Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Z - ASR testskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Iben Gejl Nordby, QAllan Flyger
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks historie i overblik
Titel 2 Industrialiseringen i Danmark
Titel 3 Velfærdsstatens udvikling
Titel 4 Den kolde krig og opstande i Østeuropa
Titel 5 Første verdenskrig
Titel 6 Hitlers Tyskland
Titel 7 Forholdet mellem Grønland og Danmark
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Vikingetid og erindringshistorie
Titel 10 Kina - fra Mao til Deng
Titel 11 Dansk udenrigspolitik eller Palæstina konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks historie i overblik

Formål
Formålet med dette første forløb er dels at introducere eleverne til historie på STX samt at give et overblik over Danmarks historie fra oldtiden til ca. 1914. Vi har arbejdet med forskellige måder at forklare og formidle historiske ændringer på, herunder flowcharts, kreative formidlingsøvelser (explainer og "skriv-din-egen-kilde"),

Faglige mål
Eleverne er blevet introduceret til følgende:
- rudimentær kildeanalyse  
- forskellige typer forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- periodiseringsprincipper
- historiebrug (her dyrkelsen af oldtiden og vikingetid i 1800-tallet)
- begrebsparret aktør/struktur

Indhold
Kernestofsområder
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår (teknologi og produktion) gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling

Metode
Kildeanalyse
Remediering

Materiale
Lars Peter Visti Hansen, Jakob Buhl Jensen & Bente Thomsen, Overblik. Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2010, ss. 9-14, 14-18, 19-24, 24-30, 31-37, 37-43, 45-50, 50-55, 56-62, 67-77, 79-89, 91-97.
Uddrag af "Historien om Danmark", DR, 2017, uddrag fra afsnittet om "Senmiddelalder"

Kilder
Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde
Lundbye: En Gravhøj fra Oldtiden ved Raklev på Refsnæs, 1839
Uddrag af N.F.S. Grundtvig: Gunderslev Skov (1808)
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950
Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand
Kong Eriks kroningsbrev, 13. juli 1397
Christian 4. til hest foran Rosenborg Slot. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg
Wilhelm Marstrands portræt fra ca. 1864 af Christian 4. på Trefoldigheden.
"Kong Christian stod ved højen mast"
Wolfgang Heimbach, “Arvehyldningen” (malet 1666)
Foto fra tronskiftet 14/1-2024, taget af Steen A. Jørgensen
Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792
Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848


Evaluering
Lærerstyret evaluering, quiz, gruppearbejde, klassediskussioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen i Danmark

Forløbet fungerede som klassens DHO-forløb. Vi så på den industrielle revolution tog sit udgangspunkt i Storbritannien og derfra spredte sig til resten af Europa herunder Danmark.  
Vi så på hvordan udviklingen på landet med kornsalgsperioden og udlandets efterspørgsel efter dansk korn satte skub i en økonomisk udvikling der satte skub i en udvikling i byerne. Vi så på hvordan der på landet var forskellige levevilkår blandt gårdmænd, husmænd og landarbejdere og hvordan der i forbindelse med omlægningen til animalsk produktion satte skub i andelsbevægelsen.
Vi så desuden på hvordan der fra midten af 1800-tallet skete en urbanisering i takt med industrialiseringen og efterspørgslen efter arbejdskraft i byerne. Vi arbejdede desuden med arbejderens levevilkår og arbejdsvilkår samt hvordan disse kunne ses som en kontrast til borgerskabets levevilkår. Her så vi bl.a. på hvordan familien Christensen i et Klunkehjem boede og levede. I forbindelse med arbejdernes vilkår så vi på hvordan fagbevægelsen med Pio i spidsen begyndte en kamp for bedre vilkår til arbejderen og hvordan dette bl.a. resulterede i Socialdemokratiets opståen.

Materiale
Verden før 1914 (i-bog) Kap. 9 afsnit: Industrilismen og arbejderbevægelsen, Den industrielle revolution i England 1760-1850, Befolkningsvækst og landbrugsproduktion, Industrialiseringens anden fase1850-1900

Kühle, Ebbe: Danmark - historie, politik og samfund s. 88-112 - 116-127.

De danske kvinders historie (ibog) Kap. 2 afsnit Industrialiseringen, Alkohol og hattedamer, uddannelse,

Kilder
Læserbrev i socialisten 28. okt. 1871
Horsens avis bringer et svar 2. nov. 1871
Emil Hornemann til sundhedskommisionen
Nielsine Nielsens ansøgning om studentereksamen, 1874
Om Ægtepagter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstatens udvikling

Forløbet undersøgte udviklingen af den danske velfærdsstat. Vi startede i slutningen af 1800-tallet og så på de første spæde tiltag til velfærd rettet mod samfundets svageste. Vi så på hvordan disse tiltag primært var bygget op om forsikringsprincippet og krav om borgernes egen indbetaling til bl.a. sygekasser.
Herefter sprang vi frem til mellemkrigstiden og så på hvordan krisen i 1930'erne fremmede Kanslergadeforliget og herunder også Steinckes socialreform der bl.a  indførte retsprincippet.
Derefter så vi på hvordan den universelle velfærdsmodel for alvor begyndte at tage form i 1950'erne og 1960'erne med velfærdsstatens guldalder med indførelsen af bl.a. folkpensionen som det tydeligste eksempel. Perioden var præget af vækst og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i bl.a. velfærdsjobs. Men fra 1970'erne løb velfærdsstaten ind i en række udfordringer bl.a. en lavkonjunktur der begrænsede velfærdsstatens mange udgifter. Vi så på disse udfordringer bl.a. også den kritik der løbende havde været fra liberal side.
Afslutningsvis så vi på de udfordringer velfærdsstaten står overfor i dag.

Materiale
Fokus 2 kernestof i historie - kap. Fra fattighjælp til velfærdsstat. (ibog og kopier)

Kilder
Livet som arbejdsløs i 1930'erne
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den kolde krig og opstande i Østeuropa

Forløbet fungerede som optakt til klassen studietur til Budapest. Vi fokuserede indledningsvist på hvordan den kolde krig begyndte og hvordan de to blokke begyndte at tage form. Vi så på hvordan henholdvis østblokken og vestblokken ideologisk, politisk og økonomisk stod overfor hinanden og hvordan de med udviklingen af henholdsvis NATO og Warzawa-pagten også militært stod overfor hinanden.
Herefter så vi på den sociale, politiske og økonomiske udvikling i Østblokken, der leder op til en række opstande. Her så vi på årsagerne til opstandende i Ungarn i 1956 og i Tjekkoslovakiet i 1968, samt hvilke konsekvenser de fik. Derudover så vi på forholdene i DDR og argumenterne for opførslen af Berlinmuren.
Afslutningsvis så vi forskellige årsager til den kolde krigs afslutning og østblokken og kommunismens i østeuropas sammenbrud.

Materiale
Verden efter 1914 s. 149-161 + 169-171 + 174-175 + 275-279
Vores verdenshistorie (i-bog) kap. 21 afsnit Østtyskland (DDR), Livet i DDR og Berlinmuren, Berlinmuren, 1961-1989
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Første verdenskrig

Forløbet undersøgte for det første baggrunden for 1. verdenskrigs udbrud, herunder magtspillet mellem de europæiske stormagter, kampen om kolonierne og den øget nationalisme der havde udviklet sig i perioden op til krigen.
For det andet så vi på centrale nedslag i krigens forløb. Her så vi bl.a på forholdene i skyttegravene belyst ved breve fra soldaterne samt hvordan man forsøgte at hverve nye soldater på tysk og engelsk side.
For tredje så vi på krigens afslutning og konsekvenser. Her så vi bl.a. på betydningen af USAs indtræden i krigen og Versailles traktatens bestemmelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hitlers Tyskland

Forløbet fokuserede til at starte med på Hitler og nazisternes vej til magten og de politiske og økonomiske udfordringer Tyskland stod i op gennem 1920'erne og starten af 1930'erne.
Herefter fokuserede vi på hvordan Hitler og nazisterne fik nazificerede og indoktrinerede den tyske befolkning og især ungdom i den nazistiske ideologi og verdenssyn. Vi så i den forbindelse på hvilke rolle Hitler jugend spillede, men også brug af anden form for propaganda.
Til sidst så vi på, hvordan nazisternes jødeforfølgelser der løbende blev optrappet igennem 1930'erne til sidst kulminerede i holocaust og folkedrabet på jøderne. I den forbindelse så vi på forholdene i koncentrationslejrene og især Auschwitz. Vi så på, hvad der karakteriserede forskellige former for gerningsmænd i processen samt hvordan der efter krigen blev taget et retsopgør med Nürnberg-processen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forholdet mellem Grønland og Danmark

Forløbet har fokuseret på udviklingen i forholdet mellem Grønland og Danmark fra Hans Egede kom til Grønland i 1721 og frem til i dag. Indledningsvis så vi på den grønlandske historie og fangerkultur før mødet med danskerne. Herefter så vi på hvordan det dansk-grønlandske forhold udviklede sig og hvordan den danske stat på forskellig vis forsøgte at administrere Grønland. I forlængelse herad så vi på hvordan Grønland efter 2. verdenskrig i forskellige omgange fik mere og mere selvstændighed
Forløbet fokuserede især på det dansk-grønlanske forhold efter 2. verdenskrig og hvordan Danmark med tiltag som G50 og G60 forsøgte at sætte gang i en økonomisk og velfærdsmæssig udvikling i Grønland, men også hvordan sagen om de grønlandske børn der blev sendt til Danmark i 1951 og spiralsagen, muligvis var gjort i de bedste hensigter, men endte galt og skabte problemer i det dansk-grønlandske forhold.

Materiale
Winnie Færch: Undskyld!, (ibog), forlagtet Columbus. Kap. 3 (minus afsnit 3.9)

Film: I den bedste mening (mitcfu)

Kilder:
Hans Egedes syn på grønlænderne
Knud Rasmussens tale i Haag 1932
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Vikingetid og erindringshistorie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer