Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - NAB KHS
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
Camilla Ralkov, Emil Krog Mortensen
|
|
Hold
|
2024 2e24 Hi (2e24 Hi delt, 3e25 Hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb #1 Hekse
Antal normalsider: Ca. 75 sider
Beskrivelse:
Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid. Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud, og hvordan blev de opfattet i samtiden? Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketroen eksisterede heksen stadig: I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.
Faglige mål:
• demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
• demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier, samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
• reflektere over samspillet mellem mennesker og natur.
• analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.
• formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid.
Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie.
• Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• Udviklingen i Europas position i verden.
• Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Historiebrug og formidling.
Periode: 1500-1600-tallet. (Så hovedvægt på perioden før 1700.)
Indhold:
• Christian den 4.
• Christian den 5.
• Compendium Maleficarum
• Reformationen i Danmark og Europa
• Protestantisme vs. katolicisme.
• Trolddom og hekseri
• Maren Splid, Mette Nielsdatter og Anne Palle.
• Hekseforfølgelser i samtid og i dag. F.eks. sagen om Anna Göldi i Schweiz
• Nutidens heksejagter i fx. Afrika og Saudi arabien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Til brug i undervisningen (ikke lektie):
-
VIGTIG LEKTIE!!: I skal have en genstand af betydning med, der fortæller noget om jer selv og jeres families historie.
-
Lektie:
-
Til brug i undervisningen:
-
1 modul, Introduktion til hekseforløb.pptx
-
GRUPPEARBEJDE - Tilbage i klassen 13:20:
-
Kære elever.
-
Kilde, til brug i undervisningen:
-
Fælles arbejdspapir: Noter - begreber.docx
-
LEKTIE: 3. Perioden
-
evt. Til brug i undervisningen: Adelsvælden
-
HUSK AT VÆRE TILBAGE 11:10!
-
Arbejdsdokument:
-
Kilde: uddrag fra heksekompendiet 1608
-
Padlet øvelse, Compendium Maleficarum:
-
4 modul, Den Rigtige heks i renæssancen.pptx
-
Skal læses inden dagens modul: 5. Lovgivningen
-
Afsnit
-
Arbejdsopgave - til brug i undervisningen.
-
5 modul, Lovgivningen.pptx
-
Hjemmeopgave 2E.docx
-
Læs: 6. Den danske heks i renæssancen
-
Kære elever
-
8 Modul, Heksen i dag 3l.pptx
-
Skimmelæse kapitel 8, men læs afsnittet "Hekseforfølgelser i nutiden" grundigt:
-
Guldnoter - Hekse - 2E.docx
-
9 Modul, Holder forestillingen 3l.pptx
-
Læs denne tekst, der sætter hekseprocesserne i en nutidig historisk ramme.Kilder: Europas sidste heks har fået oprejsning
-
Voting
-
Tilbage i klassen 13:30!
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb #2: Vejen til folkedrab
I forløbet undersøgte vi hvilke mekanismer der igennem historien har ført til folkedrab. Vi taler om begrebet "folkedrab" og hvordan det er blevet brugt - eller ikke brugt. Vi har arbejdet med Stantons teorier om folkedrabets stadier for at blive klogere på fællestræk. Hertil har eleverne lavet fremlæggelser om folkedrab, som fremgår af folkedrab.dk hjemmesiden. Her har de anvendt Stantons teori i praksis. Vi har dermed arbejdet med forskellige folkedrab, herunder særligt holocaust.
Af kildemateriale har vi bl.a. arbejdet med FNs folkedrabskonvention fra 1948, vi har set klip fra filmen "Der Ewige Jude" fra 1940, Antisemitisk propaganda og et uddrag af Victor Klemperers bog "LTI – Lingua Tertii Imperii" kapitlet hedder "Stjernen" og omhandler d. 19 September 1941 hvor jødestjernen blev påbudt i Tyskland. Vi ser også filmen "Die Welle" for at få indblik i, om mekanismerne mod folkedrab stadig findes i samfund i dag.
Vi arbejder også med modstand og beskyttelse og så på forskellige billeder/fotografier herfra.
Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I skal inden dagens lektion gå ind på folkedrab.dk og læse om Eksempler på folkedrab.
-
Afsnit
-
1. Hvad er folkedrab?
-
2. Kilde: FNS FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
-
3. Konflikten mellem Israel og Hamas - folkedrab?
-
Nedenstående er ikke lektie men til brug i lektionen.
-
image.png
-
Gruppeopgave til brug modulet
-
Vi skal se på, hvad der går forud for et folkedrab. Læs nedenstående link hjemmefra. ALTSÅ lektie Stanton: Folkedrab som stadier:
-
Til brug i undervisningen:
-
Grupper:
-
Grupperne får 30 minutter til at gøre deres præsentation færdig og uploade ppt. (se hvad opgaven er på forrige modul)
-
Vejen til folkedrab modul 3+4 2E 2024.pptx
-
Der Ewige Jude 1940 (vi ser de første ca. 12 min).
-
Fordomme og fjendebilleder
-
Arbejdspapir - Fordomme og fjendebilleder.docx
-
Kilder til modul 6 racehygiejne.docx
-
Arbejdsspørgsmål to kilder.png
-
Kære 2e,Så tager jeg stafetten fra Emil, og vi færdiggør jeres emne om vejen til folkedrab. Og så skal jeg også lige lære jer lidt at kende.Jeg glæder mig til at møde jer. Se lektien nedenforKh Camilla
-
Lektien til i dag er at tjekke og være klar med følgende:
-
Denne arbejder vi med i modulet:Milgram Experiment - Big History NL, threshold 6
-
Vi arbejder med spørgsmålet om gruppepres, lydighed og ideologi: Hvordan bliver almindelige mennesker til gerningsmænd? LEKTIE: Læs artiklen i linket:Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd
-
1.Hvad kan årsagerne være til at mange mennesker vælger at pege på den samme linje, som de andre i gruppen i Solomon Asch’ forsøg, når det tydeligvis er en anden linje, der er det rigtige valg? 2.Hvad er forskelle og ligheder på Solomon Asch’ forsøg
-
Vi ser filmen færdig og arbejder med den bagefter, mens vi stadig har den frisk i erindring.
-
Beskyttere og redningsmænd under Holocaust - intro
-
Hvad er modstand?
-
LEKTIE: Vi har nu set filmen Die Welle. Nedenstående spørgsmål skal I svare på hjemmefra. Vi samler op i klassen.
-
Modul 9.pptx
-
Eksempler på generelle problemstillinger.docx
-
Vejen til folkedrab modul 10.pptx
-
Studiegrupperne, som I arbejder i.png
-
Rækkefølge.docx
-
Gruppepræsentationer "Vejen til folkedrab".
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Folkedrab PPT
|
12-12-2024
|
|
Individuel opg: Perspektivering folkedrab
|
24-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb #3: Dansk Vestindien
Afsættet i forløbet er at få svar på spørgsmålet: "Bør vi undskylde for vores historie som slavenation?". For at svare på dette dette dykker vi ned i historien og ser på årsagerne til kolonioprettelserne, trekantshandelen og ikke mindst hvordan forholdene var på De Dansk Vestindiske øer, ikke mindst for de slavegjorte.
Herefter kommer forløbet til at handle om den kollektive erindring om perioden (bl.a. via filmklip) og erindringshistorien generelt.
I forløbet arbejder vi med forskellige typer kilder, både samtidige og nutidige, ligesom kausalitetsbegrebet bliver introduceret og arbejdet med.
Forløbet har sin hovedvægt i perioden 1700-1900.
Som en del af forløbet ser klassen spillefilmen "Viften". Filmen bruges som et referencepunkt i gennem undervisningen og anvendes som et eksempel på historiebrug.
Anslået sidetal 92 sider
Faglige mål
-demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ udviklingen i Europas position i verden
økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Dansk-Vestinidien modul 1 Den historiske ramme, dansk kolonihistorie.pptx
-
Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2023
-
Vi skal prøve at forstå forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark officielt bør give de tidligere dansk vestindiske øer en undskyldning. Der er ingen lektier, men I skal arbejde i grupper og lave noget semi-kreativt i modulet. Jeg g
-
I har en ret lang læselektie til i dag (kapitel 2). Andre gange har I ingen lektier. Så sæt tid af.
-
Dansk-Vestindien-Modul-3 Årsager-til-kolonioprettelser 2e.pptx
-
Sophie Petersen om de danske kolonier.docx
-
Dansk-Vestindien-Modul-4-Slavehandel.pptx
-
Plan of lower deck with storage of 292 slaves 1790.jpg
-
Olaudah Equianos erindringer (1789)
-
Vi ser nu på, hvordan selve den transatlantiske slavehandel foregik, og vi øver os i, hvordan vi læser og bruger kilder.Der er ingen lektier til i dag (filer og links bruges i modulet).
-
Vi mødes i klassen til kort intro til dagens program.Herefter går vi til lokale 503, hvor vi skal se filmen "Viften".
-
Instruktøren om Viften
-
Vi mødes ved lokale 503 fra modulets start og skal se "Viften" færdig.
-
Livet-på-plantagerne 2e.pptx
-
Der er ingen lektier, men i modulet arbejder vi med vedhæftede kildetekst. Først samler vi dog op på de kilder, vi arbejdede med for noget tid siden (Sophie Petersen, Plan lower deck og Olaudah) - så tjek gerne lige dine noter.
-
Gardelins slavereglement 1733.pdf
-
R Haagensen Beskrivelse over Eylandet St Croix.pdf
-
E Pontoppidan Tilforladelig Efterretning....pdf
-
LEKTIE: Læs følgende kapitel om forholdet mellem 'sorte kvinder og hvide mænd'.
-
Gruppeopgave racesyn.png
-
Dansk-Vestindien-modul-6-Raceteori 2020.pptx
-
Video om kausalitetsanalyse
-
Slavehandlens afskaffelse. Materiale 2e.docx
-
Øvelse. Hvorfor forbød Danmark handlen med slaver i 1792 Kausalitet og skrivning 2e.docx
-
I dag skal vi arbejde med årsagerne til at Danmark afskaffede slavehandlen i 1792. Der er en lektie til i dag. LÆS i linket her frem til "Slavekomiteen af 1839":Kapitel 8: Tiltag til afviklingen af slaveriet | Dansk Vestindien
-
I får ikke lektier for, men I skal regne med, at der skal læses noget i modulet til gengæld.
-
Kausalitetsanalyse af slaveriets ophævelse i 1848.docx
-
Kapitel 8: Tiltag til afviklingen af slaveriet | Dansk Vestindien
-
Kapitel 9: Slaveriets endeligt | Dansk Vestindien
-
6.1. Raske Penge vil omskrive historien | Historiefaglig arbejdsbog
-
Raske Penge - Blodsukker | Lågsus' Danmarkshistorie | DR P3
-
Den sorte skole
-
Peter von Scholten
-
Guldkysten Trailer
-
Deadline om statuer ( 28.09.2019 )
-
Kapitel 3: Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger? | DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL
-
I har ingen lektier, men vi fortsætter med vores emne. Vi skal arbejde med den fælles, kollektive erindring om den periode i danmarkshistorien. Så vel mødt! Også selv om det er fredag...I sidste modul skal vi lege en leg, der hedder "Luftballon". Men
-
Vi skal lege en leg med hvem der er vigtige i historien. Vi kan evt. gøre det udenfor
-
Guldnoter Dansk Vestindien - afslutning.docx
-
Repetitions-øvelse
-
Leksikon til kildekritik - opgave 2025.docx
-
Vi laver guldnoter til forløbet "Dansk Vestindien", og I skal lave jeres eget lækre mini-leksikon til historiske begreber, så I har værktøjerne klar til 3g! Husk opladt computer.
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Undskyldningsdebat - kreativt produkt
|
12-03-2025
|
|
Kildeøvelse slavehandlen
|
19-03-2025
|
|
Racesyn i kilder
|
07-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Danmark - Kold krig, EU og aktivisme
I dette forløb har vi haft fokus på dansk politik og aktivisme fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til i dag, med udgangspunkt i centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder.
Forløbet er udarbejdet i forlængelse af SO5 (DHO), hvor eleverne arbejdede med den kolde krig og ungdomskultur. Her var fokus på de lange linjer i den kolde krigs udvikling, samt hvordan centrale begivenheder og tendenser kom til udtryk i ungdomsbevægelser fra 1949 til 1989.
For at sætte dette i en dansk politisk kontekst har vi arbejdet med skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitik siden Danmarks befrielse i 1945 – fra neutralitetspolitik til medlemskab af organisationer som FN og EF, gennem den kolde krigs spændinger, og videre til Danmarks deltagelse i Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene og bekæmpelsen af international terrorisme. Afslutningsvis har vi diskuteret Danmarks internationale rolle i dag (2025).
Der har været særligt fokus på Danmarks "indre" og "ydre" politiskelinjer i det internationale samarbejde – et centralt spørgsmål har været om der er tale om national tilpasning eller aktivistisk udenrigspolitik. Hvordan gik vi fra EF-skepsis og “fodnote politik” til EU-formandskab og militære interventioner i Mellemøsten og Europa.
Forløbet tager udgangspunkt i historieportalens forløb af samme navn, som også er blevet anvendt som grundbog: Forløb: Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag) | Historieportalen
Faglige mål:
demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Globalisering
Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Udviklingen i Europas position i verden
Primærearbejdsformer:
Gruppearbejde, kilde analyse, læreroplæg, skriftlig refleksion, klassediskussion.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
DHO - Atomfrygt
|
01-09-2025
|
|
DHO - Plutonium
|
01-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: USA i verden
Fokuspunkterne for forløbet er: Isolationisme gennem tiden fra Monroe-doktrinen og frem samt eksempler på brud på Isolationismen. USA i den kolde krig (Trumandoktrin, Marshallplan, Vietnamkrigen som ex), USAs engagement i verden i de seneste årtier (særligt mellemøsten), USAs globale interesser, USA i den nye verdensorden.
Faglige mål:
demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Problemstillingsøvelse USA
|
08-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Historieprojekt
Vi skal arbejde med jeres obligatoriske individuelle historieprojekt. Det indebærer vejledning, læsning, skrivning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6524/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75067547569",
"T": "/lectio/6524/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75067547569",
"H": "/lectio/6524/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75067547569"
}