|
Titel
4
|
Danmark i 1800-tallet
Der undersøges hvordan Danmark fik en demokratisk forfatning samtidig med at an rodede sig ud i hele to krige om hertugdømmerne.
Tekster:
VISTI HANSEN, LARS PETER m.fl.: Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal 2010, si. 79-85
BOSS, W m.fl.: Nationalisme, krig og demokrati – Danmarkshistorien 1814-1864, Gyldendal Uddannelse 1999, si. 20-27, 42-52, 56-62, 85-92
Titel: Danmark i 1800-tallet
Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi beskæftiget os med de store ændringer, der sker i Danmark i 1800-tallet. Natitionalliberalisme, 1. slesvigske krig/treårskrigen, 2. slesvigske krig, enevældens ophør 1848, Grundloven 1849, årsagerne til modstanden mod den danske enevælde, nationalismens fremvækst, de demokratiske tankers udbredelse i Europa, Christian VIII’s manglende føling med folkestemningen, årsagerne til treårskrigen 1848-1850 samt indførelsen af junigrundloven 1849, diskutere nationalismens betydning for nederlaget i 1864, 1866-grundloven og konsekvenserne af den, nationalisme, herunder forskel på politisk og kulturel nationalisme, national, politisk, social og kulturel identitet, fædreland/fødeland , dansk national identitet i dets fremvækst i 1800-tallet, Dannebrogs rolle som nationalt symbol, samt dokumentaranalyse og historiebrug.
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale
Poul Steiner Jensen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, kap. 6, “Den danske revolution”
Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam (red.), “Nationale identiteter”, Fokus 2
Kilder:
Orla Lehmanns tale, den 30. januar 1841
“Tilbagetoget fra Dannevirke d. 5. febr. 1864”, og “Dagen før stormen på Dybbøl”, H. Holbøll: En brigadeadjudants erindringer fra krigen 1864 (1912)
"STORE & GODE HANDLINGER AF DANSKE, NORSKE OG HOLSTENERE SAMLEDE VED OVE MALLING", 1777
Laurids Engelstoft, “Om nationalopdragelse”
Historien om Danmark, “Grundloven, folket og magten”, DR 2015
Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, kreative remedieringsøvelser, virtuelt arbejde, billedanalyse, skriftlig kildeanalyse, dokumentaranalyse
|