Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) John Krüger, Martin Nybo Steiner, Mikkel Blomsterberg
Hold 2024 nf/q (1q nf, 1q nf/bi, 1q nf/ge, 1q nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand, økosystem og evolution
Titel 2 VAND
Titel 3 Kemiforløb 1: Vand (FF Vand)
Titel 4 Kost
Titel 5 Arvelov, og det centrale dogme
Titel 6 Kemiforløb 2: Mængdeberegning
Titel 7 Landskabsdannende processer og vandets kredsløb
Titel 8 Kemiforløb 3: Syrer og baser (FF Fødevarer)
Titel 9 Organsystem og helbred
Titel 10 energi
Titel 11 Kemiforløb 4: Organisk kemi (FF Energi)
Titel 12 NF-geografi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand, økosystem og evolution

Yubio C
s. 391-407 + 431-435
Moduler

Kernestof
økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, stofkredsløb og biodiversitet

– evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion, herunder udvikling af resistens
– biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 VAND

kemi: basiskemi c: 7-60.
grundstoffernes periodesystem, ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
kovalent binding. molekylers opbygning og navngivning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Figurøvelse geografi 15-08-2024
Globus-billeder 20-08-2024
ioner og salte 11-09-2024
Evolutionsopgave mens resten gør øvelse 29-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kemiforløb 1: Vand (FF Vand)

Forløbets indhold og fokus
Eleverne har desuden skrevet synopsis og gået til prøveeksamen i en opgave med det overordnede spørgsmål ”Hvordan transporteres næringssalte rundt i naturen i Danmark og hvorfor er det vigtigt?”.

Begreber: Atom, Bohrs atommodel, atomkerne, elektronskal, proton, elektron, neutron, atomnummer, hovedgruppe, periode, grundstof, periodisk system, ion (simpel, sammensat), ionbinding, tilstandsformer (fast, væske, gas), opløselighed (letopløselig, tungtopløselig), bundfald, fældningsreaktioner, molekyle, kovalent binding, elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, oktetreglen, elektronsky, elektronegativitet, delladning, polaritet (polær, upolær), dipol, hydrofob, hydrofil.


Kernestof
Grundstoffernes periodesystem.
Kemiske bindingstyper.
Tilstandsformer.
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.


Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 1 om …
- Atomteorien (s. 7-10)
- Atomets opbygning (s. 11-15, ÷ opdagelsen af elementarpartikler)
- Atommasse (s. 16-17)
- Grundstoffernes periodesystem (s. 18-21, ÷ historisk periode-system og atomkernereaktioner)
- Atomernes elektronsystem (s. 23-26)
Kapitel 2 om …
- Natriumchlorid (s. 31-33)
- Forbindelser med enatomige ioner (s. 34-36)
- Eksempler på ionforbindelser (s. 37-38)
- Mærkning af farlige kemikalier (s. 39-41)
- Ionforbindelsers egenskaber (s. 41-44)
- Fældningsreaktioner (s. 46-47)
Kapitel 3 om …
- Navngivning af molekyler (s. 53)
- Atomernes elektronsky (s. 54)
- Elektronparbinding (s. 56-57)
- Eksempler på elektronparbindinger (s. 57-59)
- Molekylers fysiske egenskaber (s. 61-62, ÷ svovl)
- Elektronegativitet (s. 67-70)
- Polære bindinger og polære molekyler (s. 71-74)
- Hydrofile og hydrofobe grupper (s. 74-75)

Eksperimentelt arbejde:
- Fældningsreaktioner
- Kemisk rensning af fosfat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kost

Bok Yobio C
s. 90-102 + 110-128
Power point på moduler

Kernestof – makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer, carbohydrater, lipider og proteiner, herunder enzymer
– carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arvelov, og det centrale dogme

Yubio C
s. 304-320
327-329
333-335

273-281
285-295
304-311

Kernestof
cellebiologi: liv og livets opståen, opbygning af pro- og eucaryote celler

genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, celledelinger og genteknologi

makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer, carbohydrater, lipider og proteiner, herunder enzymer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kemiforløb 2: Mængdeberegning

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi arbejdet med fysiske størrelser, herunder deres symboler og enheder. Densitetsformlen, stofmængdeformlen, koncentrationsformlen og fortyndingsformlen er blevet introduceret og arbejdet med. Derudover har vi afstemt reaktionsskemaer samt lavet mængdeberegning i forbindelse med reaktionsskemaer.

Begreber: Densitet, masse, volumen, stofmængde, afstemning, koefficienter, reaktionsskema, ækvivalente mængder, stofmængdeforhold, stofmængdekoncentration, fortynding.


Kernestof
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration.


Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 4 om …
- Densitet (s. 79-81)
- Stofmængde (s. 83-88)
- Kemiske mængdeberegninger (s. 89-93)
Kapitel 5 om ...
- Stofmængdekoncentration (s. 104-107)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kemiforløb 3: Syrer og baser (FF Fødevarer)

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi arbejdet med begreberne syre, base og hydron samt deres rolle i syre-basereaktioner. Derudover har vi lært om korresponderende syre-basepar og pH-begrebet, herunder beregning og måling af pH samt oxonium- og hydroxidioners rolle. Forløbet har også omfattet titrering og ækvivalenspunktet som metode til at bestemme koncentrationer.

Begreber: Syre, base, hydron, korresponderende syre-basepar, pH, oxonium, hydroxid, indikator, sur/neutral/basisk opløsning, titrering, kovalent binding, elektronpar, ækvivalenspunkt, burette.


Kernestof
Uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
Kemiske reaktioner, herunder syre-basereaktioner.

Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 7 om …
- Et eksempel på en syre-basereaktion (s. 153-155)
- Syrer (s. 156-158)
- Baser (s. 158-160)
- Syrers og basers styrke (s. 160-161)
- pH-begrebet (s. 162-165, ÷ aktuel/formel koncentration)
- Måling af pH (s. 166)
- Syre-basetitrering (uddrag af s. 167-168, ÷ titrerkurve)  

Eksperimentelt arbejde:
- Rødkålsøvelse (demonstrationsforsøg)
- Eddikesyre i sennep (syre-basemikrotitrering)
- Saltindhold i fødevarer (fældningstitrering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 energi

yubio C
s. 16-35

Blandet med tideligere deler, søættes i sammenhæng


cellebiologi: liv og livets opståen, opbygning af pro- og eucaryote celler
– virus: opbygning og formering
– makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer, carbohydrater, lipider og proteiner, herunder enzymer
– carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
– biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
– genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, celledelinger og genteknologi
– evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion, herunder udvikling af resistens
– fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem og andre udvalgte
organsystemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kemiforløb 4: Organisk kemi (FF Energi)

Forløbets indhold og fokus

I dette forløb har vi arbejdet med opbygningen af organiske forbindelser, herunder alkaner, alkener og alkyners bindingstyper. Vi har lært at skelne mellem hovedkæder, sidekæder og alkylgrupper samt anvendt molekyl-, struktur- og zigzagformler. Derudover har vi arbejdet med navngivning af organiske forbindelser og gennemgået forskellige reaktionstyper som forbrænding, substitution og addition.

Eleverne har desuden under eksamenslignende forhold skrevet synopsis og gået til prøveeksamen i en opgave med det overordnede spørgsmål ”Hvordan påvirker mennesket kulstofkredsløbet?”.

Begreber: Alkaner (forgrenet, uforgrenet), sidekæde, hovedkæde, molekylformel, strukturformel, zigzagformel, isomer, alkylgruppe, forbrændingsreaktion (fuldstændig, ufuldstændig), substitutionsreaktion, alken, enkeltbinding, dobbeltbinding, tripelbinding, additionsreaktion, alkyn.


Kernestof
Organiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
Tilstandsformer.
Blandbarhed.


Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 6 om …
- Organisk kemi (s. 117-118)
- Alkaner (s. 122-126)
- Alkanernes egenskaber (s. 127-132, ÷ olieraffinering)
- Alkener (s. 132, ÷ cis/trans-isomeri)
- Alkenernes egenskaber (s. 135-137, ÷ polymerisationsreaktioner)
- Alkyner (s. 138-139).

Eksperimentelt arbejde:
- Organiske reaktionstyper: Substitution, addition og forbrænding
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 NF-geografi

Undervisningsbeskrivelse
Skole: Nørrebro Gymnasium
Fag: NF-geografi
Hold: 1.p og 1.q
Lærer: Martin Nybo Steiner (MNS) og Marie Fibæk (MAF)

Forløb
Forløb 1: Vand og Vejr
Forløb 2: Geologi og Landskaber
Forløb 3: Fødevarer og Sundhed
Forløb 4: Klima og Energi

 
Titel: Forløb 1 – Vand og Vejr
Antal Moduler: 15 moduler a 95 minutter
Indhold: Fagligt indhold:
Årstidsvariation og indstrålings-vinkel
Konvektion i vand
Sandjord og lerjord
Vandets Kredsløb
Grundvands-dannelse
Forurening af grundvand og vandløb
Vandværk og rensningsanlæg
Nedbørstyper
Det danske vejrkors


Faglige mål:
naturvidenskab i elevernes hverdag
miljø og bæredygtighed
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
Jordens og landskabernes processer
natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme


Materialer:
Grundbogsstof:
Naturgeografiportalen, Systime, Kap. 7-7.1
Naturgeografi grundbogen C, Systime, Kap. 2.2-2.4, 4.2-4.3
Powerpoint-præsentationer:
Vandets kredsløb, udarbejdet af MAF
Hjemmesider:
Forurenet jord hober sig op i byerne: Efter Nordic Waste er der ingen steder at gøre af den | Indland | DR
Danske Vandværker er bekymrede: Forurenet jord kan spredes til drikkevandet | Indland | DR
Videoer:
Konvektionskammer, demonstrationsforsøg
Grønlandspumpen
TV-undsendelse: Er vores drikkevand i fare, DR

Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
Porøsitet og permeabilitet
Konvektionskamre

 
Titel: Forløb 2 – Geologi og landskab
Antal Moduler: 8 moduler a 95 minutter
Indhold: Fagligt indhold:
Istidslandskaber i Danmark
Jordens indres opbygning
De geologiske kredsløb
Jordskælv og vulkaner
Konvektion i jordens indre
Pladetektonik

Faglige mål:
naturvidenskab i elevernes hverdag
Jordens og landskabernes processer
natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme


Materialer:
Grundbogsstof:
Naturgeografiportalen, Systime, Kap. 1.1.3-1.2.3, 1.4-1.5, 1.7-1.7.1
Powerpointpræsentationer
Introduktion til landskabsdannende processer, udarbejdet af MAF
Istidslandskaber, udarbejdet af MAF
Videoer:
Pladetektonik
Hvordan ved vi, hvad der er inde i JORDENS INDRE?
TV-udsendelse: Klodens Kræfter - Vulkaner

Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
Jordskælv


 
Titel: Forløb 3 – Fødevarer og sundhed
Antal Moduler: 10 moduler a 95 minutter
Indhold: Fagligt indhold:
Landbrugets fortid og nutid
Landbrugets fremtid – udfordringer og løsninger
Demografisk Transition
Livstilssygdomme i Danmark og udlandet
Danskernes sundhed

Faglige mål:
naturvidenskab i elevernes hverdag
sundhed og levevilkår
miljø og bæredygtighed
ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
stoffer, materialer og produkter.
natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Materialer:
Hjemmesider:
Uligheden i sundhed stiger - de dårligst stillede dør år tidligere | Indland | DR
Videoer:
Kan klimaaktivisten overbevise svineavleren om, at vi skal spise mindre kød?
Fremtidens bondegård er på 14 etager
TV-udsendelse: Det store svinerige
TV-udsendelse: Den fede verden

Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
Karse
Danskernes sundhed



 
Titel: Forløb 4 – Klima og energi
Antal Moduler: 12 moduler a 95 minutter
Indhold: Fagligt indhold:
Oliedannelse og oliemigration
Kulstofskredsløbet
Drivhuseffekt
Naturlige klimavariationer
Feedback-mekanismer
Konsekvenser af klimaforandringer

Faglige mål:
sundhed og levevilkår
miljø og bæredygtighed
ressourceudnyttelse, produktion og teknologi
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Materialer:
Grundbogsstof:
Naturgeografi grundbogen C, Systime, Kap. 3.4, 7.5
Powerpoint-præsentationer:
Klimapolitik, udarbejdet af MNS
Hjemmesider:
Drivhuseffekten | DMI
Effekter på klimaet | DMI
Temaforside: Drivhusgasser | DMI
Film og TV
Klimakrisen – de hårde facts


Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
Oliemigration
Global opvarmning
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer