Holdet 2m ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Z - MKH bogdepotimport Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Carl Larsson Traff, Fatma Kilic, Morten Leif Sestoft, Sofie Fogtmann
Hold 2024 ks/m (1m ks/Hi, 1m ks/re, 1m ks/sa, 2m KS, 2m ks/Hi, 2m ks/re, 2m ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og død i København
Titel 2 Nazisme
Titel 3 Det gode samfund
Titel 4 sa: Ideologi og velfærd (jan.25)
Titel 5 Det Gode Samfund - Kristendom og Kvinder
Titel 6 Kristendom i USA
Titel 7 sa: USA (mar.25)
Titel 8 USA (Historie)
Titel 9 Asatro - senmoderne religiøsitet
Titel 10 Demokratiske deltagelsesmuligheder. Samfundsfag
Titel 11 Kulturmøder: Samfundsfag
Titel 12 Kulturmøder: Historie
Titel 13 Kulturmøder Islam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Nazisme

Kernestof (kompendium):
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008. Side 89-106.
- Klos, Michael, Tyskland 1871-1996, Munksgaard 1996. Side 65-69.
- Lammers, Karl Christian m.fl., Imperier – Fra oldtid til nutid, Columbus 2017. Side 217-224

Kilder: (kompendium + supplerende):
- Partiprogrammet ”De 25 punkter”(1920)
- ”For fanen vil jeg dø” (uddrag). Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001. Side 155-158.
- ”Den tyske kvindes tak og løfte på Førerens fødselsdag”. Fra: Schnei-der, Wolfgang, Hitlers hjemmefront – Tysklands kvinder fra 1933-45, Billesø og Baltzer 2002.
- ”Hvad skal jøden med et klaver?”. Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001. Side 185-187.
- Heinrich Himmler: ”Den svære beslutning”. Fra Lammers, Karl Chri-stian, Vejen til Auschwitz , Gyldendal Uddannelse 2000
- ”I gaskammeret i Auschwitz”, fra Carey, John, Øjenvidner til historien Haase og søn 1998

Billede (kompendium):
- ”Der Deutsche Student” (forside) https://de.wikipe-dia.org/wiki/Datei:Der_Deutsche_Student.jpg

Film
- Hitlers hjælpes til magten(2000) DR2
- ”Die Welle”(2004), Dennis Gansel
-  Pianisten (2003) (Roman Polanski)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det gode samfund


Dette er et særfaglige historie-forløb, der tager udgangspunkt i særligt tiden efter 2. verdenskrig med fokus på, hvordan det danske samfund har bevæget sig fra det moderne til det senmoderne samfund i 1970’erne og hvordan det står til med frigørelsen i dag.

1. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- At definere og forklare forskelle på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund med særligt fokus på det senmoderne samfund
- Årsagsforklaringer til ændringen af samfundet i 1960-1970erne herunder velstandsboomet i efterkrigstiden, den 2. industrialisering, højkonjunktur, forbrugerisme og kvinders indtræden på arbejdsmarkedet som ændrede de materielle betingelser for familielivet og ungdomslivet (populærkulturen)
- Kvindens forandring i vilkår og muligheder i det senmoderne samfund herunder kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, kvindernes seksuelle frigørelse med p-pillen og fri abort samt rødstrømpernes organisering, mål og midler med fokus på, hvordan bevægelsen ønskede et andet samfund (det gode samfund) gennem forskellige politiske mærkesager og aktioner
- Ungdomslivets forandring med fokus på hippierne/slumstormernes opgør med det etablerede samfund gennem oprettelsen af Fristaden Christiania samt de udfordringer de siden oprettelsen har kæmpet med
- Kildekritiske analyser af diverse beretninger, reklamer og sangtekster fra 1960’erne og 1970’erne samt dokumentaren Steppeulven med fokus på hvad de fortæller om datidens syn op abort, ungdomskultur- og oprør, kvindefrigørelse og rødstrømpebevægelsen

2. FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
-  argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

3. KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug

4. MATERIALE:

4.1 BAGGRUNDSTEKSTER:

- Maria Madsen m.fl.: KS-bogen. Colombus (2015), s. 20-29
- Rasmus Rosenørn: Beatlemania, Aarhus Universitetsforlag (2018) s. 16-20
- Dorte Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime (2014), s. 70-91
- Lene Elmegaard Bladt: Christiania (1971)
- Erik Balling: Midt om Natten (1984)
- Gintberg på kanten: Christiania (Dr)
- Nikolaj Viborg: 69 - Ungeren indefra (2008)
DR-dokumentar "Hvad kom der ud af oprørene?

4.2 KILDER:
- Christiania - Målsætning og billede af flag
- Reklamer fra 1960’erne
- Trille: Vi har smidt returbiletten væk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelt modul - Grundmyten i kristendommen 28-01-2025
Det gode samfund: Christiania 18-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 sa: Ideologi og velfærd (jan.25)

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Teoretikere:
Locke, Burke, Marx

Begreber:
Politiske ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
Partier
Værdi- og fordelingspolitik
Downs’ og Molins modeller
velfærdstrekanten (stat-marked-civilsamfund)
Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
Velfærdsstatens udfordringer/pres (finansiering (høj skat), omkostning (ydelser bliver dyrere og flere (demografi)), forventning (høj velstand i det private), demografisk (flere ældre), globalt pres (konkurrence, outsourcing) og popularitetsklemme (alle elsker velfærd, alle vil have)).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det Gode Samfund - Kristendom og Kvinder

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til kristendommens grundlæggelse og kernebegreber som synd, frelse og næstekærlighed. De har undersøgt kristendommen i en dansk kontekst og kigget på forskellige kristendomsfortolkninger i den danske folkekirke. Tematisk har forløbet handlet om ligestilling og eleverne har undersøgt kristendommens syn på kvinder og kønsroller med udgangspunkt i syndefaldet, Jesus, Paulus og Martin Luther. Endeligt har de arbejdet analytisk med kvinderoller i kristendommen og kvindelige præster som case.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan er sammenhængen mellem jødedom og kristendom og hvad er det kristne problem?
• Hvordan kommer man i Paradis ifølge det gamle testamente?
• Hvem var Jesus, og hvilken rolle spiller han i kristendommen?
• Hvad var Jesu budskab, og hvad betyder det, at de kristne tror på en treenig Gud?
• Hvordan bliver man en god kristen?
• Hvordan fortolker Paulus kristendommen?
• Hvilket syn havde Martin Luther på kristendom og kvinder?
• Hvilken rolle spiller religion i Danmark?
• Hvilket syn har kristendommen på kvindelige præster og hvorfor er det relevant at tale om religion i forbindelse med ligestillingsdebatten?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet):

• Poulsen, Allan m.fl.: Religion og kultur – en grundbog. Systime. Kristendom side 5-25.
• Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen. Forlaget Columbus 2018. Den danske folkekirke s. 29-32.
• Bonne Sindberg, Andreas, Klingbech, Ditte-Marie og Helqvist, Iben: Kampen for det gode samfund. Systime 2024. Sekularisering s. 33-35.
• ”Luther og de reformatoriske idéer: Køn og kønsroller”. Hentet på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-luther-og-de-reformatoriske-ideer-koen-og-koensroller
• ”Idéer, der gik tabt: Kvinder og mænd var ret lige i den tidlige kristendom.” Hentet på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/ideer-der-gik-tabt-kvinder-og-maend-var-ret-lige-i-den-tidlige-kristendom/
• Tekstmosaik: Pagt og frelse GT: 1. Mos. 1:1-13, 1:24-25:2,7, 1. Mos. 3:1-7 + 20-24, 1. Mos. 17: 1-18, 2. Mos. 6:1-8, Es: 11, 1-11
• Tekstmosaik: Den kristne grundmyte. 1. Mos. 2:4-25, 1. Mos. 3:1-24, Mark 28:21-41, Matt. 28:1-7, ApG 2:1-4, Joh. Åbenbaring 19:11-21 og 20:1-6 + 11-15.
• Tekstmosaik: Om kvinder. Luk. 28:1-3, Matt. 9:18-22, Galaterbrevet 3:26-29, Efeserbrevet 5:21-33.
• ”Essay – Én kjole, to køn” af Pia Fris Laneth. Hentet på: https://piafrislaneth.dk/essay-en-kjole-to-koen/
• ”Præst: Det er okay at være imod kvinder som præster”, trykt i Berlingske den 20. januar 2019.

Film- og dokumentarmateriale:
• Hvad er helligt og profant? https://www.youtube.com/watch?v=8rnYOM97c3A
• Hvad er rent og urent?
https://www.youtube.com/watch?v=IPXVn-CRfH8
• Hvad er en myte?
https://www.youtube.com/watch?v=K4iS5mvvlf8
• Fem skarpe: Martin Luther. (Kun de første tre punkter). DRkultur 2013. Kan findes på Cfu.

Særlige fokuspunkter:

• Kristendommens udvikling ud af jødedommen.
• Synd og frelse.
• Næstekærlighed: ”Det dobbelte kærlighedsbud”
• Kristne kønsroller gennem tiden
• Sekularisering og de tre sekulariseringsniveauer
• Den danske folkekirke
• Kvindelige præster og ligebehandlingsloven.
• Religionsfaglig kildekritik: Virkelighedsopfattelse, Gudsopfattelse, Indefra/udefra, modernist/traditionalist, fundamentalist/sekularist, helligt/profant, rent/urent

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Kristendom i USA

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Næstekærlighed til fremmede, hvor eleverne har undersøgt kristendommens syn på immigration, og forholdet mellem religiøse synspunkter og den amerikanske forfatning.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan ser det religiøse amerikanske landskab ud?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den på samfundet?
• Hvem er de amerikanske protestanter og hvordan ser deres drømmesamfund ud?
• Hvad er kristen etik?
• Hvad er den amerikanske højrefløj, hvorfor opstod den og hvordan ser deres
drømmesamfund ud?
• Hvilke samfundsproblemer ønsker den amerikanske højrefløj at løse med deres etik
og virkelighedsopfattelse?
• CASE: Hvordan forholder de kristne i USA sig til fattigdom, rigdom, ulighed og
retfærdighed?
• CASE: Hvordan forholder biblen og kristendommen sig til slaveri?
• CASE: Næstekærlighed til fremmede?



Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet)
• Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015. I uddrag.
• Andreas Bonne Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Systime 2019. I uddrag.
• Tekstmosaik: Om rigdom og fattigdom. Matt. 19: 23-30 og Jakobs Brev 5:1-6.
• Tekstmosaik: Om slaveri. 2. Mos. 3:7-10, 3. Mos. 25:44-46, 1. Timotheusbrev 6:1-2, Cotton Mather: The Negro Christianized (i uddrag).

Film, YouTube-klip og dokumentar:
• I Guds navn – USA versus Danmark. Udgiver: DR (2016). https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark
• Pind og Holdt i USA II. (Megakirker: 23:09-36:07 min.). Findes på CFU.
• Joel Osteen: Your Faith (de første 12 minutter)
https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=162s
• Louis Armstrong: Go Down Moses :
https://www.youtube.com/watch?v=vf6jBP4YXwo


Fokuspunkter
• Religion i USA i dag
• Protestantisk fundamentalisme: mainline og evangelikale
• Den religiøse højrefløj
• Forfatningen og wall of separation
• Megakirker
• Kristen etik: næstekærlighed og den gyldne regel
• Velstandsteologi
• Abolitionisme
• Abortdebatten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 sa: USA (mar.25)

USA-forløbet  fokuserer indledningsvist på det amerikanske politiske system. Dernæst rettes blikket mod amerikanske værdier og immigration som eksempel på et emne som splitter amerikanerne. Til sidst fokuserer forløbet på ulighed og den amerikanske drøm.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA (Historie)

Dette er et fællesfagligt forløb i kultur- og samfundsfag (KS) med fokus på USA.

1. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- Nybyggerne og den tidlige kolonisering i 1600-1700-tallet med fokus på befolkningen, klima og føde og dets indvirken på samhandel og slaveri i Sydstaterne
- Uafhængighedskrigen mellem de amerikanske kolonier og Storbritannien herunder bagvedliggende og udløsende årsagsforklaringer samt hvorfor kolonierne ønskede løsrivelse med fokus på the Boston Teaparty
- Kildekritisk analyse af uafhængighedserklæringen og den amerikanske forfatning og hvordan disse er et udtryk for oplysningstidens idealer
- Forholdet mellem amerikanske kolonier og dets oprindelige befolkning herunder Manifest Destiny og ekspansion samt the Frontier (Turner)
- Trekantshandlen og slaveriet samt kildekritisk analyse af forskellige syn på slaveri
- Den amerikanske borgerkrig mellem Nord- og Sydstaterne herunder årsagsforklaringer med fokus på synet på told, føderation/konføderation og slaveri, Abraham Lincolns syn på slaveri og unionen samt forsoningen mellem nord og syd
- Indvandringen med særligt fokus på Danmark samt årsagsforklaringer her til (effektivisering af landbrug som skabte arbejdsløshed) samt årsagsforklaringer til hvorfor grænserne i USA lukkes (arbejdsløshed, antisemitisme, kriminalitet)

2. FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

3. KERNESTOF:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

4. MATERIALE:
4.1 BAGGRUNDSTEKSTER:
Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion, Systime, 2015, s. 16-33+36-37

4.2 KILDER:
”Uafhængighedserklæringen”, 1776 (i uddrag)
• John Gast: ”American Progress”, 1872
• Peter Sørensen Vig: ”Nogle træk af udvandrernes liv i Amerika”, 1915
• Frederick Jackson Turner: “The Significance of the Frontier in
American History”, 1893
• Sir Charles Lyell ”Om slaveriet”, 1849
• ”Oh my child” 1849
• ”Strange fruits” 1937
• ”En sydstatssenator om raceadskillelse”, 1938
• Martin Luther King: “I have a Dream”, 1963
• Lil Baby: “The bigger picture”, 2020
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Politiske systemer 27-03-2025
Eksamenssæt - slaveri 02-05-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Asatro - senmoderne religiøsitet

I dette særfaglige forløb har eleverne arbejdet med asatro, som eksempel på senmoderne religiøsitet med særligt fokus på forholdet mellem religion og natur. De har undersøgt, hvad man tror på i asatroen, hvordan naturen indgår i ritualer som blót, og hvilke motiver der ligger bag valget om at blive asatroende. I arbejdet har eleverne bl.a.  anvendt deprivationsteorien til at forstå, hvorfor mennesker i det senmoderne samfund søger mod religioner som asatroen – f.eks. som reaktion på oplevelser af meningstab, fremmedgørelse eller behov for fællesskab.


I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan har kristendommen påvirket vores forhold til naturen?
• Hvordan kan kristendommen bidrage positivt til naturbevarelsen?
• Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund, og hvordan kan man se, at asatro er et produkt af senmoderne religiøsitet?
• Hvad tror man på i asatroen?
• Hvad er et blót og hvordan indgår naturen i de asatroendes ritualer?
• Hvorfor bliver man asatroende?
• Hvordan er de asatroendes forhold til naturen?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet):

•  ”Kristendommen har et stort ansvar for, at vi driver rovdrift på naturen”.
Af Herbener, Jens-Andre P. Trykt i Information den 25. august 2018.

• Religion i det senmoderne samfund.
Trykt i: Madsen, L. m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime, 2019.

• Deprivationsteori. Trykt i: Begrebsnøglen til religion – teori og metode.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=134&L=0

• Asatro: Hareskovens blótgilde.
Trykt i: Andersen, Birgit m.fl.: Senmoderne religiøsitet i Danmark.
Kapitel 2, side 16-26. Systime, 2008.

• Tekstmosaik: Verdens skabelse: Bibelen, 1. mosebog, vers 1-31 + 2. mosebog vers 1-4

• ”Håbsandagt efter begravelsen af Vejle Fjord”
Trykt på: https://www.dansketaler.dk/tale/sarah-kragh-dedieushabsandagt-efter-begravelsen-af-vejle-fjord

• ”Vølven fra Ribe: Vi er skæbnesammenflettede med naturen”.
Trykt på: https://www.information.dk/kultur/2020/11/voelven-ribeskaebnesammenflettede-naturen

•  ”Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til
jævndøgnsblot i Sønderjylland.” Trykt på: https://www.information.dk/moti/2020/04/moderne-asatro-intetvikinger-goere-kom-jaevndoegnsblot-soenderjylland


Dokumentar og YouTube-klip
• Video: Tro til salg (afsnit 2): https://www.dr.dk/drtv/se/tro-til-salg_-vil-du-droppedin-kirkeskat-og-betale-til-modernatur-i-stedet_290492

• Video: Asatro hitter hos danskerne: https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g

• Video: HIL ODIN! https://www.youtube.com/watch?v=gYsG0BkISE4


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Demokratiske deltagelsesmuligheder. Samfundsfag

I forløbet har vi undersøgt, hvordan individet har mulighed for at indflydelse på den demokratiske proces. Vi har set på, hvordan politiske beslutninger formes, og hvilke faktorer der påvirker demokratisk deltagelse. Med klimapolitik som case har vi undersøgt, hvordan ideologier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser kan påvirke politiske beslutninger, og i forlængelse heraf har vi diskuteret, hvordan det senmoderne samfund og den kulturelle frisættelse påvirker individets engagement og deltagelse i demokratiet.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering  
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng


Særlige fokuspunkter og begreber:
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme), fordelingspolitik/værdipolitik, den grønne trepart, den parlamentariske styringskæde, Eastons model, Molins model, klimaaktivisme, græsrodsbevægelser, interesseorganisationer senmoderne samfund
- Thomas Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivering, ontologisering, potensering
Ulrik Beck (risikosamfund, valgbiografi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kulturmøder: Samfundsfag

Forløbet sætter fokus på forholdet mellem majoritetskulturen og kulturelle mindretal i Danmark. Vi har undersøgt fordomme og årsager til fordomme mellem kulturelle og sociale grupper, samt set på årsager til indvandring.

Fra læreplanen;
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Teoretikere og begreber:
Axel Honneth: anerkendelsesteori (i privat, solidarisk og juridisk sfære),
Hofstede: kulturelle dimensioner (magtdistance, makulin/feminin, individualisme/kollektivisme/
Appadurai: kulturstrømme (ethno-, ideo-, media-, fins-, technoscape)
Bourdieu: habitus kapitaler (social, kulturel, social), felter, symbolsk vold, social arv, social mobilitet
Soei: medborgerskab/modborgerskab
Integrationesteorier: assimilation/pluralistisk integration/segregation, individualisering, aftraditionalisering
Identitet: ren, kreolsk, bindestreg
Monokultur, hård/blød multikulturalisme, pluralisme, homogen/heterogen kultur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kulturmøder: Historie

Titel: Kulturmøder, Flerfagligt forløb

Underviser: Sofie Fogtmann (SFM)
Klasse: 2m

Indhold:
Anvendt materiale:

Grundbogsmateriale:
• Stine Thuge, Medborgerskab, folkedrab.dk

• Carl-Johan Bryld: Danmark fra Oldtid til nutid, Gyldendal 2005, s. 232-235, 249-250, Velstands- og kulturrevolution

• Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime 2021, Kapitel 2. Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)
https://dennyindvandring.systime.dk/

• Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime 2021, Kapitel 3. Indvandring i krisetider (1973-1983)
https://dennyindvandring.systime.dk/

Kilder:
• Den Nationale Arv
Søren K Willemoes, Weekendavisen 18.01.25
• Velkommen Mustafa
Jens Fisker, 1970
• Min Far Tefik
Erdil Erdem: Min far Tefik, Gæstearbejder i Danmark, CDR forlag 2013, 7, 9-10, 14-17, 80-86, 91-92, 95-96
• Artikel om arbejdsløshed, 1976
Berlingske tidende
• Den heldigste mand i Europa
Isam B: Den Heldigste Mand i Europa, 2025 (sang)
• Mogens Glistrup fremmeddebat på TV3 [1997] (debat)
https://www.youtube.com/watch?v=OBeZdOWiReE

Film og dokumentar:
• Indvandringens historie afsnit 5: ”Gæsterne der blev”
https://www.dr.dk/drtv/episode/indvandringens-historie_-gaesterne-der-blev_428323
DR.DK: ”Indefra med Anders Agger: Gæstearbejder”
https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-gaestearbejder_54358


Omfang:
Ca. 50 sider
15 moduler

Særlige fokuspunkter:

Forløbet arbejder med indvandringens historie med et fokus på at se historien fra indvandrerens synspunkt. Isam B danner ramme for forløbet. Forløbet indledes med et interview om Isam B, om gæstearbejderens plads i den danske historiefortælling, og forløbet afrundes med Isam B’s sang, Den heldigste mand i Europa, inspireret af Isam B’s far, som kom til Danmark som gæstearbejder. Forløbet falder i tre dele. Første del dækker, hvordan det danske samfund udvikler sig i perioden efter Anden Verdenskrig, 1953-1973, med fokus på familieliv og husstanden. Anden del dækker indvandringen fra 1967-1973. Den sidste del dækker perioden 1973-1983, dog med en kilde til Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet fra 1997 samt dokumentar fra dr.dk ” Indefra med Anders Agger: Gæstearbejder”. Til de to første dele følger man livet for en gæstearbejder i samme periode. Dette gøres ved at læse uddrag fra bogen Min far Tefik, hvor Adil Erdem interviewer sin egen far, som indvandrede til Danmark. Uddragene handler om forholdene i Tyrkiet (1953-1973), og s. 35-41 udgør det indledende kulturmøde, herunder boligforhold, arbejde og mødet med danskerne (1967-1973).

Forløbet arbejder med følgende spørgsmål:

Problemformulering (for forløbet):
Hvorfor valgte nogle mennesker at indvandre til Danmark i 1960’erne, og hvordan var forudsætningerne for at blive medborger i DK?

Problemstillinger (dagens spørgsmål):
Hvorfor er den tidlige indvandrings historie vigtig for identitet?
Hvad er medborgerskab?
Hvordan udviklede det danske samfund sig i perioden 1953-1973?
Hvordan var livet i Tyrkiet?
Hvilken indvandring skete der til Danmark i løbet af 1967-1973 og hvorfor?
Hvordan var vilkårene for indvandrerne mellem 1967-1973?
Hvordan udviklede holdningen til indvandring sig mellem 1973 – 1983?
Er gæstearbejderen den heldigste mand i Europa?

Forløbet afsluttes med en prøveeksamen, og eleverne trænes i at skabe problemformulering/problemstillinger, skrive en synopsis og formidle.

• Dansk historie og identitet
• Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
• Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
• Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
• Historiefaglige metoder


Væsentligste arbejdsformer:
Dialogisk undervisning (ex. plenum, tidslinjekonstruktion), projektorienteret arbejde (ex. forbrugsreklamer rettet mod produkter i husstanden, historiske narrativer), arbejdet med historiebrug (ex. komparativ analyse af kilder), mundtlig fremstilling (ex. prøveeksamen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kulturmøder Islam

Eleverne har i dette forløb arbejdet særfagligt med islam. De har undersøgt islams grundlæggelse og profeten Muhammads rolle i islam. I forlængelse heraf har de undersøgt, hvad muslimer tror på med fokus på gudsopfattelse og menneskesynet (synd og frelse). Eleverne har desuden arbejdet med islams obligatoriske ritualer med det formål at kunne lave en ritualanalyse med hjælp af ritual-myte-modellen. Endelig har de undersøgt, hvad sharia er og hvordan muslimer i Danmark kan leve efter sharia på forskellige måder.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvor og hvornår opstod islam, og hvem var profeten Muhammad?
• Hvad tror muslimer på?
• Hvad går de religiøse ritualer i islam ud på?
• Hvad er helligt og profant for muslimer og hvordan afgøres dette?
• Hvad er sharia og hvordan efterlever man sharia som muslim i Danmark?
• Hvilke udfordringer er man stillet over for som dansk muslim, hvis man lever efter pligterne i islam?

Anvendt materiale (primært i kompendium):
• Andreasen, Esben, Poulsen, Allan m.fl.: Islam i ”Religion og kultur: en grundbog”, Systime 2010.
• Figurer: Bedetider i København, Qibla, klassifikation af handlinger + former for Sharia fra Grundbogen til religion C. Side 98-99, 112, 116
Islamsvar.dk om følgende emner: Må man stemme til folketingsvalget? Hvad bryder wudu? Er det tilladt at høre musik? Må man tage sin mobil med på toilettet hvis den indeholder koran-app’s? Tørklæde og hijab: Beviser, betingelser og form, Hårfjerning, Studenterkørsel, Sæddonation, Onani
• Abdel Aziz Mahmoud: Hvor taler du flot dansk. Om Gris: side 124-125.
• Tekster fra Koranen: Sura 1, Sura 69 v. 13-41 (dommedag), Sura 22, 16-25 (dommedag) Sura 3, 18 (troen), Sura 2,238 + Sura 4, 103 (bøn), Almisse: Sura 2,277 + Sura 3, 18o (almisse), Sura 2,183-184 + Sura 187 (ramadan), Sura 2,196-197 (valfart)


Lyd, Film og You Tube-klip

• Recitation af Sura 1: https://www.youtube.com/watch?v=NDTkOHE9ero
• National Geografic: Mecca (4 min.). https://www.youtube.com/watch?v=jM81wroj_MQ
• Konceptet af Gud I islam: https://www.youtube.com/watch?v=U6DJFqNPZWQ
• Det Sorte Hjerte: https://www.youtube.com/watch?v=scr-sy9Fb6Y
• Interview med Adnan Avdic: Hvorfor bor du i Danmark?: https://www.youtube.com/watch?v=bZeTF1_XvOw&t=33s

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde