Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Z - ASR testskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Vayisnabi Nannberg
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familien - grundforløb
Titel 2 Nyhedsjournalistik
Titel 3 Debat og argumentation
Titel 4 Livet i velfærdsstaten
Titel 5 Velfærdsstaten, vol. 2
Titel 6 Ungdom i dokumentarer
Titel 7 Sange fra romantikken
Titel 8 Den dystre romantik
Titel 9 Argumenter for sundhed
Titel 10 Køn og det moderne gennembrud
Titel 11 Realismer i 1900-tallet
Titel 12 Reality
Titel 13 Terminsprøve i dansk
Titel 14 Modernismer i 1900-tallet
Titel 15 Ny dansk litteratur
Titel 16 Børnelitteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familien - grundforløb

Familien - grundforløb

Motivation og formål
Grundforløbet i dansk er tilrettelagt med udgangspunkt i genreteori. Formålet er, at eleverne gennem forløbet lærer at skelne mellem fagets overordnede fiktionsgenrer og de grundlæggende begreber, der knyttes til disse. Eleverne medbringer forskellige faglige forudsætninger fra folkeskolen, men gennem grundforløbet oparbejdes en fælles viden, som skal udgøre fundamentet for det videre arbejde på de blivende danskhold i studieretningsforløbet.

Indhold
Der veksles i forløbet mellem teori og praksis, således eleverne lærer at beherske begreberne i mødet med autentiske tekster, filmklip og billeder.  Det samlede materiale kredser om forløbets gennemgående tema, Familien. Temaet tager udgangspunkt i den enkelte elevs personlige erfaringer og viden, som herefter udfordres og afprøves i gennem arbejdet med de forskellige skønlitterære genrer, som introduceres i forløbet.

Materialer
“Jesper og prinsessen”, folkeeventyr, fundet i: Langdahl, Berit Riis m.fl (2011): “Krydsfelt - antologi”, s. 35-36
Langdahl, Berit Riis m.fl. (2011): “Krydsfelt”, s. 88 (om novellegenren)
Aidt, Naja Marie (2006): “Torben og Maria”, fra novellesamlingen “Bavian”
Ditlevsen, Tove (1943): “Barndommens gade”, fra digtsamlingen “Lille Verden”
Munch-Petersen, Gustaf (1932): “til mine forældre”, fra digtsamlingen
Mose, Susan og Ole Ravn om sproglige billeder, sammenskrevet fra “Digtbogen”, 2003
Andersen, Hans Christian (1850): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html
Natasja (2007): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://www.letssingit.com/natasja-lyrics-i-danmark-er-jeg-f%C3%B8dt-rjlbdhj#ixzz4kcUHcz8S
Schultz Larsen, Ole (2015-2017): “Håndbog til dansk”, s. 84-86 (om dramaet som genre)
Holberg, Ludvig (1722): “Jeppe paa Bjerget”, 1.akt, scene 1-3
Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen (2013): “Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 184-185 (om romanen som genre)
Hesselholdt, Christina (1998): af “Hovedstolen”
Billedmateriale: “Bjørn Frøysaak og hans familie” (1699), Bærentzen: Familiestykke (1828), Henningsen: Sat ud (1892), Wilhelm Marstrand: Familien Waagepetersen (1836), P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra (1884-1888), Anonym: Familiebillede (fra starten af 1900-tallet), Smilehuller: Familiefoto, dr.dk: Familiefoto

Omfang: 40 side
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nyhedsjournalistik

I forløbet ”Nyhedsjournalistik” arbejder eleverne med grundlæggende begreber inden for det mediemæssige område og nyhedsjournalistik. Forløbet udspringer af klassens tur på Enigma, hvor de prøvede at arbejde som en nyhedsredaktion, som løbende fik – mere eller mindre valide – informationer blev bragt om en revolution i et fiktivt land.

I dansk arbejder klassen med en aktuel TV-avis, hvor de ser på brug af kilder, forholdet mellem speak og dækbilleder samt nyhedsværtens rolle. Derefter arbejder klassen med grundlæggende nyhedsbegreber som: Nyhedstrekanten, nyhedsgenrer, avistyper, nyhedskriterier (herunder også de sociale nyhedskriterier), nyhedsartiklers komposition, rubrikker, herunder også clickbait-rubrikker, kilder og kildenet og det journalistiske sprog.

Som afslutning på forløbet udarbejdede eleverne selv en nyhedshistorie, nyhedsreportage eller interview, hvor de kunne vælge mellem tre temaer: Trivsel på Boag, at gå i 1g på Boag eller at være ung i forstaden.
Elevernes produkter havde titlerne: Unges drukkultur på gymnasier, Høj nervøsitet hos elever: Fra folkeskolen til 1g, Er nikotin et problem på danske gymnasier?, Debat på stort gymnasium: Mangel på pauser, Unge flytter ud af forstaderne og ind til København, Elever væltet omkuld, fra grundforløbsklassen til studieretningsklassen.

Materialer
- ”God stil” på min læring.dk: Afsnittet om nyhedsformidling, NY.1 – danskernes nyhedsmedier - avistyper, NY.2 Nyhedskriterierne – traditionelt og på sociale medier, NY.3 – nyhedsartiklers elementer og komposition, NY.4 – kilder og vinkling (afsnit om sprog udeladt)
- Poulsen, Henrik: NEWS, 2014, ”Kildenet” s. 78-79
- Schulz-Larsen: ”Håndbog til dansk”, ibog: Afsnittet – det journalistiske sprog og nyhedsjournalistikkens genrer
- Stor forskel på TV-værter før og nu: https://www.youtube.com/watch?v=uRU_QWNl2vY
- “Hendes søn er billedet på det, der er galt i en bestemt type skoler. De producerer menneskeskæbner, der kuldsejler”, Berlingske, 08.11.2023”.
- To forsider: ”Løkke til vinfest”, Ekstrabladet 10.09.15 og ”Løkke i klemme mellem Merkel og Thulesen Dahl”, Jyllands-Posten, 10.09.15
- 21-årig kvinde går som en stigende andel unge i solarie og er ”dybt afhængig”, tv2.dk d. 9. december 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Debat og argumentation

I forløbet "Debat og argumentation" arbejder vi med det sproglige perspektiv i dansk. Fokus er debatterende tekster, og hvilke virkemidler der kan anvendes, når man skal overbevise andre om ens budskab.

Det faglige mål, som er i fokus i forløbet, er at analysere og vurdere særligt debatterende faktatekster med brug af danskfaglige begreber. Desuden er der i forlængelse heraf en målsætning om, at eleverne selv får et øget bevidsthed om, hvordan de argumenterer, fx ved at bruge viden om argumenttyper.

Gennem forløbet arbejder vi med klassiske begreber inden for analyse af debatterende tekster: En kommunikationsmodel, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, usaglige argumenttyper samt sproglige virkemidler.

Som afslutning på forløbet skal eleverne lave en skriftlig opgave med fokus på analyse og vurdering af et debatindlæg.


- Materialer
- Ole Schultz Larsen (2019): "Håndbog til dansk", ibog, 4.12 (Jakobsons kommunikationsmodel), 4.9 (om appelformer), ibog
- “God stil”, tilgængelig på https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/61766, afsnittet DE.2: Toulmins argumentationsmodel og forskellige argumenttyper
- handout om sproglige virkemidler med fokus på stil, sproglige billeder, samt abstrakt-konkret
- Selvvalgte Facebook-opslag fra Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen samt medfølgende kommentarer
- Facebook-opslaget fra Alternativet med titlen “ “FORBYD SALG AF FYRVÆRKERI TIL PRIVATPERSONER”, (27.12.23)
- Uddrag af Sara og Monopolet, d. 7. januar 2023
- 20-årige Katinka: Der er noget ved pigebordet på natklubben, der giver dårlig smag i munden, Politiken d. 5. januar 2024, debatindlæg

Omfang: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Livet i velfærdsstaten

”Livet i velfærdsstaten” er et DHO-optaktsforløb, som er lavet i samarbejde med historie, og hvor eleverne ud fra forløbet skriver deres dansk-historie-opgave.

Spørgsmål, vi vil undersøge gennem forløbet, er:
- Hvordan var livet for især de fattige i starten af 1900-tallet før velfærdsstatens udvikling?
- Hvilken rolle spillede forfattere og kunstnere i velfærdsstaten i 1950’erne til 1970’erne?
- Hvordan skildredes livet i velfærdsstaten i 1950’erne til 1970’ernes litteratur i forhold til forbrugsgoder, kønsroller og boligforhold?
- Hvordan skildres livet i velfærdsstaten i nyere dansk litteratur?

Materialer
- Kompendium udleveret om "Livet i velfærdsstaten". Det tager udgangspunkt i Lasse Horne Kjældgaard og Anne-Marie Mai "Velfærd og litteratur", tilgængelig på litteraturportalen samt Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 167-169
- Skjoldborg, Johan: af "Gyldholm" (1902), afsnit XIII
- Rifbjerg, Klaus: ”Nygift” fra digtsamlingen ”Under vejr med mig selv”, 1956
- Andersen, Vita : ”Fredag”, ”Lørdag”, ”Søndag” fra digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, 1977
- Bodelsen, Anders : ”Lejligheden”, 1965
- Panduro, Leif : ”Uro i forstaderne”, 1962
- Bang Foss, Kristian : ”Døden kører Audi”, 2013 (værklæsning)

Læst i 2g som nyere tekster om velfærdsstatens steder og institutioner
- Hassan, Yahya:"PÆDAGOGISK DIKTATUR", "LANGDIGT" (uddrag) in "Yahya Hassan", 2013, s. 135-142
- Gråbøl, Fine: "Ungeenheden", 2021, s. 53-64
Korneliussen, Niviaq : Blomsterdalen (2020, uddrag), s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstaten, vol. 2

Se studieplanen for 1g-forløbet "Livet i velfærdsstaten". Jeg har lagt det hele samlet der.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ungdom i dokumentarer


I forløbet ”Ungdom i dokumentarer” arbejder eleverne med ungdom som tema ud fra et primært mediemæssigt perspektiv. Forløbet indledes med en definition af ungdom som begreb, hvor der inddrages psykologiske og samfundsfaglige begreber til at forklare ungdomsperioden.

På formniveau arbejder vi med dokumentaren som genre, hvor eleverne blandt andet arbejder med basale filmiske virkemidler. Desuden arbejder vi med dokumentarens genrer samt brug af fakta-koder, herunder autenticitetsmarkører, og fiktionskoder i dokumentarer.

Eleverne arbejder med ”Klub Kranium” som et værk, hvor eleverne analyserer værket med fokus på både form og indhold.

Som afslutning på forløbet laver eleverne en paneldebat, hvor de indtager forskellige roller i forhold til, hvad der er dokumentarens muligheder og begrænsninger er. Det kan fx være en forsker, en tidligere medvirkende i en dokumentar og en direktør i Netflix. I modulet arbejdede vi også med at bruge chatbots til at generere argumenter.

Omfang: 357 sider

Materialer
- Schultz Larsen, Ole (2015): ”Håndbog til dansk”, ibog, Forfatterne, Dansklærerforeningens Forlag/Systime A/S. Ibogen opdateres løbende, afsnit 5.2: ”Dokumentarer”, genopfriskning afsnit ”Filmtekniske virkemidler”
- ”Klub Kranium”, 2021, dr3, instruktør Frigge Fri, værklæsning
- ”Efterskolen”, 2021, afsnit 1, dr3, Thora Lorentzen
- Gruppearbejde om selvvalgt dokumentarserie, enten ”Sygt skarp”, dr. 2024 eller ”Pigerne på psyk”, tv2, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sange fra romantikken

I forløbet "Sange fra romantikken" arbejder vi med den grundige digtanalyse koblet til romantikken som romantisk strømning.

I forløbet har vi særlig fokus på nationalromantikken som litteraturhistorisk understrømning i romantikken, men vi arbejder også med universalromantikken og biedermeier. Som baggrund for hele perioden introduceres eleverne til: Idealisme, organismetanken, dualisme, panteisme, romantiske motiver, romantisk sprog og guldaldertanken.


Materialer
- Bødtcher-Hansen, Maja og Mischa Sloth Carlsen: "Med tiden", "Periodenoter om romantikken", s. 149-151 + viden om guldalderen og guldaldertanken hentet fra Fibiger: "Litteraturens Veje".
- Andersen, Hans Christian (1850): "Danmark, mit Fædreland"
- Grundtvig, N.F.S. (1820) : "Danmarks Trøst"
- Oehlenschlägers, Adam (1802): "Guldhornene" (uddrag tilpasset til at vise universalromantiske træk)
- Oehlenschläger, Adam (1819): “Der er et yndigt land”
- Andersen, H.C. (1829): "Hist, hvor vejen slår en bugt"
- Faber, Peter (1848): "Sikken voldsom trængsel og alarm"
- Ukendt forfatter: "Hr. Bøsmer i Elverhjem"
- Brødrene Grimm: "Nisserne" "https://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/nisserne (folkeeventyr)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den dystre romantik

I forløbet "Den dystre romantik" arbejder vi med primært med to understrømninger i romantikken, nemlig den poetiske realisme og romantismen. Vi ser på, hvordan tekster fra den sene romantik tematiserer splittelse, tragisk kærlighed og menneskets erotiske liv. Gennem forløbet har vi arbejdet med kunsteventyr, novelle og digte.

Materialer
- Andersen, H.C: "Nissen hos Spekhøkeren" (1852) (overgangstekst fra forløbet "Sange fra romantikken") og "Skyggen" (1847)
- Blicher, St. St.: "Sildig Opvaagnen", 1928 (værklæsning)
- Aarestrup, Emil: "Paa Sneen" og "Nordexpeditionen", 1838

- Dokumentet "Romantikken - periodenoter" - primært baseret på Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen "Med tiden” og Fibiger "Litteraturens Veje", men tilpasset vores forløb og tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Argumenter for sundhed

I forløbet "Argumenter for sundhed" har vi arbejdet med en sproglig analyse af tekster, der handler om sundhed. Vi har primært fokuseret på sundhed i forhold til alkohol og kropsidealer for mænd.

De, spørgsmål, som vi har undersøgt gennem forløbet, er:
- Hvem deltager i debatten om sundhed, og hvordan forsøger de at overbevise os om deres sag?
- Hvordan kan vi analysere forskellige typer af tekster (her forstået som det udvidede tekstbegreb), hvis afsendere argumenterer mere eller mindre direkte om sundhed inden for et emne?'

Eleverne har som afslutning på forløbet lavet et projektarbejde, hvor de selv har valgt et emne, de ville arbejde med. Emnerne var: Nikotinprodukter, vægttabsmedicin, alkohol, rygning og plastikkirurgi

Materialer
- Anna von Sperling: Det er samfundet, ikke de unge, der har et alkoholproblem, 14.11.2023, Information
- Nick Hækkerup: “Langt de fleste danskere er heldigvis ikke snæversynede, og de forbinder øl med gode øjeblikke i venskabeligt lag”, Politiken, 23.01.23
- “Pølsepresser du?”, kampagne fra Kræftens bekæmpelse, 2019
Instagram-reel fra Mikkel Knudsen, bragt 2025
- "Sygt skarp", 1. afsnit, dr.dk, 2024
- Instagrampost fra manmachine_dk, 18. juni 2024
- Schultz-Larsen: "Håndbog til dansk", ibog, 4.12: Kommunikationssituationen, 4.10: Argumentation,  4.9 (afsnittet om) Appelformer, 4.1, afsnittet om denotation og konnotation samt negativt ladede, positivt ladede eller neutrale ord
- I kan også finde argumentation og argumenttyper på: https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/61766/sektion/62679
- Handout om sproglige virkemidler, fokus: Stil, abstrakt-konkret og sproglige billeder
- Handout om humor, fra textur om humor og kampagner, (“TV!TV!TV! - humor”, Jette Sindberg Martinsen, ”TV- og radiosatire – sker der noget (nyt)? Og kan man undervise i det?”, “Humorkoder”, Dansknoter, juni 2012) og HUMOR OG IRONI (Fra Stærk sagprosa på tværs af tider og positioner, systime)
- Om kampagnen som genre: “Perspektiver i dansk” (Mads Rangvid og Mimi Sørensen, 2018), s. 166-167
- Viden fra andre forløb om at analysere dokumentarer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og det moderne gennembrud

I forløbet “Køn og det moderne gennembrud” er fokus på det moderne gennembrud som en litteraturhistorisk strømning i slutningen af 1800-tallet. I forløbet læser vi kanonforfattere og klassiske tekster fra det moderne gennembrud med fokus på, hvordan især kvindekønnet og deres livsmuligheder bliver fremstillet i litteraturen. Desuden skal I i et projektarbejde arbejde med tekster fra antologien “Damer der vil”, hvor vi ser på, hvordan nogle tekster og forfattere fra tiden er blevet klassikere, som alle læser, mens andre tekster og forfattere er blevet glemt. Her vil vi også arbejde med, hvordan litteraturhistorien også kan ses som en konstruktion.

Spørgsmål, der vil blive arbejdet med gennem forløbet?
Hvad er de centrale ideer i det moderne gennembrud, og hvad er kritisk realisme, impressionisme og naturalisme?
Hvordan tematiseres køn i tiden?
Hvilke forfattere er blevet fremhævet og kanoniseret i eftertiden, og hvilke forfattere blev glemt?

Materialer
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: Det moderne gennembrud #MeToo, 1. udgave, 1. oplag, 2019
om perioden: s. 15-17
Pontoppidan, Henrik "Ane-Mette" ,1887, s. 29-33
Bentzen, Mette og Hanne Thygesen (2011): “Minikanon”, Herman Bang: “Den sidste balkjole”, s. 51-41, novellen er oprindeligt fra 1887
Ibsen, Henrik: “Et dukkehjem”, 1879, værklæsning
Udvalgte tekster fra “Damer der vil”, brugt i forbindelse med et projektarbejde
Holberg, Ludvig (1731): “Erasmus Montanus”, akt 2. scene 1-3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Realismer i 1900-tallet

Formålet med forløbet realismer i 1900-tallet er at arbejde med at analysere og fortolke fiktive tekster, der er karakteriseret ved en realistisk skrivestil. Herudfra har vi nedslag i tre realismer i 1900-tallet: Socialrealisme, nyrealisme og bekendelseslitteratur. Fokus er at etablere kendetegn for den realistiske skrivestil, men samtidigt også se realisme som en historisk kategori, der løbende forandrer sig og har individuelle kendetegn i forskellige historiske perioder.

Spørgsmål, vi vil undersøge:
- Hvad kendetegner en realistisk skrivestil?
- Hvordan har den realistiske skrivestil udviklet sig gennem 1900-tallet med nedslag i socialrealisme, nyrealisme og bekendelseslitteratur?

Materialer

- ”Litteraturens Genveje”, ibog: Af Kollektivromanen og socialrealisme
- Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen (2014-2016): "Litteraturhistorien på langs og på tværs", s. 152-154 (om folkelig realisme og socialrealisme), 167-169 (nyrealisme fra forstæderne, Politisk realisme og bekendelseslitteratur)
- Johan Skjoldborg: af "Gyldholm", 1902 (repetition fra DHO-forløb) og “Husmandssangen”, 1915
- Bjerring-Hansen et al. (red.), (1998): ”Falkenstjerne – Dansk Litteratur – 2”. Uddrag af Nexø Andersen, Martin: Den store kamp”, s. 318-323
- Andersen, Martin Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)" 1900
- Hans Kirk: "Daglejerne (1936) (uddrag)
- Bodelsen, Anders: “Lejligheden” (1965) og “Pointen” (1967)
- I et gruppearbejde, hvor hver gruppe arbejdede med forskellige tekster, Jomfru Ane Band: Asfaltballet (1978) og Røde Mor: Betonhjertet (1975) og Vita Andersens “
- Selvlæst værk: Enten Anders Bodelsens “Rama Sama” eller Vita Andersens “Tryghedsnarkomaner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Terminsprøve i dansk

Her kan I finde de digitale medier og hjemmesider, som vi har arbejdet med i undervisningen, og som I må anvende til terminsprøven i dansk.

Materialer
- "Håndbog til dansk" - ibog, Tilgængelig på systime: https://hbdansk.systime.dk/
- ordbogen.com. Her skal I vælge sprog fra "dansk" til "dansk". Der kommer resultater fra retskrivningsordbogen, synonymordbogen og betydningsordbogen. Vælg desuden fanen "klassisk", så får I flere resultater.
- "God stil" tilgængelig på min-læring: https://app.minlaering.dk/bog/45

Husk at downloade relevante googlemapper. Se guide her: https://docs.google.com/document/d/1PVXTNmVnA8d6TsR0wTul47ZVwFKjF3bshWypNY1jMC8/edit?tab=t.0
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Ny dansk litteratur

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Børnelitteratur

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer