Holdet ps/7 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet ps/7 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Z - ASR testskole
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	René Korsager
Hold	2025 ps/7 (ps/7)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Mønsterbrud og resiliens
Titel 2	Ondskabens psykologi
Titel 3	Fortællingen om dig selv
Titel 4	Ekstremoplevelser
Titel 5	Læring, stress og coping

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Mønsterbrud og resiliens Forløbet tager udgangspunkt i viden om den gode omsorg og forældrerollen i den tidlige barndom. Fokusset har været på, hvordan den tidlige barndom og tilknytning har en vigtig betydning for et barns udvikling. Der er blevet arbejdet med forskellige typer af tilknytningsforstyrrelser, og hvordan børn på institutioner har været grundlag for vores viden om vigtigheden af tilknytning og omsorg. Yderligere har klassen arbejdet med forskellige typer af omsorgssvigt og børns reaktioner på omsorgssvigt. I forløbet har vi diskuteret spørgsmålet om risiko vs årsdagssammenhænge, når man har oplevet omsorgssvigt. I forlængelse heraf har fokus været på hvilke faktorer, der giver en forhøjet risiko for at få problemer på længere sigt og modsat, hvilke faktorer der kan understøtte en god udvikling trods oplevet omsorgssvigt i opvæksten. Klassen har arbejdet med begrebet om resiliens, og vi har arbejdet med indre og ydre resiliensfaktorer. Forløbet tager også udgangspunkt i mønsterbrudsprocesser. Eleverne er i forløbet blevet præsenteret for en række undersøgelser, herunder: Harlows abeforsøg, Ainsworths fremmedsituationstest, Kauai undersøgelsen omkring risiko og resiliens (Werner & Smith), DPI´s undersøgelse “den sociale arv og mønsterbrydere” (Ulla Søgaard). Fokuspunkter: - Den gode omsorg og tilknytning i den tidlige barndom - Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel - fokus på første fase. - John Bowlbys tilknytningsteori. - Tilknytningsmønstre (Mary Ainsworths fremmedsituationstest) - Omsorgssvigt (former for omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt) - Resiliens, herunder Kauai undersøgelsen - Den trefasede mønsterbrydningsproces
Indhold	Kernestof: Psykologiensveje 2. udgave, kap 1.pdf Omsorgssvigt og mønsterbrud. Mønsterbrud og omsorgssvigt Mønsterbrud og resiliens Mønsterbrud og Resiliens Dette modul vil være opsamlende, før vi går til mønsterbrudsprocesser :-) I denne time skal vi have om mønsterbrud, som er det sidste i dette forløb, inden vi laver den store opsamling. Vi afrunder vores forløb om mønsterbrud og resiliens. Ingen lektie :-) Hvis der er noget, som man ikke har fået læst undervejs grundet tidsmangel, er der nu mulighed for det Vi starter et nyt forløb op, som er ondskabens psykologi. Til denne time er der ingen lektie, da vi læser teksten sammen i timen :-)
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ondskabens psykologi Forløbet “ondskabens psykologi” tager udgangspunkt i en refleksion omkring, hvad ondskab er. Til denne refleksion anvendtes Svendsens skelnen mellem “det naturligt onde” og “det moralsk onde”, de fire moralske ondskabstyper samt Robert Kushel og Faezeh Zands definition af ondskabsfulde handlinger fra bogen ‘Ondskabens psykologi’. Til at forstå, hvad der kan drive et menneske til at begå ondskabsfulde/skadelige handlinger, har vi: Indledningsvist arbejdet med personorienterede forklaringsmodeller, med inddragelse af Simon Baron-Cohens teori omkring fravær af empati, Gottfredson og Hirschis teori om lav selvkontrol samt Carl Goldbergs udviklingspsykologiske teori omkring udvikling af destruktiv adfærd. Dernæst har vi arbejdet mere indgående med socialpsykologiske forklaringsmodeller. Vi har her stiftet bekendtskab med teorier om gruppepåvirkningsprocesser, herunder in- og udgruppemekanismer, gruppepolarisering, intergruppekonflikter, social identitetsteori, stereotyper, fordomme og diskrimination. Slutteligt har vi arbejdet med Albert Banduras teori om moralsk frakobling med fokus på, hvordan mennesket gennem forskellige moralske frakoblingsstrategier, søger at retfærdiggøre deres skadelige handlinger over for sig selv. Programmer/videoklip - ikke opgivet: Hjernevask: Hvornår vil du skade et andet menneske? DR2. 22. januar 2013 Forskning på kanten (1:4): Ondskab DR2. 06/11 2011
Indhold	Kernestof: Vi starter et nyt forløb op, som er ondskabens psykologi. Til denne time er der ingen lektie, da vi læser teksten sammen i timen :-) I denne time bliver I præsenteret for teorier, der ser ondskab som indre kræfter hos individet. Jeg er opmærksom på lektien er lidt længere i dag, men være opmærksom på omdeling af lektie: I denne time skal vi have om mobning. Lektie læse denne pdf om mobning: Kernestof_ Mobning.pdf I dag får vi en underviser forbi udefra, som i løbet af sin kandidat har undersøgt og forsket i bandekriminalitet, ekstremisme, exit fra bander og rockermiljøer. Hun vil fortælle om dette med udgangspunkt i stereotyper, diskrimination og fordomme. I Lektie: læs følgende pdf I denne time skal vi have om moralsk frakobling Afsnit I dette modul runder vi vores forløb af i ondskab. Hvis der er en teori, man er usikker på, så kan vi snakke om det i denne time.
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fortællingen om dig selv Dette forløb har haft ungdomslivet i det senmoderne samfund som omdrejningspunkt. Vi har arbejdet med karakteristika ved det senmoderne samfund og undersøgt, hvordan disse kan skabe udfordringer for unges trivsel og identitetsdannelse. Til at forstå det senmoderne samfund har vi inddraget Anthony Giddens. Derudover har vi arbejdet med Anthony Giddens’ og Erik Eriksons teorier om identitetsdannelse og oplevet identitetskrise. Forløbet har ligeledes arbejdet med begreberne kønsroller og kønsidentitet, hvor de er blevet koblet til begreberne kønsstereotyper, fordomme og diskrimination relateret til køn. Udfordringer ved at være ung i det senmoderne samfund er desuden blevet koblet til sociale medier, hvor vi har belyst social sammenligning (både opadgående og nedadgående) samt flertalsmisforståelser. Endvidere har vi arbejdet med ensomhed i ungdomsårene og venners betydning for trivsel og identitet. Yderligere har der været et fokus på ensomhed i ungdomsårene samt venners betydning for trivsel. Vi har også arbejdet med en socialpsykologisk vinkel på ungdomslivet, hvor vi har beskæftiget os med grupper, roller og den sociale identitetsteori.
Indhold	Kernestof: Aflyst, da jeg desværre er blevet syg :-( Kernestof_ Grupper.pdf description Samme lektie som i sidste uge:-) Lektien er fortsat at læse om roller. I skal ikke lave casen, som vi ikke nåede sidst, det gør vi i timen sammen :-) Ingen lektie, da vi skal se dokumentar og arbejde med den efterfølgende :-) Jeg håber, at I har haft en god juleferie. Vi fortsætter med vores forløb om Fortællingen om dig selv. I denne time skal vi have om identitet Lektie: Kernestof - Køn, krop og identitet.pdf Kernestof - Identitet og sociale medier.pdf description Afsnit Kernestof_ Venskaber og ensomhed.pdf Ændring i plan grundet sygdom i sidste uge:-)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ekstremoplevelser
Indhold	Kernestof: Kære ps7 I denne time arbejder vi videre med The Big Five + Henrik Høgh Olsens to personlighedstyper. Derudover introducerer jeg jer til sensation seeking. Ingen lektie - hvis I er i tvivl, om de to teorier fra sidst, så genlæs lektien fra i tirsdags :-) I denne time skal vi arbejde med hjernens belønningssystem
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Læring, stress og coping
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb