Holdet 2025 2h Sa1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet 2025 2h Sa1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Z - MKH Test
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Lone Schmidt
Hold	2025 2h Sa1 (2h Sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro - Det senmoderne samfund
Titel 2	Kriminalitet og straf
Titel 3	Ideologier og velfærdsstatens udfordringer
Titel 4	Kommunalvalg 2025
Titel 5	Partier og vælgere i det senmoderne samfund
Titel 6	Nytårstaler og diskurser
Titel 7	Har Danmark en robust økonomi?
Titel 8	Folketingsvalget 2026
Titel 9	Social ulighed og det multikulturelle samfund
Titel 10	Mini-forløb om EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro - Det senmoderne samfund Kort intro til emnet om Det senmoderne samfund. Eleverne repeterer forskellige sociologers syn på vores samfund og vores identitetsdannelse. Eleverne har KS-samfundsfag og de skal orientere sig i egne mapper og noter. Lav et interview - hvordan er det at være ung i det senmoderne samfund? Fagbegreber: primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering. Sociologer: Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Axel Honneth Udsendelser: Når mobilen tager magten (2025) og Presset ungdom (2023), TV-2
Indhold	Kernestof: Titel Samf på B; sider: 18-22, 35-40 Flex inden modulet: Du skal læse s. 18-22 i Samf på B. På et papir derhjemme skriver du følgende begreber ned: primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering. Forklar med dine egne ord, hvad begreberne betyder. HUSK papiret og b Flex inden modulet: Find ét billede derhjemme, der illustrerer Giddens begreb om aftraditionalisering og ét billede, der viser begrebet refleksivitet. Gem billederne så du kan vise dem for sidekammeraten i morgen. Husk jeres bog. Flex til modulet: se i Elevfeedbacken. Flex inden undervisningen: Læs s. 79-82 i Samf på B. Vi taler også om udsendelsen fra i mandags. Husk jeres noter I tog, da vi så udsendelsen. Samf på B 2.udg; sider: 79-82 Flex til undervisningen: se i Elevfeedbacken. Interview.docx description Flex inden modulet: Du skal skrive din klassekammerats interview (husk at du ikke skal skrive i stikord, men i sætninger) ind i et word-dokument. Vi starter med at lave en fælles opsamling på klassen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kriminalitet og straf I forløbet fokuseres der på årsager til kriminalitet - motivations-, kontrol- og kulturteorien, omfanget af kriminalitet og hvilken type kriminalitet. Og hvilke tiltag, der kan forhindre kriminalitet. Hvorfor bliver man tiltrukket af bandekriminalitet? Hvad får man ud af at være med i en bande? Hvorfor er ungdomskriminaliteten faldende? Hvorfor straffer vi? hvordan er det danske retssystem bygget op? Eleverne arbejder med de forskellige partiers syn på retspolitik? Hvilke partier går ind for mere straf eller resocialisering. Hvorfor bruger DK så lange varetægstfængslinger? Teorier/teoretikere: Kriminalitetsteorierne: Kulturteori, Motivationsteori og Kontrolteorien Hvorfor bliver man bandemedlem?: Axel Honneth, Mihaly Csikszentmihalyi, Michel Maffesoli, Pierre Bourdieu og Erving Goffman Gruppearbejde om forskellige partiers retspolitik med fremlæggelser på klassen. Socialdemokratiet: Bekir, Yosef, Ramla Dansk Folkeparti: Prasant, Dunia, Abdullahi Enhedslisten: Latifa, Cecilie, Thien Det Konservative Folkeparti: Anas, Sajed, Doha Danmarksdemokraterne: Musaab, Yassin, Omar Liberal Alliance: Maryam, Jacob, Rayan, Nicolaj Alternativet: Adda, Ali, Waed Venstre: William, Emil, Somaya Moderaterne: Ashlay, Laylo, Aaliya Materialer: Fra drengestreger til bandekrig, Columbus Følgende kapitler er læst og arbejdet med: kap. 1, kap. 2. kap. 4, kap,.7 og kap. 8. Udsendelser i forløbet: Dommer for en dag - tilfældig vold Hvorfor straf Exit bandeliv - afsnit 1
Indhold	Kernestof: Flex inden modulet: se i Elevfeedbacken kap 1 - Intro.pdf description Flex inden modulet: Læs s. 15-20 i det vedhæftede dokument og svar på spørgsmålene i et word-dokument, jeg kan se i starten af modulet. Spørgsmål til dagens lektie, kap. 1, s. 15-26.docx description kap 2 - Teorier.pdf description Flex inden modulet: Læs om den sidste kriminalitetsteori s. 35-37. Skriv mindst tre linjer om kontrolteorien i elevfeedbacken. Hvad handler teorien om? Flex inden undervisningen: Tag en overstreger med. Vi samler op på kontrolteorien. HUSK de nye siddepladser i dag. kap 4 - Hvorfor bliver man bandemedlem.pdf description Flex inden modulet: Læs s. 53-57 i det vedhæftede dokument om bandekriminalitet og hvorfor man bliver tiltrukket af en bande - anerkendelsesteorien kender I jo allerede. HUSK også at tage jeres case med om Amir og Shahzad, som vi arbejdede med i mand Flex inden modulet: Se i elevfeedbacken. kap 7 - Hvorfor straffer staten kriminelle.pdf description Flex inden modulet: Læs s. 92-98 (du skal ikke læse tekstboksene s. 94 og 95). Lav selv en liste, hvor du argumenterer for mere straf og en liste, hvor du argumenterer for resocialisering og mindre straf. Dine lister skal du skrive op på et papir ell kap 8 - Hvad siger politikerne.pdf description Gruppearbejde - Partiernes retspolitik.docx description Flex inden modulet: Læs s. 102-105 i det vedhæftede dokument. Vi arbejder videre med jeres gruppearbejde. Fordelingspolitik, værdipolitik og skillelinjer Giver strengere straffe mindre kriminalitet? Flex inden modulet: se videoen (se det vedhæftede link). Find desuden én statistik derhjemme, som du/I kan bruge i jeres oplæg og til jeres partis syn på straf eller resocialisering. Husk at have styr på jeres partis syn på straf. Jørn Jønke Nielsen stiller op i Odense: - Det ligger jo langt tilbage, jeg har udstået min straf Ingen flex, men husk at være klar til fremlæggelser i dag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ideologier og velfærdsstatens udfordringer Vi starter forløbet med en kort intro til ideologier og eleverne gør brug af deres noter fra KS-undervisningen. Eleverne bliver introduceret til de tre velfærdsmodeller - og de ideologiske træk i modellerne. Der arbejdes med den universelle og de udfordringer det danske samfund står overfor - den demografiske udfordring og globaliseringen. Velfærdstrekanten og de forskellige aktørers - stat, marked og civilsamfund - placeringer i modellen diskuteres. Jürgen Habermas teori om system og livsverden og hans tese om koloniseringen af livsverden præsenteres. Velfærdsstatens udfordringer - både de interne og eksterne klemmer, vi står overfor i Danmark. Fokusset er her den demografiske udfordring og begrebet "velfærdsturisme" (EU). Bjarne Corydons interview i Ræson (2013) om konkurrencestaten læses som optakt til de nye tanker om en "konkurrencestat". Elevernes tager efterfølgende afsæt i Hartmut Rosa og hans teorier om højhastighedssamfundet. Hvilke udfordringer står unge i i dag? Er der flere krav til unge? Hvad betyder præstationssamfundet for eleverne? Det stigende pres på arbejdsmarkedet arbejdes der med. Udsendelser: Jeg svigter mine patienter, DR Eleverne læser og tager afsæt i Tema 5 - s. 147-183 i Samf på B. Og siderne om sociologen Hartmut Rosa og hans teori om Accelerationssamfundet, s. 42-47 i Samf på B Eleverne bliver også introduceret til begrebet "velfærdsturisme" og de udfordringer, vi har med et veludbygget velfærdssystem i EU.
Indhold	Kernestof: Flex inden modulet: Tag jeres Samf på B med i dag. Vi starter på et nyt forløb om ideologier. Gruppen med Alternativet fremlægger allerførst. Samf på B 2.udg; sider: 150-154 Flex inden modulet: Læs s. 150-154 om liberalisme og konservatisme. Skriv mindst fem linjer om, hvad der kendetegner liberalisme og konservatisme. Læg det ind i elevfeedbacken inden kl. 9.00. Flex inden modulet: læs s. 155-158 om socialisme. Skriv mindst tre linjer om, hvad der kendetegner socialisme. Læg din besvarelse ind i elevfeedbacken inden kl. 9.00. Flex inden modulet: Husk at tage jeres samf-bog med. Husk jeres samf-bog Velfærdsstaten: Velfærdsmodeller Flex inden modulet: Se den vedhæftede video og skriv mindst tre linjer om hver velfærdsmodel (der er tre!) i elevfeedbacken inden kl. 9.00. Velfærdstrekanten og Habermas' kritik Artikel - Hvad er konkurrencestaten.pdf description Flex inden modulet: Få læst artiklen færdig og understreg centrale begreber og sætninger, der karakteriserer konkurrencestaten i artiklen. Vi starter med at kigge på jeres understregninger. Husk at tage jeres bog med. Siddepladser i morgen i lokale 18. Vi ses.2r pladser SAMFUNDSFAG.xlsx description Afsnit 1: Jeppe fulgte drømmen om et selvforsynende liv på Møn. Så gik alt galt Flex inden modulet: Lyt til den vedhæftede podcast om Jeppe. I får jeres første synopsis i samfundsfag, som vi arbejder med i dette modul. Husk også blyant og overstreger. Hvad er en synopsis i samfundsfag.pdf description Kæmpe meningsmåling offentliggjort: Se her, hvordan valget kan ende i din kommune Flex inden modulet: Læs eller skim jeres synopsis derhjemme. Vi arbejder med synopsen i dette modul. Synopsis - Velfærdsstatens udfordringer.docx description Demokratianalysen_2025.pdf description Kandidattest Kommunal- og Regionsvalg 2025 \| Valgtest fra DR Flex inden modulet: Tag den vedhæftede kandidattest fra DR og skriv i elevfeedbacken, hvilken kandidat og parti, testen anbefaler, du stemmer på. Vi arbejder med det kommende kommunalvalg på tirsdag den 18. november, hvor de fleste af jer kan stemme. Byrådet - Kap 2 og 3.pdf description Kandidattest Kommunal- og Regionsvalg 2025 \| Valgtest fra DRFlex inden modulet: Husk at tage kandidattesten - se link. Vi taler om valget i dag. Mini SSO Samfundsfag B - opgaveformulering.docx description Flex inden modulet: Skim det vedhæftede dokument om den kommende mini-SSO i samfundsfag. HUSK at tage jeres bog Samf på B med i dag. Flex inden modulet: Skim jeres synopsis og det vedhæftede dokument om at skrive synopsis i samfundsfag. I dag får I modulet til at påbegynde jeres synopsis. Tag også en overstreger med. Velfaerdsturisme_faktaark.pdf description Flex inden modulet: Læs det vedhæftede dokument om velfærdsturisme. Og tag også jeres synopsis med som I fik i print i fredags! I arbejder videre med synopsen i dag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kommunalvalg 2025 Eleverne arbejder med kommunal- og regionsvalget 2025. Mange af eleverne kan stemme for første gang. Eleverne læser om de forskellige vælgeradfærdsteorier og valg, f.eks. borgmestereffekten, rationel choice, issue-voting etc.. Hvem stemmer du på? Stemmer du på en bestemt person eller et parti? Hvilke mærkesager er vigtige for dig? Hvor finder du informationer om kandidaterne? Fælles tur den 18. november med eleverne til stemmeafgivningen i Vollsmose. Materiale: Eleverne bruger bogen "Byrådet - magt og politik i baghaven", Columbus 2017 Kapitel 2 og 3 https://www.dr.dk/nyheder/politik/kandidattest
Indhold	Kernestof: Demokratianalysen_2025.pdf description Kandidattest Kommunal- og Regionsvalg 2025 \| Valgtest fra DR Flex inden modulet: Tag den vedhæftede kandidattest fra DR og skriv i elevfeedbacken, hvilken kandidat og parti, testen anbefaler, du stemmer på. Vi arbejder med det kommende kommunalvalg på tirsdag den 18. november, hvor de fleste af jer kan stemme. Byrådet - Kap 2 og 3.pdf description Kandidattest Kommunal- og Regionsvalg 2025 \| Valgtest fra DRFlex inden modulet: Husk at tage kandidattesten - se link. Vi taler om valget i dag. Mini SSO Samfundsfag B - opgaveformulering.docx description Flex inden modulet: Skim det vedhæftede dokument om den kommende mini-SSO i samfundsfag. HUSK at tage jeres bog Samf på B med i dag. Hvad er en synopsis i samfundsfag.pdf description Synopsis - Velfærdsstatens udfordringer.docx description Flex inden modulet: Skim jeres synopsis og det vedhæftede dokument om at skrive synopsis i samfundsfag. I dag får I modulet til at påbegynde jeres synopsis. Tag også en overstreger med.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Partier og vælgere i det senmoderne samfund

I forløbet om partier og vælgere skitseres først de ideologiske kendetegn.
Herefter arbejdes med partiadfærd med afsæt i Molins og Strøms teorier. Partiernes nye fokus på værdipolitikken fremfor fordelingspolitikken. Hvordan agererer partierne i dag og hvilke strategier/emner vælger partierne for at opnå stemmer? Hvordan stemmer vælgerne i dag? Stemmer man ud fra ideologiske/klassetilhørsforhold eller ud fra enkeltsager. Eleverne får kendskab til begreber som: issue-voting, class-voting, stemme-maksimering, nye værdipolitiske emner i dag grundet øget velstand og det senmoderne samfund. Ronald Ingleharts teori bliver introduceret.

Gruppearbejde

Projekt: Hvem skal de stemme på?

Udsendelser:

Eleverne ser Støjbergs stemmer - afsnit 1 og 2, DR

Deadline - De troløse vælgere, 28.2. 2024
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1136700

Partier i brand, DR1 - Moderaterne

Vi bruger Danmarksdemokraterne og Skolevalg 2026 som case.

Gruppearbejde om partiadfærd og vælgeradfærd med afsæt i Skolevalget 2026.

Eleverne tager afsæt og læser Tema 6 s. 184-213 i Samf på B.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Synopsis 1	30-11-2025
PP-oplæg om nytårstaler og diskurser	09-01-2026
Projekt - Hvem skal de stemme på?	06-02-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Nytårstaler og diskurser

Eleverne arbejder med statsministerens nytårstale 2026 og bliver introduceret til diskursanalysen i samfundsfag.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
PP-oplæg om nytårstaler og diskurser	09-01-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Har Danmark en robust økonomi? Eleverne arbejder med de samfundsøkonomiske mål - økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed, lav inflation, overskud på betalingsbalancen, rimelig fordeling af goderne, balance på offentlige finanser og lav statsgæld - og det økonomiske kredsløb. De forskellige økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitikken) analyseres og der tages afsæt i den ekspansive finanspolitik den danske regering har anvendt i de seneste år for at kickstarte økonomien - både under coronakrisen og Ukrainekrigen og den deraf følgende energikrise. Hvorfor er det blevet dyrere at være dansker? Hvad gør regeringen for at holde dansk økonomi i gang? Hvordan har DK klaret sig i forhold til andre lande? Desuden arbejdes der med den den danske model og flexicurity-modellen (strukturpolitikken). Eleverne tager afsæt i debatten om pensionsalderen og fokusset på den fremtidige mangel på arbejdskraft i Danmark. Vi taler også om de udfordringer og det pres den danske arbejdsmarkedspolitik (velfærdsturisme) har i forhold til EU - herunder dagpengesatser, offentlige ydelser.
Indhold	Kernestof: Flex inden modulet: Vi starter på et nyt forløb om dansk økonomi. Skriv selv mindst fem linjer i elevfeedbacken om, hvordan økonomien påvirker dig i din dagligdag. Og noter også din viden om dansk økonomi lige nu. Er den robust? Hvor er vi især udfor Samf på B 2.udg; sider: 220-223, 227-235, 239-248 Flex inden modulet: Læs s. 220-223 midten og tegn selv det økonomiske kredsløb på et stykke papir derhjemme. Du skal kunne forklare det økonomiske kredsløb (de fem sektorer) til dine klassekammerater. Hvordan bevæger din SU eller løn sig rundt i kred Titel Flex inden modulet: Tag jeres bog med. Flex inden modulet: Læs s. 227-229 øverst om lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse (samfundsøkonomiske mål). Forklar de fire arbejdsløshedsformer. Hvilken én synes du selv, du vil være mest ramt af. Læg dine svar ind i elevfeedbacken inden kl. 9.00. DI's 2035-plan - Danmark i en bedre fremtid - DI Flex inden modulet: Læs s. 229-232 nederst om balance på de offentlige finanser, lige fordeling af indkomsterne og stabil inflation (samfundsøkonomiske mål). II Hvad er økonomi og samfundsøkonomiske mål - NY.ppt description Flex inden modulet: Læs s. 232-235 (samfundsøkonomiske mål). Flex inden modulet: Læs s. 236-239 øverst om finanspolitik. Og svar på følgende spørgsmål i elevfeedbacken og læg dine svar ind inden kl. 9.00: Flex inden modulet: Læs s. 239-242 om pengepolitik og svar på følgende spørgsmål. Læg dine svar ind i elevfeedbacken inden kl. 9. Flex inden modulet: Læs s. 242-248 (lang flex-læsning, men vi har to moduler i dag) om arbejdsmarkedspolitik og svar på spørgsmålene. Læg dine svar ind i elevfeedbacken inden kl. 9.00:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Folketingsvalget 2026 Eleverne skriver SSO-opgaver i denne periode.
Indhold	Kernestof: Flex inden modulet: Husk jeres bog. I skal finde den mest interessante/overraskende nyhed i forbindelse med valget i tirsdags. Skriv mindst fem linjer om dit valg og hvorfor, du synes det er overraskende. Læg dit skriv ind i elevfeedbacken inden kl. Hvem er valgt? Se valgte kandidater og personlige stemmer \| DR
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9

Social ulighed og det multikulturelle samfund

I forløbet arbejdes med social arv og mønsterbryder. Hvorfor er det svært at bryde den sociale arv. Har vi ulighed i det danske samfund?
Pierre Bourdieu og Axel Honneths teorier inddrages.
Integrationsteorier og integrationsbarometeret. Hvordan går det med integrationen i det danske samfund? Hvilke udfordringer har man som ung med minoritetsbaggrund?

Hjemmesider:
https://klassesamfund.dk/
https://integrationsbarometer.dk/

Udsendelser:
RacismeEksperimentet, TV-2 Echo 2023

Podcast - Zetland:
"Det giver ikke mening at tale om mønsterbrydere i dag", 14. 2. 2019
https://www.zetland.dk/historie/sOLVdrlE-aeW04Gvq-72bf5

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Synopsis 2 - økonomi	15-04-2026
Mini-synopsis - Social ulighed	05-05-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Mini-forløb om EU

I forlængelse af temaet om social ulighed ser vi på uligheden i sundhed i EU-landene. Eleverne får en kort intro til EU og EUs institutioner.
Er der forskel på ulighed og levetid i EU?
Hvilke faktorer påvirker uligheden på tværs af landene?

Rapport: Social inequalities in the health in the EU - september 2025

ELEVERNE HAR I HELE SKOLEÅRET HAFT TEMATISKE ONE NOTE-MAPPER, HVOR AL DERES MATERIALER, OPGAVER, LINKS, ARTIKLER ETC. ER TILGÆNGELIGT!

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Mini-synopsis - Social ulighed	05-05-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb