Holdet 2024 24b GF2 ke - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Z - Opl 2025 (EUD)
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e)
Hold 2024 24b GF2 ke (24b GF2 ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1  Intro, PS og Atomet
Titel 2 2 Ionforbindelser
Titel 3 3  Kemisk regning
Titel 4 4  Molekyler
Titel 5 5 Syrer og baser
Titel 6 6 Organisk kemi
Titel 7 7 Eksamensprojekter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Intro, PS og Atomet

Intro: Det periodiske system og atomets opbygning.

Del-1 omhandler stoffers opbygning - både hvad der kendetegner grundstoffer, atomets opbygning og det periodiske system. Hvordan går atomerne sammen og danner kemiske forbindelser som ioner og metaller. Hvordan er de forskellige faseovergange.

Eleverne introduceres til brainstorm der omdannes til et begrebskort. der laves et begrebskort over "atomet" som centrumord, begrebskortet skal også indeholde det periodiske system. Eleverne præsenter begrebskortet

I forbindelse med det periodiske system og atomet introduceres en del nye kemiske fagbegreber. Atomnavne og forkortelser trænes med fysiske vendekort.

Der introduceres reaktionsskemaet, produkter reaktanter og deres afstemning.


Faglige mål:
Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

Kernestof:
Grundstoffers periodesystem, herunder atomets opbygning
Kemiske bindingstyper

Pensum:
Noter Gymnasiekemi kemi-C S. 5 - 9

Gymnasiekemi - C niveau
Video 4: Reaktionsskemaer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 2 Ionforbindelser

Kemiske bindinger - Ioner.

I forhold til ioner ses på hvad der karakteriser bindingen hvordan salte danner forbindelser, hvordan simple og sammensatte salte navngives. Endelig arbejder vi med fældningsreaktioner.

Faglige mål:
Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

Kernestof:
Kemiske bindingstyper
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Fældningsreaktioner

Pensum:
Noter gymnasiekemi S.10 - 13

Gymnasiekemi:
Video 5 Ionforbindelser
Video 6 Fældningsreaktioner

Øvelser:
Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Kemisk regning

Kemisk regning.
I tema arbejder vi med kemisk regning. Herunder reaktionsskemaet, mængde- og koncentrationsberegning.

Herudover kommer vi til at arbejde med det sprog, vi bruger indenfor kemien til at beskrive og beregne med, og om noget af det udstyr, vi bruger, når vi skal have kemien til at virke i praksis.

I laboratoriet laver vi eksperimenter, hvor I kommer til at skulle bruge den kemiske mængdeberegning i praksis, og I skal prøve titrering, som er en hyppigt anvendt analysemetode inden for kemi.

Forløbet starter med afstemning af reaktionsskemaer som er en forudsætning for at kunne gennemføre mængdeberegninger. Først startes med en introduktion til stofmængde og molarmasse og små regneøvelser for der kun trænes i brugen af formlen m=n*M.
mængdeberegning i forbindelse med reaktionsskemaer. Der regnes små selvstændige opgaver, hvor der trænes i brugen af koncentrationsformlen n=C*V. Titrering som begreb introduceres og koncentrationsberegninger øves på en titrerreaktion. Der afsluttes med en øvelse, hvor koncentrationsberegning er sat i anvendelse.


Faglige mål:
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
Gennemføre enkle kemiske beregninger

Kernestof:
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse

Pensum:
An vendt kemi1  udleveret som pdf
S. 21-27,  29m-39

Gymnasiekemi-C:
Video 4: Reaktionsskemaer
Video 7: Måling, mol og masse
Video 10:  Koncentration og massefylde    

Øvelser:
Ø1  Kemiske hævemidler
Ø2  Saltindhold i rugbrød








Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 25-02-2025
Kemiske hævemidler 27-02-2025
Saltindhold i rugbrød 27-02-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 4 Molekyler

Atomer og kemisk binding - Molekyler.

Molekyler hører under emnet stoffers opbygning. Der arbejdes med deres kendetegn, hvordan de danner kemiske forbindelser. hertil høre deres navngivning. Molekyleres struktur har stor betydning for deres fysiske og kemiske egenskaber, så der vil blive arbejdet med polære og upolære bindinger herunder elektronegativitet. Intermolekylære bindinger og deres indflydelse på smelte og kogepunkt.

Faglige mål
• Aanvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
        relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
• Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under
        hensyntagen til laboratoriesikkerhed
• Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
• Ddokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge
        mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

Kernestof:
• Kemisk fagsprog,
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
• Simple kvalitative eksperimenter
• Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Supplerende stof:
• Intermolekylærekræfter

Pensum:
Notehæftet til gymnasiekemi C. S 14-17

Gymnasiekemi.com  C-niveau
Video 8: Molekyleforbindelser,
Video 9 Polære og upolære bindinger.
Molekylers 3d struktur

Øvelser:
Opløselighed og polaritet.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Polaritet og opløselighed 17-11-2024
Polaritet og opløselighed 25-03-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 5 Syrer og baser

Syre base og titrering

Formål:
Introduktion til syrebase kemien samt titrering. Fokus har været på de stærke syre og baser samt basale grundlæggende forståelse for hvad en syre og base er, og hvad en syre base reaktion er. Syrer og baser vil blive perspektiveret til hverdag og miljøkemi herunder specielt syreregn og deraf effekter på miljøet.
introduktion til begreberne:
-neutralisationsreaktion
-amfolytter
-flerhydron syre
-Intro til forskellen på begrebet en stærk og en svag syre
-Intro til pH begrebet
-pH formlen for stærke syre og baser
-titrering af stærke syre og baser
-kolorimetrisk og potentiometrisk titrering
-ækvivalenspunkt.

2.1. Faglige mål
̶ anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under
        hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶ indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge
        mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
̶ gennemføre enkle kemiske beregninger
̶ anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng

2.2. Kernestof
̶ kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
̶ syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
̶ simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og
        vejeanalyse
̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Pensum
Noter kemi C S 24-25

Gymnasiekemi.com  C-Niveau
Video 17 -  Syrer, baser og amfolytter 0-9,03
Video 18 – pH skalaen 10,35
Video 19 – Neutralisering og titrering 0-3,42  og igen fra  8,44-12,24

Øvelse:
Kolorimetrisk Titrering af stærk syre med stærk base  Journalark
Potentiometrisk Titrering af stærk syre med stærk base  Journalark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 Organisk kemi

Organisk kemi

Organisk kemi følger i naturlig forlængelse af molekyleemnet. Vi starter med en introduktion af forskellen mellem den organiske og uorganiske kemi. Der arbejdes med carbonhydridernes (alkaner, alkener og alkyner) opbygning og fysiske/kemiske egenskaber gennem teori og opgaver. De kemiske egenskaber som forbrænding, substitution og addition arbejdes der med gennem en øvelse. Denne øvelse samler også op på polaritets emnet fra molekyler.
Strukturformler og alkoholer og organiske syre præsenteres kort.


Faglige mål
• Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske
   problemstillinger relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved
   anvendelse af kemisk fagsprog
• Gennemføre kvalitative eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under
   hensyntagen til laboratoriesikkerhed
• Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
• Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple
  sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

Kernestof:
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for
  stofklasserne carbonhydrider, og opbygning af alkoholer og organiskesyre.
• eksempel på makromolekyler
• organiske reaktionstyper: substitution, addition.
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.

Pensum:
Anvendt kemi 1: S. 140 – 150ø, 154 – 158ø, 160-163, 166, 169.    

Gymnasiekemi.com  C-niveau
  Video 11: Alkaner
  Video 14: Alkener og alkyner
  Video   9: polære og upolære bindinger

Øvelse:
Organiske reaktionstyper: substitution, addition og forbrænding
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Organiske reaktionstyper 04-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7 Eksamensprojekter

Eksamensprojekter

I bekendtgørelsen står følgende om eksamensprojektet og eksamen

”Elevens afsluttende dokumentationer udgør eksaminationsgrundlaget ved prøven. Eleven skal ved prøven trække lod mellem de 2 dokumentationer, men begge dokumentationer kan, afhængig af eksaminationens forløb og dokumentationens indhold, indgå som eksaminationsgrundlag. Begge dokumentationer indgår tillige i bedømmelsesgrundlaget.”

Der er givet 3 temaer
Der skal udfærdiges 2 individuelle projekter til eksamen på Kemi-C GF. Der vælges 2 af tre temaer:

Tema: Syre og baser i fødevare
Tema: Sødt og salt i fødevare.
Tema: Fedtstoffer i fødevare.

Ud fra et katalog til hvert tema, vælges der et antal øvelser der dækker kernestofområdet

a. Syrer og baser
b. (Redox-kemi) ikke med i pensum
c. Koncentrations- eller mængdeberegning (titrering eller extrahering)
d. Blandbarhed
e. Opbygning og egenskaber for udvalgte næringsstoffer
f. Kemisk reaktionsskema

Til hvert tema skal der være en teoretisk behandling. Spørgsmålene til de enkelte temaer fremgår af eksamens oplægget.

Pensum:

Afhængig af tema!

Gymnasiekemi C.
Video 19: Triglycerider

Undervisningslokalet
Video Kuldydrater: https://www.youtube.com/watch?v=2BmoXR5y7W0&list=PL69sEo5sIn-VDgYF2mcTJ7JdtajpcyJPA&index=5

Video Fedt i kosten. Mættet Umættet fedtsyrer triglyceride: https://www.youtube.com/watch?v=ovln_dNOlBU&list=PL69sEo5sIn-VDgYF2mcTJ7JdtajpcyJPA&index=26
















Tema: Syre og baser i fødevare
Tema: Sødt og salt i fødevare.
Tema: Fedtstoffer i fødevare.

Ud fra et katalog til hvert tema, vælger du selv de øvelser du synes kunne være interessante.
Øvelserne vælges så de tilsammen dækker følgende kernestofområder, der må gerne vælges flere øvelser, der dækker de samme kernestofområder.

a. Syrer og baser
b. Redox-kemi
c. Koncentrations- eller mængdeberegning (titrering eller extrahering)
d. Blandbarhed
e. Opbygning og egenskaber for udvalgte næringsstoffer
f. Kemisk reaktionsskema

Til hvert tema skal der være en teoretisk behandling, herunder ses nogle hjælpe spørgsmål inden for de tre områder: Syre/baser, salt, fedt og kulhydrat.

Til eksamensprojektet er der udleveret følgende 3 dokumenter:
Eksamensprojekt kemi C-GF info.
Øvelseskompendie til eksamensprojektet
Valg af øvelser til eksamensprojektet


Pensum
Afhængig af valg af emne er der følgende pensum videoer:

Gymnasiekemi C
Video 16: Triglycerider  0-3,53 og 5,15-9,34



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
EP Projekt 1 14-05-2025
EP Projekt 2 21-05-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde