Holdet f22htxg_PsykologiB - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Z - EUD ERFA 12.08
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Katrine Riis
Hold f22htxg_PsykologiB (f22htxg_2g_PsykologiB, f22htxg_3g_PsykologiB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Udvikling, omsorg og socialisering
Titel 3 Det sociale menneske - livet i gruppen
Titel 4 Identitet, ungdom og senmodernitet
Titel 5 Kognitiv psykologi
Titel 6 Kulturpsykologi
Titel 7 Feltundersøgelse og skriftlighed
Titel 8 Hjernen og personen
Titel 9 Synopsisskrivning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Dette tema introducerer faget psykologi ved at belyse dets mangfoldighed af teorier og metoder. Vi vil undersøge, hvordan psykologien anskuer og forklarer menneskelig adfærd, tanker og følelser fra forskellige vinkler, og hvordan disse perspektiver kan anvendes til at formulere og analysere psykologiske problemstillinger. Et centralt element vil være diskussionen om arv og miljøs samspil i udviklingen af individet.
Vi vil fokusere på følgende kerneområder:
• Psykologiens mangfoldighed og videnskabsteoretiske grundlag: Hvad kendetegner psykologien som videnskabelig disciplin, og hvilke forskellige teoretiske retninger og perspektiver findes der? Vi vil få et overblik over de forskellige tilgange til at forstå mennesket og drøfte deres styrker og begrænsninger. (Kap. 2 "Den mangfoldige psykologi").
• Arv og miljøs samspil: Hvordan påvirker genetiske dispositioner og miljømæssige faktorer udviklingen af personlighed, adfærd og psykiske tilstande? Vi vil diskutere det komplekse samspil mellem biologi og socialisering og dets betydning for individets livsforløb. ("Artikel Arv og miljø (Faktalinkdk),"Forbrydergener).
• Analyse af psykologiske problemstillinger: Hvordan kan vi anvende psykologiske teorier og metoder til at forstå og analysere konkrete menneskelige fænomener og problemstillinger? Vi vil øve os i at formulere relevante psykologiske spørgsmål og diskutere, hvilke metoder der er bedst egnet til at undersøge dem. ("Om at formulere en psykologisk problemstilling", "Eksempler på psykologiske problemstillinger og psykologisk metode", "casen "Lena").
• Psykologi i praksis: Adfærd, relationer og trivsel: Hvordan kan psykologisk viden bidrage til at forstå og håndtere udfordringer i menneskers liv, herunder adfærdsproblemer og familiære dynamikker? Vi vil se på, hvordan forskellige psykologiske perspektiver kan give indsigt i komplekse situationer som skilsmisse og børns adfærd. ("Et uartigt barn?", "Tekst - Skilsmisse eller skænderier").
Gennem arbejdet med de forskellige materialer vil dette tema give en grundlæggende forståelse af psykologiens brede felt og fagets relevans for at analysere og forstå menneskelivet.



Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2021/22)
- Kap. 2: ”Den mangfoldige psykologi”

Case: ”Lena”
Artikel: "Arv og miljø" (Faktalink.dk)
Tekst: "Skilsmisse eller skænderier"

Film: Et uartigt barn? (50 min.).
Dok: Forbrydergener (30 min)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den mangfoldige psykologi 15-08-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udvikling, omsorg og socialisering

Dette tema udforsker, hvordan tidlig omsorg og socialisering former individets psykologiske udvikling og har afgørende betydning for dets trivsel gennem livet. Ved at trække på udviklingspsykologiske teorier, herunder tilknytningsteori, undersøger vi, hvordan relationer og miljøpåvirkninger fra barndommen kan facilitere sund udvikling eller derimod føre til udfordringer som tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt.
Vi vil dykke ned i følgende centrale spørgsmål:
• Hvordan bidrager biologiske og sociale faktorer, såsom spejlneuroner og empati, til vores sociale forståelse og evne til at indgå i meningsfulde relationer? (Kap. 6 "Udviklingspsykologi", "Empati og spejlneuroner").
• Hvilken rolle spiller tilknytning for barnets evne til at regulere følelser, danne relationer og udforske verden? Hvordan manifesterer utryg tilknytning og tilknytningsforstyrrelser sig, og hvilke konsekvenser kan de have på lang sigt? (Kap. 8 "Tilknytningsforstyrrelser og omsorgsvigt", "Det lille menneske 2", "Er du mors lille dreng?"-dokumentarserien, casene "Chieko", "Lene og Tanja", "Heidi", "Sam", "Lisbeth").
• Hvordan påvirker forskellige omsorgsformer og opdragelsesstile børns sociale og følelsesmæssige udvikling? (Kap. 10 "Opdragelse, familie og daginstitution", "Metoder", "Kærlighed og kaos i kollektivet").
• Hvordan kan vi forstå samspillet mellem arv og miljø i udviklingsprocessen, og hvilken betydning har dette for interventioner og støtte til børn og unge i udsatte positioner? (Gennemgående tema i alle materialer).


Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2021/22):
- Kap.6 ”Udviklingspsykologi”

Dokumentar:
- Det lille menneske 2, DR1

Case:
- ”Chieko”
- ”Lene og Tanja”
- ”Heidi”
- ”Sam”

Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2021/22):
- Kap. 8 ”Tilknytningsforstyrrelser og omsorgsvigt”

Dokumentar:
- Er du mors lille dreng? TV2 1998
- Er du mors lille dreng? – 10 år efter TV2, 2008
- Mors lille dreng på egne ben, TV2, 2017

Tekst:
- ”Empati og spejlneuroner”, Thomas Raab, 2008.

Case:
- ”Lisbeth” fra psykologiensvej.dk

Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2021/22):
- Kap. 10 ”Opdragelse, familie og daginstitution”

Dokumentar:
- Metoder (Originaltitel Módszerek fra 1970)
- Kærlighed og kaos i kollektivet, afsnit 4 ”Tidligt voksen”, DR dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det sociale menneske - livet i gruppen

I dette tema dykker vi ned i det sociale menneskes natur og udforsker, hvordan grupper påvirker individet – både positivt og negativt. Vi vil undersøge de komplekse mekanismer bag social indflydelse, konformitet, lydighed og kollektiv adfærd, og hvordan disse processer kan føre til både konstruktive fællesskaber og destruktive handlinger som mobning og ondskab.
Vi vil fokusere på følgende kerneområder:
• Gruppepsykologiske processer og social indflydelse: Hvordan påvirker grupper vores tanker, følelser og adfærd? Vi vil undersøge fænomener som konformitet, social facilitering, gruppepolarisering og deindividualisering, og hvordan disse processer kan forklare adfærd i forskellige sociale kontekster. (Kap. 21 "Socialpsykologi", "Menneskedyret i flokken", "Hvorfor har vi brug for andre?", "Johanna Yohanna").
• Ondskabens psykologi og destruktiv social indflydelse: Hvilke psykologiske mekanismer ligger bag menneskets evne til at udøve ondskab? Vi vil analysere begreber som lydighed over for autoritet, deindividualisering og dehumanisering, og hvordan systematiske påvirkningsstrategier kan bidrage til grusomheder. Vi vil især se på, hvordan individers moralske kompas kan forskydes under gruppepres. (Kap. 24 "Ondskab", "Lydighedens dilemma" (Milgrams forsøg), "The Stanford Prison Experiment", Powerpoint om påvirkningsstrategier, filmen "Die Welle").
• Social kognition, stereotyper og fordomme: Hvordan kategoriserer og fortolker vi vores sociale verden? Vi vil undersøge, hvordan stereotyper og fordomme opstår og vedligeholdes, og hvilke konsekvenser de kan have for social interaktion og udstødelse, herunder mobning. (Kap. 21 "Socialpsykologi", mobbeartiklerne).
• Metodologiske overvejelser og forskningsbias: Hvordan opnår vi valid viden om sociale fænomener? Vi vil reflektere over videnskabsteoretiske og metodiske udfordringer inden for socialpsykologien, herunder faldgruber som eksperimentel bias og etiske dilemmaer i forskning, som det ses i klassiske forsøg. ("Eksperiment" og "Bias i forskning" i Kap. 3 "Videnskabsteori og metode").
Gennem analysen af konkrete dokumentarfilm, cases og artikler vil vi opnå en dybere forståelse af det sociale menneskes kompleksitet og de dynamikker, der former vores liv i gruppen, herunder potentielle veje til at forebygge destruktiv adfærd.


Anvendt litteratur og lærebøger:
Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2020/21):
- Kap. 21 ”Socialpsykologi”
- Kap. 24 ”Ondskab”
- ”Eksperiment” og ”Bias i forskning” i Kap. 3 ”Videnskabsteori og metode”

Dokumentar:
- Menneskedyret i flokken, af Jill Byrnith, TV2 dokumentar
- Hvorfor har vi brug for andre? afs. 5 i serien ’Din forundelige hjerne’, DR3 2019,  et neuropsykologisk perspektiv på væsentlige socialpsykologiske fænomener
- Johanna Yohanna, DR1 2003
- Lydighedens dilemma, dansk udgave af Stanley Milgrams forsøg.)
- The Stanford Prison Experiment

Powerpoint om påvirkningsstrategier, der fremmer ondskab (på grundlag af (Zand & Kuschel, 2004: Ondskabens psykologi”):
- Psykologiske påvirkningsstrategier
- De psykologiske processer
- Moralsk retfærdiggørelse
- Egne grusomheder sammenlignet med andres
- Ansvarsforskydning
- Masakren ved My Lai
- Brug af eufemismer

Film: ”Die Welle”

Artikel:
- ”Digital mobning kan være svært at opdage, for det handler ikke kun om grimt sprog, siger ekspert”, 26. marts 2018, TV 2 /Nyhederne
- ”Mobning kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet”, 10. august 2018, Midtjyllands Avis
- ”Mobning er gået fra buksevand til nøgenbilleder”, 20. juni 2018, Kristeligt Dagblad
- ”Digital mobning fører ofte til selvskade”, 13. maj 2018, Fyens Stiftstidende

Anvendt kernestof fra faget:
– gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– social kognition, herunder stereotyper og fordomme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet, ungdom og senmodernitet

Dette tema udforsker identitetsdannelsen i ungdomsårene set i lyset af senmodernitetens særlige vilkår. Vi vil undersøge, hvordan unges søgen efter en stabil og meningsfuld identitet påvirkes af samfundsmæssige forventninger, sociale medier og et øget fokus på præstation og perfektion. Samtidig vil vi belyse, hvordan disse dynamikker kan bidrage til psykiske udfordringer og behovet for psykologiske mestringsstrategier.
Vi vil dykke ned i følgende centrale aspekter:
• Personlighed og identitet: Hvordan udvikles personligheden, og hvilke teorier kan hjælpe os med at forstå individuelle forskelle og selvets konstruktion? Vi vil undersøge, hvordan ungdomsårene er en kritisk periode for identitetsdannelse og udforske begreber som personlighedstræk (f.eks. Big Five) og værdiernes rolle i identitetsarbejdet. (Kap. 18 "Personlighedspsykologi", 5.1: Øvelse (The Big Five), 5.2: "Hvilke værdier er vigtige for dig?").
• Senmodernitetens indflydelse på ungdommen: Hvordan præger de kulturelle og samfundsmæssige strømninger i senmoderniteten unges liv og identitetsdannelse? Vi vil analysere, hvordan individualisering, øgede valgmuligheder og et præstationssamfund skaber både muligheder og pres for unge, og hvordan dette kan føre til en følelse af utilstrækkelighed eller jagten på det "perfekte liv". (Kap. 19 "Ungdom og senmodernitet", "De perfekte piger", "Forskningsnyt: Høje idealer og streng perfektionisme – en farlig cocktail").
• Mestring og forsvarsmekanismer: Hvilke strategier anvender unge for at håndtere de psykologiske udfordringer, der opstår i identitetsdannelsen og under presset fra senmoderniteten? Vi vil se på psykologiske forsvarsmekanismer som en del af individets coping-strategier og analysere deres funktion og potentielle konsekvenser for trivsel. (Forsvarsmekanismer samt cases til forsvarsmekanismer, "Fodbold er fortid for mig").
Gennem en analyse af de forskellige materialer, herunder dokumentarfilm, artikler og cases, vil fokus ligge på at identificere samspillet mellem individuelle psykologiske processer og de bredere samfundsmæssige kontekster, der former unges liv og identitetsudvikling i dag.

Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2021/22)
- Kap. 18 ”Personlighedspsykologi”
- Kap. 19 ”Ungdom og senmodernitet”

Bog: Charlotte Tieka Jensen & Katrine Quorning: Undersøgelser i psykologi (I-bog, Systime 2020/21)
- 5.1: Øvelse (The Big Five)
- 5.2: ”Hvilke værdier er vigtige for dig?”

Dokumentarer: ”De perfekte piger” DR1 2015

Artikel:
- ”Forskningsnyt: Høje idealer og streng perfektionisme – en farlig cocktail” af Thomas Nielsen (supplerende tekst fra psyk.veje kap.16)

Tekst:
Forsvarsmekanismer samt cases til forsvarsmekanismer, fra psykologiensveje.dk

Case: "Fodbold er fortid for mig"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kognitiv psykologi

TEMATITEL: Kognitiv psykologi – forbindelsen ml. perception, tænkning, følelser og adfærd

Dette tema undersøger den kognitive psykologi som ramme for at forstå, hvordan vi mennesker perciperer, tænker, lærer og reagerer på verden omkring os. Vi vil udforske de komplekse forbindelser mellem vores mentale processer og deres indflydelse på vores følelsesmæssige tilstande og adfærd, med særlig vægt på hukommelse, intelligens, læring og stress.
Vi vil fokusere på følgende kerneområder:
• Perception og tænkning: Hvordan konstruerer vi vores virkelighed gennem perception, og hvilke kognitive processer ligger til grund for vores tænkning, problemløsning og beslutningstagning? Vi vil undersøge, hvordan vores fortolkning af information påvirker vores reaktioner. (Kap. 11 "Kognitiv psykologi").
• Hukommelse og intelligens: Hvordan fungerer vores hukommelsessystemer, og hvilken betydning har de for vores læring og daglige funktion? Vi vil også se på forskellige forståelser af intelligens, herunder hvordan det måles og dets relevans for kognitive processer. (Kap. 11 "Kognitiv psykologi", Kap. 15 "Intelligens", "Hacking af hukommelsen", "Er du dum eller hvad?").
• Læring og undervisning: Hvilke kognitive principper ligger til grund for effektiv læring? Vi vil udforske forskellige læringsstrategier og -stile og reflektere over, hvordan en forståelse af kognitive processer kan optimere undervisning og videns tilegnelse. (Kap. 13 "Viden, læring og undervisning", "Læringsstile" videoklip).
• Stress og coping ud fra et kognitivt perspektiv: Hvordan påvirker vores kognitive vurderinger og fortolkninger oplevelsen af stress? Vi vil undersøge, hvordan tankemønstre og coping-strategier kan enten forstærke eller mindske stress, og hvordan kognitiv omstrukturering kan anvendes til stresshåndtering. (Kap. 23 "Stress og coping", casene "Monika", "Næsten hver 5. studerende oplever stress i hverdagen", "Jeg troede jeg var lavet af jern").
Gennem analyse af de udvalgte tekster, dokumentarer og cases vil vi opnå en dybere forståelse af kognitionens centrale rolle i vores mentale liv og dens afgørende betydning for vores trivsel og funktion i hverdagen.


Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2021/22):
- Kap. 11 ”Kognitiv psykologi”
-       Kap. 15 ”Intelligens”       
-       Kap. 23 ”Stress og coping”
-       Kap. 13 om Viden, læring og undervisning

Case:
- ”Monika”
-       "Næsten hver 5. studerende oplever stress i hverdagen", Uddannelses- og Forskningsministeriet, 01.03.2019
-        Jeg troede jeg var lavet af jern, Else Marie Nygaard, 2. november 2007, Kristeligt Dagblad

Dokumentar:
- ”Hacking af hukommelsen”, Amerikansk dokumentar fra 2016. (Memory Hackers)
- ”Er du dum eller hvad?”, DR2 2015

"Læringsstile”, Videoklip under kap. 13, psykologiensveje.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturpsykologi

Dette tema udforsker kulturens dybtgående indflydelse på menneskers måde at opfatte, tænke, handle og konstruere deres identitet på. Med udgangspunkt i kulturpsykologien vil vi belyse, hvordan både nationale og lokale kulturer skaber rammer for menneskelig udvikling og interaktion, og hvordan kulturmøder både kan udfordre og berige individer og samfund.
Vi vil fokusere på følgende kerneområder:
• Kulturbegrebet og kulturens betydning for psyken: Hvad kendetegner fænomenet kultur, og hvordan internaliserer individer kulturelle normer, værdier og verdensbilleder? Vi vil undersøge, hvordan kultur former vores kognitive processer (perception og tænkning), følelsesliv og adfærd, og hvordan dette afspejles i den måde, vi agerer på. (Kap. 22 "Kulturmøder og kulturforskelle", "Bébés", "En vej, to verdener").
• Identitetsdannelse i en kulturel kontekst: Hvordan påvirker kulturelle tilhørsforhold og socialisering udviklingen af individets identitetsfølelse? Vi vil analysere, hvordan både traditionelle og moderne kulturelle narrativer bidrager til at forme selvforståelsen, og hvilke udfordringer der kan opstå i kulturmøder, hvor forskellige identiteter kolliderer eller mødes. (Kap. 22 "Kulturmøder og kulturforskelle", "Fadime", "Den nødvendige opdragelse", "Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation").
• Kulturelle normer, afvigelse og social kontrol: Hvordan definerer kulturer "normal" adfærd, og hvilke konsekvenser har det for individer, der afviger fra disse normer? Vi vil diskutere sprogets betydning i den kulturelle in- og/eller eksklusion og se på, hvordan kulturelle forventninger kan føre til konflikter og misforståelser. ("Vaneforbrydere?", "Fadime").
• Kritisk vurdering af kulturpsykologisk forskning: Hvordan kan vi metodisk og kritisk forholde os til forskning inden for kulturpsykologien? Vi vil fokusere på vigtigheden af at vurdere undersøgelsernes validitet og generaliserbarhed, især når vi sammenligner forskellige kulturer og generaliserer resultater. ("Kritisk vurdering af undersøgelser", s. 54-56).
Gennem en dybdegående analyse af de udvalgte tekster, dokumentarer og cases vil fokus ligge på at udvikle en nuanceret forståelse af kulturens altomfattende betydning for menneskets psykologi og sociale liv.


Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2020/21):
- kap. 22 ”Kulturmøder og kulturforskelle”.
Case:
- ”Fadime”
Artikel:
- ”Vaneforbrydere?”, Mira C. Skadegård Thorsen, Information, 27.08.2008
- ”Den nødvendige opdragelse” (uddrag), kronik, Kristeligt Dagblad, 2014.
- ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation” (uddrag), Politiken 2013.
- ”Kritisk vurdering af undersøgelser”, s. 54 – 56 i Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, Systime 2018, 3. udg. 1. opl
Dokumentar:
- ”Bébés”, Fransk dokumentar fra 2010.(”Fra det første åndedrag til de første skridt. Den prisvindende instruktør Thomas Balmès følger fire spædbørn fra fire forskellige steder i verden - Mongoliet, Namibia, San Francisco og Tokyo - på den første del af deres rejse gennem livet”)

- ”En vej, to verdener”, DR1 2016, afs. 1 og 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Feltundersøgelse og skriftlighed

Selvstændigt projekt- og gruppearbejde med afsluttende aflevering af undersøgelsesrapport og fremlæggelser.

Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2023/24):
- Kap. 33 ”Psykologiske feltundersøgelser”
- Kap. 3 ”Videnskabsteori og metode”

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge?
2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser
3. Præciser, hvilke spørgsmål du vil undersøge nærmere. Hvis du eventuelt har en hypotese, så formuler den og præciser, hvilke resultater du forventer af undersøgelsen
4. Beslut dig for metoden/metoderne
5. Design din undersøgelse
6. Beslut dig for, hvem og hvor mange personer der skal indgå i undersøgelsen
7. Lav en pilot-test
8. Overvej undersøgelsens validitet og reliabilitet
9. Udfør undersøgelsen (2 – 3 lektioner ialt)
10. Behandl dine data
11. Skriv en undersøgelsesrapport
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feltundersøgelse 07-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hjernen og personen

Dette psykologifaglige fokus dykker ned i den komplekse sammenhæng mellem hjernen, personligheden og individets følelsesliv. Vi vil udforske, hvordan neurologiske processer danner grundlag for vores tanker, følelser og adfærd, og hvordan disse igen påvirker og påvirkes af vores krop. Fokusset sigter mod at give et samlet helhedsperspektiv, der også inddrager samfundets rolle og betydning for diagnosticering, behandling og støtte til psykiske udfordringer.
Vi vil fokusere på følgende kerneområder:
• Neuropsykologiens fundament: Hvordan fungerer hjernen som det biologiske grundlag for psykologiske processer? Vi vil undersøge hjernens opbygning og funktion, herunder betydningen af spejlneuroner for empati, samt hvordan forskellige hjerneområder bidrager til personlighed, følelser og adfærd. (Kap. 14 "Neuropsykologi", "Empati og spejlneuroner", "Afkodning af hjernen", "Hjernen og personen").
• Hjernens udvikling og sårbarhed: Hvordan udvikler hjernen sig gennem livet, og hvilken betydning har dette for ungdommens adfærd og sårbarhed over for psykiske udfordringer? Vi vil se på, hvordan hjernens modning påvirker risikoadfærd og læringsevne, og hvordan samfundets krav kan spille ind. ("Vild ungdom. Lykkecentret kan være farligt", "Hjernen er ikke født til skolebænken").
• Klinisk psykologi og interventionsformer: Hvordan diagnosticeres og behandles psykiske lidelser? Vi vil udforske den kliniske psykologis tilgange til forståelse af psykopatologi og de forskellige former for intervention, herunder psykoterapiens virkning på hjernen og samfundets historiske og aktuelle håndtering af psykisk sygdom. (Kap. 30 "Klinisk psykologi", "Forskningsnyt: Hvordan virker psykoterapi på hjernen?", "Psykiatriens historie", "I den bedste mening – det hvide snit", "Sindssygehospitalet", "Dobbeltmorderen og Anders Lund Madsen").
• Forbindelsen mellem krop, psyke og samfund: Hvordan interagerer hjernen med resten af kroppen, og hvordan påvirkes dette samspil af sociale og kulturelle faktorer? Vi vil anlægge et biopsykosocialt perspektiv for at forstå, hvordan individuelle biologiske dispositioner, psykologiske processer og samfundsmæssige kontekster flettes sammen og har betydning for individets trivsel og mestring. ("Free the mind", gennemgående tema i alle materialer).
Gennem en dybdegående analyse af de udvalgte tekster og dokumentarer vil fokus ligge på at udvikle et nuanceret og holistisk syn på forholdet mellem hjernen, personen og samfundet, samt reflektere over de etiske og praktiske implikationer af vores viden om hjernen.


Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2020/21):
- kap. 14 ”Neuropsykologi” samt kap. 30 ”Klinisk psykologi”
Artikel:
- ”Empati og spejlneuroner”, Thomas Raab, 2008, psykologiensveje.dk”
- Hjernen og personen” af Birgit Bork Mathiesen (Politiken 25.10.2001)
- ”Vild ungdom. Lykkecentret kan være farligt”, Forskningsnyt fra psykologi (2007, 16(4)
- ”Hjernen er ikke født til skolebænken”, Christian Gerlach, Information d. 13.12.2004
- ”Forskningsnyt: Hvordan virker psykoterapi på hjernen?”, Psykologi, 2002, 11(6)
Dokumentar:
- Afkodning af hjernen, BBC, 2015
- Free the mind, DR2, 2013
- Psykiatriens historie, DR2, 2004
- I den bedste mening – det hvide snit, DR2, 2011
- Sindssygehospitalet, Anders Lund Madsen – afs. 1 – 2, DR1 2014
- ”Dobbeltmorderen og Anders Lund Madsen”, DR 2014/15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Synopsisskrivning

Der har været særligt fokus på at vurdere og forklare hvilken teori, det er relevant at benytte i arbejdet med en case og sluttelig at kunne perspektivere og se de forskellige psykologiske problemstillinger fra forskellige vinkler. Til at træne dette har vi benytte filmen ”Blodets bånd”.

Bog: Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (I-bog, Systime 2023/24):
- ”Kort vejledning til udarbejdelse af synopsis” i kap. 1 ”Hvad er psykologi?”

Synopsis: Socialpsykologi

Mennesker blandt mennesker og livet i gruppen handler om de psykologiske og sociale mekanismer, der er på spil, når mennesker indgår i diverse gruppesammenhænge.

-Gruppementalitet gør os til brutale bødler (Illustreret Videnskab, nr. 5/2008)
-Krigshelte hædres med 30 års forsinkelse (Politiken, 06.03.1998)
-Festival uden alkohol: En befrielse for unge ikke at være under gruppepres (Kristeligt Dagblad, 12.07.2013)

Repetition og eksamen
-”Blodets bånd”, Christian Sønderby Jepsen, 2013
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis 24-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer