Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2026/27
Institution	Z - ASR testskole
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Maria Seekjær
Hold	2023 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb
Titel 2	Identitet, individ og samfund
Titel 3	Politik og flertalsregering
Titel 4	Bandekriminalitet
Titel 5	Køn og kønsforskelle
Titel 6	Politik, ulighed og amerikansk valg
Titel 7	Dansk økonomi i en usikker verden
Titel 8	Klima og bæredygtighed
Titel 9	International Politik
Titel 10	Populisme og identitetspolitik
Titel 11	Materialer tilladt - terminsprøve og eksamen
Titel 12	IP, EU
Titel 13	Sociologi, senmodernitet og acceleration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb I dette forløb arbejdes med klima fra en sociologisk, politisk og økonomisk vinkel. Valg relaterer sig til forbrugsvalg, interesseorganisationerne og deres kamp ifht. at få det politiske system i tale, og de valg de foretager i den henseende. Samt de politiske partiers klimapolitik og en begyndende valgkamp i et valgår. Forløbet starter med en introduktion til den antropocæne tidsalder samt årsager til klimaforandringerne. I forløbets sociologiske del undersøges forskellige årsager til at individet handler eller undlader at handle klimavenligt. I den politiske del fokuseres først der på klimabevægelser samt argumenter for og imod civil ulydighed som middel til at påvirke klimadagsordenen. Dernæst arbejdes der med begreberne institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse i forhold til at få indflydelse på klimadagsordenen. I forlængelse heraf hvordan en konkurrencedemokrat og deltagelsesdemokrat vil forholde sig hertil. I den økonomiske del undersøges hvordan klimaafgifter påvirker det økonomiske kredsløb. Forløbet afsluttes med et projekt, hvor forskellige partiers klimapolitik undersøges ligesom effekten for klimaet diskuteres. Materiale: https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=173 + 174 + 175, 161, 162 (i kompendiet modul 6 side 26-33) https://denstoredanske.lex.dk/civil_ulydighed (første afsnit om civil ulydighed) https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148 (Tekstboks 2.18: Forskere kritiserer politikere og opfordrer til civil ulydighed) https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=22-29, 74-79 Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg. s. 190-192 Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020): s. 22-29 + 50-56 + 74-79. Artikel: Lotte Bilberg, “Forskere opfordrer til civil ulydighed for at redde kloden fra klimakastrofe” (uddrag) i Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020) Statistik Tabeller om politisk deltagelse fra: https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=706 https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=707 Film: https://www.youtube.com/watch?v=I6-958ZwlQU https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/enhedslisten-man-ma-godt-bryde-loven https://nyheder.tv2.dk/krimi/2015-10-30-medie-lisbeth-zornig-er-sigtet-for-menneskesmugling# https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005013/antropocaen---den-menneskeskabte-tidsalder
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Identitet, individ og samfund Identitet, samfund og ulighed i DK Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser omkring identitetsdannelsen, men også hvorfor identitetsdannelsen i dag er grundlæggende anderledes end tidligere, særligt med fokus på senmoderne sociologi. Til sidst har vi arbejdet med hvordan uligheden i et samfund påvirker forskellige gruppers muligheder for mønsterbrud og ændring af levevilkår. Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser Kernestof Sociologi ̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Indhold	Kernestof: Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (4 udg.), Columbus; sider: 52-58, 65-95 Dagens nyhed: Beregning: En højtlønnet får over seks gange så mange penge i skattelettelser som kassemedarbejderen 1m1.docx description Nu er klimatopmødet officielt gået over tid: For nogle handler det om liv og død
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik og flertalsregering Kort forløb om partiernes ændrede holdninger over tid, demokrati, ideologier, statistik og vælgervandringer Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof Politik ̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd ̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Økonomi ̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Indhold	Kernestof: Altinget - Alt om politik: altinget.dk Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (4 udg.), Columbus; sider: 100-106, 112-151 Excel i samfundsfag - Lektion 7: Lineær regression Beregning fra økonomer: Ny overenskomst risikerer at gøre offentligt ansatte fattigere 3.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Bandekriminalitet Forløbet have til formål at undersøge den aktuelle situation med banderne, samt muligheden for at forbyde bander ved lov. Forløbet havde både et politisk og sociologisk sigte, med fokus på politiske skillelinjer og holdninger, samt årsager til kriminalitet og ulighed. Kernestof: - Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 11-18.pdf description Fra drengestreger til bandekriminalitet; sider: 18-37, 67-80, 88-105 5.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Køn og kønsforskelle

Vi har arbejdet med det sociologiske køn vs det biologiske køn i "Queerteori" og Judith Butler.

Derudover har der været fagligt fokus på struktur/aktør perspektivet, Pierre Bourdieus syn på køn, symbolsk vold og maskulin dominans, det biologiske køn og det socialt konstruerede køn, Simone de Beauvoir samt hegemonisk maskulinitet og marginaliseret maskulinitet.

Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Sociologi
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  ̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
SA1	03-09-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Politik, ulighed og amerikansk valg Kortere forløb i forbindelse med det amerikanske valg, med særligt fokus på holdninger til ulighed og politiske strukturer i USA. Faglige mål -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Kernestof Sociologi politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Økonomi velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf .
Indhold	Kernestof: Spørgeskema om mobilpolitik - 10 min Titel Excel i samfundsfag - Lektion 6: Andelsberegning Få hjælp til at rette din skat, når du får et job, mens du får SU eller skoleydelse skat.dk 46-57 - Det politiske system og demokratiopfattelser (46-57).pdf description USAs Udfordringer - 4. udg; sider: 46-52, 81-82, 84-91, 102-104, 112-114, 124-127 102-104 - Svingstater.pdf description Om to uger skal amerikanerne stemme – men der er mere på spil end at finde den næste præsident docs.google.com 81-82.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Dansk økonomi i en usikker verden Økonomi (1): Dansk økonomi - udfordringer og fremtid I dette forløb beskæftiger vi os med den nuværende danske økonomiske situation. Vi undersøger de økonomiske mål og politiske redskaber nærmere og sætter dette i relation til økonomisk teori og ideologi. Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof ̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd ̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf ̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold ̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. ̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed. Finanspolitik Pengepolitik Valuta Strukturpolitik Økonomiske skoler, fra Smith til Pikketty
Indhold	Kernestof: Kureer, H.: ØKONOMINU (3 udg.), Systime; sider: 45-59, 66, 79-121, 128-139, 177-197, 268-288 Klimakompendium - samfundsfag grundforløb 2023.pdf description SRP og flerfaglige forløb på BOAG - SRO Der er ingen lektier, men find alle dine noter frem fra grundforløbet om klima og tag dem med til timen. SRO-eksempel.pdf description Arbejdsspørgsmål til rational choice.docx description Læs dette link (fra jeres SRO-hjemmeside) om redegørelse. Husk slidsene på selve siden. Indprent dig de tre vigtigste pointer. For dem, der vil være ekstra godt klædt på til arbejdet: Find din DHO frem og læs din redegørelse, inden du møder. Spørgsmål Analyse Til info: Her er jeres SRO-mappe, hvor dokumenterne vi har arbejdet med i forløbet, er ordnet. Gå ind under "Materialer", så har du overblikket. Det økonomiske kredsløb, vi kiggede på i går. Der står også forklaret i jeres bog på side 37. description Skim den lille bid om, hvad et resume skal indeholde. Tips og tricks til diskussionen Oversigt over klyngevejledning Medbring et afsnit af din opgave, som du vil have feedback på. Det skal ikke være perfekt. Ca. en halv side. ETU Film Canada og USA aftaler 30 dages pause på nye toldsatser Når erhvervslivet dominerer Nationalbanken, får vi næppe en pengepolitik i klimaets tjeneste Priser Her er regeringens nye plan for gymnasiet Danmark - nede i Europa (10) - Danmarks prioriteter forud for EU formandskab EU's institutioner og organer Oplæg EU.docx Afsnit description Trumps autoritære ambitioner kan ramme danske pensioner
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Klima og bæredygtighed Et forløb om klima og bæredygtighed, i forlængelse af et lignende forløb klassen har haft i NG. Vi har primært arbejdet med sociologi og politik gennem forløbet. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå behandle problemstillinger i samspil med andre fag Kernestof Sociologi identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Politik politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Dansk klimapolitik EUs rolle FNs rolle Identitetsdannelse Socialisering Social differentiering Aktør/Struktur Bourdieu Rational Choice Giddens Baumann Honneth Rawls Nozick ideologier Eastons model Beck
Indhold	Kernestof: Hasselbach, M. (ansv.): KLIMA OG BÆREDYGTIGHED, Columbus; sider: 46-76, 83-92, 101-107, 124-132, 136-142, 226-237 Dagens opgave Til årsprøven Titel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	International Politik Vi har arbejdet med realismen, idealismen, hård og blød magt, den danske aktivisme, Huntington og Fukujama samt USA dominans i form af PAX.Americana. FN, samt elementet af atom-våben indenfor international politk. Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi Kernestof Politik ̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. International politik ̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt ̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik ̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold	Kernestof: 1.3: Hvilke aktører er der i international politik? \| IP-BOGEN 1.4: Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik? \| IP-BOGEN 1.5: Hvad er magt i international politik? \| IP-BOGEN Blød magt Kapitel 6: Undersøg \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 8: Diskutér \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? \| IP-BOGEN 2.1: Hvordan anskuer realister verden? \| IP-BOGEN 2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? \| IP-BOGEN 2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme? \| IP-BOGEN 2.4: Hvad kendetegner neorealismen? \| IP-BOGEN 2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system? \| IP-BOGEN 2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA? \| IP-BOGEN Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? \| IP-BOGEN 3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? \| IP-BOGEN 3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? \| IP-BOGEN 3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? \| IP-BOGEN 3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde? \| IP-BOGEN 3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred? \| IP-BOGEN 3.6: Diskussion: Er demokrati en garanti for fred? \| IP-BOGEN Opsummering \| IP-BOGEN Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? \| IP-BOGEN 4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden? \| IP-BOGEN 4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik \| IP-BOGEN 4.3: Hvordan bliver normer spredt i det internationale system? Finnemore og Sikkinks teori om normcykler \| IP-BOGEN 4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse \| IP-BOGEN 4.5: Diskussion: Er det stadig tabu at anvende atomvåben? \| IP-BOGEN Kapitel 5: Hvordan fører stater udenrigspolitik? \| IP-BOGEN 5.1: Hvad er udenrigspolitik? \| IP-BOGEN 5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? \| IP-BOGEN 5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? \| IP-BOGEN 6.1: Hvad er sikkerhed? \| IP-BOGEN 6.2: Hvem er der tale om sikkerhed for? \| IP-BOGEN 6.3: Hvilke trusler står staten over for? \| IP-BOGEN 6.4: Hvordan kan stater skabe sikkerhed? \| IP-BOGEN 6.5: Diskussion: Retfærdiggør kampen mod global terrorisme begrænsninger af borgernes rettigheder? \| IP-BOGEN 7.1: Hvad er globalisering? \| IP-BOGEN 7.2: Hvad er økonomisk globalisering? \| IP-BOGEN 7.3: Hvad er kulturel globalisering? \| IP-BOGEN 7.4: Hvad er politisk globalisering? \| IP-BOGEN 7.5: Hvilke forskellige opfattelser af globaliseringen er der? \| IP-BOGEN 7.6: Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin? \| IP-BOGEN Kapitel 8: Hvad kommer efter den amerikanske verdensorden? \| IP-BOGEN 8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden? \| IP-BOGEN 8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald? \| IP-BOGEN 8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden? \| IP-BOGEN 8.4: Hvilke udfordringer ser konstruktivister for den amerikanske verdensorden? \| IP-BOGEN 8.5: Diskussion: Hvad skal der til for at redde den liberale verdensorden? \| IP-BOGEN 10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for? \| IP-BOGEN 10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? \| IP-BOGEN Danmarks udenrigspolitiske aktivisme \| IP-BOGEN 10.3: Hvorfor blev dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivistisk? \| IP-BOGEN 10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? \| IP-BOGEN
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Populisme og identitetspolitik
Indhold	Kernestof: 10.3: Hvorfor blev dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivistisk? \| IP-BOGEN 10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? \| IP-BOGEN Skabelon til problemformulering Læs s. 28-32 samt s. 38-42 i SRP-bogen, som I allesammen har fået udleveret i torsdags. SRP i Engelsk og Historie Kapitel 1: Hvad er populisme? \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK To typer populisme: højre- og venstrepopulisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Populismens historie \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Frederik Vad politianmelder falske socialdemokratiske løbesedler ETU 2025 - klassekoordinatorens slidehow til klassen.pptx Kapitel 2: Den højreorienterede populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Teoretisk overblik over højrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Traditionelle værdier \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisten aflæser folkets vilje \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Hvordan overlever Europa krig og stigende populisme? · Marlene WindHvordan overlever Europa krig og stigende populisme? · Marlene Wind Hvordan overlever Europa krig og stigende populisme? · Marlene Wind Når højrepopulisten kommer til magten \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Case: Donald Trump i USA \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK DRTV - I Orbáns skygge Indlæser Google Docs 8.3: Hvilke styrker og svagheder har kvantitativ og kvalitativ metode i relation til forskningskriterierne? \| METODEBOGEN Kapitel 3: Den venstreorienterede populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Venstrepopulismens momentum \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Det venstrepopulistiske alternativ \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Case: Podemos i Spanien \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Materialer tilladt - terminsprøve og eksamen Bøger: Klima og bæredygtighed: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/ IP-bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Luk Samfundet Op!: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Køn og ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Den lille hjælper til samfundsfag: https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Metodebogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Bandekriminelitet: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Knæk koden Økonomi nu Hjemmesider: Excel i samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0 Metodeguiden om Reliabilitet: https://metodeguiden.au.dk/reliabilitet Metodeguiden om Validitet: https://metodeguiden.au.dk/validitet
Indhold	Kernestof: ETU 2025 - klassekoordinatorens slidehow til klassen.pptx Kapitel 2: Den højreorienterede populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Teoretisk overblik over højrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Traditionelle værdier \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisten aflæser folkets vilje \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Hvordan overlever Europa krig og stigende populisme? · Marlene Wind Når højrepopulisten kommer til magten \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Case: Donald Trump i USA \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK DRTV - I Orbáns skygge Indlæser Google Docs 8.3: Hvilke styrker og svagheder har kvantitativ og kvalitativ metode i relation til forskningskriterierne? \| METODEBOGEN Kapitel 3: Den venstreorienterede populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Venstrepopulismens momentum \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Det venstrepopulistiske alternativ \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Case: Podemos i Spanien \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 4: Vælgeradfærdsteori \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Sociologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Socialpsykologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kritik af de sociologiske og socialpsykologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Rationelle modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kritik af rational choice-modellerne \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Vælgeradfærdsteori og populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Den økonomiske globaliseringstese \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisternes løsning på uretfærdigheden og utrygheden \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Forskellen på højre- og venstrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Tesen om det kulturelle bagslag \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisterne og de traditionelle værdier \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 11: Populisme og identitetspolitik \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Den højreorienterede identitetspolitik og højrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Den venstreorienterede identitetspolitik og venstrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK EU har 'bazookaen' liggende, men er man parat til at affyre den? 1.1: Hvad er EU"s formål? \| EU"S UDFORDRINGER 1.2: Hvor ligger magten i EU? \| EU"S UDFORDRINGER Kommissionen \| EU"S UDFORDRINGER Ministerrådet \| EU"S UDFORDRINGER EU-parlamentet \| EU"S UDFORDRINGER EU-Domstolen \| EU"S UDFORDRINGER Det Europæiske Råd \| EU"S UDFORDRINGER 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? \| EU"S UDFORDRINGER Idé- og forberedelsesfasen \| EU"S UDFORDRINGER Beslutningsfasen \| EU"S UDFORDRINGER Implementeringsfasen \| EU"S UDFORDRINGER 2.1: Føderalismen \| EU"S UDFORDRINGER 2.2: Neofunktionalismen \| EU"S UDFORDRINGER 2.3: Liberal intergovernmentalisme \| EU"S UDFORDRINGER 2.4: Multi-level-governance \| EU"S UDFORDRINGER 2.5: Differentieret integration \| EU"S UDFORDRINGER 2.6: Scenarier for EU"s integrationsproces \| EU"S UDFORDRINGER
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	IP, EU
Indhold	Kernestof: Kapitel 4: Vælgeradfærdsteori \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Sociologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Socialpsykologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kritik af de sociologiske og socialpsykologiske modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Rationelle modeller \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kritik af rational choice-modellerne \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Vælgeradfærdsteori og populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Den økonomiske globaliseringstese \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisternes løsning på uretfærdigheden og utrygheden \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Forskellen på højre- og venstrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Tesen om det kulturelle bagslag \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisterne og de traditionelle værdier \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 11: Populisme og identitetspolitik \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Den højreorienterede identitetspolitik og højrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Den venstreorienterede identitetspolitik og venstrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK EU har 'bazookaen' liggende, men er man parat til at affyre den? 1.1: Hvad er EU"s formål? \| EU"S UDFORDRINGER 1.2: Hvor ligger magten i EU? \| EU"S UDFORDRINGER Kommissionen \| EU"S UDFORDRINGER Ministerrådet \| EU"S UDFORDRINGER EU-parlamentet \| EU"S UDFORDRINGER EU-Domstolen \| EU"S UDFORDRINGER Det Europæiske Råd \| EU"S UDFORDRINGER 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? \| EU"S UDFORDRINGER Idé- og forberedelsesfasen \| EU"S UDFORDRINGER Beslutningsfasen \| EU"S UDFORDRINGER Implementeringsfasen \| EU"S UDFORDRINGER 2.1: Føderalismen \| EU"S UDFORDRINGER 2.2: Neofunktionalismen \| EU"S UDFORDRINGER 2.3: Liberal intergovernmentalisme \| EU"S UDFORDRINGER 2.4: Multi-level-governance \| EU"S UDFORDRINGER 2.5: Differentieret integration \| EU"S UDFORDRINGER 2.6: Scenarier for EU"s integrationsproces \| EU"S UDFORDRINGER
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Sociologi, senmodernitet og acceleration
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb