Holdet v PsB (1) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Z - MHH test
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Rita Eriksen
Hold 2025 v PsB (1) (v PsB (1))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ekstremisme og parallelsamfund
Titel 2 Forelskelse og kærlighed
Titel 3 Gal eller normal
Titel 4 Fra Mars eller Venus? Køn og kønsforskelle
Titel 5 Feltundersøgelser
Titel 6 Prut og bøvs: klimapsykologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ekstremisme og parallelsamfund

Vi beskæftiger os med tre forskellige former for radikalisering i to historiske perioder: ekstreme, negative bevægelser, terrorisme og konspiration.

Massakren i Jonestown i 1978 er omdrejningspunktet i undersøgelsen af, hvem, der går ind i ekstreme bevægelser, hvorfor folk forbliver medlemmer trods voldsomme vilkår samt, hvordan det er at skulle have et liv til at fungere efter x-antal år i en sekt.
Vi arbejder med hvervekampagner, overtalelsesteknikker, budskaber og  bevidsthedskontrol. Undervejs inddrager vi socialpsykologiske mekanismer, som eleverne kender fra sidste års undervisning. Det drejer sig bl.a. om Zimbardo, Sherif, Asch, Milgram, Tajfel & Turner. Hertil kommer gruppepolarisering, det onde som frihed og moralsk frakobling
Vi har talt om, hvilke politiske strømninger der var medvirkende til Jim Jones' succes i årene 1953-1978.

Èt er at være et fredeligt medlem af en sekt, noget andet er at blive terrorist, der aktivt går ind i en voldelig kamp med livet som indsats.
Radikaliseringsprocessen som en lineær proces jf. "radikaliseringshuset" givet ét billede, mens et mere nuanceret billede er opnået ved at kigge på baggrundsfaktorer og overordnede mønstre.
Udsendelsen "Victors Hellige Krig" bruger til at analyse begrebet cross-over, ligesom den har fungeret som case for baggrundsfaktorer og radikaliseringsprocessen.
Vi får indblik i, hvem der bliver terrorist og forsøger at forstå terrorismens psykologi, vha. Carsten Rene Jørgensens identitetsbegreb samt hovedelementerne i hhv. den fundamentalistiske og den demokratiske mentalitet. Herunder inddrager vi kollektivisme vs. individualisme samt Sandra Wallmanns undersøgelse af kulturmøder i homogene og heterogene samfund.

Vi kigger afslutningsvist kigget lidt på konspirationsteori og -teoretikere og hvad det gør ved os og vores samfund.
I forsøget på at forstå det uforståelige anvender vi både det individ-psykologiske perspektiv, hvor Festingers teori om kognitiv dissonans indgår, og det socialpsykologiske perspektiv, hvor vi vender tilbage til Tajfel og Turners sociale identitetsteori og Sherifs realistiske konfliktteori.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den sommer Ahmed blev radikaliseret 12-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forelskelse og kærlighed

Vi forelsker os alle én eller flere gange i løbet af livet. Hvem er det så, vi falder for? Hvordan kan det være? Vi forsøger at finde en forklaring ved hjælp af flere forskellige teorier. Bl.a. kollusionsteorien, hvorved dele af psykoanalysen repeteres. Samtidig trækker vi tråde til tilknytningsteorien.
Vi vil læse teorier og undersøgelser indenfor de tre videnskabelige traditioner; naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab.

Kærlighed og parforhold ses også i et historisk og kulturelt perspektiv, hvor vi kan se en voldsom forandring. Her slutter vi med kort at tale om mænd der hader kvinder og hvordan det mon kan være.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gal eller normal

Efter en fælles introduktion til klinisk psykologi, hvor vi kigger på psykiatriens historie og diagnoser i vækst, vil eleverne arbejde projektorienteret i grupper med forskellige diagnoser/tilstande.

Eleverne skal vise, at de kan arbejde selvstændigt og i dybden med et fokuseret emne, ligesom de skal kunne finde egnet materiale hertil. Det drejer sig om skizofreni, bipolar, anoreksi, narcissisme og angst.
Projekterne afsluttes med en skriftlig opgave, hvor der gives mundtlig som skriftlig feed-back.
Narcissisme og angst bliver eksamensstof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gal eller normal 11-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra Mars eller Venus? Køn og kønsforskelle

Et forløb om køn og kønsidentitet, der har til formål at kvalificere elevernes psykologiske, teoretiske viden om og forståelse for køn, kønsforskelle og kønsidentitet i en tid, hvor disse emner hyppigt tages op i den offentlige debat. Forløbet har fokus på køn som biologi, som kultur, som performance.
Vi vil komme omkring flydende kønsidentitet, transkønnethed, ligestilling og Incelgrupper.
Med sidstnævnte binder vi sløjfe til forløbet om ekstremisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Feltundersøgelser

Eleverne arbejder gruppevist med undersøgelser i felten.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afrapportering, feltundersøgelse 09-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Prut og bøvs: klimapsykologi

Danskernes levevis belaster klimaet voldsomt, og klimaforandringerne har enorme konsekvenser for både mennesker, dyr og natur i hele verden. Alligevel fortsætter de fleste af os med en levevis, der skader klimaet. Det er som om vi er ligeglade med klimaet, selvom vi er på vej mod klimahelvede.

Og ligeglade er vi selvfølgelig ikke.

Hvad der så er på spil, vil vi undersøge og forsøge at forstå ved at kigge på de reaktioner og den adfærd, som klimakrisen afstedkommer hos os. Hvad betyder klimakrisen for vores handlinger, liv og tankemønstre?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer