Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - ASR testskole
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Jacob Seeberg, Vayisnabi Lützen
|
|
Hold
|
2024 Ma/z (1z Ma, 2z Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Deskriptiv Statistik
Formål:
- At kunne beskrive og grafisk repræsentere ugrupperede og grupperede observationssæt og udarbejde en hyppighedstabel, pindediagram, prikdiagram, boksplot og sumkurve.
- At kunne beregne simple statistiske deskriptorer for ikke-grupperede observationer herunder observationssættets størrelse, variationsbredden, hyppighed, frekvens, kumuleret hyppighed og kumuleret frekvens.
- At kunne bestemme typetallet, middelværdi, medianen samt kvartilsættet og det udvidede kvartilsæt for et observationssæt.
Indhold:
ugrupperede observationer, grupperede observationer, hyppighedstabel, pindediagram, prikdiagram, boksplot, sumkurve, variationsbredde, hyppighed, frekvens, kumuleret hyppighed, kumuleret frekvens, middelværdi, medianen, kvartilsæt og udvidet kvartilsæt.
Materialer: Kernestof mat 1: Kapitel 3, 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Lineære funktioner
Formål:
- At kunne identificere lineære funktioner og kende til funktionsbegrebet samt at kunne veksle imellem de 4 forskellige repræsentationsformer
- At kunne redegøre for karakteristiske egenskaber for den lineære funktion, herunder bestemmelse af både a og b både grafisk og analytisk
- At kunne teorien om de lineære funktioner herunder beviset for to-punktsformlen og formlen for skæring med y-aksen.
- At kunne foretage lineær regression på Nspire.
Indhold: hældningskoefficient, skæring med y-aksen, a og b, to-punktsformlen, modeller, lineær regression.
Materialer: Kernestof mat 1: Kapitel 2, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Potens- og eksponentielle funktioner
Formål:
- At kunne identificere potens og eksponentialfunktioner og kende til funktionsbegrebet samt at kunne veksle imellem de 4 forskellige repræsentationsformer i matematik.
- At kunne redegøre for karakteristiske egenskaber for potensfunktioner og eksponentialfunktioner og redegøre for deres forløb i grundtræk, herunder bestemmelse af både a og b for potens og eksponentialfunktioner analytisk.
- At kunne teorien om potens og eksponentielle funktioner herunder beviset for formlerne for bestemmelse af a og b i potens- og eksponentialfunktioner.
- At kunne foretage potens- og eksponentiel regression på Nspire.
Indhold: begyndelsesværdi, fremskrivningsfaktor, vækstrate, log(10), formel for bestemmelse af a og b for både potens og eksponentielle funktioner.
Materialer: Kernestof mat 1: Kapitel 9, 9.2, 9.3, 9.4, 9.5 samt Kapitel 7, 7.1, 7.2, 7.3, 7.4
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Procent og rentesregning
Formål:
- At kunne identificere eksponentielle funktioner og forbinde dem til simple begreber indenfor procent og rentesregning, herunder begyndelsesværdi, vækstrate, fremskrivningsfaktor og antal terminer samt renteformlen.
- At kunne lave procentregning og indekstal og beregne den relative procentvise afvigelse.
Indhold: procent, fremskrivningsfaktor, basisår, indekstal, renteformlen,
Materialer: Kernestof mat 1: Kapitel 6, 6.1, 6.2, 6.3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Funktioner
Formål:
- At kunne redegøre for tangenters hældning, ekstremumspunkter, globalt og lokalt min og max samt 2.gradspolynomiers forløb.
- At kunne redegøre for 2. gradspolynomiers monotoniforhold samt begrebet parallelforskydning
- At kunne bestemme toppunktet samt rødderne for et 2.gradspolynomium både grafisk og analytisk (uden brug af differentialregning).
Indhold: værdimængde, definitionsmængde, tangenthældning, ekstrema, globalt max. globalt min, lokalt max, lokalt min, monotoniforhold.
Materialer: Kernestof mat 1: Kapitel 11, 11.1, 11.2, 11.3, 11.4
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Sandsynlighedsregning
Formål:
- At kunne foretage sandsynlighedsregning og redegøre for simple begreber heri, herunder sandsynlighed, sandsynlighedsfelt, symmetrisk sandsynlighedsfelt, tælle-træ og tælleprincipper, kombinatorik, kombinationer og permutationer.
Indhold: både-og princippet, enten-eller princippet, n-fakultet, kombinationer, binomialkoefficient, Pascals trekant, sandsynlighed, a priori, frekvensbaseret, sandsynlighedsfelt, hændelse, uafhængighed og multiplikations samt additionsprincippet
Materialer: Kernestof mat: Kapitel 4, 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Intromodul
Velkommen til 2.g.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Trigonometri
Trigonometri
Formålet med dette forløb er at kunne regne med trigonometri, herunder både retvinklede og vilkårlige trekanter.
I kan anvende følgende formler på retvinklede trekanter: Pythagoras’ sætning. Sinus, cosinus og tangens. (Areal)
I kan anvende følgende formler på vilkårlige trekanter: Areal, Sinus- og Cosinusrelationerne .
Vi har arbejdet med beviset for arealformlen, sinus- og cosinusrelationerne.
I har haft om skalafaktor mellem ensvinklede trekanter.
I har stiftet bekendtskab med enhedscirklen
I læreplanen dækker det følgende:
Kernestof:
̶ Trigonometri: Trekanter, herunder ensvinklede og retvinklede trekanter. Pythagoras’ sætning. Sinus, cosinus og tangens anvendt på retvinklede trekanter. Sinus- og cosinusrelationerne. Beregning af sider, vinkler og areal i vilkårlige trekanter.
Praksis online Kernestof Mat1: 5.1, 5.2, 5.3, 5.5, 5.6, 5.7, 5.8, 5.10
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Funktionsrepetition
Funktion Repetition:
Repetition af funktion som optakt til differentialregning + logaritme (titals logaritme og den naturlige logaritmer
Praksis online Kernestof Mat1: 7.5 og 7.6
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Andengradsligning
Andengradsligning
Vi har arbejdet med at kunne løse andengradsligninger, samt beviset løsningsformlen.
-Bevis for løsningsformlen til andengradsligning
Grundbog B1 Gyldendals Gymnasiematematik 2018, udgave 1: s. 78-82 (vedhæftet som pdf. KOMMER)''
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Differentialregning
Differentialregning
Vi har arbejdet med differentialregning. Du skal kunne differentiere funktioner og udregne tangentligninger, samt opstille monotoniskemaer og undersøge en funktion på baggrund af monotoniundersøgelse. Vi har beviset differentialkvotienterne for x^2, ax+b, 1/x og kvad(x)
samt set beviset for sumregnereglen.
Kernestof
Differentialregning: Definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed. Differentiation af f +g , f – g ,k ·f , f ·g og f º g samt afledet funktion for de ovennævnte funktionstyper. Tangent, tangentligning. Monotoniforhold, ekstrema herunder sammenhængen mellem disse begreber og differentialkvotient.
Bevis for differentialkvotienterne for x^2, ax+b, 1/x og kvad(x)
Supplerende: Bevis for sumregnereglen
Praksis online Kernestof Mat2: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2,5, 2.6, 2.7, 2.8, 3.1 og 3.2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Binomialfordeling og statistisk test
binomialfordeling og statistisk test
Vi har repeteret begreberne, sandsynlighed, sandsynlighedsfelt, herunder symmetrisk sandsynlighedsfelt fra grundforløbet.
Vi har regnet med formlen for kombinatorik og både udregnede det i hånden, i Nspire, samt set hvordan man kan anvende pascals trekant. Vi har snakket om stokastisk variabel og set på hvordan man kan regne middelværdi og spredning.
Vi har set hvordan man definerer en binomial stokastisk variabel og set hvordan man regner middelværdi, varians og spredning for en binomialfordeling.
Vi har snakket om definitionen for en binomialfordeling, anvendt formlen for punktsandsynlighed, samt set hvordan man i Nspire kan udregne punktsandsynlighed og kumuleret sandsynlighed. Vi har arbejdet med statistisk binomialfordelt materiale, og opstillede nulhypotese og lavet hypotesetest, ved at bestemme kritisk område og acceptområde til en tosidet binomialtest.
I læreplanen dækker det følgende:
Kernestof:
- Sandsynlighedsregning: Sandsynlighed, sandsynlighedsfelt, særligt symmetrisk sandsynlighedsfelt. Hændelse. Kombinatorik,
herunder kombinationer. Stokastisk variabel, herunder middelværdi og spredning. Binomialfordelingen, herunder beregning af
tilhørende sandsynligheder samt middelværdi og spredning.
̶ Statistik: Binomialfordelt statistisk materiale. Estimation af basissandsynligheden. Hypotesetest i binomialfordelingen, herunder nulhypotese og alternativ hypotese, kritisk område og acceptområde samt signifikansniveau.
Bevis for kombinatorik gennem et eksempel (HENVISNING KOMMER)
bevis for punkt sandsynligheden for et binomialforsøg (HENVISNING KOMMER)
Supplerende: Permutationer
Praksis online Kernestof Mat2: 4.1,4.2, 4.3, 4.4, 4.5, 5.1, 5.2, (MANGLER HENVISNING TIL BEVIS)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Analytisk geometri
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Differentialregning (repetition og resten)
Forløb - Differentialregning (repetition og resten)
Repetition, samt gennemgang af optimering
Kernestof: optimering
Praksis online Kernestof Mat2. 3.3
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Supplerende forløb
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Opsamling
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6523/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78467851103",
"T": "/lectio/6523/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78467851103",
"H": "/lectio/6523/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78467851103"
}