Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Martin Nybo Steiner, Mie Petersen, Tristan Leo Rintoull
Hold 2025 nf/q (1q nf, 1q nf/bi, 1q nf/ge, 1q nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 ke: Introduktion til kemi (enkeltfagligt forløb)
Titel 2 Vand og vejr
Titel 3 Livet i vand
Titel 4 2 ke: Vand (flerfagligt forløb)
Titel 5 Fødevarer og sundhed
Titel 6 Jordens indre og ydre prpocesser
Titel 7 3 ke: Fødevarer og sundhed (flerfagligt forløb)
Titel 8 Fødevarer og sundhed
Titel 9 Seksualundervisning
Titel 10 Forbrænding og udledning
Titel 11 4 ke: Energi (flerfagligt forløb)
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 ke: Introduktion til kemi (enkeltfagligt forløb)

Her lærer vi om det grundlæggende i kemifaget:

- Atomer og deres opbygning
- Det periodiske system og hvordan det er organiseret
- Reaktionsskemaer
- Kemiske formler og skrivemåder, herunder også tilstandsformer


Forløbets indhold og fokus
Eleverne har desuden skrevet synopsis og gået til prøveeksamen i en opgave med det overordnede spørgsmål ”Hvordan transporteres næringssalte rundt i naturen i Danmark og hvorfor er det vigtigt?”.

Begreber: Atom, Bohrs atommodel, atomkerne, elektronskal, proton, elektron, neutron, atomnummer, hovedgruppe, periode, grundstof, periodisk system.


Kernestof
Grundstoffernes periodesystem.


Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 1 om …
- Atomteorien (s. 7-10)
- Atomets opbygning (s. 11-15, ÷ opdagelsen af elementarpartikler)
- Atommasse (s. 16-17)
- Grundstoffernes periodesystem (s. 18-21, ÷ historisk periode-system og atomkernereaktioner)
- Atomernes elektronsystem (s. 23-26)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Livet i vand

I dette forløb har vi arbejdet med vand som grundlag for biologi herunder
- Stofkredsløb (vand, kulstof og kvælstof)
- Vandrensning
- Eutrofiering herunder den gode og dårlige cirkel
For at undersøge dette var vi på tur til Gentofte Sø, hvor vi indfangede indikator arter for at se efter tegn på iltsvind. Vi lavede også et forsøg med gær og sukker for at simulere den biologiske rensning.
Hvis I har brug for at læse op på dette emne kan I finde information i Yubio C kapitel 9 og 10.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Miniopgave om solen og jorden foreløbig 18-08-2025
Miniopgave om solen og jorden 31-08-2025
Rapport om konvektion og nedbør 07-09-2025
Rapport om konvektion og nedbør - genaflevering 11-09-2025
Biologisk rensning 26-09-2025
Brobækmose/Gentofte Sø renhed 02-10-2025
Rapport om vandets kredsløb 26-10-2025
Begrebsliste vand 25-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2 ke: Vand (flerfagligt forløb)

I dette forløb skal vi lære om vand. Det vil sige, 1) hvordan vand er opbygget kemisk set, 2) hvordan stoffer opfører sig, når de blandes med vand samt 3) hvordan vand kan renses ved hjælp af ionforbindelser. I den forbindelse skal vi også lære om hvordan atomer holdes sammen i en kemisk forbindelse. Vi kommer til at arbejde med:

- Ioner og ionforbindelser
- Fældningsreaktioner
- Ionbindinger
- Molekyler
- Elektronparbindinger
- Polaritet

Forløbets indhold og fokus
Eleverne har desuden skrevet synopsis og gået til prøveeksamen i en opgave med det overordnede spørgsmål ”Hvordan transporteres næringssalte rundt i naturen i Danmark og hvorfor er det vigtigt?”.

Begreber: Ion (simpel, sammensat), ionbinding, tilstandsformer (fast, væske, gas), opløselighed (letopløselig, tungtopløselig), bundfald, fældningsreaktioner, molekyle, elektronparbinding, elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, oktetreglen, elektronsky, elektronegativitet, delladning, polaritet (polær, upolær), dipol, hydrofob, hydrofil.


Kernestof
Grundstoffernes periodesystem.
Kemiske bindingstyper.
Tilstandsformer.
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.


Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 2 om …
- Natriumchlorid (s. 31-33)
- Forbindelser med enatomige ioner (s. 34-36)
- Eksempler på ionforbindelser (s. 37-38)
- Mærkning af farlige kemikalier (s. 39-41)
- Ionforbindelsers egenskaber (s. 41-44)
- Fældningsreaktioner (s. 46-47)
Kapitel 3 om …
- Navngivning af molekyler (s. 53)
- Atomernes elektronsky (s. 54)
- Elektronparbinding (s. 56-57)
- Eksempler på elektronparbindinger (s. 57-59)
- Molekylers fysiske egenskaber (s. 61-62, ÷ svovl)
- Elektronegativitet (s. 67-70)
- Polære bindinger og polære molekyler (s. 71-74)
- Hydrofile og hydrofobe grupper (s. 74-75)

Eksperimentelt arbejde:
- Kemisk rensning af fosfat
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Disposition prøveeksamen 1 25-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fødevarer og sundhed

I forløbet har vi gennemgået makronæringstoffernes rolle i kroppen med fokus på kulhydrats rolle ifm. respirationen, proteiners rolle i som byggesten samt fedts rolle i opbygningen af cellemembranen. Derudover har vi gennemgået kulhydrater som poly, di og monosakkarider, protein og aminosyrer samt mættet og umættet fedt. Derudover har vi gennemgået fordøjelsen fra nedbrydning i munden, gennem spiserøret, ned til mavesækken og optagelse gennem tyndtarm og tyktarmen før affaldstoffer udskilles i endetarmen.
Vi har talt om at enzymer er specifikke når det kommer til deres substrat, deres virkning og hvilke abiotiske forhold der påvirker deres aktivitet samt deres rolle i fordøjelsen. For at undersøge dette lavede vi et forsøg med amylase i spyt blandet med stivelse. Vi har gennemgået livstilssygdomme, særligt med fokus på diabetes og insulins rolle i stofskiftet.
Hvis I har brug for at læse op på dette emne kan I finde information i Yubio C kapitel 3.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eutrofiering 03-11-2025
Disposition prøveeksamen 1 25-11-2025
Rapport omgennemstrømning 21-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35,01 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 3 ke: Fødevarer og sundhed (flerfagligt forløb)

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi arbejdet med begreberne syre, base og hydron samt deres rolle i syre-basereaktioner. Derudover har vi lært om korresponderende syre-basepar og pH-begrebet, herunder beregning og måling af pH samt oxonium- og hydroxidioners rolle. Forløbet har også omfattet titrering og ækvivalenspunktet som metode til at bestemme koncentrationer. Derudover har vi arbejdet med fysiske størrelser, herunder deres symboler og enheder. Densitetsformlen, stofmængdeformlen, koncentrationsformlen og fortyndingsformlen er blevet introduceret og arbejdet med. Derudover har vi afstemt reaktionsskemaer samt lavet mængdeberegning i forbindelse med reaktionsskemaer.

Eleverne har desuden under eksamenslignende forhold skrevet synopsis og gået til prøveeksamen i en opgave med det overordnede spørgsmål ”Hvordan påvirker fødevareindtag individets sundhed samt folkesundheden?”.

Begreber: Densitet, masse, volumen, stofmængde, afstemning, koefficienter, reaktionsskema, ækvivalente mængder, stofmængdeforhold, stofmængdekoncentration, fortynding, syre, base, hydron, korresponderende syre-basepar, pH, oxonium, hydroxid, indikator, sur/neutral/basisk opløsning, titrering, kovalent binding, elektronpar, ækvivalenspunkt, burette.


Kernestof
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration.
Uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
Kemiske reaktioner, herunder syre-basereaktioner.

Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 4 om …
- Densitet (s. 79-81)
- Stofmængde (s. 83-88)
- Kemiske mængdeberegninger (s. 89-93)
Kapitel 5 om ...
- Stofmængdekoncentration (s. 104-107)
Kapitel 7 om …
- Et eksempel på en syre-basereaktion (s. 153-155)
- Syrer (s. 156-158)
- Baser (s. 158-160)
- Syrers og basers styrke (s. 160-161)
- pH-begrebet (s. 162-165, ÷ aktuel/formel koncentration)
- Måling af pH (s. 166)
- Syre-basetitrering (uddrag af s. 167-168, ÷ titrerkurve)   


Eksperimentelt arbejde:
- Eddikesyre i lagereddike
- Syrer og tænder (demonstrationsforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 10 Forbrænding og udledning

I dette forløb har vi arbejdet med
- Udledning af stoffer som sundhedsfare
- Respiration og fotosyntese
Dette har vi gjort konkret ved at se på pigmenternes rolle i fotosyntesen, ved at opløse blade i sprit samt arbejdet med muskelfysiologi for at forstå respirationen.
Hvis I har brug for at læse op på dette emne kan I finde information i Yubio C kapitel 1 og 6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 4 ke: Energi (flerfagligt forløb)

I dette forløb vil vi arbejde med opbygningen af organiske forbindelser, herunder alkaner, alkener og alkyners bindingstyper. Vi vil lære at skelne mellem hovedkæder, sidekæder og alkylgrupper samt anvendt molekyl-, struktur- og zigzagformler. Derudover vil vi arbejde med navngivning af organiske forbindelser og gennemgå forskellige reaktionstyper som forbrænding, substitution og addition.

Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi arbejdet med opbygningen af organiske forbindelser, herunder alkaner, alkener og alkyners bindingstyper. Vi har lært at skelne mellem hovedkæder, sidekæder og alkylgrupper samt anvendt molekyl-, struktur- og zigzagformler. Derudover har vi arbejdet med navngivning af organiske forbindelser og gennemgået forskellige reaktionstyper som forbrænding, substitution og addition.


Begreber: Alkaner (forgrenet, uforgrenet), sidekæde, hovedkæde, molekylformel, strukturformel, zigzagformel, isomer, alkylgruppe, forbrændingsreaktion (fuldstændig, ufuldstændig), substitutionsreaktion, alken, enkeltbinding, dobbeltbinding, tripelbinding, additionsreaktion, alkyn, reduktion, oxidation, delreaktion, redoxreaktion.


Kernestof
Organiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
Tilstandsformer.
Blandbarhed.


Anvendt materiale
Grundbogsmateriale: Kapitel 6 om …
- Organisk kemi (s. 117-118)
- Alkaner (s. 122-126)
- Alkanernes egenskaber (s. 127-132, ÷ olieraffinering)
- Alkener (s. 132, ÷ cis/trans-isomeri)
- Alkenernes egenskaber (s. 135-137, ÷ polymerisationsreaktioner)
- Alkyner (s. 138-139).
- Oxidation og reduktion (s. 173-174).

Eksperimentelt arbejde:
- Organiske reaktionstyper: Substitution, addition og forbrænding
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer