Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Z - ASR testskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Iben Gejl Schjøtt
Hold 2023 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb dansk
Titel 2 Portræt/Biografi - værk 1
Titel 3 Retorik I - pragmatik og argumentation
Titel 4 0700-1500 - Middelalder - værk 2
Titel 5 DHO - 1870-1914 Det moderne Gjennembrud
Titel 6 TV-avisen
Titel 7 Fortælleren - selvvalgt roman, værk 3
Titel 8 Retorik II - Stilistisk analyse (SA), 1. del
Titel 9 Renæssance og barok
Titel 10 Medieforløb - billeder, reklame og kortfilm
Titel 11 1720-1800 - Oplysningstid og førromantik
Titel 12 1800-1870 - romantikken
Titel 13 Links til eksamen
Titel 14 Retorik III - Et dukkehjem, værk 4
Titel 15 1914-1940 - Mellemkrigstid, Realisme og modernisme
Titel 16 Retorik IV - Troper og figurer - værk 5
Titel 17 Efterkrigstid 1945-1968
Titel 18 Dokumentarfilm - medieværk
Titel 19 1968-1980 - Antiautoritet, bekendelser, nyrealisme
Titel 20 1980-2026 - Postmodernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb dansk

Grundforløbet i dansk har bestået af en række tekster, som alle elever på STX - Borupgaard har beskæftiget sig med.

Overordnet er forløbet bundet sammen af temaet familie.
Her har været en genremæssig spredning, således at forløbet delvist har været et genreforløb, men også en let introduktion til flere af danskfagets analysemetoder.

Primærtekster:
Citatmosaik: Familien på tværs af genrer (1 side)
Folkeeventyr: Jesper og prinsessen (2 sider)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria (10 sider)
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1 side)
Gustaf Munch-Petersen: Til mine forældre (1 side)
H. C. Andersen: I Danmark er jeg født (1 side)
Natasja: I Danmark er jeg født (2 sider)
Ludvig Holberg: Jeppe paa Bjerget (akt 1, scene 1-3) (4 sider)
Christina Hesselholdt: Hovedstolen (Uddrag) (7 sider)

Billeder:
Ukendt: Bjørn Frøjsaak og hans familie (1699)
Emil Ditlev Bærentzen: Familiestykke (1827)
Erik Henningsen: Sat ud (1892)
Lorentzen fotografi: familiefoto (moderne tid)

Sekundærtekster:
Quist, M.fl: Novellen og tilværelsens afgørende øjeblikke (1 side)
Ravn og Mose: Billedsprog (1 side)
Ole Shultz Larsen: Drama (3 sider)
Kjær-Hansen, m.fl.: Roman (2 sider)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Familieopgaven 06-11-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Portræt/Biografi - værk 1

Forløbet inderholder en række skriveøvelser, hvor eleverne på skift skriver små portrætter af hinanden. Mundtligt indgår interviewformen i gentagne interview.

- Som et introforløb, hvor eleverne lige har mødt hinanden i deres nye studieretningsklasse, har forløbet haft en social dimension, idet det er tanken, at de lærer hinanden at kende.
- Det har været et mål, at eleverne fik kendskab til forskellige intentioner med en portrættekst. De har derfor skrevet formidlende, underholdende, og overbevisende (selvpromoverende) portrættekster, og vi har i den forbindelse diskuteret en opdeling af portrætters indhold med udgangspunkt i privat-, og offentligt indhold. De har således skrevet et almindeligt formidlende portræt, lavet en jobansøgning til drømmejobbet, en datingprofil, og sidst et portræt med brug af elementer fra New Journalism.
- Forløbet har endvidere fokus på sproglige kompetencer, og derfor er AP-forløbet videreført, idet der har været fokus på brug af nutid, datid, og fremtid, brugen af adjektiver og adverbier, samt fokus på ordforråd og sproglig stil.
- Der har været fokus på processen i at skrive en (portræt-)tekst, dvs. forberede spørgsmål til interview, gennemføre interview, skrive et udkast til en tekst, give/modtage respons, og genskrive på baggrund af respons, dvs. portrætterne udfyldes med tillægsord og andre former for sproglige udvidelser/ændringer. Formålet med responsen på teksterne er, at eleverne får en begyndende forståelse af at være kritiske og kreative i deres tekstarbejde.

Værk 1
Med baggrund i gennemgået teori og arbejde med portrættekster skrives en afsluttende opgave om 1. værklæsning - Biografi, selvvalgt værk. (Liste over elever/biografier indgår i undervisningsbeskrivelsen nedenfor)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portræt m. brug af New Journalism 11-01-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik I - pragmatik og argumentation

I dette første retorikforløb er eleverne blevet introduceret til især to grundlæggende teoretiske indgangsvinkler til analyse af det sagte - Toulmins argumentationsmodel og de tre appelformer.Endvidere har vi arbejdet med argumenttyper og Ciceros pentagram.

Målet har været at gøre eleverne bevidste om grundlæggende mekanismer i argumentation - sætte eleverne i stand til at analysere argumentation gennem brug af et teoretisk fundament, og endvidere at sætte eleverne i stand til selv at anvende teorien i diskussion.

Vi har arbejdet med mindre eksempler, lidt større tekster, og endelig en analyse af en længere tekst. Vi har endvidere diskuteret emner i klassen med anvendelse af teorierne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 0700-1500 - Middelalder - værk 2

Dette forløb er tilknyttet det litterære stofområde, der som sit genstandsfelt har  et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster.
I forløbet indgår fokus på:
– tekster fra tiden før 1500, herunder saga og folkevise.
- indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- som en del af kendskabet til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- Endvidere indsigt i litteraturteori og litterær metode.

Værk 2
I tilknytning til forløbet indgår værket Ravnkel Frøjgodes saga.
Læsningen af sagaen er tilknyttet værklæsning, dvs. et af de mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa. Dette værk hører det under: værk før 1800.
Eleverne dokumenterer skriftligt deres arbejde.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ravnkel Frøjgodes Saga 1 19-02-2024
Ravkel Frøjgodes saga 2 22-02-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO - 1870-1914 Det moderne Gjennembrud

I forløbet er indgået en række litterære tekster, som har haft til formål at give en skitse til hovedtræk for Det moderne Gjennembrud, og Det folkelige gennembrud.
De litterære tekster har været inddelt i temaer som hver havde en problemformulering tilknyttet.

1) Fagbevægelsen
2) Kvindens rolle
3) Livet i byen
4) Livet på landet

Eleverne var inddelt i par, og hver gruppe har beskæftiget sig særligt med ét af ovenstående emner.
- i tilknytning til forløbet er eleverne endvidere blevet introduceret til forskellige typer af periodens skrivestile og -ismer, herunder realisme, naturalisme og impressionisme.
- undervejs har skrivning af en tværfaglig opgave været i fokus, særligt fokus på opgavens opbygning, indeksering, notehenvisning, litteraturliste, og de forskellige skrivegenrer, der indgår, herunder redegørende, analyserende og diskuterende genrer.
- endelig skal det bemærkes at valget af tekster selvfølgelig har haft at gøre med at have sammenhæng til gennemgåede emner i historie, hvilket handlede om industrialiseringen og bevægelsen af fra land til by.
I forlængelse heraf lærte eleverne om socialhistorisk analysemetode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 TV-avisen

Forløbet om TV-avisen har haft fokus på fakta og fiktionskoder, et tv-avis-indslags opbygning, en hel tv-avis' opbygning og endelig fortællerhierakiet i en tv-avis.
Derudover har vi beskæftiget os med tv-avisens 12 historier (Klaus Kjøller) og nyhedskriterier.
- Og endelig har vi haft inddraget viden fra vores retorikforløb, dvs. vores viden om argumentation og appelformer.

Forløbets tv-avisindsslag har dannet rammen omforløbet, idet eleverne har lavet fremlæggelser i grupper om hvert indslag på baggund af teorimaterialet.
Derudover har vi lavet et særligt tilrettelagt "teaterstykke", hvor nogle elever var aktører i et tv-avisindslag (hver især med sin definerede rolle, som de andre spillende ikke kendte til). De øvrige elever skulle ud fra det "spillede", lave en analyse af tv-avisen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fortælleren - selvvalgt roman, værk 3

Værk 3

Dette har været en ganske kort forløb, som havde tilknytning til en selvvalgt roman og fokus på de begreber og analysemuligheder, der hører til fortælleren, herunder fremstilling, fortællerstil, synsvinkel, synlighed, tid, vurdering, vidensniveau og troværdighed.

I forløbet er indgået teksteksempler fra:

Henrik Pontoppidan, ”Lykke-Per”, 1898-1904
Bret Easton Ellis, “American Psycho”, 1991
H.C. Andersen, “Fyrtøjet”, 1835
Naja Marie Aidt, “Som englene flyver”, 1993, fra novellesamlingen Vandmærket.
Herman Bang: En fortælling om Lykken, 1899, fra novellesamlingen Liv og død.
Erling Jepsen: Kunsten at græde I kor, 2002
Daniel Defoe: Robinson Crusoe, 1719
Kirsten Thorup: Himmel og Helvede, 1982
Christian Kampmann: Johns ekstraarbejde, 1962.
Peer Hultberg: Requiem, 2, 1985.
Kirsten Thorup: Ingenmandsland. 2003
Leif Panduro: Uro i forstæderne. 1962.
Kamma Laurents: Spørge Jørgen, 1944
Martha Christensen: Glansbilleder, 1982.
H.C. Andersen: Flipperne, 1848
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren 1906
Lone Aburas: Den svære toer, 2011
Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 1 - fortælleren 16-09-2024
Dansk stil 3 - Fiktive fremstillinger af familien 02-12-2024
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Retorik II - Stilistisk analyse (SA), 1. del

Forløbet har handlet om SA, stilistisk analyse, som siden skal gøres til genstand for øvelse og anvendelse i snart sagt alle danskfagets dele.
Fokus i denne omgang har især været på de første 3 kapitler i Jan Sørensens lærebog om stilistisk analyse med fokus på skrift og lyd.

I forløbet har indgået mindre passager af øvelsestekster, men hele tiden med det sigte at lære begreber og deres anvendelse at kende.
Afsnittet "Skrift og lyd har behandlet skrifttyper og skriftstørrelser, bogsidens komposition, dvs. marginer og afsnit, konkretisme, tekst og billede, tegnsætning, rim og rytme og analyse heraf.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 2 - Naturens kraft i lyrik 24-10-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Renæssance og barok

Forløbet har været et kort forløb om litteraturen i perioden fra 1500-1720, særligt har vi haft fokus på begreberne renæssance og barok.
Mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Vi har i forløbet arbejdet med en række udenlandske såvel danske tekster fra perioden (og lidt udenfor, Boccaccio). Der har således været eksempler på fremkomsten af novellen og romanen, og fremkomsten af satire og ironi som litterære virkemidler. Og netop i dette forløb har vi berørt eksempler på verdenslitteratur i oversættelse.
Vi fortsatte arbejdet med begreber om fortælleren, men vi har tillige arbejdet med sproglig stil, herunder billedsprog (symbol, metafor, sammenligning, metonymi, allegori) særligt i arbejdet med teksterne fra barokken.

Endvidere har vi kort beskæftiget os med strukturalisme som analysemetode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Medieforløb - billeder, reklame og kortfilm

- Forløbet inkluderer læring af, og arbejde med billedanalytiske begreber og greb i kompositionen af billeder, herunder forskellige former, typer af beskæring, brug af farver, virkemidler til at skabe dybde, mm.
- Forløbet udvikler sig til at beskæftige sig med reklamebilleder (som eleverne selv udvælger), hvor også tekst kan indgå som en del af kommunikationen, dvs. at retorisk analyse indgår som en del af den samlede analyse.
- Herefter er forløbet yderligere udvidet med reklamer i levende billeder, og derfor er eleverne introduceret til filmmediets begreber og virkemidler med henblik på analyse af reklame i levende billeder.
- Forløbets formål har været, at gøre eleverne bevidste om reklamers indvirkning og virkemidler.
- Desuden har hele forløbet haft det sigte at nå henimod  en solid værktøjskasse til analyse af kortfilm
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 4 - analyserende 03-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 1720-1800 - Oplysningstid og førromantik

Forløbet udgør en del af den litteraturhistoriske periodelæsning (oplysningstid/klassicisme, rokokko og førromantik), og i relation hertil har vi beskæftiget os med forskellige genrer, herunder især komedie og satire.

Vi har i forløbet foruden det litteraturhistoriske element beskæftiget os med:
- menneskerettighedernes historie og ytringsfrihed.
- Dramaets grundbegreber, herunder en række af de begreber, der hører til dramaets tekst. Endvidere elementer og begreber, der hører til teateret, fx brug af lyd/musik, mimik, diktion, mm.
-  sproglige/stlistiske elementer i satire og sarkasme,og endelig retoriske virkemedler i digte.
- to typer metode til læsning af litterære værker, nemlig socialhistorisk metode og strukturalisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 1800-1870 - romantikken

Forløbet udgør en del af den litteraturhistoriske periodelæsning (universalriomantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme), og i relation hertil har vi beskæftiget os med forskellige genrer, herunder især lyrik og eventyr.

Vi har i forløbet foruden det litteraturhistoriske element beskæftiget os med:
- idéen om geniet op gennem 1800-tallet, samt fokus på periodens kanonforfattere.
- Eventyret, herunder en række af de begreber, der hører til eventyrtekster.
-  sproglige/stilistiske elementer i lyrik og eventyr, herunder brug af billedsprog og typer af eventyr.
- to typer metode til læsning af litterære værker, nemlig socialhistorisk metode og biografisk læsning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 5 - valgfri analyserende 24-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Links til eksamen

Husk at alle links skal ligge på din bogmærkelinje. Du må IKKE bruge et søgefelt (fx Google) til at finde ting på nettet. Du har kun adgang til nedenstående link, hvis de sidder på din bogmærkelinje.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Retorik III - Et dukkehjem, værk 4

Forløbet beskæftigede sig med pragmatik og sproghandlinger, nærmere bestemt Erwin Goffmans teori om Face, H.P. Grice 4 maksimer for vellykket samtale, og endelig speech-acts (J.L. Austin) med udgangspunkt i John Searles definitioner. Disse tre teorier egner sig til analyse af replikker.
Som "opvarming" til det egentllge studie har vi set på en stribe klip fra animationsfilmen "Terkel i knibe" af Anders "Anden" Matthesen.

Værk 4
Vi har som hovedtekst brugt Henrik Ibsens drama "Et dukkehjem" som studieobjekt eftersom et drama - særligt et af denne karakter - rummer næsten udelukkende sproghandlinger.

I forløbet har vi for hvert modul tredelt arbejdet,
1) Analyseret hver enkelt karakters speech-acts for sig.
2) Dernæst analyseret to interagerende karakterers handlinger i samspil.
3) Analyseret og fortolket et helt akts indhold.

Dette arbejde er i hvert modul afrapporteret skriftligt i stadigt større grupper for at ende i en klassediskussion.

Målet med dette forløb har været at sætte eleverne i stand til at analysere og fortolke et dramas sproghandlinger og karakterernes interaktion med udgangspunkt i et teoretisk grundlag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 1914-1940 - Mellemkrigstid, Realisme og modernisme

Forløbet har indeholdt en række nedslag i første halvdel af det 20 århundredes litteratur, med særlig fokus på at forbinde litteraturen med litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden.
Foruden øvelse af en stribe af sproglige-, formmæssige- og tematiske analysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme og modernisme.

Forløbets mål:
- eleverne at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til tekster fra 1900-tallet herunder realistiske og modernistiske tekster.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Retorik IV - Troper og figurer - værk 5

Forløbet har handlet om SA, stilistisk analyse, som siden skal gøres til genstand for øvelse og anvendelse i snart sagt alle danskfagets dele.
Fokus i denne omgang har især været på et kapitel i Jan Sørensens lærebog om stilistisk analyse, nemlig kap. 6, Retoriske former: troper og figurer.
I forløbet har indgået mindre passager af øvelsestekster, men hele tiden med det sigte at lære begreber og deres anvendelse at kende.

Afsnittet "Retoriske former: troper og figurer" har behandlet begreber som metafor, sammenligning, besjæling/personifikation, synæstesi, metonymi, hyperbel, litote og eufemisme, ironi, symbol og allegori. Desuden gentagelsesfigurer som anafor, epifor, symploke og epanastrofe og modsætningsfigurerne antitese, oxymoron og zeugma.

værk 5
Sidste værk læses i denne forbindelse, idet det er en digtsamling.
Vi har læst Søren Ulrik Thomsens digtsamling "Det værste og det bedste" (2002)
Digtene er fremlagt mundtligt i klassen 1-2 elever ad gangen med vægt på oplæsning, analyse af rim og rytme og brug af retoriske troper og figurer.
Efterfølgende er der samlet op på digtsamlingens helhed i en (diskursiv-) tematisk analyse, hvor vi har kigget på, hvilke emner den samlede digtsamling kredsede om, og hvordan digterjeget forholder sig til emnerne på tværs af digtene.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Efterkrigstid 1945-1968

Forløbet har indeholdt en række nedslag i periodenslitteratur litteratur, med særlig fokus på at forbinde litteraturen de litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden.
Foruden øvelse af tekstanalysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme/modernisme og eksistentialisme.

Forløbets mål:
- eleverne at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til tekster fra 1900-tallet herunder realistiske og modernistiske tekster.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Dokumentarfilm - medieværk

Forløbet åbnede med en bred introduktion til dokumentarfilm.
- Først en kort introduktion til forskellige genrer/typer af dokumentarfilm, herunder tv-dokumentar vs. dokumentarfilm, men også flere andre typer.
- Dernæst lidt om, hvordan en dokumentar bliver til.
- Herefter gennemgik vi værktøjer til analyse af dokumentar, herunder genreanalyse, opbygning og dramaturgi, filmiske virkemidler, indholdsanalyse, sammenfatning og perspektivering.
- Sidst læste og diskuterede vi en pdf, der omhandlede spørgsmål om etik og manipulation.

Værk 5
Med baggrund i materialet foretog klassen i grupper en gennemarbejdet analyse af dokumentarfilmen: Kandis for livet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 1968-1980 - Antiautoritet, bekendelser, nyrealisme

Forløbet har haft fokus på den litterære udvikling i overgangen fra 68'-oprøret og vejen hen til postmodernismen.
- Forløbet har haft fokus på at forbinde litteraturen med litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden. Her har forløbet kort berørt systemdigtning, men derudover beskæftiget sig med tekster om oprørs- og frisættelsestanker, herunder kvinde- og bekendelseslitteratur. Forløbet har endvidere berørt tv-drama og nyrealisme.   
- Foruden øvelse af en stribe af sproglige-, formmæssige- og tematiske analysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme og modernisme.

Forløbets mål:
- at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til tekster fra 1900-tallet herunder realistiske og modernistiske tekster.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 5 (reflekterende) 27-02-2026
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 1980-2026 - Postmodernisme

Forløbet har haft fokus på den litterære udvikling i postmodernismen, dvs. fra 1980-2025.
- Forløbet har haft fokus på at forbinde litteraturen med litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden.  
- Foruden øvelse af en stribe af sproglige-, formmæssige- og tematiske analysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme og modernisme, foruden nu også genrehybrider.

Forløbets mål:
- at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til postmoderne tekster fra 1980-2025.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 6 (valgfri) 15-04-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer