Holdet 2a ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Z - MKH bogdepotimport Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Andreas Ryttersgaard Alving, Runa Yoshinaka, Thomas Falk Larsen
Hold 2024 ks/a (1a ks/Hi, 1a ks/re, 1a ks/sa, 2a KS, 2a ks/Hi, 2a ks/re, 2a ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og Død i 1800-tallets København
Titel 2 Temadage (historie, ikke eksamensemne)
Titel 3 Nazisme
Titel 4 Religion: Kristendom og kvinder
Titel 5 Ideologi og Velfærd 2025
Titel 6 Oprør! Ungdomsoprør og kvindekamp
Titel 7 Religion: USA (Flerfagligt forløb)
Titel 8 USA 2025
Titel 9 Historie: USA (Fællesfagligt)
Titel 10 Religion: Asatro - senmoderne religiøsitet
Titel 11 Historieopgave
Titel 12 Historie: Kulturmøder (Fællesfaglig)
Titel 13 Religion: Kulturmøder - Islam (Flerfagligt forløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv og Død i 1800-tallets København

Dette forløb har, foruden sin emne-specifikke viden, haft til formål at præsentere historiefaget og fagets metoder (herunder kildekritik, årssagsforklaring, kronologi)

Forløbet har haft fokus på liv og død i 1800-tallets København med et introduce-rende afsnit om sygdomsforståelse i antikken. Vi har arbejdet med følgende pro-blemstillinger og undertemaer:
- Hvordan forstod man kroppen og sygdomme i antikken?
- Medicinhistoriske opfindelser i 1800-tallet
- Hvad var koleraepidemien i København i 1853?
- Hvordan foregik industrialiseringen?
- Hvordan var arbejds- og leveforhold under industrialiseringen?
- Hvordan moderniseres Københavns forsyningsnet i anden halvdel af 1800- tallet?
- Londons kloakering
- Smitteteorier

Kernestof:
- Artiklen ”Antikkens lægevidenskab” af Ole Sonne hentet på www.videnskab.dk
- ”Den athenske ’pest’ (430-426 f.v.t.)” uddrag fra Kristian Iversen: Derfor hi-storie: Teori og metode i brug. Columbus: 2022.
- Artiklen ”Koleraepidemien i København 1853” hentet på www.faktalink.dk
- Artiklen ”Industrialiseringen” hentet på www.faktalink.dk
- ”En meget skiden bye” i Klaus Larsen: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800- tallets København. Munksgaard, 2014, side 79-94.
- ”Rodnettet etableres 1857-1900” i Jakob Ingemann Parby: Storbystrømme. Kø-benhavnernes vand, varme, lys, latrin gennem 150 år. Københavns Bymuseum 2017, side 6, 10, 13, 16, 18-20.
- Uddrag fra mennesker og medicin søgeord: penicillin og bedøvelse https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/penicillin/  + https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/bedoevelse/

Kilder:
- ”Charles Kjærs dagbog. Kolera 1853” (i uddrag). Hentet på www.emu.dk
- Christian Christensen om fattigdom i 1887. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
- Tabeller: Ugeløn, husleje og boligstørrelse. Fra Hansen, Jens Erik Frits: Kil-der til levestandarden i Danmark 1850-1900. Gyldendal 1974
- ”Nogle billeder af Kjøbenhavn under choleraepidemien”. Fra I.C. Magnus: Nogle billeder af Kiøbenhavn under Choleraen. København Lose & Delbanco, 1853. Fra Busk, Katrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet. Systime ibog.

Film og dokumentar:
- Død og pine: Lægevidenskabens historie: Dødelige epidemier – fra pest til tuberkulose. DR, 2017. (https://www.dr.dk/drtv/se/doed-og-pine_-laegevidenskabens-historie_-doedelige- epidemier-_-fra-pest-til-tuberkulose_97658)
- Historien om Danmark: 8. Grundloven, folket og magten. DR, 2017. (https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572)

Særlige fokus-punkter
- Antikkens sygdomsforståelse
- Medicinhistoriske opdagelser
- Koleraepidemien i København i 1853: årsager, forløb og konsekvenser
- Smitteteorier i 1800-tallet
- Industrialisering og urbanisering: årsager, forløb og konsekvenser
- Levevilkår i København i 1800-tallet: boligforhold, vandforsyninger, hygiej-ne og sanitet
- Kildekritik
- Den lille og den store historie
- Sammenspillet mellem teknologi og produktion og dettes betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Forskellige typer gruppe-, par- og individuelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Temadage (historie, ikke eksamensemne)

Fokus på indførelsen af demokratiet i 1800-tallet og udviklingen med de forskelli-ge grundlovsrevisioner. Et rollespil med personer fra kvindernes og tyendes stemmeret i 1915. Foruden det faglige indhold blev det en introduktion KS-samarbejdet og kvalificerede elevernes valgfagsvalg.

Særlige fokus-punkter
- Demokrati

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nazisme

Undervisningen har primært fokuseret på følgende problemstillinger:
- Hvordan var situationen i Tyskland i mellemkrigstiden?
- Hvad var nazismens billede af det gode samfund?
- Hvordan lykkedes det Hitler at komme til magten?
- Hvordan ensrettede nazisterne det tyske samfund efter magtovertagelsen?
- Hvad gik den nazistiske ideologi ud på?
- Hvordan udviklede nazisternes forfølgelse af jødernes sig?

Kernestof:
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008. Side 91-101 og 132-36.
- Klos, Michael, Tyskland 1871-1996, Munksgaard, 1996. Side 65-69.
- Iversen, Kristian. Derfor historie ¬¬- Teori og metode i brug. Columbus. 2022. Side 176-183, 190-191, 193-195 og 208-235.

Kilder:
- Partiprogrammet ”De 25 punkter”. Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fælles-skab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 133-135.
- For fanen vil jeg dø (uddrag). Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 155-158.
- Hvad skal jøden med et klaver? Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 185-187.
- Heinrich Himmler, om den svære beslutning. Fra: Lammers, Karl Christian, Vejen til Auschwitz, Gyldendal Uddannelse, 2000. Side 91-93.

Film og dokumentar
- Fotografierne fra Auschwitz (oprindelige titel: Ein Tag in Auschwitz), 2020.
Instruktør: Winfried Laasch. (tilgængelig via: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000126815&s=43068484&n=1&o=hits)

Særlige fokuspunkter
- Weimarforfatningen (oprettelse, ideologi, politiske og økonomiske udfordringer)
- Demokrati og afdemokratisering
- De økonomiske kriser i Tyskland i Mellemkrigstiden
- Hitler og nazistpartiet
- Hitlers vej til magten
- Den nazistiske ideologi
- Antisemitisme
- Holocaust og begrebet folkedrab
- Historisk metode: kronologi, årsagsforklaringer, historiebrug, kildekritik, aktører og strukturer.
- Informationssøgning

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Forskellige typer gruppe- og par- og individuelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion: Kristendom og kvinder

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til kristendommens grundlæggelse og kernebegreber som synd, frelse og næstekærlighed. De har undersøgt kristendommen i en dansk kontekst og kigget på forskellige kristendomsfortolkninger i den danske folkekirke. Tematisk har forløbet handlet om ligestilling og eleverne har undersøgt kristendommens syn på kvinder og kønsroller med udgangspunkt i syndefaldet, Jesus, Paulus og Martin Luther. Endeligt har de arbejdet analytisk med kvindelige præster som case.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan er sammenhængen mellem jødedom og kristendom og hvad er det kristne problem?
• Hvordan kommer man i Paradis ifølge det gamle testamente?
• Hvem var Jesus, og hvilken rolle spiller han i kristendommen?
•Hvad var Jesu budskab, og hvad betyder det, at de kristne tror på en treenig Gud?
• Hvordan bliver man en god kristen?
• Hvordan fortolker Paulus kristendommen?
• Hvilket syn havde Martin Luther på kristendom og kvinder?
• Hvilken rolle spiller religion i Danmark?
• Hvilket syn har kristendommen på kvindelige præster og hvorfor er det relevant at tale om religion i forbindelse med ligestillingsdebatten?

Centrale fokuspunkter:
• Kristendommens udvikling ud af jødedommen.
• Synd og frelse.
• Næstekærlighed: ”Det dobbelte kærlighedsbud”
• Kristne kønsroller gennem tiden
• Sekularisering og de tre sekulariseringsniveauer
• Den danske folkekirke
• Kvindelige præster og ligebehandlingsloven.
• Religionsfaglig kildekritik: Indefra/udefra, modernist/traditionalist, fundamentalist/sekularist, minimalist/maksimalist.

ca. 55 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Ideologi og Velfærd 2025

SAMFUNDSFAG

Forløbsplan – Ideologier, velfærdsstat og økonomi (jan. 2025)

I dette forløb undersøger vi, hvordan ideologier, partier og økonomiske prioriteringer former den danske velfærdsstat. Vi begynder med liberalisme og socialisme og ser på, hvordan de afspejles i rød og blå blok, fordelingspolitik og værdipolitik. Herefter arbejder vi med de tre velfærdsmodeller og den universelle velfærdsstats udfordringer, herunder økonomiske mål og finansiering. Til sidst anvendes Molins model og ideologisk forståelse i en case om SVM-regeringens uenigheder om pensionsalderen.

Relevante begreber:

- Interne og eksterne udfordringer

- Økonomi

- Velfærdsstatens finansiering

- Arbejdsløshed

- Finanspolitik

- Strukturpolitik

- Rød blok

- Blå blok

- Fordelingspolitik

- Værdipolitik

- Partiadfærd

- Molins model

- Den demografiske udfordring

- Velfærdsstatens historiske udvikling

- De tre velfærdsstatsmodeller (universel, residual, korporativ)

- Rettigheder i den universelle velfærdsstat

Litteratur:



- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 100–120 (Ideologier, partier, vælgere og partiadfærd)

- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 172–192 og 196–219 (Økonomi og velfærd)

Kompendium:

- Klassesamfundet er tilbage, Kristeligt Dagblad, 17.4.2021 (socialistisk perspektiv)

- Forsikringssamfundet er her allerede, Berlingske, 1.2.2022 (liberalistisk perspektiv)

- Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022–2060 (demografisk udfordring)

- 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst, Cepos, 30.3.2023

- Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse, AE-rådet, 17.5.2023

- Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft (demografisk udfordring)

- 80-årig vil ikke på pension (demografisk udfordring)

- Case-materiale (uge 11–12):

- Statsminister: Uden reformer skal vi sænke forventninger til velfærd, Nordvestnyt, 3.2.2023

- Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer, Berlingske.dk, 10.12.2024

- Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension, Børsen, 29.8.2024

- Venstre satser på strid med Mette Frederiksen – valgforsker kalder det en tabersag, Børsen, 3.12.2024

- Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne, Altinget, 11.11.2024

Mulige problemstillinger:

Hvad karakteriserer de forskellige velfærdsmodeller, og hvilke udfordringer står den universelle model overfor?

Er konflikten mellem velfærd og skattelettelser blevet til en konflikt mellem pension og forsvar?

Hvorfor er Venstre og Socialdemokratiet uenige om den fremtidige pensionsalder?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oprør! Ungdomsoprør og kvindekamp

I historie har vi undersøgt hvilke politiske og samfundsmæssige kampe ungdoms-oprørerne tager fat på i 1960’erne, hvilke midler de anvender til at opnå deres mål, og hvordan de forestillede sig, at deres kampe ville føre til et bedre samfund. For-løbet undersøger ændringen i samfundsformer og de historiske rødder for ligestil-lingskampen.

Forløbet har bl.a. haft fokus på følgende problemstillinger:
- Hvordan ændrer de materielle betingelser for familien sig efter 1945?
- Hvad forstås ved det moderne og det senmoderne, og hvordan ændrer fa-milieformer og identitet sig i det senmoderne?
- Hvordan blev ungdomslivet forandret i løbet af 1960’erne?
- Hvorfor førte senmoderniteten til ændrede kønsroller?
- Gennem hvilke andre bevægelser påvirkede ungdommen den samfunds-mæssige udvikling?

Kernestof
• Lars Henriksen: ”Er det hårdere at være barn og ung i dag end tidligere?”. Kristeligt Dagblad, 05.05.2017.
• Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl: Samfundsfag på hf
• Carl-John Bryld: Danmark - Tider og temaer.
• Rasmus Rosenørn: Beatlemania, Aarhus Universitetsforlag, 2018. Side 16-20.
• Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, sy-stime, 2014. Side 70-91.
• Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog. Afsnit fra historiefaglige tilgange 2.8. ’kønshistorie’, Systime, 2023 (unummererede sider).

Kilder:
• Bryllupsbilleder de tre samfundstyper
• Reklame for AMO-mel (1970) og Ribe Jernstøberi (1961)
• Det Internationale Sigøjner Kompagni: I kan ikke slå os ihjel, 1976.
• Jomfru Ane Band: Plutonium, 1977.
• Du må få min kasserolle for jeg går!
• Basisgruppen
• Hanne S – interview om illegal abort

Film og dokumentar:
- Historien om Danmark: 10. velfærd og kold krig. DR. 2017. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_145568
- ’Mig og 68’erne’, afsnit 1. https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=032201172145   

Særlige fokuspunkter
- Det danske samfund efter 1945
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Velstandsudvikling
- Ungdomskultur
- Familiens udvikling
- Kønsroller og ligestilling
- Rødstrømperne
- Kampen for ligeløn, fri abort mm.
- Informationssøgning
- Historisk metode: kildekritik, kronologi, periodisering og årsagsforklaringer.

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Gruppe- og par- og individuelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion: USA (Flerfagligt forløb)

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Næstekærlighed til fremmede, hvor eleverne har arbejdet med forskellige kristne syn på i hvilken udstrækning kristendommen fordrer kærlighed til fremmede.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i en megakirke?
• Hvordan handler man rigtigt iflg. kristen og sekulær etik?
• Hvad er kristen fundamentalisme og hvordan søger de kristne fundamentalister at påvirke det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvordan forklares ulighed og retfærdighed i et kristent perspektiv?
• Hvad er kristendommens syn på slaveri?
• Hvordan forstår kristendommen næstekærlighed til fremmede?

ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 USA 2025

Forløbsbeskrivelse: USA – Politisk system, immigration og social ulighed (mar.–maj 2025)

Forløbet undersøger det amerikanske samfund gennem tre centrale temaer:

Det amerikanske politiske system og den voksende polarisering,

Amerikanernes syn på immigration og integration,

Amerikanske værdier og social ulighed.

Vi arbejder med magtens tredeling, partiernes værdier, polarisering i vælgeradfærd, immigration (melting pot vs. salad bowl) samt årsager til social ulighed og forskelle i levevilkår. Forløbet afsluttes med en prøveøvelse, hvor eleverne skal anvende viden om ulighed og værdier i USA.

Materialer:

Kompendium om USA, s. 1–6 (Introduktion: Splittelsen i USA)

Kompendium, s. 7–11 (Polarisering i amerikansk politik)

Kompendium, s. 12–18 (Magtens tredeling, præsidentens rolle)

Kompendium, s. 19–20 (Dekreter og Højesteret)

Kompendium, s. 21–22 (USA er så splittet – polarisering i praksis)

Kompendium, s. 23–26 (Salad bowl vs. melting pot, Trumps lukkede land)

Kompendium, s. 27–33 (Den amerikanske drøm, social ulighed, aktør/struktur)

Kompendium, s. 34–37 (Valg i USA: Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+-rettigheder, Seismo)

Kompendium, s. 38 (Ulighed som årsag til polarisering, Berlingske)

Supplerende materiale:

Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen (DRTV, 2021)

Horisont (DRTV, E10, 2024)

TV2 Nyheder: Donald Trump drømmer om ubegrænset magt – hvad kan stoppe ham? (5.2.2025)

Kristeligt Dagblad: Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer (2025)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Religion: Asatro - senmoderne religiøsitet

Eleverne har i dette forløb arbejdet særfagligt med temaet senmoderne religion. Formålet har været at undersøge hvordan religion udvikler sig i det senmoderne samfund. De har arbejdet med asatro som et eksempel på en senmoderne religion, der har vundet frem i Danmark siden 1970’erne. Forløbet har haft natursyn som særligt fokusområde. Eleverne har undersøgt asatroens animistiske naturopfattelse og sammenlignet den med kristendommens natursyn. I den forbindelse har de arbejdet med Jens André P. Herbeners kristendomskritik og Grøn Kirke.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Er det kristne natursyn skyld i miljø- og klimakrisen?
• Hvordan kan kristendommen betragtes som henholdsvis en årsag til og en løsning på miljø- og klimakrisen?
• Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund?
• Hvad er asatro og hvordan kan man se, at asatro er et produkt af senmoderne religiøsitet?
• Hvad tror man på i asatroen?
• Hvilken rolle spiller naturen i de asatroendes ritualer?
• Hvorfor bliver man asatroende? Og kan asatro medvirke til at løse miljø- og klimakrisen?

Særlige fokuspunkter:
• Jens André P. Herbener: Argumenter for at monoteistiske religioner (med fokus op kristendom) har en særlig skyld i klimakrisen
• Kristendommens udvidede rolle i løsningen af klimakrisen
• Kristen aktivisme, eksemplificeret ved Grøn Kirke.
• Senmoderne religiøsitet – herunder begreberne: individualisering, selviscenesættelse og genfortryllelse.
• Asatro og animisme som løsningsforslag til klimakrisen
• Helligt/profant
• Monoteisme/polyteisme
• Deprivationsteori

Ca. 45 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde



Titel 13 Religion: Kulturmøder - Islam (Flerfagligt forløb)

Eleverne har i dette forløb arbejdet flerfagligt med islam. De har undersøgt islams grundlæggelse og profeten Muhammads rolle i islam. I forlængelse heraf har de undersøgt, hvad muslimer tror på med fokus på gudsopfattelse og menneskesyn (synd og frelse). Eleverne har desuden arbejdet med islams obligatoriske ritualer med det formål at kunne lave en ritualanalyse med hjælp af ritual-myte-modellen. De har de undersøgt, hvad sharia er og hvordan muslimer i Danmark kan leve efter sharia på forskellige måder. Endelig har de arbejdet med, hvordan islam kan være med til at danne en religiøs identitet.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan kan religiøse konflikter forklares med begreberne hellig/profan?
• Hvor, hvornår og hvorfor opstod islam, og hvem var profeten Muhammad?
• Hvad tror muslimer på?
• Hvad går de religiøse ritualer i islam ud på?
• Hvorfor udfører muslimer hajj?
• Hvad er sharia og hvordan efterlever man sharia som muslim i Danmark?
• Hvordan påvirker islam integrationen af muslimer i det danske samfund?

Særlige fokuspunkter:
• Profeten Muhammad som religiøst forbillede
• Koranen og Hadith
• Religiøse forestillinger
• Religiøs praksis: de fem søjler (ritual-analyse)
• Helligt/profant
• Rent/urent
• Sharia: islamisk etik
• Jan Hjärpe: Fundamentalisme/sekularisme/modernisme/traditionalisme
• Maksimalisme/minimalisme
• Indefra/udefra
• Ritual-myte-modellen

Ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde