Holdet 2024 Re/2hf - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Martin Wolfram Klausen
Hold 2024 Re/2hf (2hf Re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion B
Titel 2 Førkristen nordisk religion og moderne asatro
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Islam
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Projektrapporten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion B


Kernestof (ca. 25 ns.) :
”Religionshistoriske grundbegreber”. Jørgen Podemann Sørensen. Fra
Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur – en grundbog. Systime 2012
(3. udg.) s.7-19.
Religionsdefinitioner. Fra: Hans Wagner m.fl.: Begrebsnøglen til Religion.
Systime online. https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p155
“Brillekursus”. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion
C. Systime online.
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=138&L=0
”Grundbegreber”. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion
C. Systime online.
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=143
”Myte”. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion
C. Systime online.Grundbogen til Religion C.
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=p254
”Ritual”. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion
C. Systime online. https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=p255
”Fænomenologi”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori,
Fænomenologi, Metode. Grundbog til religion B. Systime ibog.
https://religionb.systime.dk/?id=p130
”Strukturalisme”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori,
Fænomenologi, Metode. Grundbog til religion B. Systime ibog.
https://religionb.systime.dk/?id=p131
”Funktionalisme”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori,
Fænomenologi, Metode. Grundbog til religion B. Systime ibog.
https://religionb.systime.dk/?id=p132
”Findes religionerne?”. Fra Fra Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur
– en grundbog. Systime 2012, s. 274-275.

Supplerende materiale: (ca 5 ns.).
Religionernes verden på video - “ 2. Hvad er religion?” (Antropolog
Cecilie Rubow om religionsdefition)
https://religionsvideo.systime.dk/index.php?id=146
Michael Rothstein - SPESIAL: Religionshistorie(n) på fem minutter
http://religionsoraklene.no/spesial-religionshistorien-pa-fem-minutter/

Særlige fokuspunkter:
Dette undervisningsforløb sigter mod at gøre kursisterne i stand til at tage
skridtet fra Religion C til Religion B, samt at repetere grundlæggende ting
fra C-niveau og udvide deres begrebsapparat.
Kursisterne har i dette forløb arbejdet med et mindre innovativt projekt,
hvor de i grupper skulle opfinde deres egne religioner med tilhørende
myter, ritualer og dogmer.

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde. Projektarbejde
med ”egen religion” og dertilhørende fremlæggelser.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Førkristen nordisk religion og moderne asatro

Kernestof (ca. 25 ns.):
Førkristen nordisk religion:
● ”Gylfaginning”, fra Vikingers tro og tanke , s. 34-37, Uffe Hartvig
Larsen, 2. Udg. Akademisk forlag, 2000. 3. – 8. afsnit
● "Jorden bliver til". Fra Nordiske gude- og heltesagn. Fortalt af Niels
Saxtorph. Forlaget Danmark, 1984.
● “Kildetekst: Adam af Bremen: Kulten i Uppsala” s. 206-208, fra
Vikingers tro og tanke, uddrag, Uffe Hartvig Larsen, 2. Udg.
Akademisk forlag, 2000.
● "Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922" (uddrag) fra
Danmarkshistorien.dk , , Aarhus Universitet.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadl
an-omvikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/?no_cache=1&cHash=27f66
820f0c8b41f2d996c8d58f9e18
Moderne asatro:
● ”Trosgrundlaget”. Fra Hareskovens blótgildes hjemmeside.
http://www.blotgilde.dk/index.php?side=Trosgrundlag&menu=Blotg
ilde
● “Ledende artikel - Ragnarok”. Jyllands-Posten d. 7/11 2003.
Gengivet i Birgit Andersen m.fl. Senmoderne religiøsitet. Systime
2009. s. 42
● ”Debat - Frihed og ikke smagsdommeri”. Jyllands-Posten 10/11
2003. Kirkeminister Tove Fergo. Gengivet i: Birgit Andersen m.fl.
Senmoderne religiøsitet. Systime 2009. s. 43
● ”Asatroen godkendt i Danmark”. Valravn nr. 4, november 2003.
Gengivet i: Birgit Andersen m.fl. Senmoderne religiøsitet. Systime
2009. s. 44-45
● Hedning på høje hæle. Film fra dr.dk/undervisning:
http://www.dr.dk/undervisning/religion/himlen-over-danmark
Supplerende stof (ca. 30 ns.):
”Asatro: Harreskovens Blótgilde”. Fra Birgit Andersen m.fl. Senmoderne
religiøsitet. Systime 2009, s. 18-26.
”Anerkendelse”. Kirkeministeriet om anerkendelse af trossamfund i
Danmark http://www.km.dk/andre-trossamfund/anerkendelse/
”Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund”. Kirkeministeriet.
http://www.km.dk/andre-trossamfund/det-raadgivende-udvalg-vedr-trossam
fund/
”Religiøse fællesskaber”. Fra: Hans Wagner mfl.: Begrebsnøglen til
Religion. Systime online.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p158
”McGuires model for religiøse gruppers standpunkt”
(kirke/sekt/denomination/kult). Meredith B. McGuire: Religion – The Social
Context. Wadsworth, 1997, s. 148.
”Skabelsesmyter – oprindelsesmyter”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt:
Religion: Teori, Fænomenologi, Metode. Grundbog til religion B. Systime
ibog.
”Ritualer”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori, Fænomenologi,
Metode. Grundbog til religion B. Systime ibog.
https://religionb.systime.dk/index.php?id=122
”Fænomenologi”. Fra: Hans Wagner mfl.: Begrebsnøglen til Religion.
Systime online.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=196
”Gudsopfattelser”. Fra: Hans Wagner mfl.: Begrebsnøglen til Religion.
Systime online.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=137#c292
”Myteteori”. Begrebsnøglen til religion, , Systime iBog
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=149
“Jørgen Podemann Sørensens ritualteori”. Fra Begrebsnøglen til religion,
Systime iBog, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=c493
“Offer”. Fra Begrebsnøglen til religion, Systime iBog,
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=150
Film: Vølvens Spådom:
http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/voelvens-spaadom
”Aser og vaner”. Fra: Carsten Lyngdrup Madsen: Nordboernes gamle
religion. Fortællinger fra Edda, saga og kvad. Forlaget univers, 2014. Ss.
52-54, 81-82, 86, 113, 122, 131, 127-138, 142-143, 155-156, 170, 175
(Disse sider er læst gruppevist, således at eleverne parvis har haft deres
gud)


Særlige fokuspunkter:
I dette forløb har vi arbejdet med religionsfænomenologi og komparativ
religionshistorie med fokus på gudssyn, menneskesyn og verdenssyn, myter
og ritualer (herunder særligt offerritualet blót). Vi har anvendt
myte-ritual-modellen (Podemann Sørensen) og Van Gennep model om overgangsritualer i forbindelse med analyse af en høvdingebegravelse.
Vi har inddraget den historiske kildekritik i læsning af kilderne til den førkristne
nordiske religion og som perspektiv til den moderne asatros grundlag.
Religionssociologien har været fokus for vores arbejde med den moderne asatro,
hvor vi har beskæftiget os med teorier om religiøse fællesskaber og omverdenen,
herunder begreberne minoritet/majoritet, Beckfords indre og ydre dimensioner for
religion, kirke/sekt/denomination/kult-typologien (MgGuire). Her har vi bl.a.
undersøgt processen frem mod at blive anerkendt som trossamfund i Danmark.
Vi har også arbejdet med den moderne asatro som et eksempel på religion i
senmoderniteten.

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer (internetbaseret undersøgelse af
forskellige moderne asatrogrupper), gruppe-, par- og individuelt arbejde,
fremlæggelser.



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Kristendom

Kernestof (ca. 50 sider - inkl. værk):
”Skabelsesberetningerne”. 1 Mos kap 1-2, Bibelen.
”Syndefaldet”. 1 Mos kap. 3, Bibelen
Markusevangeliet – Værk
Kursisterne har læst hele Mark, og følgende nedslag er blevet analyseret
sammen i klassen:
● Kap 1 -3,6
● Kap 8
● Kap 10 -13
● Kap 14-16
"Peters bekendelse" - Matthæus 16, 13-19, Bibelen
Side 6 af 15
"Helbredelsen af den lamme ved Den skønne Port" - Apostlenes gerninger
3, 1-10, Bibelen
"Tegn og undere ved apostlene" - Apostlenes gerninger 5, 12-16, Bibelen
”Pinsedagen” - Apostlenes gerninger 2, 1-4, Bibelen
Romerbrevet 1, 1-7 Bibelen
”Altergang” og ”Nadveren: Kristi legeme”. 2 videoer fra
DR-undervisning. https://www.dr.dk/undervisning/religion/kristendom
”Det vigtigste at vide om pinsekirken”. Fra Kristendom.dk.
https://www.kristendom.dk/kirkeretninger/pinsekirken
Pinsebevægelsen spænder Afrikas bibelbælte. Tim Cocks. Kristeligt
Dagblad online. 13. juli, 2007.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/den-tredje-verden/pinsebev%C3%A6ge
lsen-sp%C3%A6nder-afrikas-bibelb%C3%A6lte
”Troshistorie med Peter Rasmussen”. Vidnesbyrd fra konvertit.
http://www.oplevjesus.dk/vidnesbyrd.html
Pinsekirkehjemmesider:
● Pinsekirken Esbjerg - http://www.pinsekirken-esbjerg.dk/
● Pinsekirken Rødovre - http://pinsemenighed.dk/
● Pinsekirken København - http://www.kirkenikulturcenteret.dk/
● Pinsekirken Bornholm - http://pinsekirken-bornholm.dk/
● Pinsekirken Vejle - http://www.bykirken-vejle.dk/
Supplerende stof (ca. 30 ns.):
”Kristendom”. Fra Hanne Følner, Svend Lindhardt og Bente Lund:
Kuplen, Muren, Graven. Jerusalem som helligsted for tre religioner.
Gyldendal, 2012. S. 156-181.
”5 skarpe om kristne skrifter”. DR-undervisning.
https://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe
”Ritual” og ”Valfart”. Fra: Fra Hanne Følner, Svend Lindhardt og Bente
Lund: Kuplen, Muren, Graven. Jerusalem som helligsted for tre
religioner. Gyldendal, 2012. S. 28-29.
”Via Dolorosa”. Fra Hanne Følner, Svend Lindhardt og Bente Lund:
Kuplen, Muren, Graven. Jerusalem som helligsted for tre religioner.
Gyldendal, 2012. S. 72-74.
”Karismatisk ledelse”. Fra: Hans Wagner mfl.: Begrebsnøglen til
Religion. Systime online.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p140
”Ritualer som kommunikation”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt:
Religion: Teori, Fænomenologi, Metode. Grundbog til religion B.
Systime ibog. https://religionb.systime.dk/?id=p141
”Ritualer som funktion”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori,
Fænomenologi, Metode. Grundbog til religion B. Systime ibog.
https://religionb.systime.dk/?id=p142
”Myte og ritual”. Fra: Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori,
Fænomenologi, Metode. Grundbog til religion B. Systime ibog.
https://religionb.systime.dk/?id=p146
”Ritualteori – fænomenologisk”. Fra: Hans Wagner mfl.: Begrebsnøglen
til Religion. Systime online.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p161
”Ritualteori – funktionalistisk”. Fra: Hans Wagner mfl.: Begrebsnøglen til
Religion. Systime online.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p160
”Forsker, ikke konvertit”. https://religionb.systime.dk/?id=p183
”Konversion”. https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p143
"Deprivation". Fra: Begrebsnøglen til Religion, Systime.dk
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=134
Feltarbejde: Besøg i Sagrada Familia i Barcelona. Helligrumsanalyse med teori fra Religion B Dorte Thelander Motzfelt, Systime.dk.
Præsentationer af virtuelt feltarbejde af forskellige kristne retninger.

Særlige fokuspunkter:
Vi har indledningsvist kort arbejdet med centrale GT-tekster
religionsfænomenologisk med fokus på mytebegrebet, og på guds-,
menneske-, og verdenssyn. Her har vi også talt om kristendommens brud
med jødedommen og NTs status. I forhold til kristendommens historie i den formative periode har vi haft fokus på evangelierne som kilder til de tidlige kristne menigheder,
herunder særligt Markusevangeliet, som vi har læst som værk.
Fokus i værklæsningen var på Max Webers teori om karisma og
karismatisk ledelse, profetisk, heroisk og magisk karisma.
Dertil har vi læst lidelseshistorien med fokus på både karisma og
kultdrama (Jørgen Podemann Sørensen), som reaktualiseres i påsken. Her
har vi særligt kigget på nadveren, men også Via Dolorosa, den kristne
pilgrimsfærd.
I forlængelse af Weber og karisma har vi også arbejdet med rutinisering
af karisma i forhold til arvefølgen i den katolske kirke.
Moderne og nutidig kristendom har fokuseret på karismatisk kristendom i
Pinsekirken, både i Danmark og i Afrika. Her har vi også arbejdet med
konversionsteori og andre teorier, som er relevante i forhold til
konversion (Rambo, Lofland & Stark, Beckfords to dimensioner af
religion, Glocks deprivationsteori, konversionsberetninger som særlig
genre).

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, Feltarbejde med helligrumsanalyse samt samtale med
præst, virtuelle arbejdsformer (internetbaseret undersøgelse af forskellige
Pinsekirker), gruppe-, par- og individuelt arbejde, fremlæggelser.



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Islam

Kernestof (ca. 35 ns.):.
”Tro”. Hadith om tro. Al-Bukhari. SB 47, OB 1:47. Fra:
Religionshistoriske hovedværker. Systime online.
https://rh.systime.dk/?id=c284
”Hvad der blev sagt til Amina, da hun var gravid med Udsendingen” og
”Guds udsending om sig selv”. Uddrag fra ibn Ishaq: Sirat Rasul Allah.
Fra Religionshistoriske
Hovedværker. Systime online.
https://rh.systime.dk/?id=c2492 og https://rh.systime.dk/?id=c2496
Kilder til søjlerne (alle er taget fra Horisont s. 187-193):
● Trosbekendelsen: Sura 2, v. 255
● Om bønnen: Sura 17, v. 78-79; sura 20, v. 130; sura 5, v. 6; sura
62, v. 9-10; sura 4, v. 103
● Om almisse: Sura 2, v. 43, v. 177 og v. 276-277
● Om fasten: Sura 2, v. 183-187.
● Om valfarten: Sura 2, v. 158, v. 189, v. 196-197; sura 3, v. 95-97.
Film: ”Mecca Diaries”, Vice.com,
http://www.vice.com/video/mecca-diaries
"Sharia er forenelig med dansk lovgivning". Sherin Khankan. Information
d. 27. januar 2007.
https://www.information.dk/2007/07/sharia-forenelig-dansk-lovgivning
”Ofte stillede spørgsmål – FAQ”. Uddrag fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside.
http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=459
Feltarbejde om religiøse grupper i det senmoderne danske samfund:
Forum for kritiske muslimer: https://www.holdt.us/to/kritiskemuslimer/indledning.htm
Hitz ub- tahrir: https://www.hizb-ut-tahrir.dk/
"RADIKALISERING: Afhopper: Hizb ut-Tahrir fungerer som en sekt", Berlingske Tidende d. 21 april 2008
"Sherin Khankan er fundamentalist og islamist" af Rune Selsing, Jyllands-Posten 6. oktober 2017
"Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig", af Jaleh Tavakoli, Jyllands-Posten d. 15 december 2017.


”Kan kvinder være imamer? Sherin Khankan svarer.” Religion.dk 4.
januar 2002.
https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/kan-kvinder-v%C3%A6r
e-imamer-sherin-khankan-svarer
“Den kvindelige danske imam” DR dokumentar 2019.
https://www.dr.dk/tv/se/den-kvindelige-danske-imam/femimam-udvikling
-dfi/den-kvindelige-danske-imam#!/
"Helvedes homo" DR dokumentar i to afsnit 2018: https://www.dr.dk/studie/religion/helvedes-homo-en-muslim-springer-ud
"Marianne satte sig selv fri, da hun konverterede til islam" af Layal Freije, Vice BROADLY, 15. december 2017 (uddrag fra Horisont)
"Når naboens datter bliver muslim", DR dokumentar i to afsnit 2017 (CFU)


Supplerende stof (ca. 40 ns.):
5 skarpe om islam. DR-undervisning.
https://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe
”Tro og lære” og ”De religiøse forpligtelser”. Fra Hanne Følner, Svend
Lindhardt og Bente Lund: Kuplen, Muren, Graven. Jerusalem som
helligsted for tre religioner. Gyldendal, 2012. S. 204-222..
”Centrale ritualer” (søjlerne). Fra: Annika Hvithamar m.fl. Horisont.
Gyldendal, 2013. S. 160-169
”Introduktion: Al-Bukhari, Hadith-samling”. Fra: Religionshistoriske
hovedværker. Systime online. https://rh.systime.dk/?id=p227
”Historie”. Fra: Annika Hvithamar m.fl. Horisont. Gyldendal, 2013. S.
147-152.

”Europæisk islam og integration”. Fra Kate Østergaard: Danske
verdensreligioner - Islam. Gyldendal, 2006. s. 240-243
Tariq Ramadan - "Islamprofessor: Muslimer skal reformere sig", af Christian Birk, Kristeligt Dagblad 30. oktober 2017
”Det islamiske samfundssyn”. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til
religion C. Systime online.
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=p223
Perspektiver til hhv. kvindelige præster og homoseksualitet i kristendom:
"Kan man være kristen og homoseksuel på samme tid?" Fra Jesusnet.dk
http://jesusnet.dk/svar/kan-man-vaere-kristen-og-homoseksuel-paa-samm
e-tid/
"Hvor står at en kvinde ikke må være præst?" Fra Jesusnet.dk.
http://jesusnet.dk/svar/hvor-staar-at-en-kvinde-ikke-maa-vaere-praest/
”Konversion”. https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=p143
"Deprivation". Fra: Begrebsnøglen til Religion, Systime.dk
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=134

Særlige fokuspunkter:
I modulet "Islams tidlige historie" har vi indledningsvist arbejdet med islams historiske udvikling fra åbenbaringstiden til guldalderen og splittelsen i sunni og shia med fokus
på Webers karismateori og rutinisering af karisma. Vi har analyseret tekster fra Koranen og sunnaen (både hadith og sira-litteratur) med fokus på fænomenologiske begreber: myte, guds- og menneskesyn, Muhammed som mytologisk forbillede, dogmer og ritualer.

I forbindelse med modulerne "Hvad tror muslimer på?" og "Hvad forpligter muslimer sig på?" har vi arbejdet med de 6 trosartikler og de fem søjler som ritualer, der alle kan betragtes som kultdramaer ud fra Jørgen Podemann Sørensens ritual-myte-model. Dertil
har vi analyseret hajj/pilgrimsfærden ved hjælp af Van Genneps model for
overgangsritualer, Mircea Eliades fænomenologiske ritualteori ( det hellige, axis mundi, hierofani)  og Emile Durkheims sociologiske ritualteori (kollektive repræsentationer, det hellige, det profane, effervescence).

I modulet "islam i det senmoderne danske samfund" har vi beskæftiget os sociologisk med islam i Danmark med fokus på, hvordan sharia skal forstås i en vestlig kontekst. Her har vi bl.a. læst et interview med Tariq Ramadan, hvor han præsenterer en reformvenlig udgave af islam, som kaldes euro-islam. Vi har i den forbindelse beskæftiget os med, hvordan religiøse specialister og grupper, som fx Sherin Khankan og Hizb ut-Tahrir fortolker begreber som sharia, demokrati og grundlæggende menneskerettigheder. I den forbindelse lavede vi også feltarbejde på nettet om Forum for kritiske muslimer og Hitz ub-tahrir med fokus på, hvordan de er organiseret som religiøst fælleskab, hvordan de forholder sig til islams hellige tekster, samfundet og vestlige værdier som demokrati, menneskerettigheder etc, samt hvordan de som religiøs gruppe opfattes af omverdenen. Som afslutning på modulet om islam i det senmoderne danske samfund arbejdede vi med to vigtige etiske problematikker, nemlig spørgsmålene, om hvorvidt kvinder kan være imamer og om man kan være muslim og homoseksuel. Vi så i den forbindelse dokumentarene "Den kvindelige danske imam" og "Helvedes homo", og diskuterede de forskellige holdninger, som kommer til udtryk i filmene med udgangspunkt i Lincolns begreber om minimalisme og maksimalisme, og Hjärpes typologi over muslimer i dag, samt relevante senmoderne begreber.
Som afslutning på hele islamforløbet arbejdede vi med konversion til islam med fokus på, hvorfor det især er unge danske kvinder som konverterer til islam i det senmoderne danske samfund. Vi læste bl.a. om Mariannes konversion og så dokumentaren "Når naboens datter bliver muslim" og analyserede alle kvindernes beretninger med udgangspunkt i Rambos og Lofland & Starks konversationsteorier og Glocks deprivationsteori, og diskuterede afslutningsvist, hvordan deres konversion havde påvirket deres liv, herunder hvilke udfordringer og konsekvenser der var forbundet med deres konversion.


Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde. Feltbesøg.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Buddhisme

Kernestof (25 ns):
”Buddhalegenden”. Uddrag. Link
”Benarestalen”. Link
“Samsaras endeløshed" (tekst 6). Fra Jens Bruun, m.fl.: Buddhismen –
Tanker og livsformer, Gyldendal 1982. s. 40
“Karma" (tekst 7.1, 7.2 og 7.3). Fra Jens Bruun, m.fl.: Buddhismen –
Tanker og livsformer, Gyldendal 1982. s. 40-42
“Nirvana" (tekst 14.1 Fra Jens Bruun, m.fl.: Buddhismen – Tanker og
livsformer, Gyldendal 1982. s.53
“Med Buddha under huden”. Interview med Christian Stadil. Jyllands
Posten, 2. januar 2006.

Supplerende stof (ca. 40 ns):
”Buddhismen”. Fra: Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur – en
grundbog. Systime 2012 (3. udg.) s.59-67
The Story of Buddha. Video. (Mahayana)
https://www.youtube.com/watch?v=wbDNlTXatp4
Fra Anders Nielsen: Buddhisme. Introduktion og tekster. Systime online:
● "Buddhalegenden". https://buddhisme.systime.dk/?id=p150
● "Benaresprædikenen".
https://buddhisme.systime.dk/?id=p151
● "Det Buddhistiske Livshjul".
https://buddhisme.systime.dk/?id=p152
● "Buddhistisk praksis". https://buddhisme.systime.dk/?id=p140
● "Etik". https://buddhisme.systime.dk/?id=p155
● "Ritualer". https://buddhisme.systime.dk/?id=p157
● "Nirvanisk, Karmisk og apotropæisk (magisk) buddhisme".
https://buddhisme.systime.dk/?id=p163
Fem korte klip om ritualer i tibetansk buddhisme i Bhutan. ”Lys”,
”Buddhistisk skrin”, ”Velsignelse”, ”Bedeflag” og ”Meditation”. Fra
http://www.godkarma.nu/til-eleven/smaa-film-om-buddhisme/
Livshjulet. Video. Fra:
http://www.godkarma.nu/til-eleven/smaa-film-om-buddhisme/
“5 skarpe om buddhisme”. Fra:
https://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe
Buddhisme i danmark: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=238


Særlige fokuspunkter:
Forløbet tog afsæt i klassisk buddhisme med fokus på det buddhistiske
verdens- og menneskesyn, særligt i forhold til begreberne dharma, samsara, karma, nirvana, an-athman, de 5 skandhaer. Desuden gjorde vi brug af Webers begreb om karisma i arbejdet med buddha-legenden og rutinisering af karisma med Benarestalen, hvor Buddha på karismatisk vis belærer sine munke - den første sangha- om læren om Dharma (de 4 ædle sandheder, og den otteledet vej/middelvejen).
I modulet "Karma og etik" gennemgik vi det buddhistiske livshjul ved hjælp af tre korte videoer fra godkarma.dk med henblik på at få ovenstående begreber helt på plads. Derefter analyserede vi en række kanoniske tekster med henblik på at blive klogere på de centrale begreber om samsara, karma og nirvana. Vi afsluttede modulet med at undersøge, hvad det vil sige at være en god og moralsk buddhist. Vi læste en baggrundstekst om de forskellige leveregler/foreskrifter som hhv. lægfolk og buddhistiske munke praktiserer og sammenlignede den buddhistiske etik med både moderne asatro, kristendom og islam med fokus på at diskutere, hvad det dels vil sige at handle moralsk godt, hvornår man er en god asatroende, kristen, muslim eller buddhist og endelig, hvordan man opnår frelse, herunder om frelsen fx er noget, man selv kan have indflydelse på eller ej.  
I modulet "buddhisme i praksis" blev vi introduceret til Melford E. Spiros forskellige former for buddhisme hhv. nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme, hvorefter vi analyserede forskellige tibetansk buddhistiske ritualer ud fra Podemann- Sørensens ritual-myte-model, Mircea eliades ritualteori og Emile Durkheims sociologiske ritualteori.   
I modulet "Buddhisme i danmark" arbejdede vi med, hvordan buddhisme bliver praktiseret i det senmoderne danske samfund. Ud fra Jørn Borups sondring mellem etnisk og konvertit-buddhisme analyserede vi artiklen "Med budhha under huden" med udgangspunkt i Lincolns begreber om minimalisme og maksimalisme, Hjärpes model, samt relevante senmoderne begreber. Afslutningsvist samlede vi op på buddhismeforløbet ved at se 5 skarpe om buddhisme og dernæst reflektere over, hvad vi har lært om buddhisme ud fra Smarts 7 dimensioner om religion.


Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, feltarbejde, virtuelle arbejdsformer (internetbaseret
undersøgelse af forskellige buddhistiske grupper), gruppe-, par- og
individuelt arbejde.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Projektrapporten

Kernestof (8 ns):
”Projektrapporten”. Kapitel 9
Supplerende stof:

Særlige fokuspunkter:

Vi har arbejdet med projektrapporten i form af præsentation og løbende vejledning
samt decideret projektorienteret arbejde udenfor skolen via aftale med underviser.
Den undervisning, som har været sat af til projektarbejdet har haft
følgende form:
● Idégenerering ved hjælp af hurtigskrivningsøvelser efterfulgt
af klassegennemgang af kursisternes valgte emner med
peer-feedback og vejledning fra lærer.
● Arbejde med problemformuleringer ud fra stilladseret
struktur, hvor kursisterne skulle forholde sig til emne, valg
af teori og metode, empiri og informationssøgning.
● Decideret arbejde med at skrive projektrapporten, hvor
underviser stod til rådighed.
Derudover har der været individuel vejledning på mail og ansigt til
ansigt efter behov.

Væsentligste arbejdsformer:
Individuelt og gruppearbejde. Projektarbejde. Vejledningssessioner
med lærer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde