Holdet 2x Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet 2x Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Z - ASR testskole
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Maida Bertelsen
Hold	2024 Ke/x (1x Ke, 1x Keøv, 2x Ke, 2x Keøv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundstoffer
Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Titel 3	Kovalent binding
Titel 4	Mængdeberegninger
Titel 5	Blandinger
Titel 6	Organisk kemi
Titel 7	Syrer og baser
Titel 8	Redoxreaktioner
Titel 9	Uorganisk kemi
Titel 10	Reaktionskinetik
Titel 11	Ligevægte
Titel 12	Syrer og baser
Titel 13	Carbonhydrider
Titel 14	Funktionelle grupper
Titel 15	Isomeri
Titel 16	Kosten kemisk set
Titel 17	Repetition
Titel 18	Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundstoffer
Indhold	Kernestof: Kære alle. Velkommen til vores forløb om kemi. I skal nu præsenteres for kemi som selvstændigt område, men kemi og fysik har meget til fælles. Jeg glæder mig til at møde jer. MVH Henrik (kemilæreren) Vi skal tale om, hvilke erfaringer med kemi I har fra tidligere. Vi skal tale om kemiens historie. Og vi skal kigge på bogen Basiskemi C. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 6-29 Den første bid af kapitel 1 i Basiskemi C handler om ting, I ved fra tidligere, men måske er noget af det blevet lidt tåget. Læg mærke til hvordan et atom er opbygget: Positiv kerne og negative elektroner i en sværm rundt om. Atomer sidder (næsten) altid sammen med andre atomer og danner for eksempel molekyler. Det periodiske system er ikke bare en tabel. Det er et logisk opbygget system, hvor alle universets grundstoffer er organiseret. Groft sagt kan man sige, at jo længere til højre og jo længere ned man bevæger sig i det periodiske system, des tungere b Laboratioreøvelse: Flammefarver. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Elektronskaller_Flammefarver.pdf description Man kan få forskellige grundstoffer til at lyse op i forskellige farver, når man anbringer dem i en flamme (temperaturen bliver høj). De forskellige flammefarver repræsenterer forskellige energiniveauer. Man siger, at tungere grundstoffer kan exciter Det periodiske system er ikke bare en tabel. Det er et logisk opbygget system, hvor alle universets grundstoffer er organiseret. For eksempel er en del af systemet, at jo længere til højre og jo længere ned man bevæger sig i det periodiske system, de
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 30-48 Både atomer og stoffer, der er sat sammen af flere atomer, har lige mange elektroner og protoner. Undtagen når de ikke har det. Når der er forskel på antallet af protoner og elektroner, har vi en ion. En ion kan være positivt eller negativt ladet. Ioner har ladinger, som tidligere nævnt. Men ionforbindelser? De har tilsyneladende ikke nogen ladning, for der står ingen ladning på deres kemiske formel (eksempelvis NaCl). Men bagved formlen for en ionforbindelse gemmer sig et ionpar. Der er en ne Læs også dette om mærkning af kemikalier. I behøver ikke læse det grundigt. En fældningsreaktion sker, når to vandopløste ionforbindelser blandes, og der opstår en ny tungtopløselig kombination af ioner. Vi skal se på, hvordan reaktionsskemaerne skrives. Vi skal lave en laboratorieøvelse: Fældningsreaktioner Læs øvelsesvejledningen Fældningsreaktioner.pdf description Fældningsreaktioner.doc description
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kovalent binding
Indhold	Kernestof: Vi skal i gang med et nyt tema: Kovalente bindinger Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 52-77 Vi har talt om ionbindinger. Her sidder et ionpar sammen, fordi de tiltrækkes af deres modsatte ladninger. En kovalent binding indebærer, at to atomer deles om et elektronpar. På samme måde som med ionbindinger handler det om, at få opfyldt oktetreglen. Dette modul er virtuelt I skal løse opgave 33, 34, 35 og 36, side 60 Basiskemi C. Opgavebesvarelsen skal lægges under "Elevfeedback" her på modulet i lectio. Kovalente bindinger kaldes også elektronparbindinger. En kovalent binding består af to elektroner, som atomerne deles om. Den sidste del af kapitlet er svær at dele i mindre stykker, for konceptet handler om polaritet. To elektroner i en kovalent binding er sjældent ligeligt fordelt. De er mere henne ved det ene atom fremfor det andet. Det skyldes forskelle i atomernes
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mængdeberegninger
Indhold	Kernestof: Kære alle. Vi skal i gang med et nyt forløb: Mængdeberegninger. Hver gang man skal have styr på, hvor store mængder af stof, der forbruges og dannes i en kemisk reaktion, skal man bruge mængdeberegninger. Vi har nu fornøjelsen af at være hele klassen samlet. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 78-95, 100-103 Vi har behov for et sprog for "antal molekyler". I alle kemiske reaktioner reagerer stofferne med hinanden som de forbindelser, de er (molekyler, atomer, ioner, formelenheder). Nu møder I begrebet stofmængde n, som har enheden mol. Et mol vand for ek basis kemi c kap 4-5.pdf description Læs særligt grundigt på eksempel 9 side 92-93. Bemærk hvordan man kan opstille et skema, der giver overblik over alle størrelserne i en mængdeberegning. Ingen nye lektier til i dag. Vi skal studere fænomenet mængdeberegninger. Kig på opgaverne side 94-95, Basiskemi C. I mange tilfælde kan det betale sig at at opstille en tabel svarende til den i eksempel 9 side 92-93 Vi skal i gang med et nyt tema: Blandinger. Læg mærke til, at vi i den kommende tid skal tale meget om koncentration. Når man eksempelvis drysser salt i vandet (måske for at koge kartofler), så vil salt have en vis koncentration. Som regel vil man in
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Blandinger
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 100-115 I skal igangsætte en gæring. Ud over at sætte en gæring i gang i dette modul, skal vi gennemgå mængdeberegninger, og sætte det i relation til gæringsøvelsen. Film om gæring og mængdeberegninger Fortsættelse af laboratorieøvelsen om gæring. 20250225_Laboratorieøvelse_gæring_HD.docx description Vi skal runde gærings- og mængdeberegningsøvelsen af. Destillation af gæringsprodukt Destillation_Alkohol_HD.docx description Vi skal runde emnerne mængdeberegninger og blandinger af. Vi har set to formler, hvor stofmængden indgår, nemlig n=m/M og c=n/V. Den første husker vi typisk som "måge over bjerg-formlen" og den kan give os en stofmængde (n), en masse (m) eller en mol Ingen nye lektier til i dag. Måske får vi lige tid til også at løfte sløret for syrerne og baserne.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Organisk kemi
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 116-151 Organisk kemi handler om ét grundstof: Carbon. Det er utroligt, hvad dette grundstof kan. Eksemplevis kan carbon danne "uendelige" kæder, altså kæmpestore molekyler hvor C-atom sidder i forlængelse af C-atom. Andre grundstoffer i lavere antal, som fo Vi skal i gang med et nyt tema: Organisk kemi. Bemærk, at jo større molekylerne bliver, des højere bliver smelte- og kogepunktet. Dog gælder det kun "sammenlignelige" molekyler, se figur 102 side 128. Alkaner Alkaner er molekyler, der udelukkende består af C-C (altså carbonatomer forbundet via enkeltbindinger) og H. Alkener er molekyler, der indeholder mindst én C=C-dobbeltbinding. De uforgrenede alkaner Som bekendt indeholder en alken (mindst) en C=C-dobbeltbinding og alkynen (mindst) en tripelbinding. Ringformede molekyler kaldes cykliske. Og så findes der en helt særlig gruppe af ringformede molekyler, som kaldes de aromatiske. Deres specielle sys Bemærk de oxygenholdige grupper. I kan måske huske alkoholgruppen -OH. Der findes flere med oxygen, men foreløbig skal I bemærke carboxylsyren, altså den organiske syre. I kender eksempelvis eddikesyre (=ethansyre). En carboxylsyre indeholder gruppen
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Syrer og baser
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 152-171 Vi skal runde den organiske kemi af. Vores næste tema er syrer og baser. Man kan sige, at en base er det modsatte af en syre. Altså: En syre er et stof (molekyle eller ion), der kan afgive en hydron. En base er et stof, der kan optage en hydron. Samtidig skal vi huske, at syre- og basereaktioner altid sker i vand. Ifølge definitionen kan vand være både en syre og en base, da vandmolekylet kan afgive og optage hydroner. Heldigvis er vand hverken en stærk syre eller en stærk base. Stærke syrer og stærke baser kan være farlige. Prøve i kemi. Læs op på alt hidtil gennemgået, men vær særligt fokuseret på kapitel 4, 5 og 6, Basiskemi C. Størrelsen pH har de fleste mødt tidligere, men mange ved reelt ikke, hvad det er. pH er defineret ud fra koncentrationen af H-plus-ioner, altså hydroner. På finurlig vis bliver pH lavere, når koncentrationen af hydroner vokser. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul: Titrering af eddike. Læs øvelsesvejledningen. Eddiketitrering_HD.pdf description Læs eller genlæs eventulet side 112-114 i Basiskemi C om andre typer af titrering.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Redoxreaktioner Redoxreaktioner Forløbsplanen findes her.
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 172-188 Mange af de reaktioner, der kan generere energi, er redoxreaktioner. Eksistensen af levende organismer bygger for eksempel på redoxreaktioner. Ved en redoxreaktion sker der en udveksling af elektroner, altså der overføres (helt eller delvist) elektro Bemærk de otte punkter på side 183. Studer også eksempel 20 side 184-185. Kemikere kan godt lide ting, der skifter farve, og ting, man kan bestemme kvantitativt. En titrering leverer begge dele. Vi runder redoxkemien af og lægger op til en snarlig laboratorieøvelse. Laboratoreiøvelse: Elektromotoriske celler Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Elektromotoriske_celler_HD.pdf description Elektromotoriske celler handler om at forstå princippet i et batteri. Et batteri udnytter en redoxreaktion. Man burde egentlig kalde det et element, for et batteri er flere elementer sat sammen. Elektromotoriske_celler_HD.docx description
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Uorganisk kemi
Indhold	Kernestof: Kære alle. Velkommen tilbage efter sommerferien. Jeg glæder mig til at se jer igen. Vi vil starte den nye sæson med at tage fat hvor vi slap: Redoxreaktionerne. (Gen)læs det sidste kapitel i Basiskemi C. Læg især mærke til, hvordan man afstemmer et r Ingen nye lektier til i dag Vi skal se på redoxreaktioner og hvordan et reaktionsskema afstemmes, når der er tale om en kompliceret redoxreaktion. Sørg for at få styr på det reaktionsskema, I arbejdede med sammen med jeres makker i mandags. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 183-190, 247-248, 255-262, 292-303 Vi skal runde redoxreaktionerne af for denne gang. Vi får måske tid til at se på den kommende laboratorieøvelse, og ellers skal vi begynde at tale lidt om jern. Overvej følgende: Hvor mange ting består af jern? Laboratorieøvelse: Jernindholdet i ståluld Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Labøv_Ståluld_titrering_HD.pdf description Læs ekstensivt om nitrat Stoffer får farve, fordi de vekselvirker med det synlige lys. Vi bruger som bekendt farver i kemi blandt andet til at synliggøre reaktioner. Tænk på jeres NV-forløb, hvor I arbejdede med spektrofotometri i NV-kemi
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Reaktionskinetik
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 6-27 Vi skal runde vores tema om uorganisk kemi af for denne omgang. Vores kommende tema kommer til at handle om kemiske reaktioners hastigheder, ofte kaldet reaktionskinetik. Som I allerede har erfaret, er der enorm forskel på, hvor hurtigt kemiske reaktioner forløber. Tænk på en eksplosion og et søm, der ruster. Hvilke faktorer påvirker en kemisk reaktions hastighed? Det viser sig at være mange. Ingen nye lektier til i dag. Vi samler op og går videre med reaktionskinetik. Kig på opgave 1 side 12, Basiskemi B Ingen nye lektier til i dag. Vi skal runde reaktionskinetik af. Læs op på emnet og vær klar til at gennemgå opgave 1 side 12 igen. Vi skal se på en opgave i dette modul, se nedenfor. Opgave_3_50_reaktionskinetik_HD.pdf description Laboratorieøvelse reaktionshastighed. Reaktionen mellem thiosulfat og syre. Læs øvelsesvejledningen. Reaktionshastighed_thiosulfat_syre_HD.pdf description
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Ligevægte
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 28-50, 53-60, 62-63, 72-81 Vi skal indlede et nyt emne: Ligevægte. Når der ikke rigtig sker noget længere, er den kemiske reaktion tilsyneladende slut. Som vi tidligere har set, studerer vi reaktionshastighed, når der sker en forandring, reaktanterne reagerer med hinanden, og der dannes produkter. En ligevægt kan fø Er reaktionsbrøk og ligevægtskonstant det samme? JA, men kun når der er ligevægt. Vi skal lave laboratorieøvelse om kemisk reaktionshastighed. Læs øvelsesvejledningen. Reaktionshastighed_thiosulfat_syre_HD.pdf description Bemærk at ligevægtskonstanten påvirkes af én og kun én ting: Temperaturen I skal primært lægge mærke til, at sammenhængen mellem koncentrationen af en gas og gassens partialtryk (deltryk) er lineær, altså de er proportionale. Man kan vise det ved at bruge idealgasloven, som lyder pV=nRT Når opløsningsmidlet deltager i en ligevægt -hvad gør man så? Reaktionsbrøken (ligevægtsbrøken) vil blive stærkt påvirket af den høje værdi af opløsningsmidlets koncentration. Groft sagt er løsningen blot at ignorere opløsningsmidlets koncentration. Dette en alment accepteret norm i kemi. Løs opgave 17 side 50 Basiskemi B Velkommen tilbage efter efterårsferien. Der er ingen nye lektier til i dag, men vi skal videre med ligevægtene. Udover den opgave, I har kigget på til dagens modul, skal vi også have styr på nogle flere opgaver. Laboratorieøvelse: Ligevægt (ligevægten thiocyanat og jern(III)thiocyanat (teaterblod)) Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Øvelsesvejledning_forskydning_ligevaegt.pdf description Vi har nu været igennem en masse betragtninger om kemiske ligevægte. Som I nu ved, er reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten helt centrale begreber. For at få rundet dette vigtige emne ordentligt af, vil vi se på heterogene ligevægte. En heterogen li På side 62 bringer jeres bog en lille nyttig oversigt over, hvordan man opskriver en ligevægtsbrøk. Ingen lektier til dette modul, hvor vi vil repetere de seneste emner. Prøve i kemi. Der vil være fokus på emnerne reaktionskinetik og ligevægt. Altså læs op på kapitel 1 og 2 i Basiskemi B. I forbindelse med ligevægte har vi ikke gennemgået emnerne opløselighedsprodukt, indgreb i en opløselighedsligevægt, destillation På dagens modul finder I vedhæftet to opgaver med ni spørgsmål i alt, som I skal lave jeres egne individuelle besvarelser på. Det er OK, hvis I giver hinanden et lille hint hist og her, men I må ikke kopiere fra hinanden! Enhver brug af kunstig intel Jeres besvarelser skal ligge i elevfeedback senest klokken 13:45. Det er naturligvis ikke tilladt at bruge kunstig intelligens (AI) eller andre lignende værktøjer. Prøvesæt_2x_november_2025.pdf description Prøvesæt_2x_november_2025.docx description Vi skal videre med et nyt spændende emner: Syrer og baser. Hvad er det lige, en syre er? Nå ja, det er et stof, der kan afgive en hydron. Hvad så med en base? Hvordan er det lige, man skal forstå syrers og basers reaktioner? Vi vil i den nærmeste fremtid gå i dybden med syrerne og baserne. Hurtigt vil I give Vi mødes i 4.03. I dette modul skal I arbejde selvstændigt med nogle opgaver, mens jeg taler med jer hver især. Opgaverne, I skal arbejde med, er følgende: Opgave 10 s. 39, opg. 11 s. 43, opg. 12 og 13 s. 45, opg. 14 og 15 s. 49, Hvis I har løst ovenstående opgaver og stadig vil have udfordringer, da kig på følgende: Opgave 21 og 22 s. 60 samt opg. 23 og 24 s. 61.
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Syrer og baser
Indhold	Kernestof: Vi skal i dette modul tage nogle opgaver op fra sidst. Derefter skal vi begynde på syrer og baser. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 72-99, 107-111 Hvilken pH-værdi har en syre? Hvis spørgsmålet lyder tosset, så er det fordi, det er tosset! En syre har ingen pH-værdi. Til gengæld har en syre en ligevægtskonstant. Ligevægtskonstanten fortæller os, om syren er svag eller stærk. Hvis pH-begrebet forvirrer, så tænk på, at det er en logaritmisk størrelse. Desuden vender skalaen på hovedet. Hvis koncentrationen af hydroner tidobles, falder pH-værdien med 1. Vi skal bruge modulet på at sikre, at I bliver helt fortrolige med pH-begrebet. Vi skal gennemgå opgaverne fra sidste (hvilket var d. 2. december) Velkommen tilbage efter juleferien. Vi mangler lige to gruppers opgavegennemgang. Se modulet 18. december. En del af læsestoffet er eksempler og opgaver. Læs derfor side 92-94 grundigt og resten mere ekstensivt. En puffer (eller buffer) er en blanding af et korresponderende syre- og basepar. En bufferopløsning kan dæmpe pH-udsving meget markant. Buffere spiller en stor rolle i mange henseender, og alle biologiske systemer byder på buffere. Det overraskende ved buffere er, at pH-værdien af en buffer ikke påvirkes af det korresponderende syre- og basepars koncentrationer. Det er kun forholdet mellem de tos koncentrationer, der afgør pH-værdien (se bufferligningen side 93). Til gengæld vi Dette er mest repetition. Som I ved, kan man ved en titrering bestemme en syres koncentration (se øvelsen titrering af eddike fra sidste skoleår). En titrering er en meget vigtig metode i kemi. Den handler næsten altid om at bestemme en koncentration. Laboratorieøvelse: Buffere. Læs øvelsesvejledningen. Øvelse_puffersystemer_elevvejledn_opdateret_HD.docx description Øvelse_puffersystemer_elevvejledn_opdateret_HD.pdf description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Carbonhydrider
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 116-151 Vi skal runde syrerne og baserne af og begynde på et helt nyt og spændende emne: Organisk kemi. Carbonhydriderne (kulbrinter) er udgangspnktet for al organisk kemi. Navngivning og kemiske egenskaber for organiske forbindelser bygger i udgangspunktet Om hydrogenbindinger Hvad holder molekylerne sammen? Det gør grundlæggende tre typer af kræfter: Londonbindinger, dipol-dipol-bindinger og hydrogenbindinger. De sidste to er dybest set samme fænomen, men hydrogenbindingerne er relativt stærke. Bemærk at vi ikke skelner så skarpt mellem kræfter og bindinger (selvom vi måske burde). Vi genbesøger de tre reaktionstyper: Substitution, addition og elimination. Desuden kender I jo forbrændingsreaktionen. Vi skal se på en metode, hvor man udnytter forbrændingsreaktioner til at identificere ukendte organiske stoffer. De forskellige typer af plastik (polymerer) får deres forskellige egenskaber ved at være opbygget af organiske stoffer med forskellige funktionelle grupper. Modulet er virtuelt (på grund af SRP-vejledning). I skal løse nedenstående opgaver og aflevere besvarelsen i elevfeedback. Aflever senest klokken 16:00. Jeres aflevering danner grundlag for fraværsregistrering. MVH Henrik Gør et oprigtigt forsøg på at løse opgave 93 side 140, Basiskemi B. I skal naturligvis bruge mængdeberegninger (se eventuelt Basiskemi C eksempel 9 side 92-93). Organisk kemi er efter manges mening behagelig, fordi de organiske molekylers kemiske egenskaber i høj grad kan forudsiges ud fra hvilke funktionelle grupper (stofklasser), der indgår i molekylerne. Vi skal i den nærmeste fremtid igennem en masse stofklasser (funktionelle grupper), og starter trygt med de velkendte alkoholer.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Funktionelle grupper
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 149-173 Læg mærke til alle de reaktioner, man kan lave med alkoholer. Det er afgørende, om man har en primær, sekundær eller tertiær alkohol. Et dobbeltbundet oxygenatom (=O) på et carbonatom kaldes en oxogruppe. Når carbonatomet medregnes kaldes det en carbonylgruppe. Bemærk testen, der kan identificere ketoner og aldehyder: 2,4-dinitrophenylhydrazin. Der findes to tests, der kan teste for tilstedeværelsen af aldehyder, og som ikke reagerer med ketoner. De to tests er Fehlings prøve og Tollens reagens. Afstem redoxreaktionen fra undervisningen med ethanol og kaliumdichromat Prøve i kemi. Prøven omhandler udelukkende syrer og baser. Repeter alt hvad vi har gennemgået om syrer og baser (kapitel 3, Basiskemi B) En ester kan opfattes som en carboxylsyre, der fortsætter i en ny C-C-forbindelse (R-gruppe). Estere kan fremstilles ved at lade en carboxylsyre reagere med en alkohol. Estere har ofte karakteristiske dufte, se tabel 20 side 168. Vi tager en snak om AI og kemi i dette modul (vi missede AI-dagen i onsdags) AI parat \| AI parat Kære alle. På grund af SRP-vejledning, er dette modul virtuelt. MVH Henrik Beklager, men vi er nødt til at gøre modulet virtuelt. Vi skal interessere os for navngivning af organiske molekyler og hvad det vil sige at prioritere grupperne i et organisk molekyle, se tabel 21 side 176. Kort fortalt afhænger prioritereingen af Læs også nedenstående retteark, der egentlig erstatter Basiskemi B side 117-120 Basiskemi_B_carbonhydrider_navngivning_retteark.pdf description Ingen nye lektier til i dag. Vi skal repetere og se på opgaver.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Isomeri
Indhold
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Kosten kemisk set
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Repetition
Indhold
Omfang	Estimeret: 1,00 modul Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	Forløb#5
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb