Holdet 2w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ulla Mørk Hartmann
Hold 2024 HI/w (1w HI, 2w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb1: Introduktion til historiefaget
Titel 2 Forløb2: Vikingetiden
Titel 3 Forløb 3: Romerriget
Titel 4 Forløb 4: Mellemkrigstidens Tyskland
Titel 5 Forløb 5: Danmark i 1930-erne (DHO)
Titel 6 Forløb 6: Revolutioner
Titel 7 Forløb 7: Hekse
Titel 8 Forløb 8: Osmannerriget
Titel 9 Forløb 9: Israel - en stat i Mellemøsten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb1: Introduktion til historiefaget

Historiefagets identitet, herunder forholdet mellem fortid og historie er drøftet med afsæt i elevernes tidligere erfaringer og relevante konfliktfortællinger i nutiden. Grundlæggende metode er introduceret gennem MAGTT-modellen. Begreberne historiesyn og historiebevidsthed samt kronologi og periodisering er introduceret gennem øvelser om Egtvedpigen.

Eleverne har arbejdet parvis og i grupper med de mindre opgaver og spørgsmål.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb2: Vikingetiden

Afgrænsning: Danmark / Skandinavien, (ca. 800 – ca. 1050)

Central problemstilling: Hvilke samfund levede vikingerne i og hvordan var forholdet til omverdenen?   

Forløbet anvendes som introducerende til flere centrale begreber i historiefaget. Dels periodisering, hvorledes vikingetiden som historiske periode konstrueres i en bestemt historisk kontekst og hvordan fortællingen om vikingetiden anvendes med et bestemt ærinde og er levende i dag. Samfundets organisering, herunder centralisering af magten og udviklingen fra simpel subsistensøkonomi til en mere avanceret produktion er undersøgt.  Historiebrug, historiesyn, historiske forklaringer.

Omfang: I alt svarende til ca. 50 ns.

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i relation til forløbet:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Materialer:

Fra Andres Dobat: Vikingetiden på Historieportalen (i-bog) Systime er anvendt: (31,4 ns)
• Vikingetiden til diskussion
• Samfundet i vikingetiden
• Verden bliver større  
• Gamle og nye guder
• Krigerliv
• Fra høvdingesamfund til centralisering

Fra Christian Lund: Historieteori på Historieportalen (i-bog) Systime er anvendt (16,5 ns):
• Introduktion
• Hvordan bliver historien til?
• Historiografi og historiesyn
• Historiske forklaringer
• Historisk periodisering

Kilder og øvrige materialer:

• Den store Jellingsten, motiv + tekst (ca. 965) (1,0 ns)
• Engelsk beretning om det første angreb (ca. 900) (0,5 ns)
• 3D-animation af Tissø (0,5 ns)

Arbejdsformer:

Eleverne har hovedsageligt arbejdet parvis med kildeøvelser, herunder analyse og formulering af problemstillinger. Forløbet er afsluttet med gruppearbejde, hvor der er udarbejdet plancher over udvalgte temaer.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Romerriget

Afgrænsning: Europa, ca. 750 f.v.t. – ca. 300 e.v.t.

Central problemstilling: Hvilke konflikter påvirkede udvikling af magtstrukturer og fordeling af ressourcer i Romerriget?

Undervisning har taget udgangspunkt forskellige styreformer og udvikling af hierarkier og strukturer. Aktualiseret i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg (2024).    

Omfang: Der er anvendt materialer svarende til 80 ns

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i relation til forløbet:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Materialer:

Fra Allan Ahle: Romerriget på Historieportalen (i-bog), Systime er anvendt følgende (46,9 ns):
• Rom
• Republikken og det politiske magtspil
• Det romerske samfund
• Republikkens fald
• Augustus og Pax Romana
• Det romerske kejserdømme
• Romerrigets undergang

Fra Brian Dupont Larsen: Klassisk kildekritik på Historieportalen (i-bog) Systime er anvendt (12,4 ns)

• Introduktion
• Kildekritik
• Værktøjskasse

Følgende kilder og øvrige materialer:

• Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp (ca. 64.f.v.t.) (3,8 ns)
• Varro (ca. 35 f.v.t.) og Columella (ca. 65 e.v.t.) om slaveri i landbruget (1,0 ns)
• Plutark om Tiberius Gracchus (4,4 ns)
• Suetons kejserbiografi om Augustus (1,8 ns)
• The Roman Empire, ep.1: The Rise of the roman Empire (svarende til 7 ns)
• Barbarians rising: Rise and Fall of an Empire (svarende til 2 ns)

Arbejdsformer:

Der er arbejdet med mundtlig og skriftlig formidling (Padlet) i grupper/par samt projektarbejde med plancher i forbindelse med valgkampstema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Mellemkrigstidens Tyskland

Central problemstilling: Hvordan blev Tyskland til en nazistisk et-parti-stat?

Tysklands udvikling fra Versaillesfreden 1918 til anden verdenskrigs udbrud 1939. Der har været særligt fokus på den politiske polarisering og antisemitismens betydning i forhold til radikaliseringen af den tyske befolkning. Drøftelser af årsagsforklaringer på hhv. aktør og struktur-niveau samt forskellige historiesyn (lineær / cyklisk) (progressivt / regressivt).  Endvidere er holocaust belyst gennem hhv. Ervin Staub, Barbara Harff og Gregory Stantons teorier.    

Omfang: 46,3 ns

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i relation til forløbet:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metode

Materialer:

Jacob Eberhardt: 1. Verdenskrig på Historieportalen fra Systime (i-bog) er anvendt (6,3 ns)
• Det store europæiske syndefald

Sofie Louise Bak: Nazisme og Holocaust på Historieportalen fra Systime (i-bog) er anvendt (15 ns)
• Optakten - Europa i krise
• Nazisme, racisme og antisemitisme
• Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring
• I ly af mørket: Masseudryddelse

Kilder og øvrige materialer:

• Brev fra en tysk student på Østfronten (1914) (2,3 ns)
• Nazistpartiets partiprogram: "De 25 punkter" (1920) (2,7 ns)
• Uddrag fra filmen Der Ewige Jude (1940) - med engelske tekster, ca 20 min. (3,0 ns)
• Rigsborgerloven af 15. september 1935 (0,5 ns)
• Forordning til Rigsborgerloven af 14.november 1935. (1,0 ns)
• Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære af 15. september 1935. (0,5 ns)
Folkedrab.dk (anslået 15 ns)

Arbejdsformer

Eleverne har arbejdet individuelt, parvis og i grupper med præsentation og drøftelser i plenum. Padlets er anvendt til opsamling på klassens arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Danmark i 1930-erne (DHO)

Afgrænsning: Danmark, 1920 – 1940 (DHO-samarbejde med danskfaget)

Central problemstilling: Hvordan ser danskere på sig selv og hinanden i en krisetid?

Med afsæt i PH’s Danmarksfilm 1935, undersøges traditionelle forestillinger om fædreland, kvinder, kroppen, køn og kultur i perioden. Kvindernes kamp for politisk ligestilling og almindelig valgret. Fra de økonomiske konjunkturer i Danmark i 1920-erne og til de første skridt på vejen mod en velfærdsstat K.K. Steinckes socialreformer i 1933. Den økonomiske krises konsekvenser for befolkningen efter børskrakket i 1929. Økonomisk ulighed og politisk polarisering i en krisetid.  

Omfang: 67 ns

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund  gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i relation til forløbet:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metode

Materialer:

Til forløbet er udarbejdet et kompendium med bidrag fra:

• Danske kvinders historie (e-bog) Systime:  
     -1950 – 1915: Fra grundlov til stemmeret (12,5 ns)

• Camilla Skovbjerg Paldam: Mellemkrigstiden:
     - Den politiske og økonomiske krise i 1920-erne, s.  (8 ns)
     - Danmark i 1930-erne, s. 199 – 207. (8 ns)

Kilder og øvrige materialer anvendt i undervisningen: NS?

• Uddrag af Adam Smith (1776) (1,1 ns)
• Uddrag af Det kommunistiske Manifest (1848) (1,0 ns)
• Uddrag af Lov om offentlig forsorg af 20.maj 1933. (2,6 ns)
• Kildesamling til DHO:
     - Fra Chakravarty og Mortensen: De danske kvinders historie (Systime):
          - Om Garconne-frisuren fra en dansk avis (1924) (0,5 ns)
          - Annonce for seksualklinikken bragt i Arbejderkvindernes oplysningsblad (1932) (0,5 ns)
          - Uddrag fra Christian Keller: Om kvindeanstalten på Sprogø (1919) (0,5 ns)
          - Billeder af lyslilla charlestonkjole (1929) fra Nationalmuseet: Modens historie. (0,5 ns)
• Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne fra Danmark i 30’erne – en historisk mosaik. Gyldendal 1968. (1,4 ns)
• Valgplakat: Socialdemokratiet, folketingsvalg, 1935 (1,0 ns)
• Valgplakat: Det konservative Folkeparti, folketingsvalg, 1935 (1,0 ns)
• Valgplakat: Danmarks kommunistiske Parti, folketingsvalg, 1932 (1,0 ns)
• Arbejdsløshedsstatistik 1930 – 1940 (0,5 ns)
• Resultat af folketingsvalg og mandatfordeling, 1932 og 1935. (1,0 ns)
• Forord til Sundhedsapostlen I.P. Müller af Hans Bonde (2020) (0,5 ns)

• ”Den store fiasko” fra serien Danmark på film (DR2, 2020) (5,6 ns)
• ”Gullaschbaronerne” fra serien Mellem 2 verdenskrige (DR2, 2008) (5,6 ns)
• ”Moderne tider” fra serien Vores århundrede (DR2, 1997) (8 ns)
• Kaptajn Jespersen pausegymnastik (1927-1952) (ukendt optagelsestidspunkt) https://youtu.be/iBm5tFcUN-A?si=duulXPr3TjyKd8MY  (0,5 ns)
• Niels Bukh og gymnastikken (Niels Bukh - Den verdenskendte danske gymnastikpædagog <
• ”I.P. Müller viser gymnastiske øvelser” (1911) I.P. Müller I | Danmark på Film (1,0 ns)
• ”Kroppen er mit tempel” (DR2, 2020) Kroppen er mit tempel | Se online her | DRTV (8 ns)

Arbejdsformer

Eleverne har arbejdet individuelt eller med makker med mundtlig og skriftlig formidling af historiefaglig undersøgelse på baggrund af selvvalgte kilder, der skulle anvendes til besvarelse af udleverede opgaveformuleringer.
Der er endvidere gennemført ekskursion til Arbejdermuseet i forbindelse med DHO-skriveugen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Revolutioner

Afgrænsning: Europa / Danmark, 1700-tallet – 1900-tallet

Central problemstilling: Hvorfor og hvordan opstår en revolution og hvordan påvirker revolutioner samfund?  

Med tre forskellige eksempler den franske revolution (1789), den danske revolution (1848) og den russiske revolution (1917) undersøges revolutionen som fænomen, herunder revolutioners konsekvenser for den historiske udvikling og hvilke aftryk de tre revolutioner har sat på nutidens samfund. Her er arbejdet særligt med analyse af ikke-skriftligt kildemateriale.

Omfang: 53,7 ns

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof i relation til forløbet:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiefaglige teorier og metode

Materialer:

Fra Søren Sejer Lohse-Hansen og Dennis Lunding Nielsen: Revolutioner på Historieportalen fra Systime (i-bog) er anvendt følgende afsnit (29,7 ns):   
     • Revolutioner (4,8 ns)
     • Den franske revolution (9,5 ns)
     • Den danske revolution (5,8 ns)
     • Den russiske revolution (9,6 ns)

Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie (e-bog)  
     • Billedanalyse (3,2 ns)

Kilder og øvrige materialer:

• Versailles udvikling set gennem computeranimation Versailles, from Louis XIII to the French Revolution (0,5 ns)
• Dronning Marie-Antoinette. Maleri af Èlisabeth Vigée Le Brun (1787) (1,0 ns)
• Satirisk illustration fra 1789 (oprindelse ukendt) (1,0 ns)
• Stormen på Bastillen (1789) (1,0 ns)
• Paris’ kvinders march mod Versailles i oktober 1789. Farvelagt tryk. (1789) (1,0 ns)
• Menneskerettighedserklæringen (1789) (1,8 ns)
• Uddrag af Anders Nielsen Gamborg dagbog: Bombardementet af Frederits 1849. (0,5 ns) Præsenteret som lydfortælling https://youtu.be/afb4K8nVZ8M?si=OxOf9qTBW1-Nt0gs   
• Indledningen til Det kommunistiske Partis Manifest (1848) (2,4 ns)
• ”Lenins Revolution” i serien Kommunismen (DR2, 2007) (7,6 ns)
• Oktober-manifestet (1905) (0,9 ns)
• Louis d. 16.’s henrettelse i januar 1793 (samtidigt litografi) (0,5 ns)
• Henrettelse af Robespierre d. 28. juli 1794 (gravering fra 19.årh.) (0,5 ns)
• Frihed fører folket. Maleri af Eugene Delacroix. (1830) (0,5 ns)
• Danmarks grundlovgivende forsamling. Maleri af Contantin Hansen. (1860-1864) (0,5 n s)
• Kroning af Nikolaj 2. i 1896 i Moskva. Udført af Laurids Tuxen. (1898) (0,5 ns)
• Zarens tropper skyder mod demonstranter i Skt. Petersborg. Fotografi (1905) (0,5 ns)
• Bolsjevikken. Maleri af Boris Kustodiev. (1920) (0,5 ns)
• Zar Nikolaj 2. besøger de russiske tropper. Fotografi (1914) (0,5 ns)
• Lenin vender hjem til Skt. Petersborg i april 1917. Maleri (udateret) (0,5 ns)
• Stormen på vinterpaladset i Petrograd. Maleri. Pavel Sokolov-Skalya (1899-1961). Udateret (0,5 ns)
• Lenin taler til tropper fra Den Røde Hær på vej mod den polske front. Fotografi (1920) ( 0,5 ns)

Arbejdsformer

Fokus har her været på at eleverne har arbejdet individuelt og parvis med kildeundersøgelse og formulering og formidling af problemstillinger ud fra de undersøgte kilder. Klassedialog. Fordybelse. Formulering af problemstillinger mundtligt og skriftligt med Padlet som redskab.   
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Hekse

Afgrænsning: Danmark, 1500-1600

Central problemstilling: Hvem var den typiske heks og hvordan blev de dømt?

Samfundets normer i Danmark i 1500-1600-tallet, reformationens betydning og det juridiske systems opbygning. Nedslag i enkelte heksesager, som belyser forskellige aspekter af temaet. Eleverne har arbejdet innovativt med selvvalgte former for kreativ remediering af forskellige danske heksesager.

Omfang: 35 ns

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i relation til forløbet:

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metode

Materialer:

Fra Eva Becker: Hekse på Historieportalen fra Systime (e-bog) er anvendt følgende (23,9 ns):
• Introduktion (3,9 ns)
• Afklaring af begreber (5,4 ns)
• Perioden (5,0 ns)
• Lovgivningen (4,2 ns)
• Danske heksesager (5,4 ns)

Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie. (e-bog) Columbus. 2023.

Kilder og øvrige materialer:

• Trailer til filmen The Witch (2015) (1,0 ns)
• To hekse brygger. Træsnit fra Ulrich Molitor (1489) (0,5 ns)
• Tre hekse fra Northhamptonshire. Bogillustration. (1612) (0,5 ns)
• Brev fra borgmester Johannes Junius til hans datter Veronica. (1628) (2,3 ns)
• Forhør over den formodede heks, Mette Nielsdatter. Viborg landsret. (1686) (1,5 ns)
• ”Besat af djævelen” fra serien Heksejagt. (DR2, 2006) (5,4 ns)

Arbejdsformer:

Eleverne har arbejdet individuelt, parvis og i grupper med forskellige former for kreative projekter om emnet. Klassedialog og præsentationer af elevproduktioner.  
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Osmannerriget

Afgrænsning: Asien / Mellemøsten, 1500 - 1923

Central problemstilling: Hvilke omstændigheder skabte Osmannerriget og hvordan kan vi forklare, at Osmannerriget forsvandt?

Omfang: 79 ns

Forløbet er indledt med klarlægning af civilisationsbegrebet historisk og i elevernes egen nutid. Kronologisk har afsættet været Osmannerrigets opløsning og Tyrkiets etablering ved Kemal Atatürk i 1923. Fokus på oprindelse og organisering i Osmannerrigets første århundreder. Magtens historiske udtryk, styreformer, militæret og den teknologiske udvikling. Kulturmøder, Religionens betydning, sekularismen og betydningen af de borgerlige revolutioner i Europa. Det armenske folkedrab som eksempel på andre folkedrab end Holocaust. Forløbet har haft fokus på en palet af historiefaglige begreber heriblandt: årsag / konsekvens, kulturmøder og fremmedsyn, struktur / aktør, stat, nation og nationalisme, brud/kontinuitet og globalisering.

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i relation til forløbet:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Holocaust og andre folkedrab
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metode

Materialer:

Kompendium (27,9 ns) primært med uddrag fra Carl-Johan Bryld: Civilisationernes Verdenshistorie, Systime (e-bog). Uddrag fra følgende afsnit:
• Introduktion (3,2 ns)
• De tre civilisationer omkring 1500 (9,4 ns)
• Europa i offensiven 1500 – 1700 (2,5 ns)
• Europæisk imperialismes tidsalder 1700 – 1914 (10,5 ns)
• Verdenskrigenes æra 1914 – 1949 (2,3 ns)

Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie. (e-bog) Columbus. 2023. (10,3 ns)
• Periodisering (0,7 ns)
• Brud / kontinuitet (0,8 ns)
• Årsags- og konsekvensmodel (0,8 ns)
• Struktur / aktør (1,1 ns)
• Erindringshistorie (1,0 ns)
• Stat og nation (0,9 ns)
• Revolutioner (0,5 ns)
• Globalisering (1,7 ns)
• Kulturmøde og fremmedsyn (1,4 ns)
• Historiebrug (1,4 ns)

Kilder og øvrige materialer:

• Atatürk – tyrkernes fader (DR2, 2005) (7,6 ns)
• Osmans Drøm fra Encyclopedia Empire. P. 445. baseret på engelsk oversættelse fra 1878. (3,0 ns)
• Et nyt imperiums hovedstad fra serien Istanbuls fantastiske historie (DRKultur, 2014) (7,3 ns)
Folkedrab.dk om det armenske folkedrab (15 ns)
• 1915 – det armenske folkemord (DRKultur, 2015) (7,6 ns)

Arbejdsformer:

Eleverne har arbejdet individuelt, parvis og i grupper. Klassedialog. Præsentationer af oplæg. Padlet anvendt som centralt værktøj for opsamling.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Israel - en stat i Mellemøsten

Afgrænsning: Mellemøsten, 1880-erne – 2010-erne.

Central problemstilling: Hvordan blev den moderne israelske stat til og hvordan ser Israels fremtid ud?

Forløbet samler mange tråde mellem de allerede gennemgående forløb. Antisemitismen i Rusland og nationalismen som drivkraft i den zionistiske bevægelse. Terrorisme som et redskab, der er anvendt i opgøret med magthaverne både i mandatperioden og i dag. Holocaust’s betydning for statens etablering og udvikling, herunder forholdet til USA. Udvikling for det moderne Israel som demokratisk eller religiøs nationalstat. Forløbet har handlet om Israels historie, og derfor er palæstinensernes situation og rolle alene belyst i forbindelse med forhold, der vedrører israelsk historie. Historiefaglige begreber og teorier herunder bl.a. kulturmøder, fremmedsyn, diskurs, nation, stat, nationalstat, diskurs, historiebrug, aktør og struktur. Der er afslutningsvis arbejdet med begrebet kontrafaktisk historieskrivning.    

Omfang: 163 ns

Faglige mål i relation til forløbet:

• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i relation til forløbet:

• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Holocaust og andre folkedrab
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metode

Materialer:

Fra Henrik Wive Mortensen: Israel – en stat i Mellemøsten (i-bog) Systime er anvendt følgende afsnit (108,7 ns):
• Introduktion (6,0 ns)
• Første verdenskrig – britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914 – 1918) (8,6 ns)
• Mandatperioden – kampen om Palæstina (1922 – 1939) (8,9 ns)
• Anden verdenskrig og Israels oprettelse (1939 – 1948) (10,3 ns)
• Det nye Mellemøsten – Israel og Egypten (1948 – 1956) (8,9 ns)
• Mellemøsten og den kolde krig (1952 – 1964) (8,8 ns)
• Seksdageskrigen – et vendepunkt (1964 – 1970) (9,6 ns)
• Israel -en regional stormagt (1967 – 1974) (8,9 ns)
• Fredsforhandlinger – og nye konflikter (1973 – 1983) (11,3 ns)
• Israel under amerikansk pres (1987 – 1993) (13,5 ns)
• Fredsproces i Mellemøsten – alt at vinde (1991 – 1995) (12,9 ns)

Fra Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie. (i-bog) Columbus. 2023.
• Brud / kontinuitet
• Årsags- og konsekvensmodel
• Struktur / aktør
• Stat og nation
• Globalisering
• Kulturmøder og fremmedsyn
• Historiebrug

Kilder og øvrige materialer:
• Uddrag af Theodor Herzl: Den jødiske Stat. 1896. (1,8 ns)
• Uddrag af brevveksling mellem Sharif Hussein og McMahon, 1915-1916. (2,6 ns)
• Sykes-Picot aftalen, 1916 (1,0 ns)
• Israels uafhængighedserklæring d. 14. maj 1948 (1,6 ns)
• Den arabiske ligas erklæring d. 15. maj 1948 (1,5 ns)
• Befolkningstal for Palæstina/Israel og besatte områder: 1882 – 2015. (2,0 ns)
• Uddrag fra Hamas Convenant. 1988. The Avalon Project : Hamas Covenant 1988
(engelsk oversættelse) (8 ns)

• Palæstina 1913 – Kimen til konflikt (DRKultur, 2015) (7,8 ns)
• ”Fra krig til krig – Israel 1948-1967” i serien Det forjættede land (DRKultur, 2018) (7,6 ns)
• München-massakren i 1972 (DRKultur, 2017) (6,6 ns)
• Bosætterne på Vestbredden (DR2, 2017) (13,7 ns)

Arbejdsformer

Individuelt og gruppearbejde er prioriteret i forbindelse med øvelser. Klassedialog uden skærm.  Eksamenslignende øvelse i slutningen af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,05 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer