Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - NEG Aktivitetsplanlægning
|
|
Fag og niveau
|
projektfag -
|
|
Lærer(e)
|
Christian Næsby Larsen, Flemming van Hauen, Helle Klausen, Ian Wilson, Jørgen Gregersen Nielsen, Karina Liv Piasecki S Rasmussen, Kåre Rønhede, Lisbeth Kruse Hansen, Mathias Christian Hviid Jönsson, Morten S B Bisgaard, Per Frank Jakobsen
|
|
Hold
|
2023 SO/sh_c (sh_1c SO, sh_2c SO, sh_3c SO)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
So1: Digitalisering og markedsanalyse
Digitalisering og Markedsanalyse
Kort om SO1 og SO
“SO” står for Studieområdet, som er en række tværfaglige emneforløb alle gymnasieelever skal igennem. Studieområdet består af 7 SO forløb, som dels har til formål at træne jer til at skrive SOP (Studieområdeprojekt) i 3g, men som også giver jer nogle generelle kompetencer, som I kan bruge senere hen i jeres studie- og arbejdsliv: Tidsplanlægning, informationssøgning, rapportskrivning, mundlig formidling, problemidentifikation, brug af en vejleder, osv. SO-forløbene er tværfaglige, hvilket vil sige, at de deltagende fag bidrager med hver deres særlige metoder til at løse opgaven. I det tværfaglige samarbejde løfter fagene tilsammen, så opgaven løses bedre end hvis det kun var det ene fag. Den tværfaglige tilgang er både kernen af SOP projektet i 3g, men også i den måde man arbejder på på uddannelser og arbejdspladser – og dette træner vi det altså igennem de 7 tværfaglige SO forløb I skal igennem.
For at gøre det overskueligt for jer, træner SO-forløbene jer i forskellige delkompetencer – dvs. at I bygger flere og flere kompetencer på, for hvert SO forløb I kommer igennem. I det første SO-forløb – SO1 – træner vi dataindsamling, behandling, og formidling, og fokus er udelukkende på primære, kvantitative kilder. I skal lave en markedsanalyse, og det er fagene Afsætning, Matematik og Informatik der arbejder sammen. Opgaven kan kun løses, hvis I bruger viden, metoder og redskaber fra alle tre fag. Selve opgaven kan I læse mere om her på sitet – under fanen “Opgaven”
SO-forløbet starter med en fælles dag, hvor der er introduktion til projektet, samt tid til at planlægge og gå i gang med ugens arbejde. Derefter har I 3 selvstændige arbejdsdage. Lærerne fungerer som vejledere, og der vil altid være lærere til stede fra de forskellige fag, som kan hjælpe og vejlede jer. I skal selv opsøge faglærerne, også dem som I ikke kender i forvejen.
I skal regne med også at bruge tid på SO-projektet efter skoletid.
Der er mødepligt i hele projektperioden, og der vil blive registreret fravær to gange om dagen. I skal selv opsøge lærerne for fraværsregistrering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
So2: Globalisering
Studieportalen, so2, Globalisering
Vi lever i en globaliseret verden – kultur, varer, penge og arbejdskraft udveksles mellem verdens lande og politiske beslutninger påvirker på tværs af landegrænser.
Økonomernes beregninger indikerer, at alle lande har profiteret positivt af den øgede globalisering, og at alle lande bliver stadigt rigere og rigere, – men har globaliseringen også en bagside?
Finanskrisen, eurokrisen, flygtningekrisen i 2015, Brexit, den globale opvarmning, flere lederes politiske fokus på protektionisme, coronakrisen og nu krigen i Ukraine viser forskellige resultater af globaliseringen. Er der lande der taber på denne globalisering, og er der lande, der nyder godt af globaliseringen?
I dette SO2-forløb med fagene International Økonomi, Samfundsfag og Matematik skal I forholde jer til konsekvenserne af globaliseringsprocessen. I skal lære om forskellige typer af globalisering, globaliseringsbølger, teoretiske modeller, at forholde jer kritisk til kilder og materialer samt anvende matematik som en del af jeres undersøgelse.
SO2 starter med en fælles Intro-dag, hvor I blandt andet skal se videoer, og høre om, hvordan man planlægger projektarbejde. Derefter er der 3 dage med skiftevis foredrag, klasseundervisning og selvstændigt arbejde. Der vil altid være lærere til stede, som underviser i fagene, og det er jeres eget ansvar at opsøge hjælp og vejledning, også fra de lærere I ikke kender i forvejen. Se i lectio, hvem der er til stede hvornår. På projektugens sidste dag skal alle grupper fremlægge for to lærere.
Vi ser frem til at lave SO2 sammen med jer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
So3: Strategi
Studieportalen, so3 Strategi
SO3 er et tværfagligt projekt i fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. I skal arbejde med det overordnede fagområde strategisk analyse – særligt i uge 46, hvor hele ugen er sat af til SO-forløbet. Senest fredag i SO3-ugen skal I aflevere en rapport med alle jeres analyser.
Den skriftlige genre ”rapport” er i fokus i dette forløb, så vores forventning er, at I afleverer en faglig velfunderet, dybdegående & veldokumenteret rapport ved ugens afslutning.
I forløbet skal i arbejde med casen; Shaping New Tommorow (Shaping New Tomorrow Holding ApS Cvr. 41529547) ”Historien om SHAPING NEW TOMORROW startede i 2015 med tre barndomsvenner, der satte sig for at ændre måden hvorpå, vi tænker traditionelt herretøj. Komfort og klædelighed var svær at forene, og det blev grobunden til at opbygge et internationalt tøjbrand.
Vores koncept bygger på idéen om at være klædt på til, hvad end dagen må bringe. Når vi står over for nye udfordringer eller skal træffe vigtige beslutninger. Når vi er nødt til at træde ud af vores comfortzone – eller når vi bare skal slappe af hjemme på sofaen. I vores tøj vil du opleve en ny dimension af komfort, som gør, at du aldrig føler dig begrænset i din hverdag.
Vi har udfordret traditionerne og gentænkt, hvordan klassisk, pænt herretøj skal føles og se ud. Det er en proces i konstant udvikling – og du vil kunne mærke forskellen så snart, du prøver vores tøj.”
(https://shapingnewtomorrow.dk/pages/om-os, august 2023)
I skal i forløbet besvare problemstillingen, som lyder:
”Hvordan ser Shaping New Tomorrows strategiske platform ud?”
Den strategiske platform er lig med den strategiske situation for virksomheden, og modellen nedenfor viser den analyseproces I skal igennem. Til det formål skal I udarbejde en række interne og eksterne strategiske analyser. Jeres grundige analyser skal udføres med værktøjskassen I har med jer fra afsætning og virksomhedsøkonomi.
Ud over at være et selvstændigt SO-forløb – så er forløbet også en ”appetizer” på erhvervscase, hvor I skal arbejde videre med Shaping New Tomorrow I jeres første erhvervscase timer. Det hører I naturligvis mere om senere.
Forløbet kan illustreres som vist nedenfor, hvor jeres arbejde før uge 47 er dokumentation af nuværende Business Model Canvas (længst til venstre). Fokus i SO3-ugen er den strategiske platform, som omhandler den eksterne og interne strategiske analyse. Efterfølgende skal I arbejde videre med strategiske muligheder mv. i erhvervscase, som ligger efter dette SO-forløb:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
So4: Kultur, marked, kommunikation
Studieportalen, so4
Succesfuld markedsføring kræver sproglig og kulturel indsigt
Når man skal lave forretninger i andre lande, er det naturligvis vigtigt at vide en masse om markedsføring og økonomi. Men man kommer ikke langt, hvis ikke man også ved, hvordan man bruger sproget til at opnå det, man vil, eller har øje for, hvilke kulturelle forhold der betyder noget. Derfor er jeres tysk-, spansk-, engelsk-, IØ- og matematiklærere gået sammen om et forløb, hvor sprog, kultur og kommunikation er i centrum, og hvor I får mulighed for at markedsføre jer på et udenlandsk marked, hvor I på forhånd har lavet det nødvendige forhåndsstudie af de økonomiske nøgletal. Forløbet er SO4.
Markedsføring af en klimavenlig kampagne på udenlandske markeder
I skal forestille jer, at I repræsenterer et dansk initiativ hvor fokus er bæredygtighed, som overvejer at markedsføre jer på en række udenlandske markeder (Mexico/Tyskland samt Storbritannien). I laver en virksomhed, som enten kan være en produktvirksomhed eller en konsulentvirksomhed, hvis mål er at fremme indsamling og genanvendelse af et bestemt materiale (det kan være plast, pap, dåser, glas og meget mere).
I skal undersøge og vurdere, hvorvidt det vil være relevant at udvide jeres virksomhed til det tyske eller mexicanske marked, og hvad det kræver af jeres kommunikation til målgrupperne. Det betyder konkret, at I selvstændigt skal udvælge, begrunde og analysere relevante makro- og udviklingsøkonomiske nøgletal for det mexicanske eller tyske marked samt redegøre for jeres metodiske overvejelser. I skal designe jeres eget logo og hjemmeside, som kan bruges internationalt, og I skal lave en kampagnefilm til jeres målgruppe på det britiske marked, hvor I præsenterer de tiltag, jeres virksomhed arbejder med for at fremme bæredygtighed. Jeres hjemmeside laves på linje med produktet i SO1.
Derudover skal I korrespondere med myndigheder og samarbejdspartnere i Mexico/Tyskland. I skal først og fremmest tage kontakt til henholdsvis Det Mexicanske Handelskammer eller Det Tyske Industri- og Handelskammer for at få nærmere oplysninger om bæredygtighed i Mexico eller Tyskland samt bede om et møde med handelskamrene, hvor I kan få rådgivning om at udvide jeres virksomhed til henholdsvis det mexicanske og det tyske marked. Endelig skal I henvende jer til Ecomondo México 2025 eller Internationale Fachmesse und Kongress i Düsseldorf, Tyskland, da I ønsker at deltage på deres messe om bæredygtighed og klimavenlige tiltag.
Som virksomhed har I allerede besluttet, at I vil udvide til det britiske marked. Derfor skal I lave en kampagnefilm til det britiske marked, som passer til den målgruppe, som I afgrænser jer til, og som præsenterer jeres klimavenlige tiltag. I tager kontakt til the British recycling companies INNOVENT for at præsentere jeres virksomhed og kampagnefilm.
I bør være opmærksomme på, at alt jeres kommunikation er målrettet og tilpasset kulturen i modtagerlandet.
Som kronen på værket skal I vise jeres produkter, hjemmeside og kampagnefilm på en messe i Nordsalene, og de grupper, der har lavet den bedste messestand og bedste kampagnefilm får præmier.
Under fanebladet ”Opgaven” får I nærmere beskrivelse af de forskellige delopgaver nedenfor.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
So5: DHO
Studieportalen, so5 DHO
I SO3 lærte du blandt andet om, hvordan en større rapport skal opbygges. Dette får du nu mulighed for at træne individuelt – som endnu et skridt på vejen til næste år at skrive individuelle rapporter i forbindelse med mini-SOP (SO6) og SOP.
Her i SO5 vil hver klasse blive undervist i et overordnet emne, hvor dansk- og historiefaget mødes. Inden for emnet skal du udarbejde en rapport: dansk-historie-opgaven (DHO). Du skal her besvare en opgaveformulering og derigennem fordybe dig i et afgrænset emne.
Samtidig viser du ikke mindst dine evner til at søge og vurdere information, til at bruge fagenes metoder – og til at leve op til rapportformalia såsom korrekt henvisningsteknik og litteraturliste.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
So6: mini-SOP
Studieportalen: SO6 mini-SOP
ini-SOP er en tværfaglig rapport, som forbereder dig til at skrive SOP.
Mini-SOP minder om den rigtige SOP på mange måder:
Du skal selv skrive et udkast til problemformulering, og selv finde metoder og litteratur. Men lærerne hjælper dig.
Du skriver i to fag: mindst ét er et studieretningsfag, og mindst ét er et A-fag.
Du skal forsvare din mini-sop mundtligt.
Du bliver både bedømt på:
det faglige indhold
de formelle ting, som korrekt opbygning af rapport, litteraturliste, metodeafsnit m.m.
den mundtlige fremlæggelse og refleksion over metodevalg m.m.
Men mini-SOP er også anderledes end den rigtige SOP:
Mini-SOP er 7-9 sider lang
I mini-SOP har du ikke frit valg mellem fagene. Hver klasse har 1 eller 2 fagkombinationer, som er valgt på forhånd.
Du har ikke helt frit valg med hensyn til emne og problemstilling. Hver klasse har et fælles tema, f.eks. Bæredygtighed. Spørg mini-SOP-lærerne hvad temaet er for din klasse.
Du må gerne arbejde sammen med klassekammerater om at lave en god problemformulering. Jeres problemformuleringer skal dog være indbyrdes forskellige, men de må gerne ligne hinanden. For eksempel kan to elever have det samme undringsspørgsmål, men forskellige redegørende og analyserende spørgsmål. (OBS, OBS, OBS –> men selve mini-sop’erne skal være forskellige)
Du må bruge AI i problemformuleringsprocessen, men ikke i arbejdet med selve mini-SOP: Tips til prompting Mini-SOP 2025
Du får ikke en karakter for mini-SOP. Til gengæld får du en masse mundtlig feedback fra dine lærere, så du ved hvad du skal fokusere på, frem mod den rigtige SOP.
Noget af opgaven skrives her på skolen, mens resten skrives derhjemme. Du skal deltage i workshops, så du fx lærer, hvordan et metodeafsnit skal skrives. Se nærmere i tidsplanen.
Vi ser frem til at lave mini-SOP sammen med jer.
Fagkombination 1 Fagkombination 2
3a Vø (Anders), Da (Natasja) Af (Jørgen), En (Mathias)
3b Af (Steen), En (Brian) In (Özkan), Da (Kamilla)
3c Af (Jørgen), Da (cnl) In (jli), Sp (hekl)
3d Iø (Flemming), Hi (Katrine) Iø (Flemming), En (Iwi)
3e Af (Jack), Hi (Martin) Af (Jack), En (Mathias)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6767/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80857576121",
"T": "/lectio/6767/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80857576121",
"H": "/lectio/6767/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80857576121"
}