Holdet 2025 Ps1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Lise Bunch
Hold 2025 Ps1 (2025 Ps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Udvikling, opvækst og livsduelighed
Titel 2 2. kriminalitet og gruppekonflikter
Titel 3 3. Ungdommens udfordringer
Titel 4 4. Køn, kultur og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Udvikling, opvækst og livsduelighed


Eriksons psykosocial identitetsudvikling – særligt fokus på fase 1 og 2

• Fundamental tillid kontra mistillid
• Selvstændighed kontra skam og tvivl

Stern: udviklingen af selvet

Det begyndende selv (0 mdr. - 2-3 mdr)
• Motoriske, sensoriske, perceptuelle, sociale og følelsesmæssige medførte færdigheder
• Perception.
• tværmodal perception.
• Følelsestone
• Vitalitetsfølelser
• Begyndende organisering

Kerneselvet: (2-3 mdr. – 7-9 mdr.)
• Ansigtsduetter
• Non-verbal kommunikation
• Stimulering af barnets nysgerrighed (herunder under- og overstimulering)
• Følelsesmæssig smitte – herunder
• RIG’er: Generalisering episode og Still face eksperimentet fremkald ledsager

Det subjektive selv (fra 7-9 mdr. – ca. 15 mdr.)  
• Fælles opmærksomhedsfokus
• Social refereren
• ”Visuel kløft”
• Intentionel kommunikation
• hjælpeadfærd
• Affektiv afstemning og fejlafstemning

Det verbale selv (fra ca. 15 måneder – 3 år)
• Sproget som tveægget sværd
• Tavs (non-verbal) og sproglig ( verbal) viden
• Sproglig parallel til barnets oplevelse
• Winnicotts begreber: sandt og falsk selv

Det narrative selv (3-4 år)
• Selvbiografiske fortællinger
• rekonstruktioner og konstruktioner
• Forholdet mellem fantasi og virkelighed.

Bowlby: tilknytning og separationsreaktioner

Tilknytning
• Før-tilknytning
• Begyndende-tilknytning
• Selektive-tilknytning

Separationsreaktioner
• Protest
• Fortvivlelse
• Emotionel frakobling

Ainsworth: Tilknytningstyper

• Tryg tilknytningstype
• Utryg-undgående tilknytningstype
• Utryg-ængstelig tilknytningstype
• Utryg-desorganiseret tilknytningstype

Schaffer: Ydre og indre selvkontrol

Ydre kontrol
De voksne hjælper småbarnet med at regulere sine følelser ved at:
• være til stede og nærværende
• Guide, hjælpe, trøste
• Sætte grænser og vise barnet, hvad det må og ikke må
• Stille aldersvarende krav

Selvkontrol og selvbevidsthed
• 2- til 3-årsalderen:  småbarnet begynder at udvise en indre selvkontrol
• Banet begynder at internalisere omsorgspersonernes normer
• Barnet begynder at udvikle en samvittighed, som resultat af den skam og senere skyld, når det ikke lever op til de sociale normer.
• Skyldfølelser er tæt forbundet med udviklingen af selvbevidsthed og kaldes en selvrefleksiv følelse eller sekundær følelse

Fra ydre til indre selvkontrol
• Forældrene er villige til at give barnet en vis grad af kontrol og medbestemmelse.
• Forældrene bruger tid på at forklare de regler, de sætter.
• Forældrene timer deres indgreb til bestemte situationer, hvor de kan benytte barnets interesser og aktuelle handlinger som vejledning for deres krav.
• Forældrene tilpasser deres sanktioner til barnets udviklingsniveau.
• Der stilles aldersvarende krav og sættes passende grænder i en varm og støttende atmosfære (Schaffer, 1999).

Killén: Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt

Omsorgssvigt
• Vanrøgt
• Fysiske overgreb
• Psykiske overgreb
• Seksuelle overgreb

Børns reaktioner på omssorgsvigt
• Kontakt – og tilknytningsforstyrrelser
• Depression
• Dissociation
• Forsinket udvikling
• indlæringsvanskeligheder
• Overdrevent veltilpassede eller ’voksne’ børn
• Hyperaktivitet og destruktiv
• Ansvar, skyld og hemmeligholdelse

Spitz: Tilknytningsforstyrrelser

• Spædbarnsdepression
• Hospitalisme

Werner og Smith: Risiko og resiliens - Kauai-undersøgelsen

Risikofaktorer
• Stress i fostertilstanden i form sundhedsproblemer eller misdannelser
• Kronisk fattigdom
• Forældre med ingen eller kortvarig formel uddannelse
• Kaotisk familiemiljø
• Forældre i nyt ægteskab og indtog af nye stedbørn i familien
• Begrænset stabilitet i familien (skilsmisse, mange boligskift
• Alkoholiserede forælder
• Vold
• Teenagemødre
• Omsorgssvigt

Resiliensfaktorer hos barnet
• Let, godmodigt og hengivent temperament
• Selvstændighed
• Evne til at koncentrere sig
• Intelligens og gode kognitive evner
• Køn og charmerende
• Særlig talenter

Resiliensfaktorer i miljøet
• Relationer til andre voksen (lærere, pædagoger, bedsteforældre)
• Relationer til søskende
• Adgang til uddannelse
• Adgang til støtte hos naboer eller andre voksne i lokalområdet
• Gode kammerater

Opdragelse

Opdragelsesidealer
• Autoritært opdragelsesideal
• Demokratisk opdragelsesideal

Opdragelsesstile
• Autoritær opdragelsesstil
• Autoritær opdragelsesstil
• Autoritativ opdragelsesstil
• Eftergivende opdragelsesstil

Parforhold

Yalom: Kærlighedsrelationer i voksenlivet

Usund kærlighed
o Bekræftelsessyge: Man føler, at man kun eksisterer i andres øjne.
o Sammensmeltning,
o Tvangspræget seksualitet

Sund kærlighed
o    Behov-fri kærlighed, hvor parterne forholder sig til hinanden på en ikke-krævende måde.

Bubber: jeg/du-forhold vs. jeg/det-forholdet

• Menneskets eksistens som helt grundlæggende relationel eller dialogisk.
• Jeg-du-forholdet: personlige og nærværende overfor hinanden.
• I jeg-det-forholdet: Vi er nærværende over hinanden. Vi viser kun en del af hvem vi er

Tilknytningsmønstrets betydning for kærligheden: Hazan og Shaver

•  Personer med trygt tilknytningsmønster: omsorgsfuld adfærd overfor deres partner - lydhøre og sensitive overfor deres behov end personer

•  Personer med utrygt-undgående tilknytningsmønster: mindre forståelse og sensitivitet overfor deres partners behov for støtte - indtager ofte en mere dominerende og distanceret rolle i forhold til partnerens problemer

•  Personer med et utrygt-ængsteligt tilknytningsmønster: tilbøjelige til at blive for overinvolveret i partnerens problemer.

Giddens: Det rene forhold

Det rene forhold
• Åbenhed
• refleksion, følelsesmæssig introspektion
• gensidig tillid
• konfluerende kærlighed
• plastiske seksualitet
• forpligtelse
• Intimitet

Det ikke rene forhold
• Umoden kærlighed/symbiotisk form for kærlighed
• Afhængighed

Bowens: Samhørighed og differentiering.

Stærk differentiering
o Selv-bekræftende intimitet
o et solidt og fleksibelt selv.
o et roligt sind og et stille hjerte.
o undgår at overreagere.
o udviser meningsfuld udholdenhed

Svag differentiering
o Anden-bekræftende intimitet
o betydelig følelsesmæssig afhængighed af sin partner
o jalousi
o frygt for at såre eller stille krav

Utroskab

• Definition utroskab: Sex med en anden uden partnerens samtykke
• Emotionel utroskab:  Når man er forelsket eller nærer stærke følelser for en anden
• Seksuel utroskab: Når man har været i seng med en anden end ens faste partner.
• Konsekvens af utroskab (seksuelt eller emotionelt): tillidsbrud og utryghed

Årsager til utroskab
• længsel efter kærlighed eller fysisk nærhed
• længsel efter spænding, nysgerrighed og variation på det seksuelle område.
• styrkelse af ens selvværd og føle sig eftertragtet.
• Fuldskab, hvor man er alt for styret af sine umiddelbare impulser.
• forelskelse, en fascination eller stærke følelser for et andet menneske.

Undersøgelser og eksperimenter

• Harlows forsøg med aber
• Still face-eksperimentet
• Visuel kløft eksperimentet
• Lorenz’s eksperiment med gæslinger
• Bowlbys observationsundersøgelse af børnehjemsbørn
• Ainswoths længdesnitsundersøgelse af børns tilknytningsmønstre i Uganda
• Ainswoths fremmedsituationstest
• Wener og Smiths Kauai -undersøgelsen om resiliens
• Spitz undersøgelse af rumænske børnehjemsbørn
• Hazan og Shaver: tidlige tilknytningsmønstres betydning kærlighedsrelationer
• SEXUS-undersøgelse om utroskab
• Undersøgelse fra TNS-gallup om konsekvenser af utroskab

Cases og udsendelser

• Case: Tanja og Lene
• Case: Rovdyret sidder stadig i mig
• Case: Svigt i barndommen giver ekko i voksenlivet
• Udsendelse: Mød dit urmennesker: forældre og børn
• Udsendelse: Lille menneske – se hvad jeg kan
• Case - udsendelse: Er du mors lille dreng
• Udsendelse: Er du mors lille dreng 10 år senere
• Case - udsendelse: Sådan overlever du en lortebarndom
• Case - udsendelse: Min barndom i helvede
• Case - udsendelse: dig, mig og jalousi

Metode og analyse af undersøgelser

Metodiske begreber
• Hypotese
• Kvalitativ metode
o Interview
o Kvalitativ observation
o casestudie
• Kvantitativ metode
o Spørgeskemaundersøgelse
o Kvantitativ observation
• Længdesnitsundersøgelse
o Retrospektiv
o Prospektiv
• Tværsnitsundersøgelse
• Eksperiment
o Laboratorieeksperiment
o Kvasi-eksperiment
o Gruppeeksperiment
o individbaseret eksperiment.
• Uafhængig variable (påvirkningen) og afhængig variabel (reaktionen).
• Baseline, intervention og vending

Vurdering af undersøgelser og eksperimenter
• Styrker og svagheder ved kvalitativ og kvantitativ
• Forstyrrende variable eller bias ved eksperimenter
o Forsøgsledereffekt
o Forsøgseffekt
o Kontroleffekt
o Øvelseseffekt ved individbaseret eksperiment
o Intern validitet
o Ekstern validitet
o Økologisk validitet


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21,01 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. kriminalitet og gruppekonflikter

Karakteristika ved Dyssocial personlighedsforstyrrelse/psykopati

Udvisning af adfærd, som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig.
o Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre.
o Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens ungdom eller barndom.
o Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke, at man har en anden psykisk sygdom.
o Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.

Desuden skal mindst tre af følgende personlighedstræk være opfyldt:
o Udvise grov ligegyldighed over for andres følelser
o Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
o Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
o Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel
o Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
o Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. at give andre skylden for sine egne negative sider.

The erosion of empathy (Simon Baron-Cohen).
o Empatikredsløbet: amygdala, hippocampus, frontallapperne
o Kognitiv empati (psykopater) vs. emotionel empati (folk med fx autisme)

Personlighedsforstyrrelse
o Dyssocial personlighedsforstyrrelse/psykopat
o Antisocial personlighedsforstyrrelse/sociopat

Psykopati mellem arv og miljø

Arv (genetik) MAOA-L-genet:
• Mutation i MAOA-genet, den såkaldte MAOA-L-variant kan medføre ubalance i transmitterstoffer også være forbundet med en øget tendens til impulsiv og aggressiv adfærd.
• Mulig korrelation (vs. kausalitet) mellem MAOA-L-genet og psykopati

Kollas hjerneskanninger
• voldskriminelle forsøgspersoner har en mindre amygdala og en mindre hippocampus end de ikke-voldelige kontroller. Deres orbitofrontale kortex (frontallapper) har desuden et mindre overfladeareal.
• Amygdala: struktur i hjernen, der indgår som en del af det limbiske system. Den spiller en væsentlig rolle for den adfærd, vi udviser i forbindelse med følelser såsom glæde
• Hippocampus: har betydning for hukommelse, læring og konsekvensberegning
• Frontallapperne (den orbitofrontale kortex): Struktur der spiller en væsentlig rolle for beslutningstagning og impulskontrol og er også involveret i processer, der vedrører emotioner og hukommelse.

Risikofaktorer i miljøet
• Omsorgssvigt
• Fraværende/manglende forældre
• Konflikter og vold i hjemmet
• Mangel på disciplin og opsyn
• Fysisk og seksuelt misbrug
• Mangel på stabilitet og konsekvent pædagogik i skolesammenhæng.
• kammeratskabsmiljø, som er præget af vold og konflikt
• Negative rollemodeller uden for familien

Køn og kriminalitet

Sammensætningen af danske fængselspopulationer
•  den typiske indsatte i et dansk fængsel er en yngre mand under 40 – hele 96 % af de indsatte er mænd (mod knap 50 % i befolkningen som helhed).
•  der er en statistisk overrepræsentation af personer, som ikke har gennemført en uddannelse, og som tilhører marginaliserede samfundsgrupper eller minoritetsgrupper, f.eks. etniske minoriteter.
•   den største overrepræsentation er at finde blandt indsatte med en børnesag

Biologiske forskelle
o Testosteron: Skanninger af voksne mænds hjerner har vist, at testosteron øger aktiviteten i amygdala og nedsætter aktiviteten i præfrontal kortex, hvilket samlet set kan bidrage til, at man mister kontrollen og udviser aggression

Forskelle i social kognition
• Pigers frontallapper opnår hurtigere en avanceret funktion
• Pigers sprogcenter udvikler sig hurtigere.
• Piger udvikler piger hurtigere coping-strategier og prosociale færdigheder end
drenge.

Miljø og kulturelle forhold
• Forskelle i socialisering
• Patriarkalske mønstre
• Kønsstereotype forestillinger

Når piger begår vold

Sekundær socialisering: Der er som oftest tale om piger fra belastede sociale miljøer, f.eks. blandt etniske minoritetsgrupper
o Lavt selvværd, afmagt, udstødelse og negative gruppedynamikker
o Piger anvender oftere verbal en fysisk vold (mobning)

Partnerdrab
• Patriarkalske mønstre og stereotype kønsforestillinger
• Samfundsmæssige og strukturelle problemer med vold og sexisme

Æresdrab
• Begås mod en person for at rense eller gendanne æren for en påstået krænkelse af familiens.
• Er motiveret af kulturelle eller traditionelle normer
Social kontrol:
• Formelle og uformelle kontrolmekanismer
• Sanktioner og belønninger
• Institutionel kontrol
• Selvkontrol: Når individer internaliserer den institutionelle kontrol
• Overvågning og kontrolsystemer

Kollektivistiske kulturelle mønstre
• Kollektivistisk kultur vs. individualistisk kultur
• Patriarkalske (familie) strukturer
• Traditionelle kønsroller
• Ære og skam
• familie over individrygtesamfund

Kulturelle konflikter
• Konflikt med værtskulturen (her dansk kultur)
• Konflikt med hjemkulturen (kulturen man har med sig fra et andet land)
• To-kulturel desorientering (konflikt i forhold til begge kulturer)
• To kulturel integration (lav konflikt)

Advarselstegn ved partnerdrab
• Stalking
• Trusler
• Kvælningsforsøg
• Skilsmisse eller brud
• Psykisk sygdom (depression) hos gerningsmanden

ved partnerdrab ved æresdrab
• Trusler
• Isolation
• Kontrol fra familiemedlemmer

De syv drabsmotiver
• jalousi
• begær
• profit (dvs. en fortjeneste)
• hævn
• udstødelse (bad standing)
• fanatisme (vedrørende ære og skam)
• spænding

Former for ondskab
• Instrumental ondskab
• Sadistisk ondskab
• Idealistisk ondskab
• Dum ondskab

Moralsk frakobling
• Via dehumanisering og de-individualisering
• Via distance
• Via rutine
• Via ansvarsfralæggelsen
• Via eufemismer
• Via fordelagtige sammenligninger

Grupper
• Definition af en gruppe
• Primær – og sekundærgruppe
• Medlems-og referencegruppe
• Ind – og udgruppe
• Uformel og formel gruppe

Roller
• Tilskrevne og opnåede roller
• Formelle og uformelle roller
• Rolleforventninger og rolleudførelse
• Rolleaccept og rolledistance
• Inter-rollekonflikt
• Intra-rollekonflikt

Gruppepåvirkning
• Konformitet/gruppepres (Ash’s forsøg med stregerne)
• Gruppetænkning
• Gruppepolarisering: (Sunsteins eksperiment om politisk ekstremisme)
• Den realistiske konfliktteori (Sherifs. Robbers cave)
• Den sociale identitetsteori (Tajfels minimal-eksperiment) og strategier til mere positiv social identitet

Autoritet og lydighed
• Milgrams eksperiment og variationer over designet.

Holdningens tre komponenter (holdningstrekanten)
• Affektiv komponent
• Kognitiv komponent
• Adfærdskomponent

Kognitiv dissonans mellem holdningstrekantens komponenter
• Kognitiv dissonans vs. kognitiv konsonans
• Strategier til at mindske kognitiv dissonans

Forekomsten af psykiatriske diagnoser hos 4.664 unge mænd med banderelationer
• Antisocial Personlighedsforstyrrelse (sociopati) 85.8%
• Alkoholafhængighed 67.0%
• Positiv screening for Psykose 25.1%
• Angstlidelse 58.9%
• Selvmordsforsøg 34.2%

Undersøgelser og eksperimenter

• Ash’s; konformitet
• Sherif: Robbers Cave - den realistiske konfliktteori
• Tajfel: Minimal-eksperiment – den sociale identitetsteori
• Milgram: autoritet og lydighed
• Sunstein: Politis ekstremisme (gruppepolarisering)
• KVINFO: Kvindedrab og partnerdrab – Statistik
• Brunners undersøgelse  af gendefekt (MAOA-L-genet)
• Kollas undersøgelse af biomarkører i hjerneskanninger (MAOA-L-genet)
• James M. Dabbs undersøgelse: testosteron og aggressiv adfærd blandt indsatte
• Arbejderbevægelsens ErhvervsrådUndersøgelse af aammensætningen af danske fængselspopulationer

Cases og udsendelser
• Case - TV-interview:Ted Bundy's last interview on January 23, 1989 (first 7 minutes)
• Case: Ted Bundy – fra tidlig barndom til det første mord
• Ted Talk med Simon Barom Cohen: The erosion of empathy
• Case – udsendelse: Når flokken dræber; Drabet på Ghazala
• Case: Fokus på etnicitet afsporer debatten om kvindedrab
• Udsendelse – hvorfor er drab på kvinder ofte forudsigelige
• Case – udsendelse: hvorfor slog du vores mor ihjel – Elin
• Case – staklen og psykopaten: gerningsmænd i partnerdrab
• Case – Film: Bølgen
• Udsendelse - Forenet med fjenden Episode 2
• Case - udsendelse - Bandekrigens tid - episode 1
• Case - udsendelse - Bandekrigens tid - episode 2
• Case  - Bandelivets Skjulte Pris: Den Mentale Sundhed

Metode og analyse af undersøgelser

Metodiske begreber
• Hypotese
• Kvalitativ metode
o Interview
o Kvalitativ observation
o casestudie
• Kvantitativ metode
o Spørgeskemaundersøgelse
o Kvantitativ observation
• Længdesnitsundersøgelse
o Retrospektiv
o Prospektiv
• Tværsnitsundersøgelse
• Eksperiment
o Laboratorieeksperiment
o Kvasi-eksperiment
o Gruppeeksperiment
o individbaseret eksperiment.
• Uafhængig variable (påvirkningen) og afhængig variabel (reaktionen).
• Baseline, intervention og vending

Vurdering af undersøgelser og eksperimenter
• Styrker og svagheder ved kvalitativ og kvantitativ
• Forstyrrende variable eller bias ved eksperimenter
o Forsøgsledereffekt
o Forsøgseffekt
o Kontroleffekt
o Øvelseseffekt ved individbaseret eksperiment
o Intern validitet
o Ekstern validitet
o Økologisk validitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Ungdommens udfordringer


Ungdom
• Ungdoms som livsfase
• En flodbølge af muligheder og valg
• Ungdom - En eftertragtet livsstil
• Stilfælleskaber
• Subjektiv alder

Det senmoderne samfund
o Velfærds – og forbruger samfund
o Øget adgang til uddannelse og viden
o Øget social mobilitet
o Sociale medier
o Globalisering
o Et hav af valgmuligheder
o Ziehe: kulturel frisættelse
o Det posttraditionelle samfund

Individualisering og selv-iscenesættelse
o Øget individualisering
o Institutionaliseret individualisering
o Ny- narcissisme
o Selv-iscenesættelse
o Goffman frontstage/backstage

Konkurrencestat
• en stat, der aktivt søger at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den globale konkurrence
• en stat, som søger at gøre den enkelte ansvarlig for sit eget liv, ser fællesskabet som knyttet til arbejdet og frihed som identisk med friheden til at realisere egne behov
• Kravene til det enkelte individ vokser i konkurrencestaten, og det sker samtidig med at den enkelte gøres ansvarlig for sig eget liv og dermed for sin egen succes eller fiasko.

Præstationssamfund
• konkurrenceprægede læringsmiljøer
• selvkritik
• Mange krav til de unge
• Øget ansvar for egen succes.

Riesman: Den tredje socialkarakter

De tre samfundstyper
o Det familie- og klanorienterede samfund eller landbrugssamfundet, der har sit udspring i middelalderens verden.
o Produktionssamfundet eller det moderne samfund, der vokser frem med industrialiseringen i 1800-tallet.
o Forbrugersamfundet, der dukker op i midten af 1900-tallet.

De tre socialkarakterer
• Den traditionsstyrede socialkarakter
• Den indre-styrede socialkarakter
• Den gruppestyrede socialkarakter

Selvrealisering og ansvarspres
• Ideal-jeg
• Selvkontrol
• Præstationspres
• enkelte gøres ansvarlig for sig eget liv og dermed for sin egen succes eller fiasko
• Kritikken vendes indad og ikke udad

Bourdieu

• Habitus:
• Økonomisk kapital
• Social kapital
• Kulturel kapital

Identitet

• Erikson: jeg-identitet og social identitet, roller, udviklingskriser, identitetskrise
• Gergen: Det multiple selv, flere identiteter, sociale arenaer (minus identitetskrise)
• Giddens: Identitet som refleksivt projekt, sociale arenaer, ontologisk sikkerhed, narrativet som sammenhængsskabende.

Personlighed
• Den risikovillige og den forsigtige type
• Trækteori – the big five

Stress

• Akut og kronisk stress
• Tegn på kronisk stress

Stress som biologisk, psykologisk og socialt fænomen

o Stress som et biologisk fænomen: handler om vores fysiologiske reaktioner.
o Stress som et psykologisk fænomen: handler om vores individuelle oplevelse af stress og vores måde at håndtere stressen på.
o Stress som et socialt fænomen: handler om forhold i det omgivende sociale miljø.

Ydre og indre stressfaktorer

Ydre stressfaktorer på uddannelser og arbejdspladser
o De kognitive krav (tænkning)
o De perceptuelle krav (opmærksomhed)
o De emotionelle krav (følelser)
o De manuelle og motoriske
o De kvantitative krav

Biologiske, fysiologiske og psykologiske stressorer

o   Psykologiske stressorer: mobning, konflikter, manglende kontrol, manglende forudsigelighed, uklare forventninger, kedsomhed, manglende mening, manglende social støtte, manglende anerkendelse.
o   Fysiske stressorer som kulde, varme, støj, fugtighed, lange dage, få pauser, mange mennesker m.m.
o   Biologiske stressorer som smerte, allergi, stoffer, for lidt søvn

Krav- kontrol-modellen

Indre faktorer: Coping & mestring

Coping
o Problemorienteret coping
o Emotionsfokusret coping
o Undgående coping
o Mestring
o Følelsesregulering
o Problemløsning

Attributionsteorien - Forklaringsstile
o Optimistisk forklaringsstil
o Pessimistisk forklaringsstil

OSN og OAS
o OSN: Optimalt stimulationsniveau
o OAS: Oplevelse


Sociale mediers påvirkning på hjerne
o  kortere opmærksomhedsspænd, mindre tålmodighed og dårligere evne til fordybelse
o  Svækket impulskontrol
o  Negativ effekt på vores empatiske evner
o  Negativ effekt på vores ansigt-til-ansigts - og sociale relationer
o  Koncentrationsbesvær
o  den selektive opmærksomhed udfordres
o  påvirker vores evne til fokuseret opmærksomhed negativt

Sociale medier og krav til at være ’på’
o Frontstage og backstage blandes sammen – man er på hele tiden
o Tilstedeværelsespres i den fysiske og den virtuelle verden.
o Afhængighed af SOME: Ukontrolleret trang til at tjekke mobilen konstant, kan blive til en tvangshandling

Opmærksomhed

•   Selektiv opmærksomhed: Vi selekterer eller udvælger de informationer, vi vil være opmærksomme på, og fravælger dermed andre.
•   frivillig opmærksomhed: bevidst fokuseret opmærksomhed
•   ufrivillig opmærksomhed
•   automatiserede processer
•   kontrollerede processer
•   Delt opmærksomhed

Undersøgelser og eksperimenter
• Mobile Devices 2015 - En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder
• Slots- og Kulturstyrelsen, slks.dk: Sociale medier - Brug
• Aalborg Universitet, 2010 - Unge og online sociale netværk.
• Video: Texting and driving
• Video: Basketball count (dancing monkey)

Feltarbejde i grupper
o Genstandsfelt
o Hypotese
o Problemformulering og problemstillinger
o Kvalitativ og kvantitativ metode
o Målgruppe, respondenter e og repræsentativitet
o Udarbejdelse af interviewguide
o Grad af struktur
o Typer af spørgsmål
o Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelse
o Svarprocent
o Svarkategorier
o Analyse af empiri
o Korrelation eller kausalitet
o Validitet og reliabilitet
o Præsentationer af feltarbejde
o Evaluering af feltarbejde

Cases og udsendelser
• Case: Hverdagens rollespil
• Case: Gymnasieelev – min generation har angst
• Case: Pres fra sociale medier og karakterræs
• Udsendelse: Langt fra borgen – karakterer; Motivation eller usund konkurrence
• Case: Sociale medier og unges hjerner
• Case: Sociale medier - opmærksomhed, læring og trivsel.docx

Metode og analyse af undersøgelser

Metodiske begreber
• Hypotese
• Kvalitativ metode
o Interview
o Kvalitativ observation
o casestudie
• Kvantitativ metode
o Spørgeskemaundersøgelse
o Kvantitativ observation
• Længdesnitsundersøgelse
o Retrospektiv
o Prospektiv
• Tværsnitsundersøgelse
• Eksperiment
o Laboratorieeksperiment
o Kvasi-eksperiment
o Gruppeeksperiment
o individbaseret eksperiment.
• Uafhængig variable (påvirkningen) og afhængig variabel (reaktionen).
• Baseline, intervention og vending

Vurdering af undersøgelser og eksperimenter
• Styrker og svagheder ved kvalitativ og kvantitativ
• Forstyrrende variable eller bias ved eksperimenter
o Forsøgsledereffekt
o Forsøgseffekt
o Kontroleffekt
o Øvelseseffekt ved individbaseret eksperiment
o Intern validitet
o Ekstern validitet
o Økologisk validitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26,64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Køn, kultur og identitet

Identitet
• Erikson: jeg-identitet og social identitet, roller, udviklingskriser, identitetskrise
• Gergen: Det multiple selv, flere identiteter, sociale arenaer (minus identitetskrise)
• Giddens: Identitet som refleksivt projekt, sociale arenaer, ontologisk sikkerhed, narrativet som sammenhængsskabende.

To-kulturel identitet

• Ren identitet: Enten ’ren’ dansk eller ’ren’ den nationalitet der repræsenterer ens kulturelle, etniske eller nationale ophav
• Bindestregsidentitet: Når man hverken føler sig helt hjemme i hjem- eller værtskulturen og har en oplevelse af ikke at kunne være ’helt sig selv’ nogle af stederne.
• Kreolsk identitet: Når man føler sig både som dansker og nationaliteten fra ens ophav og hviler i sin to-kulturelle identitet.

Den sociale identitetsteori og strategier til mere positiv social identitet

Kulturmøder
• Minoritet/majoritet
• Etnocentrisme & kulturrelativisme
• Integration, assimilation og segregation
o Integration
o Assimilation
o Segregation


Stereotyper og fordomme
• Stereotyper
• Heterogene samfund og homogene samfund
• Kontaktteorien
• Symbolsk etnicitet: dyrkelse af etniske symboler og traditioner.

Social perception
• Førstehåndsindtryk
• Halo-effekten
• Rosenthal-effekten
• klassisk betingning
• Social identitet

Kulturmøder - og konflikter
• Konflikt i forhold til værtskulturen (her den danske kultur).
• Konflikt i forhold til den hjemlige kultur (typisk den kultur forældrene har med sig)
• Tokulturel konflikt/tokulturel desorientering: konflikt i forhold til begge kulturer
• Lav konflikt: ingen konflikter med hverken hjem -eller værstkulturen

Individualistisk og kollektivistisk kultur
• Familie
• Individ/kollektiv
• Ægteskab
• Autoritet
• Opdragelse og opdragelsesværdier
• Kønsroller
• Magtrelationer

Opdragelsesstile
• Den autoritære opdragelsesstil
• Den uinvolverede opdragelsesstil
• Den eftergivende opdragelsesstil
• Den autoritative opdragelsessti

Etnicitet og diskrimination
• Racisme
• Strukturel racisme

Køn og krop
• Kroppen som ’kapital’
• Sammenligninger og sociale medier
• Intimisering af medierne

Kønnet som biologi
• evolutionspsykologi
• neuropsykologi

Kønnet som kultur
• Behavioristisk teori om køn
• Den eksistentialistiske teori om køn. Simone de Beauvoir
• Den postmoderne psykologis teori om køn. Judith Butler.
• Den socialpsykologiske teori om køn

Et eller mange køn
o LGBTQ+ og ”Den lille grønne”
o Køn bestående af biologisk køn, oplevet køn, udtrykt køn
o Cis-kønnet
o Transkønnet
o Homoseksuel
o Biseksuel

Feminisme, incels og manosfæren
• Feminisme
• Manosfæren
• Misogyni.
• Incelsfæren:

Følelsernes intelligens
• At kende sine følelser mens de optræder
• At kunne styre sine følelser.
• At kunne motivere sig selv.
• At kunne genkende følelser hos andre (empati)
• At kunne omgås andre

Køn og diskrimination
• Heteronormativitet
• Homofobi og diskrimination
• Patriarkalsk kultur
• Sexisme

Intersektionalitet
• Minoritets-identitetet
• Diskrimination og stigmatisering: køn, seksualitet, etnicitet, overvægt, klasse.
• Identitetsmarkør.

Minoritetsstress
Ydre
• Diskrimination, udelukkelse, mobning, vold eller trusler om vold
• Afvisning på jobmarkedet, oplevelsen af diskrimination i sundhedsvæsenet
• Brud med eller afvisning fra familie og venner.
Indre
• Frygt for afvisning.
• Skam og skyldfølelse over at være anderledes eller over at skuffe sine omverden.
• Identifikation med omverdens negative syn på ens identitet
• Selvhad og udtalt skamfølelse over ens identitet.

Reaktioner på minoritetsstress
• Følelse af at være anderledes eller forkert.
• Følelse af ensomhed og isolation, hvilket forstærker stressniveauet.
• Social usikkerhed
• Identitetskonflikter og andre indre konflikter
• Frygt for afvisning

Konsekvenser af minoritetsstress
• Øget risiko for angst og depression
• Lavt selvværd og selvtillid
• Kronisk stress og udmattelse
• Følelsesmæssig tilbagetrækning fra sociale relationer
• Højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og søvnproblemer
• Angst
• Skam
• depression
• alkohol- eller stofmisbrug
• forhøjet blodtryk
• søvnproblemer
• kontinuerligt ondt i maven

Stress  og coping

• Akut og kronisk stress
• Stress som socialt fænomen
• Stress som biologisk fænomen
• Stress som  psykologisk fænomen

Stressfaktorer  og krav

Fysiske stressorer som kulde, varme, støj, fugtighed, lang arbejdstid, få pauser, mange mennesker m.m.
o kulde/varme
o Støj, fugtighed, dårlig luft
o Lange arbejds-eller skoledage
o Få pauser
o Mange mennesker
Biologiske
o Smerter
o sygdom
o Dårlige bevægelses-muligheder eller variation i arbejdsstilling
Psykologiske stressorer
o Mobning
o Konflikter
o Manglende kontrol og/eller forudsigelighed
o Uklare eller modstridende forventninger
o Kedsomhed eller manglende mening
o Manglende social støtte
o Manglende anerkendelse

Krav på uddannelser og arbejdspladser
o De kognitive krav (tænkning)
o De perceptuelle krav (opmærksomhed)
o De emotionelle krav (følelser)
o De manuelle og motoriske
o De kvantitative krav

Indre faktorer: Coping & mestring

Coping
o Problemorienteret coping
o Emotionsfokusret coping
o Undgående coping
o Mestring
o Følelsesregulering
o Problemløsning

Forklaringsstile
•  Optimistisk forklaringsstil.
• Pessimistisk forklaringsstil

o  OSN: Optimalt stimulationsniveau
o  OAS: Oplevelse af sammenhæng

Eksperimenter og undersøgelse
• The Doll Test
• A Class divided
• Rosenthals  eksperiment om forholdet mellem læreres og deres elevers præstationer (Rosenthal-effekten)
• Edward Lee Thorndikes undersøgelse af lederes evne til at vurdere de forskellige egenskaber hos deres ansatte uafhængigt af hinanden (Halo-effekten)

Cases og udsendelser
• Case: Udsendelse – Mor, han dansker
• Case: Sencan, Ahmed og Kermal
• Case: Case: Tahir Daho Özcan: Er jeg et problem for det danske samfund
• Case: Jeg er ved at miste kulturbalancen
• Tedtalk: Kimberlé Crenshaw on intersectionalit
• Case: Derfor sakker drengene bagud
• Case: Stort studie: Homoseksualitet bestemmes ikke kun af ét gen
• Case - udsendelse: Født i den forkerte krop
• Case - udsendelse: Helvedes homo – en muslim springer ud
• Udsendelse: Mandemænd – episode 1: Maskulin
• Udsendelse: Mandemænd – episode 2: Få dig et liv
• Case: 20-årige Adam: - Hele mit liv har jeg skullet overbevise folk om, at jeg er dansker
• Case: mændene har nole store udfordringer, som bliver mere tydelige gennem vores liv

Metode og analyse af undersøgelser

Metodiske begreber
• Hypotese
• Kvalitativ metode
o Interview
o Kvalitativ observation
o casestudie
• Kvantitativ metode
o Spørgeskemaundersøgelse
o Kvantitativ observation
• Længdesnitsundersøgelse
o Retrospektiv
o Prospektiv
• Tværsnitsundersøgelse
• Eksperiment
o Laboratorieeksperiment
o Kvasi-eksperiment
o Gruppeeksperiment
o individbaseret eksperiment.
• Uafhængig variable (påvirkningen) og afhængig variabel (reaktionen).
• Baseline, intervention og vending

Vurdering af undersøgelser og eksperimenter
• Styrker og svagheder ved kvalitativ og kvantitativ
• Forstyrrende variable eller bias ved eksperimenter
o Forsøgsledereffekt
o Forsøgseffekt
o Kontroleffekt
o Øvelseseffekt ved individbaseret eksperiment
o Intern validitet
o Ekstern validitet
o Økologisk validitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer