Holdet t22htxvx_DanskA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - EUD ERFA 12.08
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Vivi B. Kindberg
Hold t22htxvx_DanskA (t22htxvx_1vx_DanskA, t22htxvx_2vx_DanskA, t22htxvx_3vx_DanskA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrætter
Titel 2 Sprog og sproghistorie
Titel 3 Fokus på skrivegenre: Analyse, vurd. og diskus.
Titel 4 Abort - Danskidehistorieopgaven
Titel 5 Danskidehistorieopgaven Abort
Titel 6 Periodelæsning Middelalderen 1000-1530
Titel 7 Det unge menneskes stemme - Det forsømte barn -
Titel 8 Novellegenren - kreativ skrivning
Titel 9 Nyhedsudsendelser og meningsjournalistik
Titel 10 Medieanalyse: De danske aviser
Titel 11 Skriftlig genre: kronikken
Titel 12 Eksistentialisme
Titel 13 Dansk i et dobbeltdidaktisk blik - børnelitteratur
Titel 14 Danskidehistorieopgaven - Abort
Titel 15 Værklæsning - Dødevaskeren
Titel 16 Oplysningstiden og Romantikken
Titel 17 Moderne medier: podcast og dokumentar
Titel 18 Moderne gennembrud 1870-1890
Titel 19 Forfølg et forfatterskab - Korsgaard
Titel 20 Eksamenstræning + intro til diskursanalyse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrætter


Portrætskrivning og personkarakteristikker – Hvem er vi?

Hvordan skriver man et malerisk portræt, som fanger læserne, men som samtidig er tro over for det menneske, som bliver interviewet?

Forløbet var et introforløb til dansk på HTX efter grundforløbet. Eleverne interviewede hinanden og skrev hernæst et personligt portræt med inddragelse af et personligt billede. Der var tale om processkrivning og en ’indirekte’ screeningstest.

Fagligt mål:
Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge.
Skriftlighedsforløb med fokus på sproglig udtryksfærdighed og træning i at skrive
Fokus på tekstproduktive kompetencer

Kernestof:
Mangfoldige litterære genrer

Paropgave, individuelt arbejde
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sprog og sproghistorie



Sprogbevidsthed og sproghistorie

Fokus på sproghistorien i det danske sprog. Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug af funktion, herunder anvende grammatisk terminologi + dialekter og accenter

Primærtekster:

Krydsfelt, En grundbog i dansk af Berit Riis Langdahl m. fl., Gyldendal, s. 161-183

• Hvad er sprog?
• Hvornår er et sprog et sprog?
• De nordiske sprog
• Hvor gammelt er dansk?
• Lydforandringer i de nordiske dialekter
• Skriftsprogets historie
• Sprogkontakt i middelalderen og senmiddelalderen
• Nedertysk
• Fransk
• Norge – nynorsk og bokmål

Eleverne lavede foredrag om:

• Samisk
• Finlandssvensk
• Sprog i Slesvig
• Grønlandsk
• Islandsk
• Færøsk
• Nynorsk/bokmål

Fælles samarbejde med engelsk om fælles sproglig terminologi og analysebegreber


Fagligt mål:
Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi.

Kernestof:
Fokus på sproghistorien i det danske sprog
Sproghistorie

Gruppearbejde, fremlæggelser, klasseundervisning – Eleverne var selv ude at interviewe tosprogede borgere med afsæt i bl.a. færøsk, islandsk, svensk, grønlandsk og øvrige sproglige baggrunde.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fokus på skrivegenre: Analyse, vurd. og diskus.


Fokus på skrivegenre på HTX: Analyse, vurdering og diskussion

Hvilke skrivegenrer har vi i dansk på HTX?

I grundforløbet arbejdede vi med genren: ”Analyse, fortolkning og perspektivering”, nu tager vi fat på en anden genre: ”Analyse, vurdering, diskussion.

Primærtekst:
Guide til skriftlig dansk - htx
https://guidetilskriftligdanskhtx.systime.dk/?id=151

Supplerende stof:
Fokus på nytårstaler - Retorik, argumentation og sproglige figurer.

Fokus på brug af ordbog - https://ordnet.dk/ordnetdk

Fokus på brug af grundbog Håndbog til dansk, Systime https://hbdansk.systime.dk/


4 moduler
Eleverne skrev en analyse, vurdering og diskussion med temaet ”MEDIERNES BRUG AF BILLEDER MED DØDE MENNESKER – HVOR GÅR GRÆNSEN?”
Faglige mål:
Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.

Kernestof:
Oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng.

Klasseundervisning og individuelt
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Abort - Danskidehistorieopgaven


Dansk-idéhistorieopgave – ABORT

I opgaven arbejdede eleverne med abort i Danmark i 1900-tallet og frem til i dag – med fokus på de etiske problemstillinger, spørgsmål og udfordringer, som diskussionen om abort kan afstedkomme.

I faget idéhistorie skulle eleverne redegøre for de tre etiske positioner, som de har arbejdet med i undervisningen, samt anvende deres kendskab til etikkerne til at analysere og diskutere forskellige abortproblematikker.

I faget dansk skulle eleverne arbejde med forskellige tekster, som alle havde fokus på abort og/eller abortloven i Danmark. De arbejdede med det udvidede tekstbegreb, og teksterne indbefattede således alt fra skønlitteratur til sagprosa, spillefilm, dokumentar og podcast.

Primærtekster:  

Dokumentaren ”Tvunget til at føde” (2023) (værk) med særligt fokus på argumentationen og de filmiske virkemidler.

Podcast-debatten ”Hæv abortgrænsen?” (2023) (værk) med særligt fokus på argumentationen, brugen af appelformer og kilder samt sprog og tone.

Film (værk): Ustyrlig (2022) fra cfu - Filmen er en fortælling om retfærdighed og håb, baseret på virkelige hændelser fra kvindehjemmet på Sprogø i 1930'erne – lånt fra https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=CFUFILM1132509&cfuid=5

Digt: Bordelpige dræber ufødt fra digtsamlingen BLOD af Rudolf Broby-Johansen (1922)

Supplerende stof:

Læreroplæg med kort intro til udviklingen af abortlovgivningen og udviklingen inden for abort i DK de seneste 100 år.


Faglige mål:
Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske sammenhænge
Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.
Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger.
Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
Mangfoldige litterære genrer
Digitale kommunikationsformer
Danske tekster fra de seneste 20 år
billeder, film og øvrige multimodale tekster
Værklæsning
Politiske tekster
Tekster med relevans for teknologisk dannelse

Fokus på processkrivning

Individuelt, grupper, paropgaver
Indhold
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danskidehistorieopgaven Abort


Dansk-idéhistorieopgave – ABORT

I opgaven arbejdede eleverne med abort i Danmark i 1900-tallet og frem til i dag – med fokus på de etiske problemstillinger, spørgsmål og udfordringer, som diskussionen om abort kan afstedkomme.

I faget idéhistorie skulle eleverne redegøre for de tre etiske positioner, som de har arbejdet med i undervisningen, samt anvende deres kendskab til etikkerne til at analysere og diskutere forskellige abortproblematikker.

I faget dansk skulle eleverne arbejde med forskellige tekster, som alle havde fokus på abort og/eller abortloven i Danmark. De arbejdede med det udvidede tekstbegreb, og teksterne indbefattede således alt fra skønlitteratur til sagprosa, spillefilm, dokumentar og podcast.

Primærtekster:  

Dokumentaren ”Tvunget til at føde” (2023) (værk) med særligt fokus på argumentationen og de filmiske virkemidler.

Podcast-debatten ”Hæv abortgrænsen?” (2023) (værk) med særligt fokus på argumentationen, brugen af appelformer og kilder samt sprog og tone.

Film (værk): Ustyrlig (2022) fra cfu - Filmen er en fortælling om retfærdighed og håb, baseret på virkelige hændelser fra kvindehjemmet på Sprogø i 1930'erne – lånt fra https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=CFUFILM1132509&cfuid=5

Digt: Bordelpige dræber ufødt fra digtsamlingen BLOD af Rudolf Broby-Johansen (1922)

Supplerende stof:

Læreroplæg med kort intro til udviklingen af abortlovgivningen og udviklingen inden for abort i DK de seneste 100 år.


Faglige mål:
Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske sammenhænge
Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.
Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger.
Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
Mangfoldige litterære genrer
Digitale kommunikationsformer
Danske tekster fra de seneste 20 år
billeder, film og øvrige multimodale tekster
Værklæsning
Politiske tekster
Tekster med relevans for teknologisk dannelse

Fokus på processkrivning

Individuelt, grupper, paropgaver
Indhold
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Periodelæsning Middelalderen 1000-1530


1000-1500 Middelalderen – periodelæsning

Middelalderen er en brydningstid, hvor en fællesnordisk hedensk kultur bliver afløst af en europæisk og kristen kultur. Hvordan afspejles dette i middelalderens litteratur i sagaerne, folkeviserne, folkeeventyrene?

Sagatiden – Litteraturhistorien – på langs og på tværs af Barbara Kjær-Hansen, s. 19-33

• Middelalderens samfund og litteratur
• Den norrøne digtning
• Sagaer
• Sagatyper
• Kirke, historie og lov
• Kristen litteratur
• Saxo Grammaticus og den første danmarkshistorie.

Primærtekster:

• Gunløg Ormstunges Saga http://gyldendal-uddannelse.dk/~/media/GU/download-filer/Dansk-i-dybden/saga.ashx, s. 27-43

• ”Folkeviser og folkeeventyr” – Litteraturhistorien – på langs og på tværs, af Barbara Kjær Hansen, m.fl. Systime, 2014, s. 34-42

• Genrekendetegn
• Faste vendinger
• Typer af folkeviser
• Folkeeventyr
• Trylleeventyr og skæmteeventyr

• German Gladensvend, Antologi, Krydsfelt, Grundbog i Dansk, af Berit Riis Langdahl m.fl. Gyldendal, 2011, s. 27-29 og folkevisen Ebbe Skammelsøn

• Krydsfelt, Grundbog i dansk af Berit Riis Langdahl, m.fl. Gyldendal 2011, s. 300-301

”Knuden” af Gunnhild Øyehaug fra novellesamlingen Knutar (2012) (Norsk tekst)

"Skeletkvinden" - myte fra Alaska

Sekundærlitteratur:
Håndbog til dansk litteraturhistorie https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/
Middelalderen 1050-1530 https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=135


Faglige mål:
Analysere og fortolke fiktive tekster
Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske sammenhænge
Demonstrere kendskab til central litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.

Kernestof:
Mangfoldige litterære genrer
Oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng (Tekst ”Knuden”(norsk tekst) + myte fra Alaska (Skeletkvinden – oversat litteratur)
Gruppearbejde, individuelt, klasseundervisning, paropgaver

Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det unge menneskes stemme - Det forsømte barn -


Det unge menneskes stemme – Det forsømte barn

"En samfundskritisk realisme finder vi hos mange moderne forfattere. Vi befinder os blandt forskellige mennesker i forskellige miljøer og følger deres personlige og sociale problemer i det senmoderne samfund. Man sporer dog også en tendens til at give stemme til grupper, der normalt ikke får så meget spotlight i den kulturelle offentlighed" – Samtidig har mange nutidige forfattere fokus på steder/hjemstavn, køn, krop og seksualitet, død, tab og sorg (Kilde: De seneste 5 års litteratur, Systime.dk)

Primærtekster:

Følg en forfatter gennem dine 3 år på HTX:

Værkanalyse:
• Roman: Man skulle nok have været der af Thomas Korsgaard (2021) – læst 2. semester (2022)
• Novellesamling: Snydt ud af næsen af Thomas Korsgaard (2024) – læst 6. semester (3.g) (2025)

To kortfilm – to værker:

• Værk: Kortfilmen Ida fra Tuba og M&M Productions skrevet og instrueret af Parminder Singh
• Værk: Kortfilmen Næste stop af Daniel Kragh-Jacobsen (2018)

Sekundærtekster:

• Forfatterinterview Thomas Korsgaard: ”Jeg kommer fra noget, som man ikke har lyst til at fortælle om”

• Medieanalyse af spillefilm, Håndbog til dansk, Systime https://hbdansk.systime.dk/?id=234

Undergenre: ”At producere egne tekster – styrke egen tekstproduktion

Supplerende stof:
Novellegenren: Eleverne skulle selv skrive en novelle, som repræsenterede ’Det unge menneskes stemme”. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa, Håndbog til dansk, Systime, https://hbdansk.systime.dk/?id=171

Eleverne skrev en analyse, fortolkning og perspektivering af romanen ”Man skulle nok have været der” af Thomas Korsgaard

Faglige mål:
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
Mangfoldige litterære genrer
Billeder, film og øvrige multimodale tekster
Sagtekster herunder journalistik
Værklæsning: I dette forløb 1 roman, 1 novellesamling, 2 kortfilm
Danske tekster fra de seneste 20 år
Litteraturbegreber og metoder i dansk
Lærerstyret undervisning kombineret med gruppearbejde og pararbejde og individuelt projektarbejde

Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Novellegenren - kreativ skrivning

Skriv selv en novelle - kreativ skrivning med kunstnerisk frihed.

Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nyhedsudsendelser og meningsjournalistik


Nyhedsudsendelser og meningsjournalistik – Tema:  Ryk klimaet

Hvorfor er nyheder vigtige? Hvilke nyheder har vi selv indflydelse på?

UNGE RYKKER VED KLIMAET - ET UNDERVISNINGSFORLØB

Tilliden til de demokratiske institutioner eroderes i disse år. Incitament-strukturen i den offentlige samtale i en digital tidsalder belønner den grove, den grænseløse og den højtråbende. Nye generationer vender ryggen til både den offentlige debat og traditionelle nyhedsmedier og lærer ikke vigtigheden af, hvem der filtrerer deres virkelighedsopfattelse. Samtidig ender udfordringer med hvordan vi skal indrette vores samfund og vores liv i en verden, der er tilpasset klimaudfordringerne ofte med offentlig mudderkastning, der risikerer at efterlade folk med frygt eller apati. Det er RYK klimaet et bud på, hvordan vi løser.

Eleverne deltog aktivt i Klimafolkemødet i Middelfart, hvor de selv tog ordet i en konstruktiv debat om klima. Her arbejdede de med konstruktiv og involverende debat og journalistik i et samarbejde mellem lærere og øvrige elever fra eksperter i denne type debat og journalistik.

Gennem undervisningsforløbet skulle projektet her klæde unge på til at sætte dagsordenen, tage ordet og debattere de klima-emner, de unge mener, er de vigtigste at finde fælles løsninger på. På Klimafolkemødet deltog unge fra hele landet.

Primærtekster:

Nyhedsmedierne – nyhedstrekanten

Retorisk analyse af meningsjournalistik (Litteratur, sprog og medier – Håndbog til Dansk, https://hbdansk.systime.dk/?id=219

Avisen som medie

Avisjournalistik – Håndbog til Dansk, https://hbdansk.systime.dk/?id=218
4 udgaver af Weekendavisen

Kronikken som genre på HTX – Kronik og refleksionstekst fra Guide til Skriftlig dansk https://guidetilskriftligdanskhtx.systime.dk/?id=136

Sekundærtekster:

Radioen som nyhedsmedie - https://www.dr.dk/lyd/p4/radioavisen/radioavisen-2023-09-05-20-00 - Hvad har udviklingen været – Hvad sker der med radioudsendelserne i fremtiden?


15
Faglige mål:
Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster.

Kernestof:
Populærvidenskabelige artikler med teknologisk tematikker
Billeder, film og øvrige multimodale tekster
Dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
Tekster med relevans for teknologisk dannelse
Mediehistorie

Informationssøgning på egen hånd inden for tekniske, politiske og populærvidenskabeligformidling og erhvervstekster.
Individuelt arbejde, gruppearbejde, klassediskussioner, læreroplæg
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Medieanalyse: De danske aviser


Medieanalyse: De danske aviser


De danske aviser kæmper om markedsandele og forsøger at differentiere deres nyhedsstof til forskellige målgrupper, men hvilke aviser appellerer til hvem, og hvilke virkemidler bruger de i forhold til layout, journalistik og i brugen af retorik?

Primærtekster:
Viden om de forskellige genrer i de danske aviser
• Analyse af avisnyheder og pressefotografi
• Oversigt over avistyper
• De fem nyhedskriterier
• Nyhedsanalysens grundbegreber
• Sproglige virkemidler i journalistik

Fra ”Håndbog i dansk”197-254

Gruppefremlæggelser med afsæt i Weekendavisen
Primærtekst: Weekendavisen i trykt form”, 2023 over 1 måned (4 forskellige aviser)

Med fokus på
1. Avistype
2. Avisens målgruppe
3. Avisens historik
4. Avisens opbygning
5. Hovedartikel/hovedartikler Avisens leder
6. Hvis avisen har en kronik
7. Avisens sprog og ordvalg
8. Avisens brug af reklamer

Faglige mål:
Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster.

Kernestof:
Populærvidenskabelige artikler med teknologisk tematikker
Billeder, film og øvrige multimodale tekster
Dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
Tekster med relevans for teknologisk dannelse
Mediehistorie

Informationssøgning på egen hånd inden for tekniske, politiske og populærvidenskabelig formidling og erhvervstekster.


Paropgaver, gruppeopgaver, individuelt arbejde.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Skriftlig genre: kronikken


De skriftlige genrer i danskfaget på HTX: Kronikken


"Kronikken" som skriftlig skrivegenre i danskfaget på HTX -
I en kronik undersøges en given problemstilling og der argumenteres for egen holdning på en engageret, selvstændig og nuanceret måde. Hvordan gør man det?

Primærtekster:
Skriftlig eksamen i dansk på HTX https://skriftligeksamenidanskhtx.systime.dk/?id=160

Guide til skriftlig dansk på htx
https://guidetilskriftligdanskhtx.systime.dk/?id=136


Supplerende stof:
2 kronikker – 1 rettet mod fysik/matematikstudieretningen og 1 rettet mod bioteknologi/matematikstudieretningen.

Kronik: De unge menneskes stemme – Eleverne arbejder procesorienteret med deres egen stil


Faglige mål:
Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
Demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge

Kernestof:
Dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
Sagtekster
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme

Som optakt til tematikken ”Eksistentialisme” deltog eleverne i Trivselskommissionens børne- og ungepanel - På vegne af Trivselskommissionen som blev nedsat af regeringen i august 2023 blev børn og unge opfordret til at deltage i et børne- og ungepanel. Panelet bestod af børn og unge i alderen 6-25 år fra landets uddannelsesinstitutioner, foreninger og organisationer. Formålet med panelet var at inddrage børn og unge, og sikre at børn og unges stemmer bliver hørt og inddraget i kommissionens arbejde.

Hvad betød det at være en del af børne- og ungepanelet?

Konkret betød det, at der skulle faciliteres en inddragelse af børn og unge i klassen gennem øvelser og skriftlige refleksioner individuelt og i grupper vedr. tematikker om trivsel og mistrivsel.

Det gik fint i tråde med danskfagets tema om Eksistentialisme i dansk litteratur, hvor vi særligt arbejdede med følgende tematikker:

• Eksistentiel angst og fortvivlelse
• Oplevelse af distance i forhold til sig selv og/eller andre
• Oplevelse af fremmedhed
• Følelse af tomhed og intethed
• Narcissisme og behov for andres bekræftelse
• Behov for at følge andres norm og mening
• Spidsborgeren, slavemoralen
• At vælge ikke at tage et valg
• At turde tage et valg
• At turde se 'intet' i øjnene
• Mod til at se sit liv i øjnene og ændre det
• Det etiske valg, den gode tro, det sande selv
• Viljen og behovet for at være der for andre
• Modgang bliver til mening i ens livsfortælling
• Mod og vilje til at leve her og nu
• Accept af ens livsvilkår/skæbne

Primærtekster:

Introduktion: Hvad er eksistentialisme?

Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv, s. 14-25
• Spidsborgeren
• Æstetikeren
• Etikeren
• Den religiøse

Novellen: ”Hvile” af Peter Seeberg
Novellen: ”Ringen” af Karen Blixen
Novellen: ”Agerhønen” af Martin A. Hansen
Artikel: ”Det vellykkede liv er ikke lykkeligt” Nilo Sand (2008)
Uddrag fra debatbog ”Det ordentlige menneske” af Henrik Sand (2009)
Forfatterprædiken af Dy Plambeck: Den barmhjertige samaritaner.
Novellen: ”Fasaner” af Helle Helle
Friedric Nietzsche ”Eksistentialisme er nihilisme”, s. 28-36

Reklameanalyse af reklamer, som appellerer til spidsborgeren, æstetikeren og etikeren

Sekundærtekster:

”Hvad er eksistentialisme?” fra Eksistentialisme i dansk – Fra Kierkegaard til Sonnegaard”, Systime, https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128

”Anden Verdenskrig” og ”Heretica” - https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=298

Supplerende tekstmateriale til analyse af reklamer:

Evt. brugbare links til reklameanalyse fra Danskhåndbogen på Systime.
https://hbdansk.systime.dk/?id=230  reklamefilm
https://hbdansk.systime.dk/?id=229 - trykte reklamer
https://hbdansk.systime.dk/?id=225 - oversigt til billeder
https://hbdansk.systime.dk/?id=231 - billedanalyse


Faglige mål:
Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge

Kernestof:
Mangfoldige litterære genre
Billeder, film, og øvrige multimodale tekster
Oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng

Paropgave, individuelt arbejde, gruppefremlæggelser, klasseundervisning
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk i et dobbeltdidaktisk blik - børnelitteratur


Dansk i et dobbeltdidaktisk blik - Børnelitteratur – En dag på uddannelsen for lærerstuderende i danskfaget på UCN, Hjørring

Nedenstående er et uddrag fra dagen: Faglige workshops https://www.ucn.dk/uddannelser/studievejledning/ucn-inspire/faglige-workshops/dansk-set-i-et-dobbeltdidaktisk-perspektiv/

Om workshoppen:
Dansk på læreruddannelsen har altid et dobbeltdidaktisk blik: De lærerstuderende i dansk skal have den nyeste viden om forskningen inden for danskfaget, og samtidig skal de kunne omsætte det til praksis i en konkret klasse.

Denne workshop vil tage udgangspunkt i den undersøgende litteraturundervisning, som udspringer af forskningsprojektet KiDM (Kvalitet i dansk og matematik). Her sættes litteraturoplevelsen i centrum gennem åbenhed og dialog, mens relevante tematikker, faglige begreber og analysemodeller inddrages på tekstens præmisser.

Målet med workshoppen er, at eleverne vil få et autentisk indblik i, hvordan det er at have dansk på læreruddannelsen. Derfor vil workshoppen vil bestå af små teoretiske nedslag og praktisk arbejde.

Tema: Moderne børnelitteratur

HTX-eleverne i 3.vx fik indføring og undervisning i følgende:
• Kort teoretisk indføring til undersøgende litteraturundervisning
• Læsning af et børne- eller ungdomslitterært værk
• Hands on-tid til at arbejde kreativt og undersøgende med teksten
• Workshoppen afholdtes af studerende i dansk i samarbejde med danskunderviseren fra UCN i Ålborg/Hjørring.



Faglige mål:
Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Dansk sprog, sproglig variation
Danske tekster fra de seneste 20 år
Multimodale tekster

Læreroplæg og gruppearbejde
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Danskidehistorieopgaven - Abort


Dansk-idéhistorieopgave – ABORT

I opgaven arbejdede eleverne med abort i Danmark i 1900-tallet og frem til i dag – med fokus på de etiske problemstillinger, spørgsmål og udfordringer, som diskussionen om abort kan afstedkomme.

I faget idéhistorie skulle eleverne redegøre for de tre etiske positioner, som de har arbejdet med i undervisningen, samt anvende deres kendskab til etikkerne til at analysere og diskutere forskellige abortproblematikker.

I faget dansk skulle eleverne arbejde med forskellige tekster, som alle havde fokus på abort og/eller abortloven i Danmark. De arbejdede med det udvidede tekstbegreb, og teksterne indbefattede således alt fra skønlitteratur til sagprosa, spillefilm, dokumentar og podcast.

Primærtekster:  

Dokumentaren ”Tvunget til at føde” (2023) (værk) med særligt fokus på argumentationen og de filmiske virkemidler.

Podcast-debatten ”Hæv abortgrænsen?” (2023) (værk) med særligt fokus på argumentationen, brugen af appelformer og kilder samt sprog og tone.

Film (værk): Ustyrlig (2022) fra cfu - Filmen er en fortælling om retfærdighed og håb, baseret på virkelige hændelser fra kvindehjemmet på Sprogø i 1930'erne – lånt fra https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=CFUFILM1132509&cfuid=5

Digt: Bordelpige dræber ufødt fra digtsamlingen BLOD af Rudolf Broby-Johansen (1922)

Supplerende stof:

Læreroplæg med kort intro til udviklingen af abortlovgivningen og udviklingen inden for abort i DK de seneste 100 år.


Faglige mål:
Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske sammenhænge
Demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.
Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger.
Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
Mangfoldige litterære genrer
Digitale kommunikationsformer
Danske tekster fra de seneste 20 år
billeder, film og øvrige multimodale tekster
Værklæsning
Politiske tekster
Tekster med relevans for teknologisk dannelse

Fokus på processkrivning

Individuelt, grupper, paropgaver
Indhold
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Værklæsning - Dødevaskeren


Værklæsning: Dødevaskeren af Sara Omar (2017)

Kvindeundertrykkelse fra et nutidigt perspektiv


Aktualiteten omkring tematikker som steder, køn, identitet og seksualitet i moderne dansk litteratur er fremherskende. Tematikkerne i dette forløb præsenteret med afsæt i Sara Omars roman Dødevaskeren (2017), som var primærtekst.

Følgende fokuspunkter blev inddraget i opgaven:
• Introduktion af bogen (Kort om forfatteren og bogens hovedtematik)
• Hovedfokus i analysen: (Personkarakteristikkerne, miljøet og tematikkerne?)
• Resumé af romanen
• Kort om romanens motiv
• Kort om fortællingens struktur: fortællerinstans, fortællemåde) – Hvordan bliver romanen fortalt?
• Beskrivelse af hvilket miljø og omgivelser foregår romanen i, og hvordan det påvirker personerne i romanen. Kan evt. sammenskrives med punktet nedenunder (personbeskrivelse).
• Personbeskrivelse

Supplerende stof:
Et uddrag af dokumentaren Reformisten (2019) https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/reformisten-den-kvindelige-imam

Faglige mål:
Analysere og fortolke fiktive tekster
Demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger

Kernestof:
Billeder, film
Danske tekster fra de seneste 20 år
Værkanalyse

Læreroplæg, klasseundervisning, paropgaver, gruppeopgaver, individuelle opgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Oplysningstiden og Romantikken


Oplysningstiden og Romantikken

Oplysningstiden

Oplysningstidens udgangspunkt er af alle mennesker er fornuftsvæsner, så hvis blot vi tør og vil bruge fornuften, vil verden blive ideel. Dette menneskesyn er nyt i forhold til Barokkens menneskesyn. Men hvad handlede oplysningsprojektet egentlig om? Hvad er rationalisme, og hvad præger det nye samfundssyn?

Forløbet gav en et hurtigt indblik i 1700-tallets dominerende tanker, religiøse retninger, historiske hændelser og litterære stilarter.

Primærtekst:
Litteraturhistorien – på tværs og på langs, af Barbara Kjær-Hansen m.fl., Systime, 2014, s. 73-90 - ”1720-1800 – Oplysningstiden”

• Ny borgerlig offentlighed
• Livssyn
• Rationalisme
• Skrivestil og sprog
• Klassicismen
• Rokoko
• Brorson og pietismen
• Oplysningstidens genrer
• Essays og epistler
• Overgang til 1800-tallet: Fornuft og følelse

Primærtekst:
Uddrag af Erasmus Montanus af Ludvig Holberg (1723), Antologi, Krydsfelt, Grundbog i dansk af Berit Riis Langdahl m.fl., Gyldendal 2011, s. 49-56

ROMANTIKKEN
Danmark styres fra 1660 frem til 1849 af en enevældig konge, men omkring 1800tallet sker der en ændring, som præges af mange forskellige strømninger inden for kunst og litteratur. En samlet betegnelse som vi kalder for romantikken.

I romantikken gennemsyres de litterære værker af en livsforståelse, der bygger på den filosofiske retning idealisme med udspring i Tyskland. Det er en reaktion på oplysningstidens fokus på fornuft og logik, og i stedet fokuserer man på de store følelser, kærligheden, fantasien, længslen både i musikken og kunsten. Naturen kommer til at spille en stor rolle. Der er her i tanker og følelser spejles. I dette forløb skal eleverne fordybe sig i tidsepoken ”Romantikken – med særlig vægt på nationalromantikken” Hernæst opnå forståelse for periodens betydning for danskernes selvopfattelse fra et nutidigt perspektiv.

Primærtekster:

Emil Aarestrup ”Paa Sneen”

“Sildig Opvaagnen” St. St. Blicher (Værk) fra Mesterfortællinger, Blichers noveller som værklæsning

”Skriftestolen” Chr. Winther

Komparativ analyse af de tre nordiske nationalsange

”Der er et yndigt land”,
”Du gamla, du fria” (Svensk tekst)
”Ja, vi elsker dette landet” (Norsk tekst)

”Tepotten” af H.C. Andersen (1863) (Fremlægges i grupper ud fra diverse litterære analyser og metoder med tilhørende power-points) – Biografisk, nykritiske, ideologisk, receptionsæstetisk, strukturalistiske, dekonstruktion og postkolonial.

”Klokken” af H. C. Andersen

Sekundærtekster:

Metoder i danskfaget:
”Litteratur bliver til i mødet med læseren” fra Litteraturens Veje af Joh. Fibieger, Ibog, 2017, s. 1-33

”Romantikken” fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs, s. 91-115 af Barbara Kjær-Hansen m.fl. Systime, 2014

”Motiv, tema og det samlede udsagn”, kap. 8, s.149-156 og ”Læs og skriv – sådan skriver du en lyrikanalyse”, kap. 10, s. 181-187 fra Lyrik – når sproget spiller af Mette Ewald, Systime, 2016

Billedanalyse, Håndbog til dansk(www.faktalink.dk/titelliste/billedanalyse)

Lyrik i perspektiv:
”Livet på Badeværelset” af Klaus Rifbjerg

Supplerende stof:
http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1800-
1870 - Romantikken/Panteisme.aspx - Vigtige begreber anvendt i forbindelse med Romantikken i dansk litteraturhistorie



Danske tekster fra de seneste 20 år
demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
billeder, film og øvrige multimodale tekster
Sagtekster
Politiske tekster
Tekster med relevans for teknologisk dannelse

Paropgaver, gruppeopgaver, læreroplæg, elevoplæg og præsentationer
Indhold
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Moderne medier: podcast og dokumentar


Moderne medier
Podcast-mediet – undertema: dokumentargenren

I dette forløb skal vi arbejde med podcastgenren, som i de senere år har vundet stor popularitet – både blandt unge og voksne. Podcasten er et lydmedie, hvor fortælling, stemmeføring, lyd og musik spiller sammen for at skabe stemning og formidle budskaber. Gennem arbejdet med podcasts vil vi undersøge, hvordan lydmediet adskiller sig fra andre genrer, og hvordan sproget bruges på nye måder, når man ikke kan støtte sig til billeder.
Danskfaglige mål:
Vi vil fokusere på at styrke jeres evne til at analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter. I skal lære at identificere og diskutere virkemidler som lyd, stemme, klipning og musik, samt hvordan disse påvirker lytteren.
Fokusområder:

• Analyse af udvalgte podcasts (f.eks. ’true stories’, debat, fortælling)
• Sprogets rolle i lydmediet
• Fortællestruktur og dramaturgi i lydfortællinger
• Produktion af egne podcasts i grupper
• Refleksion over målgruppe og formål.
• Fakta- og fiktionskoder.
Primærtekster
• ”Guldhornene” - https://thirdear.studio/da/pods/guldhornene
• (Perspektivering til digt: Guldhornene af Adam Oehenschläger)
• ”Kvinden med den tunge kuffer” - https://thirdear.studio/da/pods/kuffert, Episoderne 1, 2, 4 og 7
”Danmarks historie for børn” https://natmus.dk/vorestid/podcast-danmarks-historie-for-boern/
Vi perspektiverer til ’true stories’ i forhold til nutidige dokumentarserier.
• Tv-dokumentarserien: ”Kvindefængslet” (2024) – Episode 1 og 2 https://www.dr.dk/drtv/se/kvindefaengslet_-faengselsmor_487479
(Inddragelse af teori om fakta- og fiktionskoder)

Sekundærtekster:
Podcastens særtræk og formater
https://podcast.ibog.dansklf.dk/?id=131&loopRedirect=1


Medieproduktioner, genrebevidsthed
Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Klasseundervisning og gruppearbejde, individuelt arbejde, læreroplæg.
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Moderne gennembrud 1870-1890


Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud:

Primærtekster:

Optakt til det moderne gennembrud: Grundtvig mellem Romantikken og Det moderne gennembrud

Digt/sang: Er lyset for de lærde blot (1839)

Malerier: (Mini-kompendium: Det moderne gennembrud i farver og billeder)
• C.W Eckersberg "Kvinde ser ind i et spejl".
• Jørgen Sonne ”Brudefærd” (1856)
• Jørgen Sonne ”Et ligfærd” (1859)
• Frants Henningsen, "Forladt, dog ej af venner i nøden" (1888)
• P. S. Krøyer, Fiskekutterne skal lette efter solnedgang" (1889)
• Erik Henningsen ”Sat ud” (1892)
• H. A. Brendekilde ”Udslidt” (1889)

Henrik Pontoppidan ”Bondeidyl” (1883), Undervejs til Pontoppidan, Dansklærerforeningen, John Rosdahl, 1. oplag, 2002 – Tekst udleveret som pdf.fil.

Henrik Pontoppidan ”Ane Mette” (1887) (Uddrag) Brug litteraturhistorien, Systime https://bl.systime.dk/?id=191

Amalie Skram uddrag ”Constance Ring” (1885) https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1043

Amalie Skram uddrag ”Lucie” (1888) https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1047

Herman Bang ”Pernille” uddrag https://bl.systime.dk/?id=191

Herman Bang ”Franz Pander”

Film: Pelle Erobreren baseret på Martin Andersens bøger om Pelle Erobreren, instrueret af Bille August, lånt fra MitCFU.

Sekundærtekster:

Uddrag af Et dukkehjem af Henrik Ibsen (1879), 3. akt – Filmisk Litteraturhistorie, Gyldendal, 2014

Litteraturen på langs og på tværs kapitel 6 ”Det moderne gennembrud”, Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2012, Systime

Perspektivering til nutiden: ”I egen barm” af Katrine Diez, People’s 2024) – uddrag s. 8-46

Om Amalie Skram Litteraturportalen, Systime https://www.systime.dk/litteraturportalen-ny-udgave?selectedSku=43323143
Mande- og kvinderoller til debat – ”Brug litteraturhistorien”, Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014. https://bl.systime.dk/?id=192

Henrik Pontoppidan ”Ud med Gud” ”Brug litteraturhistorien”, Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014. https://bl.systime.dk/?id=191

Herman Bang og impressionismen ”Brug litteraturhistorien”, Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014. https://bl.systime.dk/?id=186

Podcast: ”Diez og bedraget”, Gestuz, DR https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/diez-og-bedraget-11802450402

Overgangen til det Folkelige Gennembrud, Symbolismen – og en perspektivering til ekspressionisme som skrivestil:

Primær tekst:

”Det blomstrende slagsmål” af Tom Kristensen

Supplerende stof:

DR-dokumentar: Grundtvig Det første oprør - https://www.dr.dk/drtv/se/grundtvig_-det-foerste-oproer_451494

”Her er den rablende Grundtvig, du ikke lærte om i skolen” https://www.dr.dk/event/grundtvig/led-af-overdreven-erotisk-opstemthed-her-er-den-rablende-grundtvig-du-ikke-laerte-om




Danske tekster fra de seneste 20 år
demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
billeder, film og øvrige multimodale tekster
Sagtekster
Politiske tekster
Tekster med relevans for teknologisk dannelse

Læreroplæg, paropgaver, gruppeopgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forfølg et forfatterskab - Korsgaard

En fortsættelse af temaet fra 1.g


Det unge menneskes stemme – Det forsømte barn

"En samfundskritisk realisme finder vi hos mange moderne forfattere. Vi befinder os blandt forskellige mennesker i forskellige miljøer og følger deres personlige og sociale problemer i det senmoderne samfund. Man sporer dog også en tendens til at give stemme til grupper, der normalt ikke får så meget spotlight i den kulturelle offentlighed" – Samtidig har mange nutidige forfattere fokus på steder/hjemstavn, køn, krop og seksualitet, død, tab og sorg (Kilde: De seneste 5 års litteratur, Systime.dk)

Primærtekster:

Følg en forfatter gennem dine 3 år på HTX:

Værkanalyse:
• Roman: Man skulle nok have været der af Thomas Korsgaard (2021) – læst 2. semester (2022)
• Novellesamling: Snydt ud af næsen af Thomas Korsgaard (2024) – læst 6. semester (3.g) (2025)

To kortfilm – to værker:

• Værk: Kortfilmen Ida fra Tuba og M&M Productions skrevet og instrueret af Parminder Singh
• Værk: Kortfilmen Næste stop af Daniel Kragh-Jacobsen (2018)

Sekundærtekster:

• Forfatterinterview Thomas Korsgaard: ”Jeg kommer fra noget, som man ikke har lyst til at fortælle om”

• Medieanalyse af spillefilm, Håndbog til dansk, Systime https://hbdansk.systime.dk/?id=234

Undergenre: ”At producere egne tekster – styrke egen tekstproduktion

Supplerende stof:
Novellegenren: Eleverne skulle selv skrive en novelle, som repræsenterede ’Det unge menneskes stemme”. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa, Håndbog til dansk, Systime, https://hbdansk.systime.dk/?id=171

Eleverne skrev en analyse, fortolkning og perspektivering af romanen ”Man skulle nok have været der” af Thomas Korsgaard

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Eksamenstræning + intro til diskursanalyse

Eksamenstræning:

De skriftlige skrivegenrer + grammatiske fokuspunkter

Særligt fokus på argumentation og diskursanalyse (ny tematik)

Den mundtlige eksamen - prøveeksamen
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer