Nørrebro Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nørrebro Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2024 Fy/l - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25 - 2025/26
Institution
Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau
Fysik B
Lærer(e)
Laust Raahauge, Mariann Judit Verebély
Hold
2024 Fy/l (
1l Fy
,
2l Fy
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro til fysik
Titel 2
Energi
Titel 3
Bølger og lyd
Titel 4
Bølger og lys
Titel 5
Genopfriskning af 1.år
Titel 6
Gasser
Titel 7
Ellære
Titel 8
Bølger
Titel 9
Atomer
Titel 10
Solsystemet og universet
Titel 11
Gennemgang af pensum én gang til.
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Intro til fysik
Introduktion til fysiske størrelser og enheder samt antal betydende cifre og præfiks. SI systemet.
Der arbejdes med at forstå hvordan man bruge lineær regression til at lave en matematisk model af et fysisk system.
Tyngdekraft, masse, volumen, densitet, tilvækster og fysikkens sprog.
SOLO taksonomi.
Der laves et forsøg med barometermåling af tryk på trappegangen som bruges til at estimere luftens densitet.
Indhold
Kernestof:
Intro til fysik.pptx
description
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Energi
Indledning:
Forløbet går i sin essens ud på, at eleverne skal arbejde med begrebet energi i termodynamikken. Derudover arbejdes der også med energibegrebet i sig selv og effekt. Derudover er der en generel indledning til fysiksproget.
Kernestof:
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer
Kernebegreber:
Præfikser, titalspotenser, SI-systemet
Effekt 𝑃=Δ𝐸/Δ𝑡
Termisk Energi: Δ𝐸=𝑚∙𝑐∙Δ𝑇
Kollektive og uorganiserede bevægelser
Varmefylde
Specifik smeltevarme og fordampningsvarme (Ls og Lf)
Kelvin/Celcius skalaen,
Nyttevirkning
Tilstandsformer, fast, flydende og gas
Tilstandsændringer (størkne, smelte, fordampe)
Forsøg:
Bestemmelse af vands spec. varmekapacitet.
Bestemmelse af spec. varmekapacitet og densitet af et metallod
Isens smeltevarme og vands fordampningsvarme (på video)
Bestemmelse af nyttevirkningen af en elkedel og dyppekoger.
Indhold
Kernestof:
Læs følgende afsnit i Orbit B-bogen:
Læs følgende afsnit i Orbit-B bogen:
Begreber_ fysik_B_til elevbrug_1.år.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Energi - afleveringsopgave
10-09-2024
Genaflevering - Vandblanding
04-10-2024
Hjemmearbejde 18./12.
18-12-2024
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Bølger og lyd
Introduktion til grundlæggende bølgebegreber som frekvens, bølgelængde, periode, amplitude og udbredelseshastighed, samt hvordan disse kan bruges til at beskrive lyd. Der arbejdes teoretisk med lydstyrke og Dopplereffekten.
Musikinstrumenter (strenge og blæseinstrumenter)
Stående bølger, resonans.
Stående bølger og partialtoner bruges til at undersøge sammenhængen eksperimentelt mellem længden af en guitarstreng (snor) og tonens frekvens som den kan spille, samt bestemme lydens hastighed i strengen (snoren).
Indhold
Kernestof:
Gør opgaven færdigt, som vi startede på i sidste modul. Opgaven finder du også i Orbit B-bogen i kapitel 2.6 Varmefylde, Opgave 217. Opgaveløsningen skal afleveres under opgaver. Ens besvarelser godkendes ikke!
Læs følgende forsøgsbeskrivelser igennem.
Læs følgende forsøgsbeskrivelser
Læs følgende forsøgsbeskrivelse igennem.
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Bølger og lys
Bølgebegreberne anvendes til at undersøge lys. Reflektion, interferens, gitterligningen, lysets brydning (Snells lov). Introduktion til det elektromagnetiske spektrum. Absorptions- og emissionsspektre.
Lysets partikel og bølgemodel.
Eksperimenter:
Der blev lavet et forsøg med lysbrydning der havde til formål at bestemme brydningsindekset i glas.
??
Indhold
Kernestof:
Mekanisk_energi.pdf
description
Mere energi og acceleration.pdf
description
Vi ser på mekanisk energi igen, og så tager vi acceleration.
Acceleration.pdf
description
Vi genopfrisker det vi ikke nåede sidste gang, og genopfrisker acceleration.
Eksperiment_faldmaskine.pdf
description
Vi prøver at gennemgå den hårde opgave fra sidste gang, og så ser vi på hvordan vi kan lave et eksperiment der tester den.
Faldmaskine_beregner.xlsx
description
Faldmaskine_guide.pdf
description
Afsnit
Nyttevirkning.pdf
description
Begrebet nyttevirkning: I har nok set det før, men lad os være sikre på at vi alle husker det.
Hjemmearbejde_om_varme.pdf
description
Jeg er til stede i klassen, og vil opfordre jer til at møde op hvis I kan. Hvis I alligevel arbejder hjemmefra, så læs opgaven og svar på spørgsmålene. Upload jeres svar inden kl 15 i den aflevering jeg lige har oprettet, for at undgå at få fysisk fr
Dagen emne svarer til afsnit 2.6 i Orbit B. Jeg starter med en kort opsummering af varme som begreb. Vi gennemgår også jeres hjemmearbejde fra d. 18./12.
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Genopfriskning af 1.år
Vi genopfrisker nogle vigtige ting fra 1. år, navnlig: bølger, varmefylde og acceleration.
Indhold
Kernestof:
Arbejdsark_interferens.pdf
description
Velkommen tilbage!
Acceleration og opbremsning
Ballonen_der_bliver_væk.pdf
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Gasser
Gasser.
Rumfang, temperatur og tryk.
Kelvinskalaen, det absolutte nulpunkt og hvordan man kan finde det.
Stofmængde og molarmasse.
Hvordan man kan finde molarmassen af en gas.
Indhold
Kernestof:
Feedback på det virtuelle modul
Måling af molarmassen af lightergas Molarmasse_af_lightergas.pdf
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Ellære
Indhold
Kernestof:
Spænding_strøm_effekt.pdf
Vi tager 3. modul i stedet for 4. modul, siden det blev ledigt.
Batterier_og_varme.pdf
Resistans_Ohms_lov_arbejdsark.pdf
Resistans_eksperiment_vejledning.pdf
Brug Joules og Ohms lov
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Molarmasse af lightergas
06-10-2025
Batteriers varme
10-10-2025
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Bølger
Bølger.
Periodiske fænomener.
Bølgelængde - frekvens - hastighed.
Interferens.
Resonans.
Lydbølger.
Musikinstrumenter.
Lys og elektromagnetisk stråling.
Farver og bølgelængde.
Optisk gitter.
Atomspektre.
Indhold
Kernestof:
Serie- og parallelforbindelse
Elektriske kredsløb og komponenter
Lille skriftlig test om ellære
Spændingsfald og karaktersamtaler
Svar_spændingsfald.pdf
Resistivitet
Bølger.
Læs kapitel 3.2 i Orbit B
Læs kapitel 4.2 i Orbit B, om guitaren. lav opgaver 408, 409, 410.
Læs kapitel 4.1 og 4.2 i Orbit B stx.
I løbet af modulet: Læs kapitel 4.4+4.5
Læs kapitel 4.1 og 4.2 i Orbit B. Lav opg. 402+403+404
Lysbølger
Vi måler bølgelængden af lys, ved brug af et optisk gitter med kendt gitterkonstant.
Måling_af_bølgelængden_af_lys.pdf
description
EM_spektrum.pdf
Læs kapitel 7.4 og 8.1 i Orbit B.
Læs kap 8.2 og 8.3 i Orbit B.
Vi taler om hvordan man kan bruge atomspektre til at bedømme både hvilke stoffer der er til stede i en stjerne, og om den bevæger sig ifht os.
Vi tager en kort skriftlig test
Læs kapitel 11.1 og 11.2 i Orbit B. Lav opgave 1101, 1102, 1103 og 1104 i kapitel 11.2. Lav også delingsquizzerne om isotoper i kapitel 11.2.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Måling af bølgelængden af lys
12-01-2026
Måling af bølgelængden af lys
14-01-2026
Omfang
Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Atomer
Atomers spektre.
Fotoners energi og Plancks konstant.
Elektronskaller.
Absorption og emission.
Atomkerner og kernepartikler.
Masse - energi ækvivalens.
Indhold
Kernestof:
Jeg vil være til SRP-samtaler det meste af modulet, og det regner jeg med at mange af jer også vil være. Derfor kommer I til at arbejde selv det meste af modulet. Prøv dog at være der i starten, så jeg kan tage fravær.
Læs kapitel 11.1 og 11.2. Lav opgaverne 1101, 1102, 1103, og 1104.Prøv at lave delingsquizzerne isotoper 1-2.
Virtuelt modul.
Arbejdsark_masse_energi_ækvivalens.pdf
Opdatering: Teams falder ud for hurtigt. Jeg kan ikke få teams til at fungere, så hvis I har spørgsmål vil jeg bede jer skrive til mig enten via beskeder på lectio eller i elevfeedback her. Jeg prøver at svare så hurtigt jeg kan.
Ramadanopgaven.pdf
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Solsystemet og universet
Vores solsystem.
Solen - Jorden - Månen.
Årstider.
Månefaser.
Formørkelser.
Planeterne.
Keplers love.
Andre stjerner.
Galakser.
Universets udvidelse.
Hubbles lov.
Universets alder.
Indhold
Kernestof:
Vi afrunder atomer og partikler. - I kommer til at lave nogle noter til jer selv - derudover bliver der en kahoot. Genlæs gerne kapitel 11.3 i Orbit B.
Dagens pensum: Kapitel 11.5 i Orbit B, opgaverne 1121 + 1122.
Vi laver opgave 910 og 912 i Orbit B, kapitel 9.3 i modulet. Det er klart nemmest hvis I bruger et regneprogram som excel eller google sheets.
Læs kapitel 9.1 + 9.2 + 9.3 i Orbit B.
Keplers_love_og_Halleys_komet.pdf
description
Lav opgave 910 og 912 i Orbit B.
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Gennemgang af pensum én gang til.
Vi gennemgår hele vores pensum én gang til.
Det dækker:
Varme - termisk energi - varmefylde.
Faseovergange.
Kinematik.
Dynamik og kræfter.
Mekanisk energi.
Andre energiformer.
Ellære.
Bølger.
Atomer og partikler.
Gasser.
Astronomi.
Undervejs vil vi prøve at se hvordan alle disse emner spiller ind i hinanden.
Indhold
Kernestof:
Kinematik.
Lille repetition af acceleration, hastighed og position, og så ser vi på hvordan man kan simulere en bevægelse med en computer i små trin.
Simulationer.xlsx
description
Vi bruger vores to moduler til at simulere en mundtlig eksamen. I får spørgsmål udleveret, en smule forberedelsestid, og så ka I præsentere for mig under afslappede forhold.
Vi dækker hvordan man måler aktivitet eksperimentelt, og absorption af materialer. Læs til næste gang kapitel 11.5 + 11.6 i Orbit B.
Læs afsnit 11.6 og 11.7 i Orbit B. Lav opgave 1132 + 1133 + 1134 i afsnit 11.7.
Tag jeres yndlings-blyant med, vi har en skriftlig test.Det kommer til at være med hjælpemidler, så I kan se i bogen.Spørgsmål kommer til at handle om varmekapacitet, gitterligning og konstant acceleration.De relevante kapitler i Orbit B er 2.6 , 5.2
Forårsarrangement: Vi tager i fælledparken. Husk at hente poser med snack på kontoret inden vi går derned.
Vi indhenter nogle gamle begreber, nemlig massefylde (også kendt som densitet), tryk, og det nye begreb resistivitet. Enheder_massefylde_tryk.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Mundtlig øvelse
20-04-2026
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 9,5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/645/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65810872524", "T": "/lectio/645/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65810872524", "H": "/lectio/645/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65810872524" }