Holdet 2024 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Vejlgård Poulsen
Hold 2024 HI/x (1x HI, 2x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Lorteby København
Titel 3 Ideologernes Kamp
Titel 4 Holocaust miniforløb
Titel 5 Ideologernes Kamp #2 (Kold krig)
Titel 6 Osmannerne
Titel 7 DHO: Danskerne og de andre
Titel 8 Politisk motiveret terror i d. 20. århundrede
Titel 9 Danmarks Riges Grundlov
Titel 10 Borger og Medborger i Athen
Titel 11 Mennesket og Naturen i Middelalder
Titel 12 Det Moderne Irans Historie
Titel 13 Kronologi/timeline

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Afgrænsning: Ikke relevant for introduktionsforløb

Centrale begreber/problemstillinger: Introduktion til fagets identitet og fagets centrale metoder i form af kildekritik, herunder tendens, og introduktion til det funktionelle kildegreb.

Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Politivold el Nazivold? 30-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lorteby København

Afgrænsning: København i perioden 1830'erne til 1930'erne.

Centrale begreber/problemstillinger: Lokalhistorisk forankret udvikling af København set igennem byens voldsomme udvikling fra købstad til industriby i 1830'erne til og med udvidelsen af København og begyndelsen af S-togsnettet i 1930'erne. Herunder særligt fokus på hygiejne, sanitering og kloakering, sygdoms- og sundhedsforståelse (miasma -> bakterieteori).

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (industrialisering, urbanisering, modernisering, sanitering, sygdoms/sundhedsforståelse)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologernes Kamp

Afgrænsning: Europæisk historie (og globalhistorie i 2. halvdel) Fra den russiske revolution i 1917 og 1. verdenskrig afslutning til murens fald i 1989

Centrale begreber/problemstillinger: hvordan var livet for normale mennesker i de nye ideologiske stater og hvordan påvirkede opbygningen af ideologiske stater almindelige menneskers liv? - herunder eksempler på antisemitisme og fascisme i 2020'erne.

Faglige Mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (Europas og i mindre grad verdens historie i d. 20. århundrede.)
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede. (herunder liberalisme, kommunisme, konservatisme og fascisme; med flere underbetegnelser hvor relevant som demokratisme, marxisme, leninsme, maoisme, stalinisme, McCarthyisme osv.)
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig Historie 1 11-11-2024
Skriftlig historie 2 13-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust miniforløb

Afgrænsning: 1933 - 1945, Nazityskland

Centrale begreber/problemstillinger: Et miniforløb som søger at afdække optakten og årsagen til holocaust, udførelsen og kildeforholdene af holocaust, samt efterspillet efter retsopgøret med diskussion af FN's folkedrabskonvention af i1948, samt det juridiske efterspil og skyldsspørgsmålet ifbm holocaust.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie (Nazitysklands udvikling med særligt henblik på antisemitisme og holocaust, herunder Rigsdagsbrænden, Krystalnatten, Racehygiejne i Tyskland og Danmark, Wahnseekonferencen, samt udførelsen i koncentrations/udryddelseslejrer, samt det juridiske efterspil efter holocaust).
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (herunder folkedrabsbegrebet ift Israel/Gaza i dag)
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden (herunder folkedrab og Israel/Gaza i dag)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (her Nazitysklands)
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede (fascisme og nazisme)
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologernes Kamp #2 (Kold krig)

Afgrænsning: Europæisk historie (og globalhistorie i 2. halvdel) Fra den russiske revolution i 1917 og 1. verdenskrig afslutning til murens fald i 1989

Centrale begreber/problemstillinger: hvordan var livet for normale mennesker i de nye ideologiske stater og hvordan påvirkede opbygningen af ideologiske stater almindelige menneskers liv? - herunder eksempler på antisemitisme og fascisme i 2020'erne.

Faglige Mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (Europas og i mindre grad verdens historie i d. 20. århundrede.)
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede. (herunder liberalisme, kommunisme, konservatisme og fascisme; med flere underbetegnelser hvor relevant som demokratisme, marxisme, leninsme, maoisme, stalinisme, McCarthyisme osv.)
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Osmannerne

Afgrænsning: 1300-1700, Osmannerriget

Centrale begreber/problemstillinger: Hvordan udviklede Osmannerriget sig, og hvordan var livet for mennesker i Osmannerriget i den tidlige perioden og under transformationen op til 1700? Herunder bruges begreberne orientalisme (E. Said) og legitimitetsforståelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie (Osmannerriget som et kæmpe rige mellem Europa og Asien)
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling (fokus på lokal ift regional ift global udvikling)
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (Den arabiske ekspansion og Osmannerrigets storhedstids fra 1300-1700)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (levevilkår i Osmannerriget)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Kalifat og Sultanat som styreformer samt Osmannerrigets særegne juridiske og religiøse systemer)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (kulturmøder mellem Osmannerne og Europa, og Osmannerne og Kina)
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (her Osmannerriget)
- globalisering (her et tidligere blik på globalisering med Osmannerriget som centrum, herunder Cairo som den største jødiske by i verden før staten Israels dannelse)
- historiebrug og -formidling (tyrkernes fremstilling og brug af Osmannerriget og historien)
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 DHO: Danskerne og de andre

Afgrænsning: 1950'erne til 2023, Danmark

Centrale begreber/problemstillinger: hvordan reagerede det danske samfund, både strukturelt og kulturelt/socialt, på den stigende indvandring til Danmark fra gæstearbejdere, over flygtninge til flygtningekrisen i 2015 og Ukrainske flygtninge i 2023?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (Danmark i verden fra efterkrigstid til post-corona)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (levevilkår i Danmark, produktion og arbejdsmarkedsformer i Danmark og i verden)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (indvandringshistorie og kulturmøder)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (Danmark og flygtninge/indvandringskriser i d. 20. og 21. århundrede.)
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (indvandrings- og flygtningeperspektiv)
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede (socialdemokratisme, nationalisme, racisme som tendens)
- globalisering (Danmark i verden)
- historiebrug og -formidling (indvandring og gæstearbejdere som brugt af nutidige aktører)
- historiefaglige teorier og metoder. (herunder push/pull og teorier om kulturmøder)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Politisk motiveret terror i d. 20. århundrede

Titel: Politisk motiveret terror i d. 20. århundrede.
Afgrænsning: Geografisk Europa,  1900-tallet.

Centralt spørgsmål/problemstilling: Hvordan vurderer man om noget er terror, en terrororganisation og en terrorist? Udgangspunkt i definitioner på terrorisme som handling.

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem lokal, national, regional, europæisk og global udvikling
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Vesttyskland, Danmark, Palæstina/Israel, Irland)
- politiske og sociale revolutioner (politisk aktivisme som revolutionære, ikke faktiske revolutioner)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede (fokus på radikal konservatisme og radikal marxisme ifbm politiske grupper, der udfører terror)
- globalisering (sammenhængen i 1960'erne og 1970'erne mellem Sovjet, terrorgrupperinger i Vesteuropa og PLO/PFLP)
- historiebrug og -formidling (brug og fremstilling af terror som heltegerninger/terrorisme)
- historiefaglige teorier og metoder (især med fokus på vurdering på baggrund af kraftigt tendentiøst materiale samt modtendens-analyse.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmarks Riges Grundlov

Afgrænsning: Danmark 1840'erne til 1953

Centrale begreber/problemstillinger: Hvordan udfordrer/berører repræsentationen strukturelle forandringer i Danmark med udgangspunkt i grundlovsændringer fra Junigrundloven til 1953-grundloven.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (demokratiet og det repræsentative monarkis historie i Danmark.)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (levevilkår, produktion og arbedsmæssige udviklinger i Danmark - ikke så meget fokus på teknologisk udvikling ud over industri)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (udviklingen i Danmarks styreform fra Junigrundloven over forfatningsstriden, til parlamentarisme og de 7 F'er)
-  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (grundloven som nybrud og som grundlæggende for Danmarks fortælling om demokrati og medborgerskab)
- politiske og sociale revolutioner (grundlovsændringer som brud i sociale og politiske sammenhæng)
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (mest nationalt her selvfølgelig)
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede (udvikling af liberalisme, konservatisme og socialdemokratisme i Danmark, især ift 1915)
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Borger og Medborger i Athen

Afgrænsning: 510 fkr - 325 fkr, Athen (og i bredere omfang den hellenske verden på det givne tidspunkt)

Centrale begreber/problemstillinger: Hvem blev opfattet som borgere i Athen, og kan vi udfordre den klassiske Aristoteliske opfattelse med nyere forskning? (herunder inkl. habitus/praksis og performance begrebet som brugt i forskning af bl.a Josine Blok og i mindre grad Dupluois, og med særlig vægt på athenernes egen systemforståelse og religion som grundlæggende struktur i samfundet.)

Faglige Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (se afgrænsning)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Athensk demokrati og det athenske retssystem)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (hellenerne og barbarere, fokus på metøkere+xeno+barbar)
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (Athens styreform som grundlæggende for bystatens eksistensberettigelse, se Perikles gravtale)
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (udfordring af det athenske demokrati som en opfattet utopi, sammenholdt med i dag)
- historiebrug og -formidling (brugen af Athen som en rationalistisk forgangsstat af især amerikanske kilder i dag)
- historiefaglige teorier og metoder. (I det her forløb brugte vi meget tid på habitus/praksis + performance begrebet, samt filosofiske og idéhistoriske strømninger i det antikke hellas)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mennesket og Naturen i Middelalder

Afgrænsning: Høj- og Senmiddelalderen i Danmark, år 1050-1453

Centrale problemstillinger/begreber: Hvordan var landbosamfundets forhold til naturen i middelalderen i Danmark, og hvordan opfattede middelalder-bonden og middelalder-lægen naturen, herunder verdensbillede og sygdomsforståelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -- (denne pind fordi kildeforholdene til det danske bondesamfund i middelalderen er så ringe, at generalisering og fortolkning på kilder fra resten af Europa har været nødvendigt)
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (især tiden før og op til den sorte død i midten af 1300-tallet, samt beskrivelse og opfattelse af pestepidemien i Danmark)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (teknologisk udvikling i landbruget som grundlag for udvikling af levevilkår for det danske landbosamfund.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme i Danmark og bondesamfundet som meget fjernt fra magt, beskatning og politik osv. Desuden fokus på kirkens, og især klostrenes rolle på landet i Danmark)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (undersøgelse af kulturen og det religiøse verdenssyn i middelalderen i Danmark)
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (udvikling og opfattelse af middelalder-menneskets rettigheder og livsvilkår)
- historiebrug og -formidling (stor udfordring af både 'den mørke middelalder', samt hvordan middelalderen og middelaldermennesket fremstilles i dag både fagligt og bredere i kulturen)
- historiefaglige teorier og metoder. (her teknologihistoriske/idéhistoriske udviklinger omkr landbrug og sygdomsopfattelse fra humoralpatologi til miasmateori)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjemmeopgave 06-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det Moderne Irans Historie

Afgrænsning: 1921-1980'erne, Persien/Iran

Centrale begreber/problemstillinger: Hvad har præget Irans voldsomme sociale og kulturelle udvikling fra Reza Khans overtagelse af magten til den iranske revolution og kulturrevolutionen i 1979-1980?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (Irans historie i verden fra slutningen af 1700-tallet til og med 1980'erne, med tråde til Irans geopolitiske situation i dag.)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (fokus på levevilkår i Iran før og efter den iranske revolution med fokus på kulturrevolutionen som skisme)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Monarki, dikdatur, repræsentativt monarki, og teokrati)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie. (Vestens forhold til Iran og Irans forhold til vesten)
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (det moderne Iran som civilisation/stat)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (Irans forhold til vesten gennem skiftende relationer med UK/USA/USSR)
- politiske og sociale revolutioner (Modernisering, invasion, kuppet mod Mossadeq, den hvide revolution, den iranske revolution og den iranske kulturrevolution)
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (fokus på hvordan kritisk undersøger menneskerettighedsbrud)
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede (hovedsageligt den politiske/ideologiske udvikling fra 1930'erne til den iranske revolution med fokus på liberalisme, marxisme, mojahidisk-revolutionær marxisme osv, som faktioner i modstanden mod Shah Reza Pahlavi's styre)
- globalisering (Iran/Persiens rolle i verden fra The Great Game til den Persiske Korridor til blokering af Hormuzstrædet i 2026)
- historiebrug og -formidling (eksempler på Reza Pahlavis brug af Persiens historie, samt Irans modstanderes brug af historien -- og Ayatollah Khomeinis brug af historien som polemik)
- historiefaglige teorier og metoder. (fokus på klassisk brud og kontinuitet i nogle meget komplicerede situationer, samt brug af Orientalisme og 'The Great Game' som en form for politisk orientalisme)
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer