Holdet 3s25 DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Z - NAB KHS
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Løf Arrocha, Emil Krog Mortensen, Terese Kokholm
Hold 2023 1s23 DA (1s23 DA, 2s24 DA, 3s25 DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvem taler du til?
Titel 2 Dræberrobotter og naturlyrik
Titel 3 Identitet, sprog og oprør
Titel 4 Folkevise – Tradition og fortælling
Titel 5 Druk i dansk
Titel 6 Reklamer og Danske Spil
Titel 7 Værklæsning af Et Dukkehjem
Titel 8 Skriftlighedsforløb
Titel 9 Litteraturhistorie I
Titel 10 Litteraturhistorie II
Titel 11 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvem taler du til?

Forløb i kommunikation

Undervisningsbeskrivelse: Hvem taler du til
Formålet med forløbet er at styrke elevernes kommunikative egenskaber, samt gøre dem i stand til at analysere forskellige typer af kommunikation.
Vi har i forløbet arbejdet med kommunikationsmodellen, Laswells kommunikationsmodel, målgruppeanalyse, Minervamodellen, Toulmins argumentationsmodel, argumentationskneb og appelformerne. Vi har desuden analyseret samtaler og i den forbindelse at vi arbejdet med gambitter, turtagning, paraverbal- og nonverbal kommunikation, høflighedsprincipperne, sproghandlinger, facework, ansigtstruende handlinger og dæmpende sproghandlinger.

Kernestof (af cirka sidetal: 17)
• Kong Frederik X’s første tale Frederik har holdt sin første tale som konge: 'Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark' | Indland | DR
• ”Et dukkehjem” (uddrag, side 10-20, første samtale mellem Fru Linde og Nora) af Henrik Ibsen, 1879
• ”Ertholmene med Vicky Knudsen”, Miljøstyrelsen 2020, https://www.youtube.com/watch?v=Q8AKtzE2e68

Supplerende stof (af cirka sidetal: 13)
• TV-avisen (Indslaget om Miljøkatastrofen i Sest) TVA - 17. JAN 2024 21:00 | Se online her | DRTV
• ”Mors dag”, reklamevideo fra Folkekirkens Nødhjælp https://youtu.be/Km5W-GdmGfw
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projektdag i dansk - gruppeopgave 05-02-2024
Projektdag i dansk - individuel opgave 05-02-2024
Opgave 1: Grundforløbet i dansk 05-02-2024
Skriveøvelse 1: Begreber og modeller 11-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dræberrobotter og naturlyrik

Litterært forløb med fokus på AI, klassisk tekstlæsning og analyse af lyrik.

Undervisningsbeskrivelse: Dræberrobotter og naturlyrik

Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for klassisk litterær analyse af noveller, romanuddrag og lyrik, blandet med samtaler og diskussioner at AI og samtalerobotternes indtræden i samfundet.
Vi har arbejdet med følgende fagbegreber: Semantiske felter og skemaer, sproglige billeder (symboler, metaforer og sammenligninger), sproglige figurer (modsætningsfigurer, dramatiske figurer og gentagelsesfigurer), personkarakteristik, miljøbeskrivelse, tema, motiv, brevgenren, reportagegenren og eventyrgenren.

Eleverne har skrevet forskellige kreative tekster (breve, eventyr og reportager), mere eller mindre færdiggjorte.

Kernestof (af cirka antal sider: 45 sider)
• ”CEO II” fra Bøgetid, af Nanna Storr-Hansen, 2022, Gyldendal
• ”Angst” 1838 af Emil Aarestrup
• ”En dræberbots dagbog” (uddrag: Kapitel 4) af Martha Wells, 2022, Delphiki
• ”Grundlov for robotter giver mennesket ansvaret” af Robin Engelhardt, Ingeniøren 2009: Grundlov for robotter giver mennesket ansvaret | Ingeniøren
• ”Snapchat vidste, at uetisk chatbot vil være i strid med EU-lovgivning” af Christel Schaldemose, Information, 2023

• Værk: ”Lys bliver til løv” af Liv Ea, Herman og Frudit, 2023

Supplerende stof (af cirka antal sider: 35)
• ”Rundt i ring” fra ”Robot” af Isaac Asimov, 1950
• ”Min veninde er en robot”, indslag fra Ultra Nyt, DR, 2023: Min veninde er en robot (youtube.com)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lys bliver til løv 23-04-2024
IBS dag modul 3 25-04-2024
Opgave 3: Snapchats chatbot 05-05-2024
Opgave 4: Danskfaglige begreber 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet, sprog og oprør

Formålet med forløbet har været at undersøge, hvordan litteratur kan fungere som et udtryk for identitet, oprør og eksistentielle overvejelser i forskellige tider. Eleverne har arbejdet med Michael Strunges punkpoesi fra 1980’erne og Yahya Hassans samfundskritiske digte fra 2010’erne har eleverne analyseret, hvordan sproget i sig selv bliver en kampplads for selvforståelse og modstand. Vi har arbejdet med digtenes form, stemme, billedsprog og rytme samt med, hvordan de placerer sig i deres samtid. Forløbet har omfattet læsning, næranalyse og diskussion af centrale digte og interviews med forfatterne samt en introduktion til litteraturhistoriske strømninger som postmodernisme og samtidspoesi. Der har desuden været fokus på det sproglige udtryk, herunder hvordan sproget i digtene både afspejler og former identitet og protest. Eleverne har arbejdet analytisk med digtenes virkemidler og tematisk med begreber som ungdom, fremmedgørelse, vrede, oprør, sårbarhed og tilhørsforhold. Undervejs har eleverne produceret egne digte inspireret af Strunges stil og tematik og reflekteret over, hvordan deres eget sprog kan bruges til at udtrykke holdninger og identitet.

Tekster
Strunge, Michael.(2001) Natmaskinen. 1000 danske digte.
Strunge, Michael. (1981) Den hæslige by i: Vi folder drømmens faner ud. Narayana Press.
Strunge, Michael. (2015) Skyerne drømmer om mælk og sukker i: Ud af natten. Gyldendal.
Marcussen, Søren. (2012) Himlen over os, afsnit 10 med Yahya Hassan
Hassan, Yahya. (2013) BARNDOM. Gyldendal
Hassan, Yahya. (2013) LANGDIGT. Gyldendal
Tarek Omar, Tarek.  (05. oktober, 2013) Interview: "Jeg er fucking vred på mine forældres generation" (UDDRAG). Politiken
Christensen, Claus. (08. november, 2019) ”Fucking træt af at være præmieperkeren”. Ekko
(2015) ”Valgkamp - Yahya Hassan nægter at gå”. TV2
Kott, Sarah. (09. december, 2013) ” Hassan husker ikke overfald eller digt”. Jyllands-posten
Hassan, Yahya. (2013) KONTAKTPERSON. Gyldendal
Rahim, Tobias. (2022). Kurder i København. Når sjælen kaster op
Kargo, Sophie. (2015) HASSAN: DEN NYE GENERATIONS STRUNGE. Modernismens Webmagasin

Hovedværk:
Jensen, Skjødt Torben. (2018) Væbnet med ord og vinger, 2018

Skriftlighed:
Egen produktion af digte med inspiration af Strunges stil og tematik
Spørgsmål til interview med Strunge
Analyse og fortolkning af Michael Strunges ”Den hæslige by” (1981)  
Reflektionsøvelse over egen identitet


Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde

Faglige fokusområder:
• Lytte - Eleverne har fået læst højt af ”BARNDOM”
• Læse - Nærlæsning.
• Skrive
• Diskutere
• Selvrefleksion
• Almene (tværfaglige)
• Analytiske evner - Litterære metoder
• Kommunikative færdigheder - Klassedebatter
• Overskue og strukturere

Personlige
• Selvstændighed
• Selvtillid
• Initiativ
• Ansvarlighed
• Kreativitet

Sociale
• Samarbejdsevne
• Åbenhed og omgængelighed

IT
• Tekstbehandling
• Internet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkevise – Tradition og fortælling

Formålet med forløbet har været at give eleverne en grundlæggende indsigt i folkevisen som genre og som en del af vores fælles kulturarv. Vi har arbejdet med, hvordan folkeviser afspejler værdier og normer i middelalderens samfund, særligt omkring begreber som slægt, ære, loyalitet og hævn. Gennem nærlæsning, fortolkning og kreative opgaver har eleverne undersøgt folkevisens fortælleform og dens videre betydning og aktualitet i moderne tid.
Tekster
Birk, Christian. (23. august, 2021) Kvinder trues med æresdrab i Danmark, viser nye tal. Familierne kan ikke tåle kvindernes opførsel her i landet.
Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde?
Ebbe Skammelsøn (u.å.). I: Chr. N. Brodersen og Sven Møller Kristensen: Litteraturudvalg, bind 1, 2. udg. Gyldendal, 1993
Bier, Susanne. (2004) Uddrag af Brødre

Sekundærlitteratur:
Folkevisens flade personer og voldsomme temaer | Brug litteraturhistorien ( iBog ) (systime.dk)
Ridderviser og trylleviser: en farlig overgang | Brug litteraturhistorien ( iBog ) (systime.dk)
1. 1000-1536: Middelalderen | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
Folkeviser - dansk litteratur - YouTube
Skriftlighed:
Omskrivning af Ebbe Skammelsøn til en nyhedsartikel
Omskrive Ebbe Skammelsøn til nudansk

Metoder:
Næranalyse af ”Ebbe Skammelsøn” med fokus på genretræk, komposition, temaer, fortællerforhold og sproglige virkemidler.
Sammenlignende analyse: Folkevisens tematikker er blevet perspektiveret til moderne fortællinger, herunder filmiske udtryk i et uddrag af ”Brødre” (2004)
Kreativ produktion: Omskrivning af folkevisens strofer til nudansk og videre omskrivning til nyhedsartikelform for at styrke genreforståelse og aktualisering. Eleverne har analyseret videoer og selv produceret visuelle fortolkninger af folkevisen, hvilket har styrket deres forståelse for fortælling på tværs af medier.


Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde

Faglige fokusområder:

• Lytte - Vi har set en introduktionsvideo om middelalderen og folkeviser.
• Læse
• Søge information
• Skrive
• Diskutere
• Reflektere

Almene (tværfaglige)
• Overskue og strukturere - Eleverne har øvet sig på at referere middelalderens tematikker frem til i dag

Personlige
• Selvstændighed
• Kreativitet – Egen produktion af Ebbe Skammelsøn ved omskrivning af strofer på nudansk


Samarbejde
• Åbenhed og omgængelighed

IT
• Tekstbehandling
• Præsentationsgrafik
• Internet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Druk i dansk



I dette forløb arbejder vi med, hvordan alkohol tematiseres i dansk litteratur, film og andre medier – herunder dokumentar og debatindlæg. Vi undersøger både fiktive og ikke-fiktive fremstillinger, og vi diskuterer samfundsmæssige og kulturelle vinkler på druk. Vi anvender danskfaglige metoder som litterær analyse, argumentationsanalyse, dokumentaranalyse, og genrekendskab, og der er fokus på både mundtlig og skriftlig formidling.

Tekster:
Holberg, Ludvig. (1722) Jeppe på Bjerget (åbningsmonologen). Aarhus Universitetsforlag
Kasper Rostrup, Kasper. (1981) Jeppe paa Bjerget. Nordisk film
Bornedal, Ole. (2002). Jeppe. Forlaget Nordiska
Kristensen, Tom. (1930) : Hærværk (uddrag, roman). Gyldendal
Sonnergaard, Jan. (1997) Polterabend. Gyldendal
Konow, Peter. (30. november 2020) Organisationer: Lovgivning vil ændre unges drukkultur- 18-årsgrænse skal ændre unges drukkultur. Alkohol & Samfund
Hansen, Signe Bøgevald. (16. september 2020) En sund alkoholkultur kommer ikke med forbud. Berlingske
Junker, Anders. (16. oktober 2022) Gymnasieelev: Alkohol er en del af ungdomskulturen. Politiken
Vorting, Christian. (2008) De unge promiller: Rejsen til druk. DR2
Stender, Bjarke. (2023) Børn på druk. TV2
(2023) Drukkultur – S1: E1 De fulde kunstnere. Danmarks Radio
Nielsen, Silas Bay. (9. oktober 2024) Forbrugerombudsmanden anmelder influencere til politiet. Danmarks Radio
Komiker og influencer Daniel Hoff har skiftet branderter og kendisfester ud med parcelhus i Give. (9. december 2020). Alkohol & Samfund
Hansen, Peter Stouby. (29. januar 2021). Kronik: Den danske drukkultur hylder politiet den stangstive fulderik. Information

Sekundærlitteratur:
4. 1720-1800: Oplysningstiden | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (iBog) (systime.dk)
Oplysningen: fornuftens tidsalder | Brug litteraturhistorien (iBog) (systime.dk)
Idealer om fremskridt og frihed | Brug litteraturhistorien (iBog) (systime.dk)
Tjekspørgsmål til oplysningstiden | Brug litteraturhistorien (iBog) (systime.dk)
hærværk trailer – YouTube
Hærværk -- 4 danskere, 4 historier - YouTube
8. 2000-2020: Eksperimenterende realisme | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
3.3 Fortæller | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk)
4.10 Argumentation | Håndbog til dansk (iBog®) (systime.dk)
8. Retorisk analyse af meningsjournalistik | Håndbog til dansk (iBog®) (systime.dk)
5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary | Håndbog til dansk (iBog®) (systime.dk)
Filmens dramaturgi | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
Genrernes kendetegn | Dansk fra basis til D
3.5 Analyse, vurdering og diskussion | Guide til skriftlig dansk hhx/eux


Hovedværk:
Vinterberg, Thomas. (2020) Druk
Håfström, Mikael. (2003) Ondskab (Projektdagen)

Danskfaglige metoder:
Argumentationsanalyse
Dokumentar- og filmanalyse
Litterære modeller: Nykritiske metode, læserorienteret metode, biografisk metode, periodisering

Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Projektarbejde


Skriftlighed
Refleksion: Eget forhold til alkohol
Kommentar: Svar til debatindlæg (Anders Juncker)
Analyse, vurdering og diskussion: Kronik om dansk drukkultur
Anmeldelse: Filmanmeldelse af Druk
Refleksion: Hvad har jeg lært?


Faglige mål
Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflekter
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
Arbejde skriftligt og mundtligt med refleksion og debat
Udvikle evne til at diskutere kultur- og samfundsforhold gennem danskfaglige tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reklamer og Danske Spil

Formålet med forløbet har været at give eleverne en forståelse for reklamer som en særlig teksttype med både sproglige og visuelle virkemidler. Gennem arbejdet med reklamer, med særligt fokus på spilreklamer, har eleverne analyseret, hvordan reklamer er opbygget, og hvordan de målrettes og påvirker specifikke målgrupper.
Der har desuden været fokus på de etiske overvejelser, der knytter sig til reklamer, især i forhold til manipulation, målgruppevalg og ansvar. Eleverne har reflekteret over, hvilke grænser der kan og bør sættes for reklameindhold, særligt når det henvender sig til unge.
Som en del af forløbet har eleverne arbejdet produktivt med at skabe deres egne reklamer. Her har de anvendt deres viden om virkemidler og målgruppeanalyse til at udforme visuelle og sproglige reklamer, som de efterfølgende har fremlagt og begrundet mundtligt.

Tekster:
”Endelig noget jeg er ekspert i, Oddset: Der er så meget kvinder ikke forstår” (2000)
”Oddset fodbold - foræring af mål” (2010)
”Der er så meget, Laura Lindahl ikke forstår” (2011)
”Danske Spil: til glæde og til gavn” (2021)


Sekundærlitteratur
Markedsføring, reklamer og kampagner: https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=373&L=10
Danske Spil: Danske Spil - Hele Danmarks spilleselskab
Filmiske virkemidler | iDansk

Arbejdsformer:
Stort fokus på gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde


Metode:
Laswells kommunikationsmodel
Retoriske virkemidler

Faglige mål:
Analysere og fortolke sammensatte tekster, herunder visuelle og multimodale udtryk
Identificere og anvende filmiske, sproglige og visuelle virkemidler og deres funktion i forskellige kommunikationssituationer
Vurdere og diskutere kommunikative strategier og deres effekt på målgruppen
Anvende faglig viden og begreber til at reflektere over etiske problemstillinger i kommunikation
Arbejde kreativitet ved at producere egne reklamer med bevidsthed om formål, målgruppe og virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Værklæsning af Et Dukkehjem

Formålet med forløbet har været at give en grundlæggende indsigt i Henrik Ibsens "Et Dukkehjem" som et centralt værk i Det Moderne Gennembrud. Eleverne har arbejdet med forståelsen af dramaet både som litterærgenre og som spejl på tidens samfundsforhold, herunder særligt kønsroller, ægteskab, frigørelse og individets rettigheder.

Parallelt med nærlæsningen af dramaet har eleverne arbejdet med en række sproglige og kommunikative analysemetoder, herunder pragmatik, sproghandlingsanalyse, transaktionsanalyse, performanceanalyse og faceteori. Forløbet har haft fokus på at forstå, hvordan replikker, sprogbrug og iscenesættelse afslører magtforhold, sociale normer og undertrykkelse i stykket.

Vi har løbende inddraget perspektiver til samfundet i samtiden og eftertiden både i forhold til modtagelsen af værket i 1800-tallet og i forhold til moderne debat om køn og selvrealisering. Derudover har vi haft fokus på 1960’erne, da "Et Dukkehjem" blev genstand for et litterært modsvar i Ernst Bruun Olsens folkekomedie "Hvor gik Nora hen?" (1968). I den forbindelse arbejdede eleverne med den skriftlige dimension ved at omskrive slutningen på Ibsens drama med afsæt i 1960'ernes perspektiv. Forløbet blev afrundet med en mundtlig præsentation af elevernes egne versioner, hvor de skulle begrunde og diskutere deres valg i forhold til værkets tematikker og samfundsmæssige udvikling. Eleverne har reflekteret over værkets relevans i dag og diskuteret dets betydning i et litteraturhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv.

I forløbet har eleverne desuden arbejdet med forskellige arbejdsformer, bl.a. oplæsning og dramatisering af udvalgte scener, gruppebaseret analyse, skriftlig refleksion samt mundtlig diskussion.

Hovedværk:
Ibsen, Henrik. (1879). ET DUKKEHJEM: SKUESPIL I TRE AKTER. GYLDENDALSKE
BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).

Sekundærlitteratur:
Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse og kirke | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk) (om Henrik Ibsen)
12. Drama | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
Dramaet i det moderne gennembrud (1870-90) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
Drama | Litteraturens huse (systime.dk) og Dramatiske tekster | Litteraturens huse (systime.dk)
Bruun Olsen, Ernst. (2008). Hvor gik Nora hen?: en folkekomedie i tre akter (3. udg.). Books on Demand GmbH. (Originalværk udgivet 1968)
(2019) Gift ved første blik, SÆSON 6 EPISODE 5. Danmarks Radio

Metoder med fokus på sproget:
Transaktionsanalyse
Performanceanalyse og faceteori

Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde


Faglige mål:
Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
Analysere og fortolke fiktive tekster, herunder drama
Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster og sprogbrug i en pragmatisk kontekst heraf et klip fra "Gift ved første blik"
Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige og samfundsmæssige sammenhænge
Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder, herunder Det Moderne Gennembrud, og deres forbindelse til nutiden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Litteraturhistorie I

Litteraturhistorie I
Krav og forventninger
I skal
• kende til de forskellige litteraturperioder; temaer i litteratur, skrivestile og typiske genrer fra perioden
• kende til de væsentlige samfundstræk i perioderne; politisk, økonomisk, sociale, idemæssigt
• kunne se en sammenhæng mellem samfundet og litteraturen
• kunne se forskelle og ligheder mellem de forskellige perioder
• kunne gennemføre en litterær analyse af en tekst fra perioden og kunne perspektivere den til samtiden politiske, kulturelle og litterære strømninger.
Oplysningstiden
Materiale om oplysningstiden
• 4. 1720-1800: Oplysningstiden | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk) (Vi arbejder med siderne frem til og med "Livssyn".)
• Skrivestil og sprog | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk) (Klassiscisme)
• Oplysningstidens genrer | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk) (Essays og epistler. Komedier)
Tekster
• Ludvig Holberg. Jeppe på Bjerget. Hvorfor drikker Jeppe? | Brug litteraturhistorien (systime.dk) (
• Ludvig Holberg: Epigram 85. Om Kulsviertro. (Uddrag)
Billeder
• Joseph Wright of Derby (1734 -  1797): An Experiment on a Bird in an Air Pump. 1768

Romantikken
Materiale
• 5. 1800-1870: Romantikken | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Universalromantik: Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Dannelsestanken i prosaen | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Skrivestil og sprog | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• H.C. Andersens eventyr og historier | Håndbog til dansk – Litteraturhistorie (systime.dk)
• Nationalromantikken i Danmark | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Den religiøse digtning og N.F.S. Grundtvig | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Romantismen | Brug litteraturhistorien (systime.dk)
• St. St. Blicher | Danske forfattere (systime.dk)
• Portræt af St. St. Blicher | Danske forfattere (systime.dk)
Tekster
• Adam Oehlenschläger: Guldhornene
• H.C. Andersen: Skrubtudsen. H.C. Andersen: Skrubtudsen | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• H.C. Andersen: Klokken (1845)
• N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst. N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• St. St. Blicher: Ak Hvor Forandret (uddrag). Primærtekst: 'Ak, Hvor forandret' | Danske forfattere (systime.dk)
Billeder
• Johan Thomas Lundbye. Hankehøj. 1847  
Det moderne gennembrud
Materiale
• 6. 1870-1890: Det moderne gennembrud | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Det moderne gennembruds genrer | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Skrivestil og sprog | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse og kirke | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Impressionismen og Herman Bang | Brug litteraturhistorien (systime.dk)
Tekster
• I.P. Jacobsen: Evig og uden Forandring
• Henrik Pontoppidan: Naadensbrød
• Herman Bang: Pernille (uddrag)
• Marie Bregendahl: En dødsnat (2021) / (1912)
Analyseredskaber
• 3.4 Fremstillingsformer | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk)
• Fra forløbet om ondskab: 3.3 Fortæller | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk)
• 5. Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Litteraturhistorie II

Krav og forventninger
I skal
• kende til de forskellige litteraturperioder; temaer i litteratur, skrivestile og typiske genrer fra perioden
• kende til de væsentlige samfundstræk i perioderne; politisk, økonomisk, sociale, idemæssigt
• kunne se en sammenhæng mellem samfundet og litteraturen
• kunne se forskelle og ligheder mellem de forskellige perioder
• kunne gennemføre en litterær analyse af en tekst fra perioden og kunne perspektivere den til samtiden politiske, kulturelle og litterære strømninger.

Materiale om – og tekster fra perioden
Generelle materialer om perioden og litterær analyse
• 7. 1890-2000: Modernisme og realisme | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Lyrik i 1900-tallet (https://litthist.systime.dk/?id=p204)
• 3. Litteratur | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk), Om fabula og syuzhet: https://hbdansk.systime.dk/?id=155#c830
• 4. Sprog | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk). 4.8 Stil og tone | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk)
• 1. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (systime.dk)

Materiale og tekster til de enkelte perioder
• Johannes V. Jensen (https://litthist.systime.dk/?id=c460)
• Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Litteratur om futurisme og ekspressionisme: https://litthist.systime.dk/?id=c762&L=0
• Litteratur om Tom Kristensen: Rio Janeiro: https://litthist.systime.dk/?id=p264&L=762
• Tidlig modernisme (1890-1945) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk) (1. verdenskrig og ekspressionisme, Ekspressionistisk stil)
• KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922): https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g (10 min.)
• Rudolf Broby Johansen. Blod. 1922
• Grel samfundskritik og provokation: Broby-Johansens BLOD | Forbudt litteratur (systime.dk)
• Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Martin Andersen Nexø: Tobaksarbejderskerne,1903. Tobaksarbejderskerne (1903) | Litteraturportalen (systime.dk)
• Efterkrigsmodernisme (1945-1960) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Paul Celan: Totesfuga: https://www.youtube.com/watch?v=gVwLqEHDCQE
• Martin A. Hansen: Agerhønen. 1947
• 60’er-modernisme (1960-1970) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Klaus Rifbjerg: Terminologi. 1960 og Livet i badeværelset. 1960. https://litthist.systime.dk/?id=p268&L=0
• Peter Seeberg: Patienten 1962 og Anatomisk tegning 1990 Peter Seeberg: Patienten | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Per Schultz: Hr. Skoleinspektør. 1982
• ”80'er-lyrik: et sort nærvær”: 1980'erne: byen og kroppen | Brug litteraturhistorien (systime.dk)
• Storbymodernisme og postmodernisme (1980-1990) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs (systime.dk)
• Michael Strunge: Natmaskinen. 1981
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer