|
Titel
5
|
Livet i middelalderen
Livet i middelalderen
Middelalderens Europa indeholdt mange flere eksistentielle risici for individet end i dag. Hungersnød, sult, ildbrænde, sygdom, plyndringer, krig, uvished om fremtiden, præstens vilje, herremandens vilje, Guds vilje og mange andre risikofaktorer var en langt større del af hverdagen for middelalderens mennesker, end de er i dag i Europa.
Moderne videnskab og medicin, moderne politistyrker og moderne økonomier virker i dag til at beskytte mod mange af de risici, som eksisterede for middel-alderens mennesker. Middelaldermennesker var langt mere sårbare end os i dag. Som den italienske forfatter Giovanni Boccacio skrev i Firenze ved begyndelsen på Den Sorte Død ca. 1350 i værket Dekameron fra ca. 1350, der er en samtidig beskrivelse af det første pestangreb i Firenze:: ”Al menneskelig viden var ikke i stand til at modkæmpe udbredelsen af denne frygtelige sygdom. Byen var blevet renset og syge mennesker blev holdt uden for bymurene. Alligevel begyndte de første symptomer på pesten at vise sig i begyndelsen af foråret og satte læger og lægevidenskaben til vægs.”
I 1349 eller 1350 blev Danmark ramt af pesten. Pesten, eller Den Sorte Død, var en dødelig sygdom, der i løbet af to-tre år havde arbejdet sig op igennem Europa fra syd og flere steder slået op imod 40 % af befolkningen ihjel. Pesten ramte Europas befolkning med en sådan hast og kraft, at den i middelalderens kristne opfattelse af verden kunne være Guds straf for menneskets synder. Boccacio fortæller lige-ledes i Dekameron, at sygdommen sprang fra menneske til menneske som en ild og slog raske folk ihjel i løbet af tre dage. Fordi pesten ramte så voldsomt, og fordi man ikke kendte til sygdommen, var det vanskeligt for myndighederne at følge med. Det var f.eks. en umulig opgave at registrere de tusindvis af døde, der flere steder i Europa endte i massegrave på såkaldte pestkirkegårde.
Sygdommen er et perfekt eksempel på, hvor sårbare mennesker i historien har været i forhold til i dag. Den Sorte Død var en sygdom, der med nutidens viden og medicin, sagtens kunne have været slået ned. Bl.a. ved hjælp af isolation og vaccination.
Vi skal i forløbet se nærmere på individets levevilkår med fokus på følgende emner:
- Kirkens rolle
- Feudalismen
- Vasalforholdet
- Det tredelte samfund
- Retssystemet
- Ægteskabet og kvindens rolle
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
historiefaglige teorier og metoder.
Arbejdsformer:
Kooperative arbejdsformer
Tavleundervisning
Klassedialog
Træning af individuelle historiske færdigheder
Materialer:
- Middelalderens Europa, Kirken i centrum 500-1500. Vores verdenshistorie, s. 118-140 (22 ns.)
- Historien om Danmark: Den tidlige middelalder. (15 ns.)
Skriftlige kilder:
- Udvalgte love fra Danske Lov 1683 (5 ns.)
- Munkeberetning om ægteskab (5 ns.)
- Ærbarhed og at pleje sin mand (5 ns.)
- Skt Paulus' besøg i helvede (10 ns.)
Malerier: (I alt 20 ns.)
-Straffemetoder i middelalderen. Billede: Alamy Stock Photo / Sueddeutsche Zeitung Photo, Scherl.
- Folk begraver de døde under pestens hærgen i den belgiske by Tournai. Illustration i et samtidigt hånd-skrift, der i dag befinder sig i Bibliothèque royale de Belgique. Fra: Wikimedia Commons.
- Karl den Store (742-814) blev i 800 kronet til kejser af paven, der understregede den tætte alliance mellem konge og kirke. Fransk maleri fra 1800-tallet. Billede: Granger.
- Middelaldersamfundet var et landbrugssamfund, hvor prestige og rigdom i samfundet afhang af, hvor meget jord man havde. Hovedparten af jorden var ejet af kongen, godsejere eller kirken. Jorden blev dyrket af fæstebønder, der lejede (fæstede) jorden og betalte afgifter til godsejeren. Markerne var inddelt i to eller tre vange, hvor der blev dyrket forskellige afgrøder. Fæstebønderne havde agerstrimler i hver vang og skulle koordinere arbejdet i marken. Maleri fra 1382. Billede: Wikimedia Commons / R.M.N. / R.-G. Ojéda.
- En scene fra Bayeux-tapetet (o. 1070), der viser den angelsaksiske jarl Harald Godwinson sværge feudalt troskab til hertug Vilhelm af Normandiet.
Billede: Wikimedia Commons / Myrabella.
Sider i alt: ca 70 ns.
Vigtige begreber
Middelalder
Periodisering
Antikken
Den tidlige middelalder
Folkevandringer
Romerrigets opløsning
Institution
Germanere
Biskop
Kirke
Frankerriget
Karl den Store
Monopol
Feudalisme
Landbrugssamfund
Troskabsed
Len
Lensherre
Vasal
Fæstebonde
Landgilde
Hoveri
Adel
Gejstligheden
Det tredelte samfund
Retssikkerhed
Ret og straf i middelalderen
Frankerrigets opløsning
Kirkens rolle
Naturalieøkonomi
Korstog
Prestigebyggeri
De syv sakramenter
Dommedag
Skærsilden
Kloster
Munk
Gejstlighed
Verdslighed
Afladsbrev
Paven
Kvinder og ægteskab
Patriarkalsk samfund
Høj børnedødelighed
Synet på ægteskab
Kilde. Munkeberetning om ægteskab af Gratin. Ca. 1150.
Kilde. Om ære og at pleje sin mand af en parisisk borger. 1390erne.
Den sorte død
Pestbakterie
Lungepest
Byldepest
Beskyttelse mod pest
Dødelighed i Europa pga. pesten
Giovanni Bocaccio (1313-1375)
Korstog
Det Hellige Land
Selsjukker
Lilleasien
Konstantinopel
Kirkemøde i Clermont 1095
Pave Urban 2.
Vantro
Folkekorstoget
Ridderkorstog
Korsfarer
Jerusalems erobring
|