Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Z - EUD ERFA 12.08
|
Fag og niveau
|
Informatik C
|
Lærer(e)
|
Kenneth Ørum Schultz
|
Hold
|
T25eux_GF2_ELE_ErhinfoC (T25eux_GF2_ELE_ErhinfoC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion og analysemetoder
I dette undervisningsforløb bliver eleverne introduceret til portfolioen som arbejdsredskab i erhvervsinformatik. Eleverne opbygger en arbejdsportfolio, hvor de løbende samler deres analyser, refleksioner og projekter. Ved afslutningen af faget udvælger de materiale fra arbejdsportfolioen til en præsentationsportfolio, som giver et overblik over deres læring og progression. Portfolioen struktureres, så den afspejler de centrale emner i undervisningen og understøtter arbejdet med de tre hovedområder i faget: digital myndiggørelse, erhvervsrettet digital udvikling samt teknologisk handleevne og computational tankegang.
Efter introduktionen arbejder eleverne med en række analysemetoder, der skal styrke deres evne til at forstå og vurdere digitale teknologier i en erhvervsmæssig kontekst. De lærer at anvende teknologianalyse til at undersøge, hvordan digitale løsninger er opbygget og fungerer. Formålsanalysen hjælper dem med at identificere, hvilke behov en teknologi opfylder, mens brugsstudiet fokuserer på teknologiens anvendelse i praksis. Konsekvensvurderingen træner eleverne i at reflektere over de bredere effekter af digitale løsninger, både for brugere og samfundet som helhed.
Forløbet danner fundamentet for et større projekt, hvor eleverne skal anvende deres analyseredskaber i praksis. Sammen med de to efterfølgende forløb arbejder de med at udvikle et redesign af et erhvervsrettet digitalt artefakt. Her får de mulighed for at kombinere deres analytiske færdigheder med kreativ problemløsning og teknologisk udvikling.
Faglige mål:
Digital myndiggørelse:
1. kan handle med dømmekraft i komplekse professionelle situationer og vurdere digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
3. kan i en erhvervsfaglig kontekst analysere et digitalt artefakts forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug.
Kernestof:
Digital myndiggørelse:
Analyse af digitale artefakter:
Teknologianalyse
Formålsanalyse
Brugsstudier
Konsekvensvurdering
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Brugsstudie
|
28-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Produktudvikling
I dette undervisningsforløb arbejder eleverne med udviklingen af en digital løsning fra de første idéer til en konkret visualisering af en brugergrænseflade. Forløbet er det andet af tre i et projekt, hvor eleverne arbejder med at lave et redesign af et erhvervsrettet digitalt artefakt.
Arbejdet begynder med en kravspecifikation, hvor eleverne identificerer og beskriver både funktionelle og ikke-funktionelle krav til deres løsning. Herefter anvender de idegenerering til at udforske forskellige løsningsmuligheder, og de udvikler en papirprototype, der fungerer som en tidlig skitse af brugergrænsefladen. Denne prototype tester eleverne med brugere for at undersøge, hvordan designet fungerer i praksis, og hvor der er behov for forbedringer. Testresultaterne banner grundlag for justeringer, inden eleverne omsætter deres idéer til en digital mockup i Figma, hvor de arbejder mere detaljeret med layout og interaktion.
Undervejs i processen anvender eleverne forskellige designprincipper til at beskrive og vurdere deres arbejde. De arbejder blandt andet med gestaltlovene, der giver indsigt i, hvordan brugere opfatter og organiserer visuelle elementer, samt Don Normans designprincipper, der fokuserer på at skabe intuitive og brugervenlige interfaces. Gennem dette forløb får eleverne en metodisk forståelse for designprocessen og de overvejelser, der ligger bag udviklingen af digitale brugergrænseflader.
Faglige mål :
Erhvervsrettet digital udvikling:
4. kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet redesigne artefaktet og brugen af dette på en værdiskabende måde.
5. kan selvstændigt tilrettelægge og udføre iterative designprocesser
Kernestof:
Erhvervsrettet digital udvikling:
Innovations- og designprocesser
Rammesætning
Idégenerering
Konstruktion
Argumentation og introspektion
Metoder til prototyping
Udviklingsværktøjer
Brugergrænseflader
Brugertest
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Analyser og konsekvensvurdering
|
04-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Produktrealisering
I dette tredje og sidste forløb i projektet arbejder eleverne med at omsætte deres digitale mockup til en mere funktionel app ved hjælp af App Lab. Forløbet bygger videre på de foregående faser, hvor eleverne først har udviklet en kravspecifikation, dernæst har skabt en papirprototype og en digital mockup i Figma. Nu har de videreudviklet deres idéer og gjort deres design interaktivt gennem programmering.
Programmering er det centrale kernestof i dette forløb, og eleverne arbejder med grundlæggende programmeringsprincipper som variabler, sekvenser, forgreninger, løkker og funktioner. De anvender disse metoder i deres projekt for at skabe en app, der indeholder brugbar og interaktiv funktionalitet.
Gennem de tre forløb i projektet demonstrerer eleverne, at de kan arbejde med agil udvikling og inkrementel innovation. De har løbende testet og forbedret deres produkt ud fra feedback og egne analyser, hvilket har gjort dem fortrolige med iterative udviklingsprocesser.
Faglige mål:
Teknologisk handleevne og computational tankegang:
6. kan anvende computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
7. kan identificere basale strukturer i et programmeringssprog og anvende grundlæggende programmering til modifikation og (videre)udvikling af programmer
Kernestof:
Teknologisk handleevne og computationel tankegang:
Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger
Test, systematisk fejlsøgning og kvalitetssikring
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Databaser
I dette undervisningsforløb arbejder eleverne med introduktion til databaser, og hvordan data kan struktureres digitale systemer. De arbejder med grundlæggende begreber som tabel, post og felt samt med forskellen mellem flade databaser og relationsdatabaser. Derudover undersøger de, hvorfor redundans kan være en udfordring i databaser, og hvordan forespørgsler kan bruges til at finde specifikke data.
For at opnå en bedre forståelse af, hvordan data hænger sammen, arbejder eleverne med med E/R-diagrammer. Her lærer de om entiteter, som repræsenterer de centrale objekter i en database, relationer, der beskriver forbindelserne mellem entiteterne, samt attributter, der angiver de specifikke egenskaber ved hver entitet. De stifter også bekendtskab med kardinalitet, der viser, hvor mange gange en entitet kan være forbundet til en anden. Efterfølgende afprøver de deres viden i en praktisk øvelse i Microsoft Access, hvor de opretter tabeller, defineret relationer og bruger forespørgsler til at hente information.
Til sidst arbejder eleverne med datalaget i App Lab, hvor de får et kort indblik i, hvordan en database kan integreres i en applikation. Her prøver de at lagre og hente data i en simpel digital løsning, så de har en fornemmelse af, hvordan databaser anvendes i praksis.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Redesign af digitalt artefakt
|
02-04-2025
|
Standpunktskarakter
|
04-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Cybersikkerhed og CT
I dette forløb arbejder eleverne med centrale emner inden for netværksarkitektur, cybersikkerhed og automatisering. Forløbet indledes med en introduktion til netværksarkitektur, hvor fokus ligger på forståelsen af klient-server-modellen og 3-lags arkitekturens opbygning med præsentations-, logik- og datalag. Eleverne får indsigt i, hvordan disse arkitekturformer anvendes i praksis, og hvordan data bevæger sig gennem systemet. Der arbejdes også med centrale netværksprotokoller, og eleverne diskuterer deres rolle i kommunikationen mellem systemer.
I den praktiske del af forløbet arbejder eleverne med Dijkstras algoritme for korteste vej, hvor de gennem en øvelse får forståelse for, hvordan data kan finde den mest effektive rute gennem et netværk. Dette giver eleverne et konkret indblik i routing og optimering af netværkstrafik.
Herefter rettes fokus mod cybersikkerhed, hvor eleverne undersøger trusler og sårbarheder i it-systemer. De arbejder med begreber som firewall, antivirus, phishing og diskuterer, hvordan virksomheder kan beskytte sig mod cyberangreb. Der indgår også refleksioner over lovgivning og etiske overvejelser i forbindelse med datasikkerhed, herunder GDPR og ansvarlig håndtering af persondata.
Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet automatisering. Her arbejder de med at forstå, hvordan automatisering spiller en stadig større rolle i deres kommende erhverv som elektrikere. Gennem eksempler fra industrien og transportsektoren, herunder automatisering i biler, reflekterer eleverne over fremtidige teknologiske forandringer og deres betydning for arbejdsopgaver og kompetencekrav. Som en del af dette laver eleverne en praktisk øvelse med en micro:bit og en ring:bit car, hvor de får en simpel introduktion til programmering og automatiseret styring.
Faglige mål:
Digital myndiggørelse:
2. kan redegøre for og diskutere beskyttelse af virksomheders, kunders og brugeres digitale data og for de generelle tekniske og samfundsmæssige aspekter af it-sikkerhed.
Teknologisk handleevne og computational tankegang:
6. kan anvende computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
8. kan redegøre for netværksarkitektur
9. kan redegøre for opbygning af og anvendelse af enkle erhvervsfaglige databaser, udtrække information samt bearbejde information i disse.
Kernestof:
Digital myndiggørelse:
Sikkerhed og adfærd:
Cyber-sikkerhed
Informationsspredning og adfærd
Erhvervsrettet brug af data
Love, og regler i forbindelse med data
Konsekvenser, muligheder og potentialer ved automatisering og brancherelaterede ekspertsystemer
Teknologisk handleevne og computational tankegang:
Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer
Data og databaser:
databasers anvendelse i erhvervsfaglige sammenhænge og databaseforespørgsler
bearbejde information af udtræk
modellering og manipulation af data i databaser
3-lags arkitektur i software
Netværksarkitektur:
protokol
hardware
internet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Portfolio
Gennem hele undervisningen arbejder eleverne løbende med en arbejdsportfolio, hvor de dokumenterer deres faglige progression, opgaver og refleksioner. Portfolioen fungerer som et arbejdsredskab, der understøtter elevernes læring og giver dem mulighed for at samle og strukturere deres viden og erfaringer inden for faget erhvervsinformatik.
Arbejdsportfolioen indeholder både teoretiske noter, praktiske øvelser og refleksioner over de emner, eleverne arbejder med. Eleverne opfordres til løbende at vurdere deres egen faglige udvikling og til at bruge portfolioen som udgangspunkt for dialog med læreren.
Som afslutning på faget udvælger eleverne dele af deres arbejdsportfolio til en præsentationsportfolio. Denne præsentationsportfolio skal give et samlet billede af deres kompetencer og læringsudbytte og dækker de tre centrale hovedområder i faget: digital myndiggørelse, erhvervsrettet digital udvikling samt teknologisk handleevne og computational tankegang. Portfolioen skal ikke nødvendigvis dække hele kernestoffet, men eleverne skal i stedet vælge enkelte områder ud og gå i dybden med de selvvalgte emner, som de finder fagligt interessante og relevante.
Eleverne er blevet instrueret i en fast opbygning af præsentationsportfolioen. Hvert udvalgt arbejde skal præsenteres gennem tre elementer: et resumé af opgaven eller forløbet med anvendelse af relevante fagbegreber, en præsentation af det konkrete arbejde – gerne understøttet af illustrationer eller visuelle elementer – og en afsluttende faglig opsummering eller refleksion, hvor eleven vurderer både arbejdsprocessen og det faglige udbytte.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6601/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73905762005",
"T": "/lectio/6601/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73905762005",
"H": "/lectio/6601/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73905762005"
}