Holdet 3B DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - Mercantec
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Martin Lykke Nielsen
Hold 2023 1B DA (1B DA, 2B DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Natur-retur
Titel 2 Dokumentaren
Titel 3 Skriftlighedsforløb 1
Titel 4 Falske nyheder
Titel 5 Slægt og ære
Titel 6 Skriftlighedsforløb 2
Titel 7 Litterære undersøgelser
Titel 8 Koloni
Titel 9 Hjemvendt fra krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Natur-retur

KORT OM FORLØBET

I forløbet bruger vi danskfaget til at undersøge naturen nærmere. Vi arbejder med, hvordan vi mennesker fremstiller og anvender naturen – i skønlitteratur, billeder, film, serier og realityshows, madopskrifter, boligindretning, taler, fotografier, reklamer og meget mere. Både i et nutidigt perspektiv og med blikke bagud til tidligere tider, der skal gøre dig klogere på, om der er sket forandringer i vores syn på og forhold til naturen.


FAGLIGE MÅL

Eleverne træner (dele af) følgende faglige mål:

- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og fortolke fiktive tekster
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
- navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.


KERNESTOF

Forløbet har både et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv på danskfaget. Der arbejdes med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, hvor de fleste er fra 2000-tallet, herunder fra de seneste 10 år. Der anlægges et litteraturhistorisk perspektiv til romantikken og med tekstnedslag også i begyndelsen af 1700-tallet. Kanonforfatteren Adam Oehlenschläger er repræsenteret i forløbet.

Kernestof:

- dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- danske tekster fra de seneste 20 år
- litteraturhistorisk periode: romantikken
- kanonforfatter: Adam Oehlenschläger
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder


ANVENDT MATERIALE

Grundbog / sekundærlitteratur

- Mimi Olsen,, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Tolstrup: “Dansk i tiden”

Primærtekster

- Robert Storm Petersen: ”Tilbage til naturen”
- ”Naturmælk” (tegnefilm/reklame)
- Emil Aarestrup: ”Det var synd”
- Søren Ryge: ”Far, mor og børn”
- Sara Green: ”Småland: Fem skønne seværdigheder i naturen – en rejseguide”
- Daniel Defoe: ”Robinson Crusoe”
- ”Alone: Dropped Into the Wilderness”
- ”Lost”
- ”Robinson ekspeditionen”
- ”Vindens farver” (Pocahontas)
- Adam Ohlenschläger: ”Morgenvandring”
- Caspar David Friedrich: Mand og kvinde der betragter månen (1817-1818).
- Jørgen Roed: Haven med den gamle døbefond (1850).
- Johan Christian Dahl: Klintekorset ved Møns klint (1815).
- P.C. Skovgaard: Udsigt over Skarritsø (1844).
- Caspar David Friedrich: Munk ved havet (ca. 1809).
- J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839).
- Christen Købke: Motiv fra Capri, kort efter solens opgang (ca. 1843).
- Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads
- Charlotte Weitze: Den afskyelige (2016).
- The Rain
- Enevoldsen: "Danskerne vil tilbage til naturen"
- Livingshop: Lad dig inspirere af New Nordic
- Nak og æd
- Lasse Thomas Edlev: Naturterapi
- Erlend Loe: Doppler
- Det Etiske Råd: Unge og kropsidealer


ARBEJDSFORMER

Forløbet veksler imellem klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Unge og kropsidealer 17-01-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentaren

KORT OM FORLØBET

Forløbet har fokus på dokumentaren og dens undergenrer. Målet er at få en forståelse for de forskellige måder, virkeligheden bearbejdes på i levende billeder, herunder basale filmiske virkemidler. Ud over dokumentarfilmen arbejder vi også med podcastdokumentaren som genre.  

Centrale faglige begreber: dokumentartyper, fakta- og fiktionskontrakt, autenticitetsmarkører, målgrupper, indstilling, scene, beskæring, perspektiv, klipning, belysning, synkron og asynkron lyd


FAGLIGE MÅL

Eleverne arbejder med følgende faglige mål, jf. læreplanen fra 2017:

- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
- udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.


KERNESTOF

Forløbet har overvejende et mediemæssigt perspektiv på kernestoffet. Der analyseres to værker, hvoraf det ene er en dokumentarfilm og det andet en dokumentarpodcast.

Kernestof:

- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- 2 værker
- medieanalytiske begreber og metoder


ANVENDT MATERIALE

Grundbog/sekundærlitteratur:

- Mimi Olsen,, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Tolstrup: “Dansk i tiden”, forløbet "Dokumentaren"

Primærtekster:

Værker:

- Third Ear: “I et forhold med”
- Nicole N. Horanyi: “En fremmed flytter ind”

Dokumentaruddrag:

- “Prinsesser fra blokken”, afsnit 1 og 2
- “Limbo - når sabbatår er fucked”, afsnit 1
- “Eskimo Diva”
- “Ung, nøgen og udstillet”
- “Drengene på kanten”, afsnit 1, sæson 1
- “Historien bag historien: De perfekte piger”
- “Skam”, afsnit 1, sæson 2 (ikke dokumentar, men fiktion)


ARBEJDSFORMER

Der veksles imellem individuelt arbejde, gruppearbejde og klasseundervisning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvevaluering før standpunktskarakter 18-02-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skriftlighedsforløb 1

FAGLIGE MÅL

Der er fokus på følgende mål, jf. læreplanen a 2017:

- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og fortolke fiktive tekster
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster


MATERIALE

Sarah Nehammer & Rebecca Natasha Albinus: "Skriv dig frem" (Systime), kapitel 1 "Skriv med stil"


METODE

Forløbet veksler imellem individuelt arbejde og gruppearbejde.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Falske nyheder

KORT OM FORLØBET )

"Falske nyheder" er et forløb på tværs af litteratur, sprog og medier. Er falske nyheder – eller fake news – et nyt fænomen, eller har de altid eksisteret? Hvilken rolle spiller de sociale medier? Og hvilke konsekvenser har de falske nyheder for vores demokrati? Det er nogle af de spørgsmål vi arbejder med.

Centrale faglige begreber: nyhedsgenren, de 5 nyhedskriterier, fakta og fiktion, kommunikationsmodellen, satire



MATERIALE

Grundbog/sekundærlitteratur:

Claus Holst: "Dansk på ny", forløbet "Falske nyheder"

Primærtekster:

H. C. Andersen: "Det er ganske vist!" (1852)
"Marketingchef til Zoologisk Haves nye taskekollektion", Jobindex, 2014
"DR Deadline" d. 24.3.2017
"For de unge er nazijokes LOL" af Natalie Yahya Rosendahl, Information d. 25.2.2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Skriftlighedsforløb 2

Kort om forløbet

Forløbet har fokus på typiske fejl eller snubletråde, og hvordan man undgår dem. Vi arbejder med udgangspunkt i bogen "Skriv dig frem". Det er et mål, at snubletrådene kan være en fælles referenceramme i forbindelse med feedback på skriftlige opgaver.

Formål

I forløbet træner eleverne følgende faglige mål:

̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Indhold

I forløbet arbejder eleverne med følgende kernestof:

- dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Materiale

Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer: "Skriv dig frem", kapitel 2: "De syv snubletråde"

Metode

Forløbet veksler imellem individuelt arbejde, gruppearbejde og klasseundervisning. Der er fokus på skriflighed.

Evaluering

Der evalueres løbende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Litterære undersøgelser

Forløbet var et grundkursus i litteraturanalyse, der havde til formål at opruste elevernes tekstanalytiske værktøjskasse. Ud fra en postkritisk læsemetode og et undersøgelsesdidaktisk afsæt har eleverne analyseret tekster gennem begrebsapparatet forforståelse, opdagelse, undersøgelse, fortolkning og perspektivering.

Forløbets endemål var at gøre eleverne i stand til at opsætte relevante fortolkningshypoteser, i den litteratur som de møder. Her er de blevet trænet i følgende grundanalytiske tilgange:

- Reaktionsskrivning
- Opstilling af fortolkningshypoteser; herunder evnen til at vurdere, hvad der har analysemæssig relevans i en given tekst
- Personkarakteristik og forholdet mellem personerne i en given tekst
- Fortællere og synsvinkel
- Upålidelige fortællere
- Tekstens universer (Socialt miljø, fysisk miljø og genstande)
- Tekstens tema - hvad vil den?

Kernestof:

mangfoldige litterære genrer
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Tekstmateriale:

Thomas Korsgaard: Lasagne (2019)
Pia Juul: En flinker fyr (2005)
Jan Sonnergaard: Sex (1997)
Kristan Bang Foss: Frank vender hjem (uddrag, 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Koloni

Introduktion til forløbet
Forløbet 'Koloni' undersøger repræsentationer af kulturmøder mellem Danmark og tidligere kolonier – særligt Grønland og Afrika – i litteratur, sprog og medier. Danmark er et lille land, men både vores sprog, litteratur og medier er påvirket af den store verden omkring os. Forløbet giver eleverne indsigt i, hvordan danske forfattere og rejsende har mødt, betragtet og beskrevet nationer med kolonifortid gennem tekster fra 1800-tallet og frem til i dag. Eleverne introduceres til postkolonialismen som læsestrategi, orientalisme-begrebet samt diskursanalysen som metode. Forløbet lægger op til selvstændig fordybelse i tekster og værklæsning med projektarbejde som central arbejdsform, og der er særligt fokus på mundtlighed og faglig formidling gennem fremlæggelser samt kreativt og produktivt arbejde med billede og lyd, herunder produktion af TED-talks.

FAGLIGE MÅL
Eleverne træner følgende faglige mål:
– udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
– demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
– demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
– anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
– analysere og fortolke fiktive tekster
– analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
– perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
– demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
– demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
– demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
– navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

KERNESTOF
Koloni er et forløb, der primært har et litterært perspektiv på stoffet, men også sproglige og mediemæssige perspektiver bliver inddraget. Der arbejdes med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper og en litteraturhistorisk tilgang med nedslag i tekster fra 1800-tallet og frem til i dag. Kanonforfatterne Henrik Pontoppidan og Karen Blixen er repræsenteret i forløbet. Der arbejdes i grupper med analyse af et litterært værk.

– dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
– mangfoldige litterære genrer
– billeder, film og øvrige multimodale tekster
– sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
– digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
– danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
– litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

TEKSTER
Steenholdt, Sørine (2015): "Mor er blot et ord" (novelle)
Boberg, Thomas (2019): af Africana
Guldager, Katrine Marie (2005): "Trafikulykke" (novelle)
Blixen, Karen (1924): Maleri "En gammel Kikuyu"
Blixen, Karen (1950): af "To malerier" (essay)
Blixen, Karen: Brev til sin mor 20.1.1914 om ankomsten til Afrika i Breve fra Afrika 1914-31
Moestrup, Mette (2005): "Nuuk" (kingsize-digt)
Leine, Kim (2012): "Profeterne i Evighedsfjorden"
Opslag fra "Salmonsens Konversationsleksikon" (1915-1930)
Uddrag af opslag fra Gyldendals Den store danske (2009)
Hardenberg, Julie Edel: Kunstværket "Ineriartorneq"
Hardenberg, Julie Edel (2017): Kunstværket "Xenophobia"
Filmklip: "Hingitaq - de fordrevne" (2004)
Filmklip: "Eskimo Diva" (2015)
Filmklip: "Byen ved verdens ende" (2011)
Filmklip: "Ejersbo" (2015)
Filmklip: "Karen Blixen - en fantastisk skæbne" (2005)
August, Bille (1997): "Frøken Smillas fornemmelse for sne"
DR Podcast: "Fjeldgænger" afsnit 1:4 (2019)
Fotos og beskrivelser fra overnatningsstedet One Nature Nyaruswiga Serengeti i Tanzania
Korneliussen, Niviaq (2014): HOMO sapienne
Leine, Kim (2007): Kalak
Dürr & Horneman (2019): Ivalu
Pontoppidan, Henrik (1887): "Isbjørnen"
Høeg, Peter (1992): Frøken Smillas fornemmelse for sne
Ejersbo, Jakob (2009): Eksil
Blixen, Karen (1937): Den afrikanske farm


Arbejdsformer
Forløbet begynder med en introduktion til kolonitematikken i litteraturen, hvor eleverne arbejder med tekster fra og om Grønland og Afrika. Der er fokus på, hvordan kulturmøder og -konflikter fremstilles, og hvilke temaer teksterne kredser om. Herefter introduceres værktøjskassen med postkolonial læsestrategi, orientalisme-begrebet og diskursanalyse som analytiske redskaber. Eleverne afprøver metoderne på konkrete tekster og producerer en kort TED-talk om postkolonialisme i litteraturen. I projektarbejdsfasen arbejdes der gruppeorienteret frem mod fremlæggelser, hvor grupperne laver analysearbejde, forbereder tekstpræsentationer og øver deres oplæg. Grupperne fremlægger herefter deres analyseresultater og får skriftlig formativ feedback. Gennem hele forløbet er der fokus på mundtlighed og faglig formidling samt på at skærpe blikket for, hvordan sprog bruges til at skabe en særlig forståelse af omverden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hjemvendt fra krig

Introduktion til forløbet
Forløbet ‛Hjemvendt fra krig’ undersøger repræsentationer af figuren ‛krigsveteranen’ i litteratur, sprog og medier. I en stor del af 1900-tallet var aktiv dansk krigsdeltagelse på mange måder utænkelig. Danskerne – både politikerne og befolkningen – opfattede Danmark som en lille, fredelig nation, der lod de andre om at udkæmpe krigene og selv udelukkende bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men verdensomvæltende begivenheder som Berlinmurens fald i 1989 og angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette. Og fra 00’erne har danske soldater igen deltaget i hårde militære operationer. Danske soldater bliver sendt ud og vender hjem igen – sommetider med svære sår på både krop og sjæl. De fortællinger og fremstillinger, som vi møder i kunsten, kulturen og medierne om veteranen og om krig, er med til at forme vores opfattelse. Faktisk er krig og kultur to felter, der gensidigt former hinanden: Krig og konflikt er spændende og vigtigt stof for forfattere, journalister, filmskabere, dokumentarister, musikere og kunstnere, og de tekster og kunstværker, de skaber, er med til at forme den forestilling om krigen, vi bagefter har adgang til. Derfor er det vigtigt at undersøge disse tekster.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
– demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
– analysere og fortolke fiktive tekster
– analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
– perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge̶
– demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
– demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

KERNESTOF
– dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
– mangfoldige litterære genrer
– billeder, film og øvrige multimodale tekster
– sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
– digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
– danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
– litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

TEKSTER
Birkeland, Sven Arvid (2010): af Krigens ansigt. Danske soldater i Afghanistan, Gyldendal
Brixvold, Mikkel (2014): af Så efterlades alt flæskende, Lindhardt og Ringhof
Dencik, Daniel (2018): af Nordisk vildt, Politikens forlag
Frederiksen, Mette (2019): af “Statsminister Mette Frederiksens tale ved Flagdag den 5. september 2019”, Statsministeriet, 05.09.2019
Mosekjær, Emil Arenholt (2021): “I som¬meren 2021 tabte vi EM med rank ryg og forlod Afghanistan med benene på nakken”, Politiken, 14.08.2021
Munch, Per (2020): “Rasmus har brugt 10 år af sit liv på at lære at slå ihjel. Nu skal han surfe for at lære at passe på sig selv”, Politiken, 04.09.2020
Plambeck, Dy (2014): af Mikael, Gyldendal
Suspekt og Shaka Loveless (2017): “Vel¬kommen hjem”, Lågsus, DR P3

BILLEDER & FILM/DOKUMENTARER
Reinbothe, Finn (2011): Monumentet over Danmarks internatio¬nale indsats efter 1948
Kørner, John (2009): Jacob under the horse
Kørner, John (2009): Thorbjørn 2009
Andersen, Martin Tamm & Khaja, Nagieb (2019): Fjendeland, DR 1
Kærn, Simone Aaberg (2010): Ramt – soldater, Afghanistan
Kærn, Simone Aaberg (2013): Ramt – 15 danske politikere
Kærn, Simone Aaberg (2016): Batalje
Dahl, Celina (2017): Natur Retreat Strynø. Et rehabi¬literende tilbud for psykisk sårede krigs¬veteraner.
Christoffer Boe (2018): Kriger, TV2
Lindholm, Tobias (2015): Krigen, Det Dansk Filminstitut

SUPPLERENDE STOF
Ann-Katrine Schmidt Nielsen, Hjemvendt fra krig, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forberedelse til prøve 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer