Holdet 2023 2G Hi - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Z

Holdet 2023 2G Hi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Z - Opl 2025 (EUD)
Fag og niveau	Historie B
Lærer(e)	Nadia Bach Nørgaard
Hold	2023 2G Hi (2G Hi, 3G Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Anden Verdenskrig
Titel 2	Konflikten i Israel og Palæstina
Titel 3	Den kolde krig
Titel 4	Danmark i krig
Titel 5	De store opdagelser
Titel 6	Revolutionernes epoke
Titel 7	Danmark i 1800-tallet
Titel 8	Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 9	Krisen i 30'erne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Anden Verdenskrig ANDEN VERDENSKRIG Forløbet er det første forløb i klassens historieundervisning. De har inden da haft to moduler som introduktion til faget. Klassen bliver derfor først til sidst i forløbet præsenteret for en historisk kilde og introduceret til analyse af denne. Forløbet tager udgangspunkt i Tysklands ekspansionspolitik i 1930'erne og slutter ved krigens afslutning og det efterfølgende retsopgør. Undervejs inddraget vi holocaust. FAGLIGE MÅL Eleverne skal kunne: - ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv. ̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde. ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. KERNESTOF ̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie. ̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. ̶ Holocaust og andre folkedrab. ̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt. - historiebrug og formidling MATERIALE Grundbog: "Verdenshistorie til hhx", hele kapitel 9: Anden Verdenskrig, Systime Videoer: Anden Verdenskrig af Zeki Laurent Sadic (del 1-3) https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q&t=11s https://www.youtube.com/watch?v=Lem9uXKCMCs&t=1s https://www.youtube.com/watch?v=1GWDFVWYCYo&t=14s Kilder: Adolf Hitler: "Mein Kampf" (uddrag), 1924, vedhæftet modulet d. 6/10 2024.
Indhold	Kernestof: Anden Verdenskrig Tysklands ekspansionspolitik Berlin-Rom-aksen 1936 Østrig indlemmes i Tyskland 1938 München 1938: Tjekkoslovakiet afstår Sudeterland Medbring skriveredskaber. I skal lave tegneserier. Husk penalhus til tegninger Appeasementpolitikken Krigsudbruddet: Tyskland angriber Polen 1939 Video: Hitler's Foreign Policy: Lebensraum explained - History GCSE Video: Why did Appeasement of Hitler fail? (WW2) - History GCSE Video: Why did Hitler invade Poland in 1939? (WW2) - History GCSE 7 Ting Du (Måske) Ikke Vidste Om Hitler Ansvar og fortolkninger Tyskland og krigsskylden Krigen i Europa Krigens faser - Tysklands triumfer 1939-1941 Krigens faser - Tysklands nederlag 1941-1945 Anden Verdenskrig del 2 ud af 3 Medbring blyant Anden Verdenskrig del 3 ud af 3 Emneopgave- 2VK.docx Vejen mod holocaust "Endlösung" Nazismens ideologi og tilhængerskare Antisemitismen Hvem var ansvarlige Kan man lægge historien bag sig? Debat: Holocaust er ikke bare tysk historie. Det er europæisk historie Kildeanalyse Uddrag af Mein Kampf.docx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Konflikten i Israel og Palæstina KONFLIKTEN I ISRAEL OG PALÆSTINA Forløbet tager udgangspunkt i begivenhederne d. 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel ved at slå ca. 1200 mennesker ihjel og tage 251 mennesker som gidsler og hvor Israel som modsvar indledte et massivt angreb på Gaza for at fordrive Hamas. Vi tager udgangspunkt i nutiden, men kigger tilbage i historien og ser på, hvad der lægger til grund for konflikten mellem de to parter. FAGLIGE MÅL Eleverne skal kunne: ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv. ̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde. ̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling. ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. ̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug. KERNESTOF - hovedlinjer i verdens historie ̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ folkedrab - Gaza? ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge ̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt ̶ historiebrug og formidling. MATERIALE Grundbog: Verden efter 1914, kapitel 11: "Mellemøsten", Systime Nyhedsartikel, TV2: "Nu er storkrig i Mellemøsten sandsynlig", 20. oktober 2023 https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-20-analytiker-aendrer-vurdering-nu-er-storkrig-i-mellemoesten-sandsynlig TV: "Monte Carlo elsker jøderne" (DR), afsnit 1+3. Youtube: "Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs DR Explainer: "Hvem er Hamas?" --> https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvem-er-hamas_413090 KILDER Proklamation af Israels oprettelse, 1948, Systime
Indhold	Kernestof: Nu er storkrig i Mellemøsten sandsynlig Krig mellem Israel og Hamas.docx Krig mellem Israel og Hamas - arbejdsspørgsmål.docx Afkoloniseringen og den israelske problemstilling Proklamation af Israels oprettelse 1948 Kildeanalyse Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina DRTV - Explainer: Hvem er Hamas? De arabisk-israelske krige 1967 og 1973 Medbring tuscher. I skal tegne! Læs evt. vedhæftede kapitel forud for timen. Det palæstinensiske flygtningeproblem Lav tegneserie og tidslinje færdig der hjemme. Medbring kilderne fra sidst!
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Den kolde krig DEN KOLDE KRIG Forløbet tager udgangspunkt i tiden lige efter Anden Verdenskrig. Forløbet har fokus på USA og Sovjetunionen, men vi snakker løbende om, hvilken rolle Danmark indtager og hvorfor man placerer sig entydigt i vestblokken efter mange år som neutral (1. og 2. Verdenskrig). Vi gennemgår den kolde krig kronologisk og laver nedslag undervejs. Vi kredser om begreber som bipolaritet, terrorbalance, atomkrig, op- og nedrustningspolitik, inddæmningspolitik, folkedemokratisering, Marshallhjælpen, Trumandoktrinen, stedfortræderkrig - vi har dog ikke dykket særlig meget ned i krigen i Korea eller Vietnamkrigen. Forløbet afsluttes med Sovjetunionens fald, hvor vi i den forbindelse også kigger på levevilkår i de to blokke. FAGLIGE MÅL Eleverne skal kunne: - demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. - demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv. - analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde. - analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling. - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid. KERNESTOF - hovedlinjer i Danmarks og verdens historie. - væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer. - udviklingen i Europas position i verden. - udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. - globalisering. - udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt. - økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand. - historiebrug og formidling. MATERIALE Grundbog: "Verdenshistorie til hhx", kapitel 10, Systime Video: "Den kolde krig" af Zeki Laurent Sadic: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE&t=46s Video: "Historien bag den kolde krig": https://www.youtube.com/watch?v=5b9bCJAFzn8 Video: https://www.youtube.com/watch?v=Agm04M9JOOE Video: https://www.youtube.com/watch?v=s1TFSBy03sY Video: https://www.youtube.com/watch?v=KpuAOBxKtv4&t=149s Video: https://www.youtube.com/watch?v=Irlo-NN7E2g&t=262s KILDER: Ronald Reagan: Tale til det britiske parlament, juni 1982, Systime Atlantpagten, 1949, Systime Marshalls tale på Harvard Universitet, 1947, Systime
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede link hjemme. Videoen ser vi sammen. Den kolde krig HISTORIEN BAG DEN KOLDE KRIG Læs vedhæftede links hjemme Fra samarbejde til konfrontation 1945-47 Modsætningerne mellem de tidligere allierede "Folkedemokratisering" af Østeuropa Trumandoktrinen og Marshallplanen How Did the Soviet Union Actually Work? Læs første link hjemme og medbring høretelefoner til modulet Europas deling 1944-1949 Atlantpagten - en amerikansk garanti Warszawapagten 1955 NATO vs. Warsaw Pact: Cold War Alliances Explained \| GCSE History Blokdeling i Asien Kinas kommunistiske revolution 1949 Koreakrigen 1950-53 Medbring tuscher. I skal tegne! Hvor Udbrød Der Aldrig Direkte Krig Mellem USA Og Sovjet? Læs evt. vedhæftede links der hjemme. Videoen ser vi sammen. Hvem havde ansvaret? Revisionisterne Mellem traditionalisme og revisionisme CUBAKRISEN: Da Verden Kom Skræmmende Tæt På Atomkrig Styrkeforhold og strategi Kennedys oprustning En kaprustning - under kontrol? Cuba-krisen 1962 Brydninger i Østblokken 1953-1968 Afstalinisering under Khrusjtjov Opstande i DDR 1953 og Ungarn 1956 Det tjekkoslovakiske forår 1968 og Brezjnevdoktrinen The Cold War: Fall of Khrushchev, Rise of Brezhnev and the Brezhnev Doctrine - Episode 41 Video: The Prague Spring: How Soviet Russia Occupied Czechoslovakia in a Single Day Færdiggør oversigt over op- og nedrustning fra sidst Afspænding - og ny kold krig Kaprustningen kulminerer Afspænding i Europa 1970-1979 Kold krig påny 1979-1985 Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme Kildeanalyse Færdiggør kildeanalysen fra sidst Læs vedhæftede links forud for modulet. I skal ikke læse kildesættet. Afslutningen på den kolde krig De uoverskuelige planer Halvhjertede reformer og voksende krise Gorbatjovs reformpolitik 1985-1991 De kommunistiske regimer i Østeuropa falder 1989 Sovjetunionens sammenbrud
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Danmark i krig DANMARK I KRIG (SO5) Forløbet er den del af SO5 sammen med danskfaget. Emnet er "Danmark i krig", hvor omdrejningspunktet i historiefaget er, hvordan Danmark et gået fra at være neutral under Første og Anden Verdenskrig, til at placere sig passivt i Vestblokken under den kolde krig til at sende fredsbevarende styrker til Jugoslavien under borgerkrigen til sidst til at føre aktiv udenrigspolitik i forbindelse med krigen mod terror (Krigen i Afghanistan og Irakkrigen). I danskfaget ser man på, hvordan krigen og dens oplevelser er skildret i diverse tekster. Fokusområdet i historie er krigen mod terror, hvorfor vi er dykket særligt ned i krigen i Afghanistan og Danmark rolle i forbindelse hermed. Forløbet afsluttes med SO5-opgaven. FAGLIGE MÅL Eleverne skal kunne: ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv. ̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde. ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. ̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle og bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug. ̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid. KERNESTOF ̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie. ̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer. ̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. ̶ globalisering. ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge. ̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt. ̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand. ̶ historiebrug og formidling. - forløb efter 2000 MATERIALE Grundbog: Verdenshistorie til hhx, kapitel 14: Mellemøsten, Systime Grundbog: Danmark i Afghanistan, kapitel 1: Vejen til Afghanistan, Systime Video: "20 års krig er snart slut for danske tropper i Afghanistan", TV2 Echo: https://www.youtube.com/watch?v=6wIVT00sOd0 Video: "9/11 og krigen mod terror" af Zeki Laurent Sadic: https://www.youtube.com/watch?v=N2FIhV_Yc_k&t=3s Video: "Efter 20 års krig: Hvem kontrollerer nu Afghanistan?", P3 Essensen: https://www.youtube.com/watch?v=QjB1E8u28a4 Video: "Hvordan kunne det gå så stærkt i Afghanistan?", P3 Essensen: https://www.youtube.com/watch?v=u4hfEO7uGfI KILDER Bush' tale til nationen efter 9/11: https://www.youtube.com/watch?v=WA8-KEnfWbQ Selvvalgte kilder i forbindelse med SO5
Indhold	Kernestof: 9/11 og Krigen mod terror USAs krige i Afghanistan og Irak Kapitel 1: Vejen til Afghanistan 1.1 Danmarks udenrigspolitik efter den kolde krig Arbejdsspørgsmål.docx Kilde: WATCH: President George W. Bush's address to the nation after September 11, 2001 attacks 1-2 Det nye trusselsbillede.docx Færdiggør arbejdsspørgsmål fra sidst Det nye trusselsbillede Læs vedhæftede link forud for modulet 20 års krig er snart slut for danske tropper i Afghanistan Efter 20 års krig: Hvem kontrollerer nu Afghanistan? Hvordan kunne det gå så stærkt i Afghanistan? Danmark i krig 1991-2011 Læs vedhæftede links der hjemme 1.3 Beslutningen om dansk krigsdeltagelse Fase 1: De første reaktioner og overvejelser Fase 2: Den endelige beslutning https://www.dr.dk/drtv/se/den-hemmelige-krig_270585 SO5 dansk historie elevvejledning 2024 Færdig.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	De store opdagelser DE STORE OPDAGELSER Kort om forløbet: Forløbet tager udgangspunkt i Europa omkring 1450, tiden før opdagelsen af Amerika. Vi kigger på Europas position i verden og europæernes syn på sig selv. Vi runder kort de landfaste handelsruter fra Asien til Europa (Norditalien) og udfordringerne hermed samt bevæggrundene for at ville finde søvejen til Indien. Vi har læst og set dokumentar om Columbus' opdagelse af Amerika og betydningen af opdagelsen. Vi har dykket ned i Aztekerriget - læst om det, set en dokumentar og læst kilder om dem. Vi har snakket om synet på aztekerne samt den spanske erobring af deres rige. Klassen har efterfølgende arbejdet med kilder omkring emnet og trænet at udarbejde en problemformulering. Vi har afslutningsvis kigget på de forskellige fremstillinger af spaniernes ankomst til Amerika og deres erobringer. Forløbet afsluttes med en individuel emneopgave. De faglige mål: Eleverne skal kunne.. ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. ̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling. ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. ̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug. ̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid. Kernestof: - hovedlinjer i verdens historie. ̶ udviklingen i Europas position i verden. ̶ globalisering. ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge. ̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt. ̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand. ̶ historiebrug og formidling. Materiale: Verden efter de store opdagelser 1500-1750, kapitlet: "Europa omkring 1500", Systime. Vores Verdenshistorie, kapitel 9: "Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering", Systime. Dokumentar: "Conquistadorernes storhed og fald", DR, afsnit 1, 3, 5. "Kampen om historien", s. 123-127, Praxis (ligger som pdf på modulet d. 6/9). Kilder: Castelao: Columbus’ tur over Atlanten (1992), Systime Theodore de Bry: Columbus’ møde med Amerika (1594), Systime Kongelig ordre om hvordan indianerne skal behandles, 1501, Systime. De første spanske indianerlove (Burgos-lovene) 1512-13, Systime.
Indhold	Kernestof: Indledning Europa koloniserer verden Europa omkring 1500 The Travels of Marco Polo - Summary on a Map Læs de to vedhæftede kapitler forud for modulet og læg især mærke til, hvem Marco Polo var og hvad han udrettede. Europæerne drager ud Søvejene udforskes Vasco da Gama og Portugisernes handelsimperium Forudsætninger og motiver for opdagelserne DRTV - Conquistadorernes storhed og fald: En ny verden Læs vedhæftede link (ikke teksten i de grå bokse) forud for modulet. Christopher Columbus Grupper 3G.docx Læs vedhæftede link hjemme Den nye verden Mødet med aztekerne Den spanske erobring af Aztekerriget DRTV - Conquistadorernes storhed og fald: Aztekerne Den tidlige globalisering Den voksende verdenshandel 20240905094428567.pdf Få styr på de forskellige begreber fra i går- Etnocentrisme- Eurocentrisme- Handelskompagnier- Monopol- Merkantilisme- Trekantshandel- Industrialisering- Kolonialisme- Manufakturhandel DRTV - Conquistadorernes storhed og fald: Kolonierne Den spanske kolonisering af Sydamerika og sølvminerne i Potosi Kilde 36: En samtidig beskrivelse af minerne i Potosi, 1590 Kilde 37: Beskrivelse af de luksusvarer, der strømmede til Potosi, i begyndelsen af 1700-tallet Spørgsmål til kilder Kildearbejde.docx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Revolutionernes epoke REVOLUTIONERNES EPOKE Forløbet fokuserer på den amerikanske revolution (1775-1783) og senere den franske revolution (1789-1799) og deres indflydelse på hinanden. Vi snakker om Oplysningstiden ideer og tanker og hvordan disse påvirker revolutionerne. Derudover kigger vi på Den Industrielle Revolution og dens betydning for revolutionerne også. Undervejs arbejder klassen i grupper med et kildesæt. Forløbet dækker kernestoffet i 1700-tallet. FAGLIGE MÅL Eleverne skal kunne: ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv. ̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde. ̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling. ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. ̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid. KERNESTOF ̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie. ̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer. ̶ udviklingen i Europas position i verden ̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ globalisering ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge ̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt ̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand ̶ historiebrug og formidling. MATERIALE Grundbog: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, kapitel 8: Revolutionernes epoke (dog ikke kapitlerne om Tyskland til sidst), Systime. Video om den industrielle revolution: https://www.youtube.com/watch?v=Xpb9XKmRsyw Video om den amerikanske revolution: https://www.youtube.com/watch?v=pR7_66XHU-4&t=9s Video om Boston Tea Party: https://www.youtube.com/watch?v=UVufq8celE8 Video om den amerikanske uafhængighedskrig: https://www.youtube.com/watch?v=Tftta9chkho Video om den franske revolution: https://www.youtube.com/watch?v=DLMzxMY1tHw&t=2s Dokumentar: "Stormen på Bastillen", vist på DR, 2022, findes på CFU Video om Napoleon: https://www.youtube.com/watch?v=9J-9KkbJI94 KILDER TIL DEN AMERIKANSKE REVOLUTION Amerikansk tryk: "Den engelske te kastes i havnen, 16. dec. 1773", 1846, Systime Øjenvidneberetning af George Hewes, 1834, Systime Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776, Systime Resolution mod stempellovene, 19. oktober 1765, Systime Teselskabet i Boston 1773, Johs. Nielsen: Den amerikanske revolution, 1874 Artikel: "Vi nærmer os revolutionære tilstande", Information, 2013 KILDER TIL DEN FRANSKE REVOLUTION Ludvig d. 16. indkalder stænderne, 1789, Systime Tredjestand udråber dig til nationalforsamling, 17. juni 1789, Systime
Indhold	Kernestof: Grupper 3G.docx Læs vedhæftede links hjemme forud for modulet. I skal ikke se videoen. Indledning Den industrielle revolution i England Video: What was the Industrial Revolution? Den industrielle revolution Arbejdsspørgsmål til den industrielle revolution.docx Video: Revolution og den amerikanske revolution Kilde: Teselskabet i Boston, 1773 Den amerikanske revolution 1776 Pocahontas - Vindens Farver (Colors of The Wind) Video: The Boston Tea Party \| Road to the Revolution Teselskabet i Boston, 1773 Læs vedhæftede link og se videoen der hjemme. Den amerikanske uafhængighed Video: Den Amerikanske Uafhængighedskrig wmv Medbring kildesæt Læs vedhæftede kildesæt der hjemme Den amerikanske revolution kildesæt.pdf Video: Den franske revolution Stændersamfundet \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv Stænderforsamlingen bliver til nationalforsamling \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv Stormen på Bastillen Nationalforsamlingen revolutionerer samfundet \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv Republikken indføres \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv Læs vedhæftede links der hjemme og dan jer et overblik over begivenhederne Fra republik til kejserdømme 1792-1814 \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv Færdiggør tidslinje fra forrige modul Napoleon – general, diktator og kejser \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv Historien om: Napoleon Færdiggør tidslinje fra forrige modul og læs vedhæftede link forud for modulet. En ny europæisk orden – og dens nederlag \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv Reaktion og restauration 1814-1830 \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Omfang	Estimeret: 25,00 moduler Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Danmark i 1800-tallet DANMARK I 1800-TALLET Forløbet danner rammen om historieprojektet på 4. semester (jvf. bekendtgørelsen). Vi starter med at kigge på det danske samfund i tiden før grundloven - her kigger vi tilbage på den franske revolutions betydning for tankegangen i Europa og Danmark på denne tid. Vi snakker om den industrielle revolution og urbanisering, den nye, demokratiske grundlov, krigene i 1848 og 1864, den voksende arbejderklasse samt Socialdemokratiets dannelse og efterfølgende betydning. Forløbet afsluttes med at eleverne vælger ét af ovennævnte emner, de vil arbejde med i deres historieprojekt. FAGLIGE MÅL Eleverne skal kunne: ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv. ̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur. ̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. ̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug. ̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid. KERNESTOF hovedlinjer i Danmarks og verdens historie. ̶ udviklingen i Europas position i verden. ̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge. ̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt. ̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand. ̶ historiebrug og formidling. MATERIALE Grundbog: Historieportalen, forløb: Danmark i støbeskeen, Systime Dokumentar: Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (afsnit 8), DR Video: Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849, Danmarkshistorien.dk: https://www.youtube.com/watch?v=rRioMK85mDs Video: Grundloven 1848, Søren Vrist Christensen: https://www.youtube.com/watch?v=D2-6UfvUNOU&t=1s Video: Første Slesvigske Krig, HistorieLab: https://www.youtube.com/watch?v=c5ZfF55Ca5A Video: Dengang vi var bønder, DR: https://www.dr.dk/drtv/se/dengang-vi-var-boender_-andelsboender-1880_1905_255240 KILDER Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/resolutionerne-vedtaget-paa-casinomoedet-20-marts-1848/ Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/petition-til-frederik-7-fra-borgerrepraesentationen-20-marts-1848/ Louis Pio: "Maalet er fuldt!", 2. maj 1872, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872
Indhold	Kernestof: Kilde: Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848 Kilde: Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848 Video: Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849 Ekstra video: Grundloven 1849 Læs vedhæftede links hjemme. I skal ikke læse de to vedhæftede kilder, som ligger under øvrigt indhold. Det er vigtigt, I får læst ellers bliver I hægtet af i undervisningen. Dannelsen af en politisk offentlighed \| Historieportalen Slesvig og Holsten – en politisk krudttønde \| Historieportalen Danmark til Ejderen – nationalliberalismen \| Historieportalen Enevælden vakler \| Historieportalen Arbejdsspørgsmål og faglige mål \| Historieportalen Treårskrigen bryder ud \| Historieportalen Stormagterne griber ind \| Historieportalen Grundloven forberedes \| Historieportalen Hvilken form for demokrati? \| Historieportalen Det demokratiske dilemma – eliten vs. folket \| Historieportalen Video: Første Slesvigske Krig Projekt 2025.pptx Læs alle links undtagen "arbejdsspørgsmål" i vedhæftede link. 5. I Preussens skygge \| Historieportalen DRTV - Dengang vi var bønder: Andelsbønder, 1880-1905 Læs vedhæftede links der hjemme forud for modulet. 6. Andelsbevægelse og industrialisering \| Historieportalen Læs alle vedhæftede links i linket nedenfor - undtagen arbejdsspørgsmålene til sidst. 7. Forfatningskampen og de politiske partier \| Historieportalen Louis Pio; Maalet er fuldt!" 2. maj 1872 danmarkshistorien.dk \| Aarhus Universitet Kilder – Danmark i støbeskeen \| Historieportalen 17. Metode \| Verdenshistorie til hhx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Fra fattighjælp til velfærdsstat FRA FATTIGHJÆLP TIL VELFÆRDSSTAT Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i midten af 1850'erne, som vi netop har afsluttet. Vi opsummerer kort industrialiseringen, den danske arbejderbevægelse og grundlovens tilblivelse og kiggeri tilbage på de strømninger, der rammer Europa i kølvandet på den franske revolution i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Forløbets fokus er synet på hjælp fra staten - hvordan det har ændret sig fra 1850'ernes fattighjælp til vores tids overførselsindkomster. Vi kigger på de store, historiske og politiske linjer fra midten af 1800-tallet og frem. Vi gennemgår velfærdsstatens opbygning i tiden efter Anden Verdenskrig og undersøger særligt 60'erne og 70'erne. Forløbet munder ud i en diskussion om, hvorvidt der findes fattigdom i Danmark i dag og vi snakker kort om arv og miljø og statens mulighed for at bryde en negativ social arv. FAGLIGE MÅL Eleverne skal kunne: ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv. ̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur. ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug ̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid. KERNESTOF ̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie. ̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge. ̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt. ̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand. ̶ historiebrug og formidling. MATERIALE Grundbog: Historieportalen, kapitel: Fra fattighjælp til velfærdsstat, Systime, følgende afsnit: -Velfærdsstatens rødder - Efterkrigstidens sociale velfærd - Velfærdsstatens krise - Nyorientering og reformer af velfærdsstaten - Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat - Velfærdsstaten i fremtiden Bog: Ulighedens mange ansigter, kapitel 2: Absolut eller relativ fattigdom, Systime. Video: Danmarkshistorien.dk: "Lektion 8: Velfærdsstaten": https://www.youtube.com/watch?v=OQPRxa8HUnQ Dokumentar: "Blok på bistand" (afsnit 2+3), 2014, DR. Findes på CFU.dk KILDER Artikel: Kjartan Sveistrup Andsbjerg: "Det er indlysende, at vi har et problem med fattigdom i Danmark", 9. april 2024, Kirkens Korshærs hjemmeside https://kirkenskorshaer.dk/nyheder/nyhed/er-indlysende-vi-har-problem-med-fattigdom-danmark Poul Møller: "Velfærdsstaten sløver modstandskraften", 1956, Systime Uddrag af rapport: Velfærdskommisionen: Fremtidens velfærd vores valg (2005), Systime
Indhold	Kernestof: Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat \| Historieportalen 1. Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstiden og Socialreformen 1933 \| Historieportalen Historieprojekt - Eleveksempel.docx Opsummering: Arbejdsspørgsmål og faglige mål \| Historieportalen 2. Efterkrigstidens sociale velfærdsstat \| Historieportalen Arbejdsspørgsmål og faglige mål \| Historieportalen Feedback til historieprojektet.pptx 3. Velfærdsstatens krise \| Historieportalen Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) Velfærdskommissionens rapport Færdiggør spørgsmålene fra sidste modul. Video: Velfærdsstaten Nyorientering og reformer af velfærdsstaten \| Historieportalen Færdiggør spørgsmålene fra sidst 5. Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat \| Historieportalen 6. Velfærdsstaten i fremtiden \| Historieportalen 2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej? \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 2.5: Årsager til fattigdom i Danmark \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Nutidig kilde: “Det er indlysende, at vi har et problem med fattigdom i Danmark”
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Krisen i 30'erne
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede links og se vedhæftede video. Øv jer undervejs i at kunne redegøre for den økonomiske situation efter Første Verdenskrig. 8. Krisen i trediverne \| Verdenshistorie til hhx Økonomisk krise efter Første Verdenskrig \| Verdenshistorie til hhx Fire økonomiske faser 1918-1939 \| Verdenshistorie til hhx Video: How did the Great Depression Actually Happen? Kilde: Nazistpartiets program 1920 \| Verdenshistorie til hhx Læs vedhæftede links der hjemme Erstatningsproblemet \| Verdenshistorie til hhx Verdenskrisen 1929 \| Verdenshistorie til hhx Politisk polarisering \| Verdenshistorie til hhx Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed \| Verdenshistorie til hhx Modstanden mod Weimarforfatningen \| Verdenshistorie til hhx Inflationen 1923 \| Verdenshistorie til hhx Verdenskrisen 1929 rammer Tyskland \| Verdenshistorie til hhx Læs vedhæftede links forud for modulet Hitler og nazistpartiet \| Verdenshistorie til hhx Hitlers vej til magten \| Verdenshistorie til hhx Hitler danner regering 1933 \| Verdenshistorie til hhx En nazistisk étpartistat \| Verdenshistorie til hhx Kilder til nazisme.docx Nazismens ideologi og tilhængerskare \| Verdenshistorie til hhx Appel til småborgerskabet \| Verdenshistorie til hhx Antisemitismen \| Verdenshistorie til hhx Kilde: Wansee-konferencen 20. januar 1942 \| Verden efter 1914 - i dansk perspektiv Vejen mod holocaust \| Verdenshistorie til hhx "Endlösung" \| Verdenshistorie til hhx Hvem var ansvarlige \| Verdenshistorie til hhx Kan man lægge historien bag sig? \| Verdenshistorie til hhx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb