Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Z - Opl 2025 (EUD)
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Trine Larsen
|
Hold
|
2024 1C sa (1C sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Køn i det senmoderne samfund
Forløbet Køn i det senmoderne samfund har til formål at introducere eleverne til, hvordan man kan undersøge en problemstilling baseret på de tre forskellige fagområder af samfundsfag C. Forløbet baseres dermed både på kernestof fra sociologi, økonomi og politik.
Faglige begreber
Normer:Formelle normer og uformelle normer, Plastisk seksualitet, Giddens tanker om det senmoderne samfund herunder:Øget refleksivitet, Adskillelse af tid og rum, Udlejring af sociale relationer.Socialisering herunder: Primær socialisering, Sekundær socialisering, Dobbeltsocialisering. Kulturel frisættelse, Subjektivisering, Ontologisering, Potensering, Biologisk determinisme, Kønningsprocesser. Performe køn herunder Boying, Girling.
Ligestilling herunder: Resultatlighed og Lige muligheder. Fukuyamas tanker om Isothymi og Megalothymi.
Universalisme, Partikularistisk, Affektiv aktivisme, Det ekstreme køn, Kønsopdeling: herunder Horisontal kønsopdeling
Vertikal kønsopdeling. Kønskvoter. Glasloft. Nepotistisk rekrutteringssystem. Produktivt og
Reproduktivt arbejde. Det fleksible mennesker, Velfærdstrekanten: herunder Stat, Marked, Civilsamfund, Gender crossovers
Kernestof
Grundbog: Nikolajsen, Karsten og Ohnesorge, Thomas (2024) Samfundsfag på tværs. Systime. Følgende kapitler:
- 1.1 Frit valg af seksuel identitet: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=138
- 1.1. Det senmoderne samfund: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=139
- 1.1. Formbarhed og frisættelse. https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=140
- 1.2: Er kønnet frisat i det senmoderne samfund? Med underkapitler. https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137
- 1.4: Underkapitlerne. Identitetspolitik og demokrati og #MeToo og demokratisk deltagelse
- 1.5. Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder
- 1.6 Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien?
Supplerende litteratur
- Børn begynder i børnehave uden at kunne tale eller lege, af Jens Ejsing og Pernille Dreyer, Berlingske d. 26.12.2016
- Ligestilling: Vi er ikke i nærheden af at være færdige” (uddrag) Bang, A.S. (2021) https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/ligestilling-vi-er-ikke-i-naerheden-af-at-vaere-faerdige/
- Eskimo Diva (2015) fra Filmstriben
- Lahme, Julia (2024) Trendforsker: Kvinders kompetencer er det voldsomste ressourcespild, jeg kan komme i tanke om (politiken.dk)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Grundforløb
Grundforløbet i samfundsfag introducerer eleverne til faget og kernestofområdet politik.
Da eleverne kommer fra forskellige stamklasser varierer det supplerende materiale og arbejdsmetoderne.
Disse fremgår derfor ikke af forløbsplanen
Begreber:
Ideologi
Stat
Marked
Civilsamfund
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Socialliberalisme
Racisme
Nationalisme
Partier i rød blok
Partier i blå blok
Værdipolitik
- Værdipolitisk venstre
- Værdipolitisk højre
Fordelingspolitik
- Fordelingspolitisk venstre
- Fordelingspolitisk højre
Partiadfærd
Kåre Strøm
- Office seeking
- Policy seeking
- Vote seeking
Molins model
- Ideologi
- Opinion/Popularitet
- Parlamentarisme
Klassepartier
Catch-all partier
Vælgeradfærd
Marginalvælgere
Kernevælgere
Issue-voting
Class-voting
Deltagelse og demokrati
Politisk deltagelse
- Institutionsbunden deltagelse
- Situationsbunden deltagelse
Demokratiformer
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
Demokratiopfattelser
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
Regeringen og Folketingets sammensætning
Regeringstyper
- Mindretalsregeringer
- Flertalsregeringer
- Et partis regeringer
- Flerparti regeringer
Parlamentarisme
- Negativ parlamentarisme
- Positiv parlamentarisme
Mandater
Spærregrænsen
Løsgænger
Partihopper
Lovgivning og beslutningsproces
David Eastons model
Magtens tredeling
- Den lovgivende magt
- Den udøvende magt
- Den dømmende magt
Lovgivningsprocessen i DK
Kernestof
Bundgard, M.; Jensen, Ole og Lund, Thomas. Samf C – Din samfundsfagsbog Følgende afsnit:
1.1 Hvad handler samfundsfag om
1.2 Taksonomiske niveauer i samfundsfag
6.2: ideologierne i dag
6.2 Konservatisme
6.3 Klassepartier og catch-all partier
Beyer, Mads; Frederiksen, Claus Lasse og Kureer, Henrik (2025) Samfundsfag C. Følgende afsnit:
1.3: Racisme og nationalisme
2.2: inddeling efter ideologipolitik, inddeling efter fordelingspolitik
2.4 Partiernes adfærd
3. Politisk deltagelse
3.2 Politisk deltagelse gennem institutioner
4.2 Demokratiformer
4.3 Demokratiopfattelser
5.1 Grundloven
5.2 Valg til Folketinget
5.3 Folketingets lovgivende arbejde
5.5 Folketingets kontrol af regeringen
5.6 Regeringen
5.7 Regeringens lovgivende arbejde
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Jorden kalder
Temaet "Jorden kalder" omhandler klimaforandringerne og klimapolitik på nationalt og internationalt plan.
Forløbet belyses ud fra både politiske, økonomiske og sociologiske teorier og modeller og har til formål at træne eleverne, i at belyse et emne ud fra deres samfundsfaglige viden.
Eleverne trænes i at redegøre, undersøge og diskutere faglige problemstillinger.
Der arbejdes med kvalitative og kvantitative data og eleverne trænes i behandlingen heraf.
Centrale begreber: Klimaforandringer, Risikosamfundet, Generaliseret usikkerhed, Ikke-menneskeskabte risici , Menneskeskabte risici, Globalisering herunder: Den økonomiske dimension, Den politiske dimension,: Den kulturelle dimension, Den militære dimension, Den miljømæssige dimension. Tilgange til globalisering herunder: Globaliseringspessimister og Globaliseringsoptimister; Baumans tanker om Mobilitet; herunder Vagabonden og Turisten. Flygtninge og migranter. Push-pull modellen
Integrationsformer : Assimilation, Segregation og Pluralistisk integration. Økonomiske modeller såsom: det økonomiske kredsløb, Samfundsøkonomiske mål, Målkonflikt
Blandingsøkonomi og markedsøkonomi, Markedsfejl, Positive eksternaliteter , Negative eksternaliteter, Pigou-skat, Finanspolitik - kontraktiv og ekspansiv,
Global klimaafgift, Multinationale selskaber, Alternativer til markedsøkonomien - doughnutøkonomi
Den europæiske union herunder; Forordninger og Direktiver
Kernestof
• Bundgard, M.; Jensen, Ole og Lund, Thomas. Samf C – Din samfundsfagsbog Følgende afsnit:
o 10.2: Det økonomiske kredsløb
o 10:4 økonomiske mål
• Kihl, Liv Anderson og la Cour, Liv (2025) Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Følgende afsnit:
o Doughnutøkonomi https://baeredygtighed.systime.dk/?id=165
• Nikolajsen, Thomas og Ohnesorge, Thomas. Samfundsfag på tvær Følgende afsnit:
• 3.1 Integration og identitet, følgende underafsnit:
o På vej mod et multikulturelt samfund
• 4.1: Klimakrisen og Danmark med følgende underafsnit
o Klimaforandringerne
o Risikosamfundet
• 4.2: Globalisering og klimakrisen med alle underafsnit.
• 4.4: Hvordan løser vi klimakrisen? Følgende underafsnit:
o Lovgivningsprocessen i Danmark
• 4.5: Stat eller marked med følgende underafsnit:
o Markedsøkonomien og klimaet
• Sondum, Billa og Hansen, Thor Banke (2015) Grønland – Samfund, økonomi og politik uddrag fra afsnittet 5.3.1 finanspolitik. Tilgængelig fra https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=255
Supplerende materiale
• Beck, Rasmus Thirup og Bjørn-Hansen, Søren (2017) 4 typer: Sådan reagerer du på klimaforandringerne. Tilgængelig på https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/4-typer-saadan-reagerer-du-paa-klimaforandringerne
• ClimaterefugeesORG Should people displaced by Climate Change have legal protection? Tilgængelig fra https://www.climate-refugees.org/voices-videos/amalitower
• FlygtningebørnDK (2023) Guatemales Klimaflygtninge Tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=BS7XEH29wSA
• Mansø: Rikke Gjøl (2018) "Forbud mod omskæring når 50.000 støtter og skal i Folketingssalen" tilgængelig fra: https://www.dr.dk/nyheder/politik/forbud-mod-omskaering-naar-50000-stoetter-og-skal-i-folketingssalen
• Raworth, Kate (2018) A healthy economy should be designed to thrive, not grow Tilgængelig fra https://www.ted.com/talks/kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow
• Ritzau (2023) Hver fjerde unge kvinder overvejer at fravælge børn grundet klima. Tilgængelig fra https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-04-21-hver-fjerde-unge-kvinde-overvejer-at-fravaelge-boern-grundet-klima
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Velfærdsstaten under pres
Forløbet "Velfærdsstaten under pres" omhandler den danske velfærdsstat, samt hvilke udfordringer denne stilles overfor i 2025.
Forløbet belyses ud fra både politiske, økonomiske og sociologiske teorier og modeller og har til formål at træne eleverne, i at belyse et emne ud fra deres samfundsfaglige viden.
Eleverne trænes i at redegøre, undersøge og diskutere faglige problemstillinger.
Der arbejdes med kvalitative og kvantitative data og eleverne trænes i behandlingen heraf.
Forløbet indgår ydermere som en del af elevernes SO1, som omhandler sociale stratifikation, ulighed og sociale klasser i samarbejde med fagene matematik og informatik.
Kernestof:
Bundgard, M.; Jensen, Ole og Lund, Thomas. Samf C – Din samfundsfagsbog
Følgende afsnit:
1. 4.1. Levevilkår
2. 4.2 Lighed og ulighed
3. 4.3 Social arv
4. 9.3 Udfordringer for den universelle velfærdsstat
5. 9.4 Velfærdsreformer
Nikolajsen, Thomas og Ohnesorge, Thomas. Samfundsfag på tværs
Følgende afsnit:
1. 2.2 Kender du typen + underafsnit
2. 2.5 Hvordan kan velfærden skabes of fordeles + underafsnit
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Luk samfundet op
Følgende afsnit
1. 9.7 Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Kureer, Henrik; Beyer, Mads og Frederiksen, Claus Lasse Samfundsfag C
Følgende afsnit
1. 15 Den offentlige sektor
2. 15.1 Den offentlige sektors størrelse og opgaver
Supplerende litteratur:
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Fra selvstændighed til samhørighed
Forløbet fra selvstændighed til samhørighed? har til formål at udvide elevernes viden om det Danske Kongerige og Rigsfællessskabet. Eleverne skal have en forståelse af, hvad det siger at være en del af et rigsfællesskab, samt hvilke teoretiske perspektiver, man kan have på dette. Derudover, skal eleverne have en forståelse af, hvad kultur er, hvordan det har betydning for unge og i særdeleshed minoritetsunge i rigsfællesskabet. Eleverne er ydermere blevet genopfriske omkring nogle af de økonomiske kernebegreber, samt introduceret til erhvervstrukturer. Forløbet afsluttes med at vi har set Kampen om Grønland, hvor eleverne er blevet introduceret til debatten om Grønlandsk Selvstændighed.
Kernebegreber:
Aftaleteori
Delegationsteori
Erhvervsstruktur
Primære erhverv
Sekundære erhverv
Tertiære erhverv
Det beskrivende kulturbegreb
Det dynamiske kulturbegreb
Kultur
Nationalisme
Etnicitet
Stamtavlestrategi
Tilvalgsstrategi
Bindestregsidentitet
Den rene identitet
Den Kreolske identitet
Etnocentrisme
Kulturrelativisme
Fordomme
Stereotyper
Kernestof
Nikolajsen, Karsten og Ohnesorge, Thomas (2025) Samfundsfag på tværs Tilgængelig fra: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=1
Følgende afsnit:
- 3.1 underafsnittet: hvilke identitetsvalg står minoritetsunge overfor
Sondum, Billa og Hansen, Thor Banke (2015) Grønland – Samfund, politik og økonomi IKIIN
Tilgængelig fra https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1
Følgende afsnit
- 2.5 Grønland som en del af Rigsfællesskabet
- 2.6 Grønlands selvstyre
- 2.7 Synsvinkler på Grønlands magt og status
Vestergaard, Gunvor (2025) KulturNU, Systime. Tilgængelig fra https://kulturnu.systime.dk/?id=1
Følgende afsnit
- 1. Hvad er kultur
- 1.6 To kulturbegreber
- 3.1 Det at være dansk
- 4.1 Etnocentrisme og kulturrelativisme
Waneck et al. (2025) Flere sider af penge, Systime. Tilgængelig fra https://fleresiderafpenge.ibog.frydenlund.dk/?id=1&loopRedirect=1
Følgende afsnit:
- 2.5.1 Arbejdsmarkedet i Danmark
Supplerende materiale:
Klip fra Lykkelænder
https://www.levendegronland.dk/da/samfundsfag/national-identitet/opgaver-til-lykkelaender/
Qallunaaq episode 2 – Uddrag https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/podcast-qallunaaq-hvad-er-jeg
Hvem må stemme om selvstændighed: https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-11-jeg-bliver-vred-og-ked-af-det-siger-groenlandsk-politiker-om-foreslaaet-register-over-inuitter
Reklamer fra Visit Greenland. “Pioneering people” og Pioneering Nation” tilgængelig fra:
https://vimeo.com/68620060
https://vimeo.com/68686991
Dichmann, Kenneth Sorento (2020) Kampen om Grønland. Tilgængelig på CFU
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Forløb#9
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6560/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73659937797",
"T": "/lectio/6560/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73659937797",
"H": "/lectio/6560/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73659937797"
}