Holdet h22hhxc_DanskA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - EUD ERFA 12.08
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Charlotte Terp
Hold h22hhxc_DanskA (h22hhxc_1c_DanskA, h22hhxc_2c_DanskA, h22hhxc_3c_DanskA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kortfilm
Titel 2 Trykte reklamer og reklamefilm
Titel 3 Værk - Blå piger
Titel 4 Novelleforløb
Titel 5 Litteraturhistorieforløb 1
Titel 6 'de' af Helle Helle (værk) / minimalisme
Titel 7 Journalistik
Titel 8 Radiator / værk / Postmodernisme
Titel 9 Litteraturhistorisk forløb 2Det moderne gennembrud
Titel 10 Retorik
Titel 11 Kandis for livet / dokumentar / værk
Titel 12 Nyeste tid
Titel 13 Tilbage til unaturen / digte / værk
Titel 14 Litteraturhistorie 3
Titel 15 Forløb#1
Titel 16 Forløb#15
Titel 17 Forløb#4
Titel 18 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kortfilm

Formål, aktivitet og arbejdsformer
Formålet med forløbet har været at give eleverne kendskab til og lært at anvende filmiske virkemidler til analyse af kortfilm. Formålet har også været at ryste eleverne sammen i nye grupper efter grundforløbet et slut. Eleverne har trænet gruppearbejde samt fremlæggelse af analyse.

Faglige mål
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt   
anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere  
analysere og fortolke fiktive tekster  
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
billeder, film og øvrige multimodale tekster  // Kortfilm
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  // Filmiske virkemidler
Analysetekster
Kortfilmene:
Ztriwer (11 min)
Trekanter af lykke (14 min)
Hvad mor ikke ved (9 min)
Placebo (12 min)
Afterparty (13 min)
2 piger 1 kage (13 min)
Døren til solen (10 min)
Fucking tøs (13 min)
Café Hector (skriftlig aflevering)

Faglitteratur
Mimi Olsen: ’Film skal ses i dansk’ 2020, afsnittet ’De levende billeders ABC’
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af kortfilm 18-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Trykte reklamer og reklamefilm

Formål, aktivitet og arbejdsformer
Formålet med forløbet har været at give eleverne kendskab til relevante danskfaglige begreber til anvendelse i analyse af kommunikation i form af trykte reklamer og reklamefilm. Forløbet om reklamer skulle bruges i forbindelse med so-forløb, hvor eleverne skulle udforme deres eget reklamemateriale. Eleverne har primært arbejdet i grupper, men har også lavet individuelle opgaver.

Faglige mål
demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge  
analysere og vurdere ikke-fiktive tekster   
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
billeder, film og øvrige multimodale tekster  // Reklamer
sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster  // Reklamer  
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  

Analysetekster
Arla: ’Der er mange sandheder derude’ 2018
Arla: ’Skridt for skridt mod en bæredygtig fremtid’ 2019
Arla: ’Mælk er mere end mælk’ 2022

Faglitteratur
Håndbog til dansk, afsnittet ’5.6 Reklamer’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værk - Blå piger

Formål, aktivitet og arbejdsformer
Formålet med forløbet har været at lade eleverne arbejde en større fiktiv tekst. Podcastserien er klassens første værk, og der er blevet arbejdet grundigt med relevante danskfaglige begreber til anvendelse i analyse af fiktive tekster. Eleverne har arbejdet individuelt og i grupper.

Faglige mål
analysere og fortolke fiktive tekster  
demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger    
navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation   
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
billeder, film og øvrige multimodale tekster  // Den narrative podcast
danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker  // Blå piger
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  

Analysetekster
DR, podcastserie: ’Blå piger’ 2021

Faglitteratur
Håndbog til dansk, relevante afsnit i kapitlet ’3. Litteratur’
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fortolkning af Blå piger 28-11-2022
Reklamefilmsanalyse 12-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Novelleforløb

Formål, aktivitet og arbejdsformer
Formålet med forløbet har været at give eleverne kendskab til novellen som genre. Forløbet har taget afsæt i hævn som motivet i novellerne. Eleverne har på den måde fået belyst, hvordan hævnmotivet kan træde frem i de forskellige tekster. Der er blevet sat fokus på de væsentligste danskfaglige begreber til analyse af noveller i dette forløb. Eleverne har arbejdet i grupper og individuelt. Der har også i forløbet været særlig fokus på skriftlighed og oplæsning af egne tekstproduktioner.

Faglige mål
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt   
demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi   
anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere  
analysere og fortolke fiktive tekster  
navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation   
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge  
mangfoldige litterære genrer  // noveller   
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  // Personkarakteristik, miljøkarakteristik, fortælleforhold, fremstillingsformer, sprog, motiv og tema, konflikter

Analysetekster
Dorrit Willumsen: ’Metamorfose’ 1965
Tove Ditlevsen: ’En morgen i et villakvarter’ 1952
Jan Sonnergaard: ’William’ 1997
Christian Winther: ’Skriftestolen’ 1843
Pia Juul: ’Opgang’ (skriftlig aflevering)

Faglitteratur
Håndbog til dansk, relevante afsnit i kapitlet ’3. Litteratur’
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af novelle 19-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Litteraturhistorieforløb 1

Formål, aktivitet og arbejdsformer
Formålet med forløbet har været at introducere eleverne for perspektivering samt at arbejde med litteraturhistorien. Læreren har som det første gennemgået et forløb om romantikken og vist eleverne, hvordan man arbejder med litteraturhistorien i dansk. Herefter er perioderne delt ud på eleverne, og de har skulle undervise hinanden i de tildelte perioder fra vikingetiden til og med oplysningstiden. Eleverne har trænet deres kompetencer i gruppearbejde samt fremlæggelse.

Faglige mål
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt   
anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere  
analysere og fortolke fiktive tekster  
perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge  
demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden   
navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation   
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge  
mangfoldige litterære genrer // noveller, romanuddrag, digte  
billeder, film og øvrige multimodale tekster  // malerier
danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder // vikingetiden, middelalderen, barokken, oplysningstiden, romantikken
mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg  
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  
litteratur-, sprog- og mediehistorie // vikingetiden, middelalder, barokken, oplysningstiden og romantikken + romantisme


Analysetekster
Adam Oehlenschläger: ’Morgenvandring’ 1805
Schack Staffeldt: ’Indvielsen’ 1804
Adam Oehlenschläger: ’Der er et yndigt land’ 1819
H.C. Andersen: ’Danmark, mit fædre land’ 1850
Grundtvig: ’Danmarks trøst’ 1820
H.C. Andersen: ’Hyrdinden og skorstensfejeren’ 1845

Faglitteratur
Brug litteraturhistorien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 'de' af Helle Helle (værk) / minimalisme


Formål, aktivitet og arbejdsformer:
Fokusset i forløbet har været at læse en roman. Opgaverne til værklæsningen har været læserorienteret, så analysemodellerne er blevet sluppet, og der har været fokus på deres oplevelser med et minimalistisk værk. Der har været fokus på mundtlige præsentationer i forbindelse med værklæsningen – her skulle de indtale oplæg og præsentation på lydfil og aflevere. De har arbejdet i grupper og sammen lavet mindre oplæg om udvalgt læsefokus.

Faglige mål:
- • udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger   
• navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation  
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- • danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder 1
• mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker: romanen ’de’ (2018) af Helle Helle
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder: Den læserorienterede metode (læreoplæg)

Supplerende stof:
- Om minimalisme: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo
- Syndefaldsmyten: https://www.youtube.com/watch?v=7M71yCjqGBc
- Håndbog til dansk: kap. 3. Litteratur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Journalistik

Formål, aktivitet og arbejdsformer
Formålet med forløbet har været at give eleverne viden om avis- og tv-journalistik. Forløbet er startet med et historisk perspektiv på kommunikationskulturer, og hvordan det har udviklet sig gennem tiden. Eleverne er blevet præsenteret for danskfaglige begreber og metoder til at kunne analysere nyhedstekster. Eleverne har trænet at lave en sammenlignende analyse af tv-nyheder. Eleverne har lært at kende forskel på forskellige genrer under emnet nyheder. Der er blevet vekslet mellem individuelt arbejde og gruppearbejde igennem hele forløbet. Eleverne blevet trænet i fremlæggelser på klassen.
Faglige mål
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
Kernestof
dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge  
sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster  // nyhedsartikler, reportage, webdok, tv-nyheder
digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier  // webdok, nyheder på nettet
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  // avisens genrer, ydre og indre komposition, nyhedstrekanten, nyhedskriterierne, argumentation, nyhedskompasset, Laswells kommunikationsmodel, appelformer, Gallups kompasmodel, objektivitet og vinkling, fiktionalisering af faktatekster, sprogfunktioner, henvendelsesformer, fortællehierarki, nyhedsarena, nyhedsdramaturgi, relevante filmiske begreber.
litteratur-, sprog- og mediehistorie. // Kommunikationskulturer, historien om objektivitet

Analysetekster:
Amalie Tarp Borup: ’Julie og Tobias mister tilskud til privat børnepasning på grund af ghetto-adresse’, Beboerbladet, september 2019 (skriftlig aflevering)
Jonas Vester: ’Rosenhøj ved Aarhus er gået fra ghettoliste til venteliste’ B.T. 2018
Michael Ørtz Christiansen: ’Mere end benhård rap og røvsyg beton: Her er den ægte fortælling om vestegnen’
DR TV-avisen fra den 24. oktober 2023
TV2 Nyheder fra den 24. oktober 2023

Supplerende:
Dansk i tiden, afsnittene ’Nyhedsformidling’, ’Avisens genrer’, ’Argumentation’
Krydsfelt, afsnittet ’Mediehistoriens fem kommunikationskulturer’, ’Virkeligheden nu og her – nyheder og nyhedsformidling på tv’
Håndbog til dansk, afsnittene ’5.1 Avisjournalistik’, ’4.9 Appelformer’
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fortolkning af 'de' 28-09-2023
Skriveøvelse: Omskriv til en reportage 10-10-2023
Analyse af nyhedsartikel 31-10-2023
Sammenlignende analyse af nyheder 15-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Radiator / værk / Postmodernisme

Formålet med forløbet har været at træne eleverne i at finde de relevante steder i en litterær tekst og udarbejde relevante spørgsmål med afsæt i danskfaglige begreber og danskfaglig viden. Der er arbejdet i grupper og spørgsmålene er blevet stillet på klassen, som de øvrige klassekammerater skulle besvare. Novellesamlingen har været klassens 3. værk.  Forløbet er afsluttet med en individuel skriftlig aflevering.

Faglige mål:
• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt  
• anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden  
• navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation  
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
• dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
• mangfoldige litterære genrer   
• danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
• mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
• litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Analysetekst:
Radiator (1997) af Jan Sonnergaard

Supplerende:
Interview med Jan Sonnergaard: https://www.youtube.com/watch?v=_S1XJrwRoUU
Håndbog til dansk (2015), Schultz
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litteraturhistorisk forløb 2Det moderne gennembrud

Formål, aktivitet og arbejdsformer
Formålet med forløbet har været at give eleverne viden om den litteraturhistoriske periode Det moderne gennembrud samt Det folkelige gennembrud. Forløbet er lavet som forberedelse til SO6 (DHO), hvor en af opgaverne har taget udgangspunkt i denne periode. Dermed har der også været fokus på danskfagets metode. Eleverne har arbejdet med forskellige tekster, der har taget udgangspunkt i de 3 tematikker (køn, klasse og kirken); der var herskende i perioden. Eleverne har styrket deres kompetencer i analyse, fortolkning og perspektivering af litterære tekster.
Faglige mål
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt   
anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere  
analysere og fortolke fiktive tekster  
perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge  
demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden   
navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation   
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Kernestof
dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge  
mangfoldige litterære genrer // noveller, digte
billeder, film og øvrige multimodale tekster // malerier
danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder // Det moderne og folkelige gennembrud
mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg  
svenske og norske tekster på originalsprog   
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder  // relevante begreber i forbindelse med analyse og fortolkning af særligt noveller samt billedanalyse. I forbindelse med perspektivering har eleverne stiftet bekendtskab med ismerne impressionisme, realisme og naturalisme.
litteratur-, sprog- og mediehistorie // Det moderne og folkelige gennembrud
Analysetekster
Henrik Pontoppidan: ’Ane-Mette’ 1887
Amalie Skram: uddrag af ’Constance Ring’ 1885
Herman Bang ’Pernille’
Olivia Levison: ’Anfægtelser’ (skriftlig aflevering)
Wilhelm Bendz: ’Familien Waagepedersen’ 1830 (maleri – sammenligning af kvinderollen fra Romantikken til Det moderne gennembrud)
Bertha Wegmann: ’Jeanna Bauck 1881 (maleri – sammenligning af kvinderollen fra Romantikken til Det moderne gennembrud)
Henrik Ibsen: 'Et dukkehjem'

Faglitteratur
'Brug litteraturhistorien', afsnit: 'Det moderne gennembrud'
Håndbog til dansk, relevante afsnit om analyse af litterære tekster samt billedanalyse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Et dukkehjem 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Retorik

Formål, aktivitet og arbejdsformer:
Fokusset har været at træne eleverne i at foretage retoriske analyse af overvejende meningsjournalistiske tekster samt taler. De har arbejdet individuelt og arbejdet i grupper. De har øvet fremlæggelse af deres retoriske analyser.

Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi  
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster  
- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger  
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
- mangfoldige litterære genrer: taler, meningsjournalistiske tekster, debatindlæg på some
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier  
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Primære tekster:
- ”Organdonation: min krop tilhører mine pårørende” (2016) Lea Christensen, Politiken 16. oktober 2016
- ”Det er en hetz med det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t” (2022) af Erik Svane, Information 5. februar 2022
- ”Min sjæl bliver hakket i småstykker, når fremmed råber fede kælling” (2016) af Ida Rudd, Politiken 8. oktober
- Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 26. august 2020
- Kronprins Frederiks tale ved gallataffel i anledning af dronning Magrethe 50 års regeringsjubilæum den 11. september 2022
- ”Ingen er blevet smukkere af at få at vide, at de er grimme” (2015) af Christina Anderskov, Information 30. juni 2015 (skriftlige aflevering)

Supplerende stof:
- Dansketaler.dk
- Grundbog i retorik, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kandis for livet / dokumentar / værk

Formålet med forløbet har været at give eleverne indsigt i dokumentaren som genre samt at genopfriske fakta- og fiktionskoder og herunder filmiske virkemidler. Kandis for livet har været det femte værk.

Faglige mål
• anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• analysere og vurdere ikke-fiktive tekster  
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger   

Kernestof
• billeder, film og øvrige multimodale tekster  
• sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
• mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Analysetekster:
Kandis for livet (2021) af Jesper Dalgaard (værk 5)
Håndbog til dansk, 2015, Schultz

Supplerende:
Artikel: Virkelighedskunst, Weekendavisen, 25. februar 2022
Håndbog til dansk, Schultz. Kap. 5.2
Uddrag af følgende dokumentarer:
Den hemmelige krig (2006)
Olegs krig (2017)
Ambassadøren (2011)
The greatest movie ever sold (2011)
Så kort og mærkeligt livet er (2008)
Blekingegadebanden (2009)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nyeste tid

Formålet med forløbet har været at arbejde med tekster fra nyeste tid. Herunder at undersøge tendenser i tiden. Særligt er der blevet arbejdet med autofiktive tekster.

Faglige mål
• analysere og fortolke fiktive tekster
• analysere og vurdering af ikke-fiktive tekster
• demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger   
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
• mangfoldige litterære genrer
• danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
• litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Analysetekster:
Uddrag af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) af Glenn Bech
Glenn Bechs nytårstale 2023, Deadline
Uddrag af Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017) af Thomas Korsgaard
BARNDOM (2013) af Yahya Hassan
Uddrag af Den, der lever stille (2018) af Leonora Christina Skov
Tessas nytårstale 2021, Deadline
Anders Haahr Rasmussens tale ved mændenes internationale kampdag 2019
Uddrag af Grundtvig er død (2021) Laura Ringo

Supplerende:
Interview med Glenn Bech i Deadline 19. September 2022
Interview med Morten Pape i Deadline: Fædre, sønner og generationstraumer (24. oktober 2024)
Kønsroller: Litteraturportalen: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2913
Autofiktion: Litteraturportalen: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2911
Autofiktion: Litteraturportalen: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2915
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilbage til unaturen / digte / værk

Formålet med forløbet har været at indføre eleverne i lyrik og analyse heraf. Der er blevet arbejdet med digtsamlingen Tilbage til unaturen som et værk. Digtanalyserne er blevet fremlagt på klassen.

Faglige mål
• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt  
• demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi  
• anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger   

Kernestof
• mangfoldige litterære genrer
• danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
• mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
• Oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
• svenske og norske tekster på originalsprog  
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Analysetekster:
Vaclav Havel: ’Peace’ 1967
Poul Henningsen: ’Nå’ 1937
Emil Aarestrup: ’Til en Veninde’ 1838
Benny Andersen: ’På høje tid’ 1964
Ole Sarvig: ’Vild angst’ 1944
Tilbage til unaturen (2016) af Rasmus Nikolajsen
Ingeborg Arvola: ’En grunn til at jeg fødte broren din’

Supplerende:
Ewald og Taber: ’Lyrik – når sproget spiller’ (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Litteraturhistorie 3

Formålet med forløbet er, at træne eleverne i at perspektivere tekster til litteraturhistoriske perioder. Derudover at øve mundtlig fremlæggelse af litterære analyser, fortolkninger og perspektivering. Eleverne har arbejdet selvstændigt og individuelt.

Faglige mål
• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt  
• anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden  
• navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation  

Kernestof
• mangfoldige litterære genrer
• danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
• 1 mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
• litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Analysetekster:
’Det blomstrende slagsmål’ af Tom Kristensen
’Roden’ af Martin A. Hansen
’Babettes gæstebud’ (uddrag) af Karen Blixen
’Det er blevet os pålagt’ af Klaus Rifbjerg
’Signalet’ af Peter Seeberg
’Arkitektens specialitet’ af Vita Andersen
’Digte om natten’ af Søren Ulrik Thomsen
’Fasaner’ af Helle Helle

Supplerende:
Mads Rangvad og Mimi Sørensen, Brug litteraturhistorien, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer