Holdet 2023 hi/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Z - Skabelon regionalmøde 2026
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Amalie Ipsen
Hold 2023 hi/a (1a hi, 2a hi, 3a hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Middelalderens Europa
Titel 3 Besættelsestiden og DHO
Titel 4 Højkulturer i Mesoamerika
Titel 5 Oplysningstiden- Revolutionernes kraft
Titel 6 Dansk kolonihistorie
Titel 7 Ideologiernes kamp og krig
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Tiden efter den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

ROMERRIGET
Forløbet her søger at komme bredt rundt om Romerrigets historie, og lægger sig derfor tæt op af kapitlet 3 i Vores Verdenshistorie. Forløbets indhold kredser om:

Den territoriale ekspansion under den romerske republik
Skiftet fra republik til kejserrige
Styring af imperiet og kejsermagtens iscenesættelse
Dagligliv i riget
Romerrigets fald
En række faglige mål er i spil. Især har forløbet et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt. Kernestoffet er især hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.

Der tegner sig to overordnede udfordringer ved dette forløb. Dels skal eleverne forholde sig til et samfund, der er ekstremt forskelligt fra deres eget og hvis organisering og udvikling kan fremstå kompleks og fremmedartet. Dels forsøger forløbet at komme ’rundt om Romerriget’, og indeholder dermed både en del politisk og økonomisk historie samt aspekter af kultur- og socialhistorie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderens Europa

Målet med forløbet er at få indsigt i Middelalderens Europa og baserer sig på kapitel 5 i Vores Verdenshistorie. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

Periodisering
Familie, køn og ligestilling
Historiesyn
Kulturmøder
Styreformer og samfundsorganisering.
Korstog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden og DHO

Danmark under besættelsen 1940–45
I dette forløb arbejder eleverne med Danmarks besættelse under 2. verdenskrig med særligt fokus på samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen og hverdagslivet under besættelsen. Forløbet giver et kronologisk overblik over perioden fra 9. april 1940 til befrielsen i maj 1945, samtidig med at eleverne introduceres til centrale historiefaglige begreber og metoder.
Der arbejdes med forskellige typer kildemateriale, herunder politiske taler, illegale blade, propagandamateriale og personlige beretninger. Eleverne træner i at anvende historisk metode, især kildekritik, og at kunne analysere og vurdere kilders troværdighed, tendens og kontekst.
Forløbet har desuden fokus på at forklare samspillet mellem strukturelle forhold og aktørers handlemuligheder, fx i diskussionen af samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen. Eleverne arbejder med at formulere historiske problemstillinger og argumentere fagligt både mundtligt og skriftligt.
Endelig inddrages historiebrug gennem arbejde med, hvordan besættelsen er blevet fortolket og fremstillet i eftertiden, fx i film og offentlig debat. Herigennem styrkes elevernes forståelse af historie som en fortolkningsproces.
Forløbet bidrager til elevernes opbygning af grundlæggende historiefaglige kompetencer, herunder kronologisk overblik, kildeanalyse og faglig formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Højkulturer i Mesoamerika

Målet med forløbet er at få indsigt i latinamerikanske indianerkulturer før spanierne (frem til ca. 1500) og baserer sig på kapitel 7 i
Vores Verdenshistorie. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
● Samspil mellem mennesker og natur
● Fagets centrale begreber og traditioner
● Styreformer og samfundsorganisering
● Forudsætninger for møde mellem forskellige kulturer (optakt til kapitel 2 i bind 2)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden- Revolutionernes kraft

Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1650-1850 og baserer sig på kapitel 2 i Vores
Verdenshistorie 2. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
● Hovedlinjer i Europa og verdens historie
● Globalisering
● Periodisering
● Historiesyn og historieteori
● Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
● Historiebrug
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk kolonihistorie

Forløbet om Danmarks tidligere kolonier på Jomfruøerne skal give elevernes indsigt den historiske udvikling i perioden fra kolonisering, trekantshandel og sukkerproduktion midt i 1600-tallet til oplysningstiden og forbuddet mod slavehandel, slaveriets ophør samt salget af øerne til USA i 1917. Den historiske indsigt sættes flere gange i perspektiv til den nutidige debat i forbindelse med 100 års markeringen for salget af øerne. I denne forbindelse reflekteres over national erindring og kollektiv hukommelse eller mangel på samme i formidlingen af historien om Danmark som kolonimagt. Det undersøges om de dansk vestindiske øer er blevet romantiseret i historieskrivningen og offentligheden og hvorvidt dette stadig gælder eller om vi efterhånden har fået en mere kritisk tilgang til vores nationale fortælling om de tidligere danske kolonier. Den aktuelle debat om ansvar, skyld og en undskyldning til Jomfruøerne undersøges og diskuteres ud fra faglig argumentation og historisk indsigt i temaet.
Der er desuden arbejdet synkront med Koloniseringen af Grønland.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologiernes kamp og krig

Ideologiernes kamp og krig: Staten, folket og magten

Målet med forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to krige og tidens ideologiske kampe mellem stat, folk og magt baseret på kapitel 2 og 3 i Vores Verdenshistorie Bind 3.
Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Periodisering
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling.
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Målet med forløbet er at få indsigt i det amerikanske samfunds politiske, sociale og økonomiske udvikling under den kolde krig
baseret på kapitel 5 i Vores Verdenshistorie 3. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:  
• Stats- og nationsdannelse
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner

Forløbet har haft et særligt fokus på Vietnamkrigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tiden efter den kolde krig

Målet med forløbet er at få indsigt i perioden efter den kolde krigs afslitning baseret på kapitel 8 i Vores verdenshistorie. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiesyn
Kulturmøder
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Fukuyama og Huntington
USA som unipolær aktør
Indhold:
- Verden efter 1991 og den nye verdensorden
- Konflikter efter Den Kolde Krig (fx Balkan og Mellemøsten)
- Teorier: Fukuyama (Historiens afslutning) og Huntington (Civilisationernes sammenstød)
- 9/11 og USA's krig mod terror
- Globale udfordringer (terror, klima, migration, stormagter)

Faglige mål:
- Redegøre for udviklingen efter 1991
- Analysere historiske problemstillinger og kilder
- Anvende og vurdere historiske teorier
- Perspektivere til nutidige globale forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer