|
Titel
5
|
Optakt til DHO
Indhold:
Danskhistorieforløb med en primær litterær vinkel, hvor eleverne arbejder med det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode med henblik på sammen med historie at kunne analysere og belyse arbejdernes forhold på landet og i byen i overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund. I dansk arbejdes der med litterær analyse med særlig fokus på den skriftlige fremstilling, herunder brug af relevante analysebegreber, citater som dokumentation samt de to skriftlige fremstillingsformer redegørelse og analyse. Eleverne kan i opgaveformuleringen til deres opgave vælge enten at skrive om ”Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan eller ”De gyldne drømmes by” af Johan Skjoldborg.
Fra bekendtgørelsen:
- Tekstlæsning i en historisk sammenhæng
- Faglig formidling
- Danskfagets identitet og metode
Kernestof:
- Tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
- Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Kanonforfatter: Henrik Pontoppidan
- Obligatorisk skriftlighedsforløb i 1.g i forbindelse med DHO
Fokus i forløbet:
- Litteraturhistorisk baggrundsviden om det moderne gennembrud med fokus på samfund, livssyn og syn på litteraturen (naturalisme og de tre K’er, Georg Brandes)
- Analyse af filmatiseringen af ”Lykke-Per” med fokus på udviklingsromanens komposition (hjemme-ude-hjemløs) og kirke/religionskritik som tema, klasseforskelle, personkarakteristik, beskrivelse af miljøerne.
- Analyse af de litterære tekster med fokus på komposition, person- og miljøkarakteristik, fortæller og synsvinkel, det naturalistiske livssyn og de tre K’er.
- Lærergennemgang af danskfaglig metode med fokus på dansk som humanistisk fag, analyse og fortolkning som metode inkl. gruppearbejde om forskellige analysemetoder i dansk.
- Opbygning af den danskfaglige analyse i en akademisk opgave
Materiale:
Analysetekster:
”Lykke-Per”, 2018, instruktør: Bille August, spillefilm, 168 min. (24 ns)
Pontoppidan, Henrik: ”Ane-Mette”, 1887 (7 ns)
Skjoldborg, Johan: ”De gyldne drømmes by”, 1909 (11 ns)
Baggrundsmateriale:
"Øgendahl og de store forfattere, Henrik Pontoppidan", Dokumentarfilm, DR1, 2019
”1870-1890: Det moderne gennembrud” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2014, 2. udgave, s. 116-120, 129, 132-34 (9 ns)
Larsen, Brian Dupont og Adam Lund Madsen: ”DHO – en skriveguide”, Gyldendal, 2018, s. 24-27, 30-35 (10 ns)
Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens Veje (forskellige læsninger af Tepotten)
Analysemodel fra Solveig Bennike m.fl: Faglige forbindelser i dansk, 2005
Ca. 50 sider
|