Holdet 3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Z - ASR testskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Katrine Fyhn
Hold 2023 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Industrialisering i Europa og Danmark
Titel 2 DHO-forløb Vikingetid og middelalder
Titel 3 Imperialisme og afkolonisering
Titel 4 Nazisme og holocaust
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Den amerikanske drøm?
Titel 7 National identitet - fra vikingetid til velfærd
Titel 8 08 Magt og mennesker
Titel 9 Repetion og overblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Industrialisering i Europa og Danmark

Industrialisering - i Europa og Danmark

Forløbet har fokuseret på baggrunden for industrialiseringen i Europa (med særlig fokus på Storbritannien) og dennes betydning for byernes udvikling, levevilkår for folk i byerne samt for nye ideologier og tankegods (økonomisk liberalisme, marxisme og socialisme).

Vi har arbejdet med industrialiseringens Danmark, vilkårene for de byarbejderne, kvinde og børnearbejde, 1800-tallets fagforeningskampe (Slaget på Fælleden, Stor-lockouten og Septemberforliget 1899 samt "den danske model").

Kilder:
Bergsøe, "Et liberalistisk programskrift" (1840)
Tocqueville, "Birmingham og Manchester" (1835)
Louis Pio, Maalet er fuldt (1872)
Christian Christensens om fattigdom i 1887, hentet på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887,

Kernestof:
Grubb m.fl. (2005) "Overblik - verdenshistorie i korte træk", Gyldendal uddannelse, s. 124-132
Kühle (1989) "Danmark - historie - samfund". Gyldendalske Boghandel, 1994. 2. udgave, s. 106-109, og 116-127

Film:
Historien om Danmark, episode 8. "Grundloven, folket og magten"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb Vikingetid og middelalder

I forløbet arbejder vi med vikingetiden med fokus på, hvad der karakteriserer den periode i dansk historie og hvorfor man har valgt at benævne den vikingetid, fremfor at holde fast i betegnelsen middealderen, som anvendes om perioden i europæisk historieskrivning.

Forløbet fokuserer på, hvor vi har vores viden om vikingerne fra, da det skriftlige kildemateriale er sparsomt og vi har læst om arkæologiens bidrag, dendrokronologi, sagaerne som kilder mm. Derudover har vi læst om vikingernes skibe, tro og mentalitet, samfundsstrukturer, betydningen af slægt/familie, lov og orden, magt og mænd/kvinders rolle. Vi har læst og set dokumentar om indførelsen af kristendommen i Danmark med fokus på baggrunden for denne og hvordan fortællingen formidles i f.eks. Widukinds sakserkrønike.

Vi har desuden læst om middelalderens samfundsgrupper; bønder/fæstere, gejstlige, samt adelen og deres rolle - herunder vasalsystemet samt udviklingen af ridderidealerne f.eks. høviskhed og dette ideals påvirkning på litteraturen i form af romancer og forestillingen om "høvisk kærlighed".

Kernestof:
Kühle (2009), "Danmarks historie - i et globalt perspektiv". Gyldendal.
s. 33-38 og 43-47
Jepsen Steg og Hebøll Holm (2022), "På sporet af middelalderen". Praxis., kapitel 1, 2, 3,4 og 7

Nationalmuseet, www.natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/, besøgt d. 10/2-2024
artikler om:
"Samfundsorden i vikingetiden"
"Kvinder"

Kilder:
- Alcuin om angrebet på Lindisfarne, www.frydenlund.dk, 29.5.2017
- En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950, hentet på; https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby
- "Froissart om Heltemod" (fra Stemann Knudsen og Danielsen (2011), "Middelalderen". Systime 2011.
- "Harald Blåtand og Poppo", uddrag af Widukinds Sakserkrønike, hentet på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo, d. 1/5-2024

Dokumentar:
DR2, "1000 års tro", episode 1 "Danernes store religionsskifte"
DR P1, "Kampen om historien", episode: "Farvel til vikingetiden". Min. 00-00.30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Imperialisme og afkolonisering

I dette forløb har vi arbejdet med baggrunden samt forudsætningerne for den europæiske imperialisme, samt europæernes syn på og argumenter for imperialismen. Derefter har vi læst om afkoloniseringen, og hvad der var drivkræfterne bag denne proces - både i Europa samt i kolonierne.

Endelig har vi set Femi Nylander's dokumentar "Niger's Heart of Darkness" og talt om hvordan dokumentaren formidler historien om den europæiske imperialisme og vi har læst kilder, der forholder sig forskelligt til imperialismens betydning for den historiske udvikling i den 3. verden.

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan (2006-10). Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime A/S. 2010. s.183-200, 212-214.
Grubb og Hemmersam m.fl (2016): Fokus - kernestof i historie 2, fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal A/S. København. s. 197-204, 206-211

Kilder:
Kipling, Den hvide mands byrde, 1888
The Daily Herald, "Om Amritsarmassakren", 1920
Jules Ferry, "Forsvar for den franske imperialisme", 1879
Bo Lütken: For lidt imperialisme? (Gyldendals Afrikabog, Kilde 31)
Global Aktion (2022), "De koloniale rødder til det globale handelssystem”


Dokumentar/film:
Femi Nylander (2021), "BBC Arena; Niger's Heart of Darkness"(Lokaliseret på CFU), afsnit 1 og 2
"Uganda Rising", klip om "The Scramble for Africa", fundet på www.youtube.com.

Omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nazisme og holocaust

I dette forløb om Nazisme og Holocaust startede vi bagfra med at se forestillingen "Arendt - at se i mørke" om filosoffen Hannah Arendt's liv, hendes syn på totalitarisme og hvordan hun fortolkede skyldspørgsmålet i forhold til holocaust. Vi læste om gerningsmandsforskning og forskellige positioner i denne, før vi bevægede os tilbage til Tysklands historie.

Her læste vi blandt andet om Tysklands samling, afslutningen på 1. verdenskrig, Versaillestraktatens betydning for Tysklands økonomi, Weimarrepublikken og det nye demokrati, samt den polarisering og splittelse som blandt andet mellemkrigstidens hyperinflation og den økonomiske verdenskrise efter krakket i Wall Street medførte i den tyske befolkning, og hvordan dette var medvirkede til Hitlers magtovertagelse.

Vi har dykket dybere ned i den nazistiske ideologi, hvordan nazisterne brugte propaganda og hvilke midler, man brugte til at få ungdommen til at støtte op om nazismen og hvad totalitarismen tilbyder mennesket i forhold til fællesskaber.

Grundbogstekster:
Peter Frederiksen (2001), Det tredje Rige, kap 3, 4, 5, 7, 9

Kilder:
NSDAPs partiprogram (1920)
Rigsborgerloven, (1935), (fra Frederiksen, 2001)
"Hvad skal jøden med et klaver" (fra Frederiksen, 2001)

Film og teater:
Rhea Leman (2023)"Arendt - at se i mørke", Aveny-T.
Dennis Gansel (2005) "Napola - Hitlers Elite"

Foredrag:
Ditte Marie Munch Jurisic (KUA), Oplæg om ”Folkedrabets gerningsmænd” , fra www.folkedrab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Forløbet har knyttet sig til vores studietur til Berlin, og formålet med forløbet har været at forstå baggrunden for den kolde krig og hvilke mål hhv. Sovjet og USA havde efter afslutningen af 2. verdenskrig herunder genopbygning af Europa, inddæmningspolitik, Marshallplanen/Trumandoktrinen,  alliancesystemerne (NATO og Warszawapagten), Berlins status i konflikten, livet i Østblokken, planøkonomien og dens svagheder, opstande i Østblokken (DDR 1953, Ungarnopstanden 1956, Foråret i Prag 1968) Brezjnev-doktrinen ("doktrinen om den begrænsede suverænitet") samt årsager til murens fald.

Kernestof:
“Globalisering på amerikanske præmisser”
Strand (2024), På sporet af den kolde krig. Praxis. kapitel 1, 2, 3, 4 og 5

Dokumentar/Film:
BBC, Ted Turner (1998) The Cold War, episode 2 "The Iron Curtain". Fundet på: https://www.youtube.com/watch?v=12uYM_SWxRE. Besøgt 15/2-2024
Lars Kraume (2018), "To minutters stilhed" (spillefilm)

Kilder:
Trumandoktrinen (1947), uddrag fra Bryld & Haue: Kilder til den nye verden. Systime 1997, tekst nr. 80
Leonid Brezjnev, uddrag af Brezjnev-doktrinen, fra "Verden efter 1914", s. 282

En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra; Geschichtliche Weltkunde bd. 3, Diesterweg 1976 s. 210-212 (fundet på https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger)

En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren, fra Geschichte - Lehrbuch fur 10. klasse. Volk und Wissen Volkseigener Verlag, Berlin 1980 (1977) s. 160-163. Fundet via: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag

Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1. november. (Store arbejdspladser og Løn) Fra; eksamenssæt til Ved det Grønne bord.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den amerikanske drøm?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 National identitet - fra vikingetid til velfærd

Forløbet har fokuseret på dansk national identitet og erindringshistorie med særlig fokus på, hvordan hhv. fortællingen om vikingetiden og velfærdsstaten formidles og bruges i forskellige sammenhænge.

Vi har læst om tilblivelsen af vikingetiden som historisk periode, samt hvordan erindringen og historieformidlingen om denne periode blev brugt til at genrejse og styrke den nationale stolthed og var en byggesten til dansk nationalisme i tiden efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864, hvor Danmark gik fra at være en helstat til en nationalstat. Vi har læst om hvad der udgjorde det fællesskabet i hhv. helstatens statspatriotisme og den nationalisme, som voksede frem efter nederlaget i 1864.

I den forbindelse har vi set to episoder af dokumentaren "I Grundvigs fodspor" for at forstå hvordan han - og andre forfattere, der bidrog til den litterære nationalisme - spillede i at skabe en fortælling om, hvad der er det særligt danske og hvad Danmark var i fortiden, som stadig til dels eksisterer i dag.

Slutteligt har vi arbejdet med velfærdsstaten som en del af "det særligt danske" - hvilke politiske kræfter og beslutninger har været medvirkende i at skabe den danske velfærdsstat, og hvilken rolle velfærdsstaten spiller i de politiske fløjes grundfortællinger og hvordan det kan bruges politisk i dag.  


Kernestof:
Adriansen (2007), Fokus, kernestof i historie - Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal. s: 88-94, 97-98, 102-103
Boss m.fl (1999), Nationalisme, krig og demokrati: Danmarkshistorien 1814-1864. Gyldendal. s: 28-32
Iversen og Nedergaard (2020), Danmarkshistorien - mellem erindring og glemsel. Forlaget Columbus. side.: 12-17, 28-35, 199-206, 209-210, 216-27


Dokumentar:
DR2 "I Grundvigs fodspor", episode 2 og 3

Kilder:
N.F.S Grundtvig (1848) “Fædreland ved den bølgende strand” (digt)
Rasmus Christensen (1920), "Vaagn op og stem for Danmark", plakat fra folkeafstemningen  om Slesvig, 1020
Malling (1777), “Store og Gode Handllinger af Danske, Norske og Holstenere” (uddrag)
Poul Møller, “Velfærdsstaten sløver modstandskraften” (1956),
Rasmus Sand Høyer, satiretegning af Helle Thorning Schmindt i Jyllandsposten, "Se min kjole..." (2018)
Dagbladet Information 27. oktober, 2017
“‘Historien om Danmark’ - afsnit skal fjernes fra dr.dk, mener DF. I strid med grundloven, mener venstrefløjen”.

Sider læst, ca. 70  ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Repetion og overblik

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer