|
Titel
3
|
3. Kristendom
Kristendommens historiske udvikling og sammenhængen med jødedom gennem den kristne grundmyte. Ny Testamentes oprindelse og de fire evangeliers indbyrdes relation. Gudsopfattelse, hvor begreberne treenighed og to-naturlæren er gennemgået. Kristen etik belyst gennem religiøs kanon og gennem moderne forestillinger i det innovative projekt. Folkekirkens rolle og position i det danske samfund. Forholdet mellem tro og videnskab belyst gennem hhv. udelukkelses- og kombinationstesen.
Faglige mål i relation til forløbet:
• Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
• Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
• Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
• Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof i relation til forløbet:
• Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
• Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Materialer:
Fra Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C (e-bog) Systime er anvendt:
• Fakta om kristendom (0,9 ns)
• Den historiske Jesus – fra Jesus-bevægelse til verdensreligion (2,7 ns)
• Den mytiske Kristus – evangeliernes fremstilling af Jesus (3,0 ns)
• De dominerende kristne hovedretninger (2,5 ns)
• Hvad tror kristne på? (2,7 ns)
• Menneskesyn i kristendom (1,8 ns)
• Kristen etik: Hvad er næstekærlighed - og hvem er næsten? (5,4 ns)
• Kristne retningers holdninger til naturvidenskaben (2,6 ns)
Kilder og øvrige materialer:
• Alterfigur fra Fårup Kirke af Gunnar Hansen, 1950 (2,0 ns)
• Uddrag af de fire evangeliers indledende kapitler (3,2 ns)
• Den apostolske trosbekendelse gengivet fra folkekirken.dk (0,3 ns)
• Uddrag fra Martin Luther: Om det almindelige præstedømme, 1520 (0,5 ns)
• Uddrag fra Martin Luther: Om gode gerninger, (0,5 ns)
• Fire tekster i uddrag om det kristne menneskesyn fra
o KFUK’s hjemmeside
o Brunstad Christian Church aktivkristendom.dk
o N.F.S. Grundtvig: De levendes land (1824)
o Paulus, romerbrevet 7, 18-20
• Tekster ved julegudstjenesten: Esajas: 9,1-6 (GT) og Lukas: 2, 1-14 (NT) (1,0 ns)
• Lignelsen om den barmhjertige samaritaner: Luk.: kap. 10, 25-37 (0,6 ns)
• Folkekirken.dk (anslået 5 ns)
• ”De unge præster”, del 1 (DR, 2016) (4,1 ns)
Arbejdsformer: Eleverne har arbejdet individuelt og i grupper med tekster og begreber. Innovativt projekt om kristen etik (Kampagneforslag til Folkekirkens Nødhjælp). Padlet er anvendt til opsamlinger og grundlag for præsentationer i klassen.
Omfang: 45 ns
|