. uddrag: https://bl.systime.dk/?id=193, https://bl.systime.dk/?id=192
Flygare, Henrik m.fl.: ”Om dramaet + Naturalistisk teater” i Drama i dansk
(2004)
Thomsen, Liv: 1800-tallet på vrangen, del 6,7,8 (klip)
Leksikonopslag om kvinders retlige stilling på denstoredanske.dk
Youtube-video om det moderne gennembrud
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) -
"Komposition", "fortæller", "Fremstillingsformer", "Sproglige billeder", Sproglige
figurer", "Stil og tone" side. 46-66, 112-126, 147-149.

Tekster:
Georg Brandes: ”Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” (1871),
(uddrag)
Henrik Pontoppidan: ”Ane-Mette”, (1887)
Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879), (værk), (norsk)
Amalie Skram: ”Constance Ring”, (1885), (uddrag)
Brooke Candy: ”Das Me” (2013), (youtube-video)
Herman Bang: ”Foran Aalteret”, (1880)
Herman Bang: ”Impressionisme – En lille Replik” (1890)

Medier:
”Et dukkehjem” (1974), (instruktion: Palle Kjærulff-Schmidt)

Billedmateriale:
Joakim Skovgaard: Forårsfåreklipning på Lolland. Gråvejr. 1881
Erik Henningsen: Barnemordet. 1886
Claude Monet: The Summer. Poppy Field. 1875.
P.S. Krøyer: Hornbæk ved vintertid. 1891.
Frantz Henningsen: Forladt. Dog ej af venner i nøden. 1888.
H.A. Brendekilde: Udslidt. 1889.
Erik Henningsen: Sat ud. 1892.
Edvard Petersen: Udvandrere på Larsens Plads. 1890.

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode, herunder
kunne redegøre for de 3 k´er: køn, kirke og klasse, samt retningerne
naturalisme,
impressionisme og kritisk realisme.
- Kunne analysere og fortolke tekster fra perioden med udgangspunkt i
periodens særlige karakteristika.
- Kunne redegøre for udvalgte forfatteres særlige kendetegn og stil samt
diskutere, hvilken betydning denne stil har for tekstens indhold og budskab.
- Kunne diskutere ældre tekster ud fra både et historisk og et nutidigt
perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nedslag i det 20. århundredes litteratur

I dette forløb skal vi arbejde med litteratur i det 20. århundrede. Forløbet er et
litteraturhistorisk forløb, hvor vi arbejder med forskellige perioder i det 20.
århundrede. Vi bevæger os fra mellemkrigstidens ekspressionisme til
efterkrigstidens eksistentialisme og 60'ernes konfrontationsmodernisme frem
til 1970´ernes nyrealistiske strømninger (Bekendelseslitteratur og knækprosa)
og endelig 1990'ernes minimalisme.

Formålet med forløbet:
Viden om modernismer og realismer i det 20. århundredes litteratur.
kunne finde modernistiske og realistiske træk i tekster fra det 20. århundrede.
Kunne vælge og anvende relevante analyseredskaber i arbejdet med teksterne,
samt kunne fortolke og danne selvstændig mening om teksterne.
kunne perspektivere teksterne ved at placere dem i en litteraturhistorisk
kontekst.

Materialer:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs
og på tværs”, systime, 2014, uddrag fra kap. 7.
Sørensen, M & Rangvid, M: ”Brug Litteraturhistorien”, s. 162-164 (2014).
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) - "Sproglige
billeder", "Sproglige figurer", "Rim og rytme", "Stil og tone", side 112-126, 141-
144, 147-149.

Ekspressionisme i mellemkrigstiden:
Rudolf Broby-Johansen: ”Blod”, (1922), (Værk)
Tom Kristensen: ”Landet Atlantis”, (1920)
Edith Södergran: ”Landet som icke är” (1922), (svensk)

Efterkrigstidens eksistentielle litteratur:
Karen Blixen: ”Ringen” fra Skæbne-Anekdoter (1958)
Martin A. Hansen: ”Paradisæblerne” fra Paradisæblerne og andre Historier
(1953)

60´er modernisme:
Klaus Rifbjerg: "Terminologi" (1960)
Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt" (1960)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)

Supplerende materiale:
DR-programserien Digtere, divaer og dogmebrødre, del 1 & 4 (2001), (uddrag):
https://www.youtube.com/watch?time_continue=13&v=BuLWqGiAH0Q
Sisyfosmyten fra denstoredanske.dk:
http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi
/Sisyfos
Philip Jensen: ”De meningsløse gentagelser” (youtube-video fra d. 16 jan. 2018):

Billedmateriale:
Erik Henningsen: ”En Agitator” (1899)
J.F. Willumsen: ”En bjergbestigerske” (1904)
Peter Hansen: ”Pløjemanden vender” (1900-1902)
Edvard Munch: ”Skriget” (1883)
Edvard Munch: ”Angst” (1894)
Emil Nolde: ”Møde på stranden” (1929)

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til samfundet og litterære strømninger i det 20. århundrede
- Modernistiske og realistiske retninger i litteraturen med fokus på folkelig
realisme, ekspressionisme, efterkrigsmodernisme, 60’er modernisme og
70’ernyrealisme/
bekendelseslitteratur, minimalisme
- Kunne analysere og fortolke tekster fra det 20. århundrede og kunne
perspektivere
til den litteraturhistoriske kontekst såvel som til nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kortfilm

I dette forløb skal det handle om kortfilm. Kortfilm er, som navnet siger, korte
film, typisk mellem 3 og 30 minutter. Kortfilm er blevet kaldt filmens svar på
novelleformatet, men de kan faktisk både være fiktion (opdigtede fortællinger)
og dokumentar (skildre noget virkeligt). I forløbets 1. del skal vi beskæftige os
med de fiktive af slagsen. De fiktive kortfilm kan beskrives som intense og
stramme filmiske fortællinger med overraskende drejninger og pointer. Det er
ikke altid, at en kortfilm indeholder en handling i traditionel forstand, dvs. med
begyndelse, midte og slutning. Ofte er filmen mere åben og efterlader
tolkningen til seeren. Men hvad kendetegner derudover en kortfilm? Hvilke
fælles genretræk kan vi finde og definere kortfilmen som genre ud fra? Det
skal vi bl.a undersøge gennem analyse af to kortfilm (Natarbejde og Kom) og i
diskussion med Richard Raskins syv parametre for den vellykket kortfilm.
Derudover ser vi yderligere to kortfilm (Skin og En tiér) med særligt fokus på,
hvordan brugen af filmiske og dramaturgiske virkemidler har for betydningen
af filmens samlede udtryk.

Materialer:
Uddrag af "Håndbog til dansk" - "Filmiske virkemidler", "filmens dramaturgi",
side 325-337.
Lærerproduceret materiale om udvalgte filmiske virkemidler - "Filmiske
virkemidler"
Richard Raskin: ”Fortællekunst i kortfilmen”, 1999.
Raskins syv parametre forklaret på vogntoft.dk
”Filmiske virkemidler” på filmcentralen.dk

Tekster:
Nikki Topgaard: Natarbejde, 2010
Marianne O. Ulrichsen: Kom, 1995
Cedric Prevost: Skin, 2013
David O´Neall: En tier, 2008

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til kortfilmens genretræk
- Kendskab til Richard Raskins syv parametre for den vellykkede kortfilm
- Analyse og fortolkning af kortfilm, samt diskussion og vurdering af filmene
ud fra Raskins parametre
- Kendskab til filmiske- og dramaturgiske virkemidler med fokus på, hvilken
betydning de har for filmens samlede udtryk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 2 16-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,05 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Udsatte unge

De drikker tæt og fester vildt eller hænger hele dagen i sofaen. De mangler
retning i livet og sidder fast i usunde livsmønstre, hvor hverdagen er præget af
stoffer, vold og tilfældig sex. De tumler med psykiske lidelser og fortidens
dæmoner. De har svært ved at leve op til samfundets krav og forventninger. De
er unge og udsatte.
De tekster, som vi skal læse i vores forløb tematiserer på forskellige
måder unge, som har svært ved at finde sig til rette i livet. Unge mennesker, for
hvem pædagogen, socialpædagogen, sygeplejeren eller betjenten kan gøre en
kæmpe forskel.

FORMÅL:
Vi analyserer fiktionstekster, der har udsatte unge som fælles tema, men i øvrigt spænder
over genrerne novelle, roman og lyrik. Vi vil gøre brug af fagets helt centrale faglige begreber, når vi analyserer teksterne. Som værk læser vi i fællesskab Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft” fra 2000. Vi vil desuden arbejde med skriftlighed, idet i skal skrive en boganmeldelse af romanen.

INDHOLD (faglige begreber)

Genrer:

Fakta og fiktion, epik – lyrik – drama, novelle, roman

Tekstanalyse i øvrigt:
Fortæller, synsvinkel og fremstillingsformer:
Alvidende fortæller, jegfortæller, tredjepersonsfortæller, indre syn, ydre syn,
medsyn, bagudsyn, scenisk fremstilling (showing), panoramisk fremstilling
(telling), komposition
Personkarakteristik (indre, ydre), miljøkarakteristik (socialt miljø, fysisk miljø),
tema, budskab

Sprogligt perspektiv:
Semantiske skemaer, sprog og stil, rim og rytme

MATERIALE

Teori:
Uddrag af "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen (2015-2017) -
"Komposition", "fortæller", "Fremstillingsformer", "Sproglige billeder", Sproglige
figurer", "Stil og tone" side. 46-66, 112-126, 147-149.
Uddrag af "Håndbog til dansk -litteraturhistorie": Ny socialrealisme/beskidt realisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=236
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs
og på tværs”, systime, 2014, kap 8 (uddrag fra afsnittet om eksperimenterende realisme)


Tekster:
Jakob Ejersbo: Røgringe (2000)
Jan Sonnergaard: Sex (1997)
Yahya Hassan: Barndom (2013), samt uddrag fra "Langdigt".
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022), (værk)


Værklæsning:
Jakob Ejersbo: Nordkraft (2002)
Film - Nordkraft (2005)

Supplerende materiale:
Div. videoer om Jan Sonnergaard, Jakob Ejersbo, Yahya Hassan og Haidar Ansari fra systime.dk

Læringsmål:
-- Kendskab til ny socialrealisme, beskidt realisme/dirty realism
- Kendskab til Jan Sonnergaards, Jakob Ejersbos, Yahya Hassans og Haidar Ansaris forfatterskab.
- At kunne analysere ogfortolke noveller, romaner og digte og perspektivere litteraturhistorisk, stilistisk og til andre tekster med samme tema.
Kendskab til autofiktion som genre.
-Viden om begreber, der knytter sig til genren, herunder "dobbeltkontrakt" og "hovedstol".
-At kunne analysere, fortolke og debattere autofiktive tekster med fokus på forholdet mellem fiktion og virkelighed, brug af selvbiografisk materiale i fiktion, og selviscenesættelse i litteraturen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,08 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dokumentarfilm

I dette forløb skal det handle om dokumentaren. Dokumentaren er en meget
stærk genre, som kan noget helt særligt. Dokumentaren tager med ind under
dynen hos den prostituerede eller med på toppen af Himalaya. Den viser os
pilrådne virksomheder og storslåede menneskeskæbner – lige der hvor vi
mindst venter det. Gennem dokumentaristens kamera får vi adgang til steder,
miljøer og personer, vi ellers kun kunne drømme om – eller måske kunne vi
næppe engang forestille os, at dér var en historie at fortælle.
FORMÅL:
Dokumentaren tilhører faktagenren, men den benytter sig flittigt af fiktionens
virkemidler. Hermed træder den ind i et rum, hvor den – foruden at informere –
også bliver underholdning. Og vi forundres og forarges; vi ler, græder, raser,
krummer tæer… Men hvor langt kan dokumentaristen gå i sin skildring af
virkeligheden? Hvornår bliver information til manipulation?
I forløbet skal vi arbejde med to forskellige former for dokumentarer hhv. en tvdokumentar og dokumentarfilm, som begge tematiserer krop og identitet. I tvdokumentaren "Prinsesser fra Blokken" zoomer vi ind på en række unge piger
fra den fra den rå boligblok, som kalder sig "Prinsesser". Vi kender dem fra
bybilledet, de solariebrune piger med falske negle og en muskelmand under
armen. Dokumentaren bringer os ind bag de kunstige vipper og åbner døren til
et unikt og lukket miljø, hvor skønhed kommer udefra, og hvor "Prinsesse" er
en titel, der ikke kun tilhører Kongehuset. Seriens første afsnit handler om
skønhed, krop og identitet på Vestegnen. Hvor det er "in" at se fake ud, og hvor
en piges make-up kan være et skjold og et våben.
I dokumentarfilmen "Fat front" kommer vi tæt på en række kvinder, som har
fået nok af selvhad og skam og stolt kalder sig tykke. De kræver respekt og
ligeværd i et sygt, slanke-fikseret samfund, mens de kæmper med et helt livs
lavt selvværd. I alt for mange år har de sat deres liv på pause. Ventet med at
købe tøj, tage ud at danse, få en kæreste – til de en dag ville blive tynde. Det
skete aldrig. I stedet fandt de hinanden og den kropspositive bevægelse. Nu
slipper de deres deller og blævrende lår fri og bruger deres tykke kroppe
aktivistisk. Med feminismens provokerende tone og et kunstnerisk blik på
kroppens naturlige skønhed vil filmen ændre vores blik på kroppen.
Arbejdet med filmene vil tage udgangspunkt i en tematisk analyse med fokus
på, hvordan de filmiske og dramaturgiske virkemidler understøtter
fremstillingen af de unge piger, samt en diskussion af i hvilken udstrækning
filmene er en troværdig fremstilling af dem.
Materialer:
Uddrag af "Håndbog til dansk" - "Dokumentarfilm", "Filmiske virkemidler",
"filmens dramaturgi", side 228-235, 325-337.
Lærerproduceret materiale om udvalgte filmiske virkemidler - "Filmiske
virkemidler"
”Filmiske virkemidler” på filmcentralen.dk
Mia Bang Nedergaard: Uddrag af "Krop, skam og stolthed" - kap. 1 "Skam og
stigmatisering", kap.2 "Den ideelle krop" side 10-26, Dansklærerforeningens
forlag 2018.
Medier:
Louise Detlevsen & Louise Unmack Kjeldsen: Dokumentarfilm "Fat front" 2019.
(værk)
Eva Marie Rødbro: ”Prinsesser fra blokken” (afsnit 1), sendt på DR3, 2016

Forløbets læringsmål:
- Kendskab til forskellige dokumentartyper.
- At kunne redegøre for dokumentartype
- At kunne arbejde med analyse og fortolkning af en dokumentar
- At kunne fremlægge en analyse og fortolkning af en dokumentar
- At kunne anvende begreberne fra forløbet i analysen og fortolkningen (dvs.
filmiske og dramaturgiske virkemidler, dokumentartyper, fakta- og
fiktionskoder m.v.).
- At kunne vurdere effekten af og diskutere en dokumentarfilms brug af
virkemidler og vinkling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer