Holdet 2025 nf/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution z - NBW
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Beck Simested, Kristina Larsen, Mikkel Fyhn
Hold 2025 nf/m (1m nf, 1m nf bi, 1m nf ge, 1m nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (kemi)
Titel 2 Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (biologi)
Titel 3 Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (geografi)
Titel 4 Hvor får vi vores drikkevand fra? (biologi)
Titel 5 Hvor får vi vores drikkevand fra (geografi)
Titel 6 Hvad er det gode liv? (biologi)
Titel 7 Hvor får vi vores drikkevand fra? (kemi)
Titel 8 Hvad er det gode liv (geografi)
Titel 9 Hvad er det gode liv (kemi)
Titel 10 Hvorfor taler alle om klima (geografi)?
Titel 11 Hvorfor taler alle om klima? (biologi)
Titel 12 Ke, Hvorfor taler alle om klima? (kemi)
Titel 13 Eksamensforberedelse (biologi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (kemi)

Læringsmål
- Skal kunne forklare opbygning af et atom med inddragelse af skalmodellen.
- Skal kunne forklare, hvad grundstofferne i samme hovedgruppe har til fælles.
- Skal kunne opskrive elektronstrukturer for de de første 18 grundstoffer.
- Skal kunne forklare ædelgasreglens (oktetreglens) betydning for dannelse af ionforbindelser, fx NaCl
- Skal kunne forklare, hvad der sker, når man blander en opløsning af NaCl med en opløsning af sølvnitrat.
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme NaCl-indholdet ved titrering med sølvnitrat ved hjælp af standardkurve.
- Skal kunne beregne den molare masse for en kemisk forbindelse fx NaCl vha. det periodiske system.
- Skal kunne beregne massen(m) af en kemisk forbindelse, når stoffets stofmængde(n) og molare masse er kendt (M), m = n x M.
- Skal kunne beregne stofmængden(n) af en kemisk forbindelse, når stoffets masse(m) og molare masse(M) er kendt, n = m/M.
- Skal kunne beregne stofmængdekoncentrationen(c) af en opløsning, når stofmængden(n) og volumen(V) er kendt, c = n/V.

Demonstrationsforsøg
- Påvisning af NaCl ved hjælp af sølvnitrat

Øvelser
- Bestemmelse af saltindhold vha. smagsløg
- Bestemmelse af NaCl-indholdet i Vadehavet

Litteratur
- NF-bogen side 25-29, 32-38, 52-55, 132
- Noter, intro forløb – Vadehavet (14 sider)
- Noter, introduktion til kemiske mængdeberegninger (5 sider)
- https://www.gymnasiekemi.com/c2.html (Atomets opbygning)
- https://www.gymnasiekemi.com/c3.html (Det periodiske system)
- https://www.gymnasiekemi.com/c5.html (Ionforbindelser)
- https://www.gymnasiekemi.com/c6.html (fældningsreaktioner)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (biologi)

Teori:
- Prokaryote og eukaryote cellers opbygning og funktion
- Cellemembranens opbygning og membranprocesser, fokus på diffusion og osmose
- Strandengsplanternes tilpasning til det salte miljø
- Artsgenkendelse af planter på strandengen, fokus på kveller (salturt), strandvejbred, vadegræs (spartina), hindebæger, engelsk græs, læge-kokleare og strandasters
- Fødekæder og fødenet i Vadehavet, herunder invasive arter
- Klimaændringernes påvirkning på livet i Vadehavet, fokus på stillehavsøsters, kinesisk uldhåndskrabbe, amerikansk ribbegople (invasive arter)
- Biodiversitet i Vadehavet
- Fotosyntese og respiration

Øvelser:
- Mikroskopibilleder af forskellige celletyper
- Osmose i vandpest (mikroskopi)
- Osmose i kartofler
- Fotosyntese og respiration hos vandpest

Ekskursion:
Feltekskursion til Fanø, strandengen Grønningen
- Osmose i agurker
- Planters tilpasning til det salte miljø på strandengen

Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen: side 22-24, 37-38, 61-63
- Artikel: Ubudne gæster bliver hængende i Vadehavet
- Artikel: Vadehavets østers - en problematisk delikatesse?
- Artikel: Vadehavets strandenge. Planter i kamp mod saltet.
- Undervisningsfilm: Vadehav - Det store ta' selv bord (10 min) Link: https://www.youtube.com/watch?v=kgt41XoOXMo
- Undervisningsfilm: På tur til østersbanke (8 min.) Link: https://www.youtube.com/watch?v=oT_rUx43XBM
- Undervisningsfilm: Jagten på de gyldne perler (8 min.) Link: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=NRupa9nu81s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosyntese og respiration hos vandpest 10-09-2025
Evalueringsopgave 1 08-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad sker der i naturen? - Vadehavet (geografi)

KERNESTOF
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer


FOKUSPUNKTER
Vadehavet, havspejlsstigninger (tidevand og stormfloder), landskabsdannelse(istider og kystens landskab), landskabsformer (vader, marsk, bakkeøer, smeltevandssletter), menneskets liv ved Vadehavet og diger,


PENSUM
Lützen, U.G. (2025): Geografiens Vadehav. Ikke publiceret. S. 3-51.


SUPPLERENDE (VIDEOER)
Tidevand ved Vadehavet.
Nationalpark Vadehavet på YouTube (5:25)

1999 Orkanen
TV2 Nyhederne (2:48):



ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Ekskursion til Fanø - Udtagning af sedimentprøve
• Tidevand i Nordsøen (digital øvelse)
• Undersøg sedimenter
• Det frie stræk og bølgeenergi
• Sedimentationshastighed (laboratorie øvelse)
• Oversvømmelser på kortet (digital øvelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvor får vi vores drikkevand fra? (biologi)

Teori:
- Postevand og kildevand
- Forurening af drikkevand med bakterier:
   - Bakteriers opbygning
   - Bakteriers formering
   - Bakteriers vækstfaser
   - Bakterier i drikkevand

Øvelser:
- Bakterier i drikkevand

Kernestof:
---

Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen: side 75-81
- Artikel: Drikkedunken er en bakteriebombe. Jyllandsposten, 2007.
- Artikel: Drikkevand forurenet med bakterier. Fødevarestyrelsen.
- Dokumentar: Madmagasinet Bitz & Frisk: Kildevand. DR1, 2014. (25 min.)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
jorunal, Bestemmelse af NaCl-indholdet i Vadehave 22-09-2025
Bakterier i drikkevand 01-10-2025
Evalueringsopgave 1 08-10-2025
Evalueringsopgave 2 19-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvor får vi vores drikkevand fra (geografi)

KERNESTOF
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


FOKUSPUNKTER
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, nedbørsdannelse, grundvand, jordbund, grundvandsindvinding, jordforurening, grundvandsbeskyttelse.


PENSUM
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 65-78, 81-83


SUPPLERENDE (VIDEOER)
Vandets vej: Her kommer dit vand fra . EWII på YouTube (5:41)

Konventionelt landbrug, pesticider og grundvandsbeskyttelse . EWII på YouTube (5:15)

Ida Auken fortæller om politiske tiltag, der skal sikre rent drikkevand . EWII på YouTube (4:34)


ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Trusler mod drikkevandet
• Øvelse - Dugpunktet
• Øvelse: Nedsivning i to typer jord
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Hvad er det gode liv? (biologi)

Teori:
- KRAMS-faktorerne
- Kost, herunder næringsstoffer og kostråd
- Næringsstoffers opbygning og biologiske funktion i kroppen, herunder kulhydrater, proteiner og fedtstoffer
- Overvægt, herunder BMI, Wegovy og Gastrisk bypass
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion, herunder enzymer
- Nedbrydning og optagelse af næringsstofferne kulhydrater, proteiner og fedtstoffer
- Kulhydratet: laktose (= mælkesukker) og enzymet: laktase, herunder laktoseintolerans
- Blodkredsløbets opbygning og funktion, herunder hjertet
- Puls og blodtryk
- Hjertekarsygdomme og behandling
- Blodglukose, herunder den normale regulering af blodglukose og diabetes type 1 og 2
- Glykæmisk indeks (GI)
- DNA, gener og kromosomer
- Nedarvning, herunder autosomal og kønsbunden nedarvning, krydsningsskemaer og stamtavler

Seksualundervisning:
- Sex og følelser
- Kønsdifferentiering
- De mandlige kønsorganer
- De kvindelige kønsorganer
- Samlejet
- Prævention
- Sexsygdomme
- Dilemmaer fra "Sex og Samfund"

Øvelser:
- Laktases nedbrydning af laktose
- Måling af blodtryk og puls
- Måling af blodglukose
- Kan du smage bitterstoffet PTC?
- Håndhygiejne

Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- Genetik og DNA’s rolle
- Organsystemers opbygning og funktion

Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen: side 108-119, 157
- Biologibogen: side 131-140, 152-155
- Artikel: Smagstest afslører neanderthal-dna
- Artikel: Her er smagen 25 procent af os ikke kan smage
- Artikel: MIKROBER HAR MAGT TIL AT GØRE DIG SYG – og holde dig rask. Aktuel Naturvidenskab, 2021.
- Dokumentar: Madmagasinet Bitz og Frisk - Fastfood. DR1, 2013. (25 min.)
- Dokumentar: Din krop indefra: Sæson 1 - Overvægt. DRDK, 2023. (28 min.)
- Dokumentar: Din krop indefra: Sæson 1 - Blodprop i hjertet. DRDK, 2023. (28 min.)
- Dokumentar: Har Malou det dødelige gen? DR2, 2015. (29 min.)
- Dokumentar: Sundhedsmagasinet: Kønssygdomme. DR1, 2017. (23 min.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Evalueringsopgave 1 08-10-2025
Evalueringsopgave 2 19-11-2025
Bestemmelse af vands hårdhed 27-11-2025
rapport, Bestemmelse af kulsyreindholdet i danskva 12-01-2026
Bitterstoffet PTC 30-01-2026
Evalueringsopgave 3 04-02-2026
Evalueringsopgave 3 04-02-2026
Journal, Bestemmelse af fedtindhold i chips 16-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 87 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvor får vi vores drikkevand fra? (kemi)

Læringsmål
- Skal kunne forklare ædelgasreglens (oktetreglens) betydning for dannelse af ionforbindelser
- Skal kunne opskrive opskrive en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion, fx Ca2+ og OH-.
- Skal kunne gøre rede for grundvandets naturlige kemi dvs. skal kunne nævne de vigtigste kemiske forbindelser, som vores grundvand naturligt indeholder.
- Skal kunne gøre rede for forskellen på hårdt og blødt vand
- Skal kunne forklare, hvordan man ved hjælp af titrering med EDTA kan bestemme hårdheden af drikkevand.
- Skal kunne definere forskellen på en syre og en base
- Skal kunne identificere syren og basen i en syre-baserektion
- Skal kunne give forslag til en egnet indikator ved hjælp af en titreringskurve
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme kulsyreindholdet i danskvand ved hjælp af en syre-basetitrering

Øvelser
- Når kalk opløses i vand
- Bestemmelse af vands hårdhed vha. standardkurve
- Intro til syre-basetitrering
- Bestemmelse af kulsyreindholdet i dansk vand

Litteratur
- NF-bogen side 71-74
- Noter, hvor får vi vores drikkevand fra? (7 sider)
- https://www.gymnasiekemi.com/c5.html (ionforbindelser)
- https://www.gymnasiekemi.com/c17.html (syre, baser og amfolytter)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvad er det gode liv (geografi)

KERNESTOF
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
• Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.


FOKUSPUNKTER
Urbanisering, push-pull faktorer, erhvervsudvikling, befolkningsvækst, døds- og fødselsrate, demografisk transition, middellevetid, befolkningspyramider og KRAM faktorerne.


PENSUM
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 93-108

Justesen, B.S., & A. Petersen (2021): B1. Befolkning og erhverv: afsnittet om ”Den demografiske transitionsmodel” og ”Befolkningspyramider fra GO Naturvidenskabelig faggruppe

Kristiansen, A.N., A.T. Kjær & J.B. Fosgaard. (2021): G2. Erhvervsudvikling og G.3 Forudsætninger for industrialisering fra GO Naturgeografi


SUPPLERENDE (VIDEOER)
En syg forskel (1) . DRTv på MitCFU (43:00)


ØVELSER, EKSPERIMENTELT OG EMPIRISK ARBEJDE
• Byudvikling i Danmark
• Fuld drøn på E45
• Industrialisering og urbanisering
• Befolkningens alderssammensætning
• Hvornår dør vi?
• Befolkningens levevis
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvad er det gode liv (kemi)

Læringsmål
- Skal kort kunne gøre rede for opbygningen af alkaner og alkener
- Skal kunne gøre rede for opbygningen af fedtsyrer - herunder navngivning, mættede og umættede fedtsyrer, cis/trans-fedtsyrer.
- Skal kunne afgøre om en binding er polær eller upolær ved hjælp af elektronegativitet, fx C-H eller O-H.
- Skal kunne forklare betydningen af reglen ”Ens opløser Ens”.
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme fedtindholdet i fødevarer vha. ekstraktion.
- Skal kunne gøre rede for fedtsyrefordelingen i forskellige fødevarer

Øvelser
- Opløsningsmidler
- Bestemmelse af fedtindhold i chips

Litteratur
- Noter, Hvad er det god liv? (20 sider)
- NF-bogen side 84-86, 108-112, 118-119 (sider omhandlende blodtryk)
- https://www.gymnasiekemi.com/c11.html (Alkaner) - de første 6.15 minutter
- https://www.gymnasiekemi.com/c14.html (Alkener) - de første 1.42 minutter
- https://www.gymnasiekemi.com/c16.html (Triglycerider)
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/smoer-planteolie-eller-kokosolie-hvilken-type-fedt-er-sundest
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hvorfor taler alle om klima (geografi)?

*** GEOGRAFI – KLIMA ***

Kernestof
• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme


Fokuspunkter
Strålingsbalancen, drivhuseffekten, kulstofkredsløbet, oliedannelse i Nordsøen, fossile brændsler, klimaændringer og konsekvenser, energiforbrug, vedvarende energikilder.


Pensum
A. Grosen, L. Jacobsen, & A.V. Witt (2014): NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof: s. 138-154

Petersen, M.B. et al. (2018): Kulstofkredsløbet fra VUCDigital.dk

Wikipedia (2017): Kulstofkredsløb


Supplerende (videoer)
Kulstoffets kredsløb.
Undervisningslokalet på YouTube (13:41)

Energikrisen 1973 .
Historiekanon på YouTube (8:02)



Øvelser, eksperimentelt og empirisk arbejde
• Øvelse med strålingsbalancen
• Verdens energiforsyning
• Opmåling af indlandsisen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvorfor taler alle om klima? (biologi)

Teori:
- Fremstilling af 1. og 2. generations bioethanol, herunder gæring og enzymer
- Carbonkredsløbet (= kulstofkredsløbet), herunder respiration og fotosyntese
- DNA's opbygning og funktion

Øvelser:
- Gæring og enzymaktivitet
- Isolering af DNA fra mundhuleceller
- Mikroskopi af mundhuleceller
- Mikroskopi af planteceller

Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- DNA’s rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Litteratur og dokumentar:
- NF-Grundbogen, side 124-126, 154-157, 160
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gæring og enzymaktivitet 25-03-2026
journal, hvad indeholder lightergas 08-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ke, Hvorfor taler alle om klima? (kemi)

Læringsmål
- Skal kunne gøre rede for alkanernes opbygning og navngivning
- Skal kunne afstemme kemiske reaktioner
- Skal kunne opskrive afstemte reaktionskemaer for forbrændingsreaktioner af alkaner
- Skal kunne gøre rede for, hvordan man ved forsøg kan bestemme molarmassen af lightergas.
- Skal kunne beregne CO2-udledningen ved afbrænding af fx. heptan

Øvelser
- Hvad indeholder lightergas?

Litteratur
Energi, side 5-33
Noter, introduktion til kemiske mængdeberegninger (5 sider)
https://www.gymnasiekemi.com/c11.html (Alkaners opbygning og navngivning)
https://www.gymnasiekemi.com/c4.html (Afstemning af reaktionsskemaer)
https://www.gymnasiekemi.com/c13.html (Kemi og klima de første 12 min og 30sek)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksamensforberedelse (biologi)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer