Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - NAB CB
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Mette-Lene Vandel Lind
|
|
Hold
|
2023 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Selvfremstilling og de sociale medier
Forløbet har vi hovedsageligt arbejdet med tekster fra de sociale medier, og er kommet ind på: personlig branding, digital dannelse og hensigtsmæssig kommunikation på de sociale medier.
Her har vi arbejdet med Fie Laursen. Youtubere eleverne selv har valgt. Politikere på de sociale medier.
I forløbet har der har været fokus på både medie og sprog/kommunikation og derfor har redskaber til sproglig analyse haft en central placering:
Vi har arbejdet med:
- samtaleprincipperne 'samarbejde' og 'høflighed'
- de fire sproghandlinger samtalestrukturerende, informerende, følelses- og holdningsmæssige samt handlingsregulerende.
- indirekte sproghandlinger, som læses ud af en undertekst (indirekte kommunikation).
- begreberne face, facetrussel og facework i forbindelse med omgang mellem mennesker.
- de sociologiske begreber frontstage, backstage og middle region blevet introduceret for at forstå menneskers adfærd både online og offline.
Anne Grethe Riis går amok i Go' Morgen Danmark
Skam dig Emma
Digtsamlingen: Dagene er data- det primære tema er data og betydningen af vores onlineliv.
Grundbog: "Perspektiver i dansk" af Mads Rangvid og Mimi Sørensen (Dlf, 2018), s.86-89, s.91-94, s.97-102, s.103 (opgaven m. kampagnefilmen "Uploadet" (Medierådet for børn og unge), s.104 og s.106-107.
Analysemodel til digte.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Menneske og natur
Naturen fremstilles i kunstens verden ofte som et tilflugtssted eller et åndeligt fristed for mennesket. Naturen kan bl.a. tilbyde uforstyrrethed, harmoni eller en alternativ livsstil, som står i skarp kontrast til kulturen og civilisationen. Således længes mennesket ofte efter at opnå en form for samhørighed med naturen. Men i naturen kan også være uhyggelig og dæmonisk i symbolsk forstand!
Netop fremstilling af forholdet mellem menneske og natur genkender vi (på den ene eller anden måde) i de læste tekster.
I senmoderne tid bliver der ofte sat fokus på naturen, som en del af klimadebatten. Naturen bliver ødelagt af mennesket, og kan potentielt set kan blive mennesket og verdens undergang, hvis vi ikke gør noget for at passe på vores natur.
Det romantiske natursyn - harmoni eller splittelse:
H.C. Andersen: "Klokken"
Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
”Indvielsen” af Schack von Staffeldt fra (1804)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født
Perspektivtekst: Natasja: I Danmark er jeg født
Grundtvig: ”Nu falmer skoven trindt om land”(1944)
Billeder:
Casper David Fredrich: "Vandringsmand over Tågehavet" m.fl.
Modernistiske problematiseringer af naturbegrebet:
Dan Turéll: "Der er så dejligt ude på landet"(https://www.youtube.com/watch?v=b6zsG1MtEUM))
Per Højholdt: "Gittes monolog om naturen"
Alene i vildmarken, sæson 5, afsnit 1 (2021)
4 kampagnevideoer fra organisationen Conservation International
Nature is Speaking: Julia Roberts is mother nature
Nature Is Speaking- Harrison Ford is the Ocean:
Nature Is Speaking - Kevin Spacey in the Rainforest'
Nature Is Speaking- Ian Somerhalder Is Coral Reef
Polen smelter
Eleverne har selv lavet en klimakampagnevideo
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DHO- det moderne og det folkelige gennembrud
Forløbet er et rent litterært (og litteraturhistorisk) forløb, og da det danner optakt til DHO-opgaven, vil der også være fokus på skriftlighed.
Vi begynder forløbet med en introduktion til Det moderne gennembrud som periode, hvor eleverne gerne skulle få et overblik over de centrale begreber, der knytter sig til perioden, og samtidig øve at skrive redegørelse. Herefter arbejder vi med et udvalg af tekster, der dels viser forskellige skrivestile og genrer, dels beskæftiger sig med de to centrale emner: klasse og køn (og i mindre grad det tredje emne: kirke).
Vores skriftlige fokus er:
- at lave en redegørelse
- at skrive naturalistisk og impressionistisk
- at bruge citater på en god måde (citatburgere)
- at lave disposition/litteraturliste/noter/henvisninger (i selve DHO-ugen)
TEKSTER:
Jernvalseværk (oliemaleri af Adolph Menzel 1872–1875)
P.S. Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi (1885)
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Amalie Skram Karens jul (1887)
Holger Drachmann: Engelske socialister (1872)
Martin Andersen Nexø: (af) Pelle Erobreren (1906)
Herman Bang: Foran Alteret (1880)
Herman Bang: En historie fra skumringen
Georg Brandes: (af) "Indledning til Emigrantlitteraturen"
BAGGRUNDSTEKSTER:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" s.116-132
Uddrag fra begreb om dansk (i grundforløbskompendium)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det moderne gennembrud fortsat
Herman Bang: Frøkenen
Henrik Ibsen et dukkehjem
Et dukkehjem er en dansk kortfilm fra 2013 instrueret af Tobias Gundorff Boesen, Ekko film.
En impressionistisk skriveøvelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Sprog, kultur og identitet
Sprog, kultur og identitet:
Dette forløb vil kombinere de tre søjler inden for danskfaget (den litterære, den sproglige og den mediefaglige) under temaet ”Sprog, kultur og identitet. Vi vil behandle både medietekster og litterære tekster. I skal arbejde med det norske sprog, filmiske virkemidler og sproghandlinger. Filmiske virkemidler: visuelle (beskæring, perspektiv), auditive (synkron/asynkron lyd.
Sprogligt:
- Sproghandlinger (direkte, indirekte - informationsudvekslende, handlingsregulerende, holdnings/følelses-udtrykkende, kontaktstrukturerende)
- Samarbejde, høflighed, optoning/nedtoning, undertekst.
- Face, facework, positivt/negativt face
Fokus på novellegenren.
Kerneområde: Identitetsdannelse, socialidentitet, klasseidentitet og perfekthedskulturen.
At være del af en ungdomskultur eller en subkultur og hvilken indflydelse venner og omverden har på ens identitetsudvikling.
Tv-serien: SKAM, sæson 1, afsnit 1, 2, 3 og 4.
Sæson 3, episode 3+4
Kortfilmen: Næste stop, 2018
Thomas Korsgaard: Tyverier: I bor da meget pænt. Resten af novellesamlingen ved elevoplæg.
Uddrag af romanen: Og så drukner jeg af Ditte Wiese, 2019
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kreativ skrivning
Formål & tilgang: Dette forløb har til formål at fremme elevernes kreative og sproglige kompetencer, mens det samtidig styrker deres evne til at udtrykke sig med præcision og nuancer. Gennem arbejdet med kreativ skrivning får eleverne mulighed for at dykke ned i sprogets mange facetter og muligheder, hvilket er en central del af danskfagets kernestof. Målet er, at eleverne udvikler deres kreative og sproglige evner ved at udforske deres egen skrivestemme, lade fantasien blomstre og træne deres skrivefærdigheder. Forløbet har fokus på at dyrke elevernes udtrykskraft og personlige stemme.
Med en oplevelsesorienteret tilgang inviteres eleverne gennem kreative skriveøvelser til at udforske og forme deres personlige udtryk. Der skabes et frirum, hvor fantasien får frit spil, og hvor eleverne arbejder med teknikker, der styrker deres evne til at kommunikere nuanceret og autentisk i forskellige sammenhænge.
Forløbets indhold: Introduktion til kreativ skrivning og dens teknikker - Øvelser i stream of consciousness - Arbejde med karakterudvikling og dialogskrivning - Eksperimentere med forskellige genrer (novelle, digt, essay) - Fokus på sproglig variation og stilistiske virkemidler - Omskrivning af egne tekster - Finde og udvikle sin egen skrivestemme/den personlige stemme - Undersøge og anvende personlige erfaringer i skrivningen - Forbedre evnen til at "vise" frem for at "fortælle" gennem detaljer, sansninger og billeder - Træne evnen til at træde ud i det usikre og uvisse i skriveprocessen - Skriveøvelser der leger med grænser mellem fiktion og virkelighed - Udfordrende skrivning - Øvelser i at skrive om svære eller uvante emner - Refleksion over skriveprocessen og personlig udvikling - Fravær af bestemte svar og facit
Faglige mål fra læreplanen Dansk A 2017
Kernestof: Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Fagets identitet: Gennem undersøgelse og produktion af dansksprogede tekster arbejdes der med primært dansk litteratur (…) med henblik på at etablere et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden fra oldtiden til i dag.
Faget forbinder gennem den intensive tekstlæsning, med udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb, sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler og bringer dermed oplevelse, analyse og fortolkning i samspil.
I den produktive dimension af faget udvikles elevernes udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed, og arbejdet med tekstproduktion forbindes med undersøgelsen af tekster.
Litterære perspektiver: Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år. Her arbejdes metodisk med tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver: Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster.
Her arbejdes metodisk med produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed.
Didaktiske principper: Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau så det understøtter elevernes livsverden og åbner for fordybelses- og perspektiveringsmuligheder.
Øvelse i formidling gennem produktion af tekster. Derved understøttes elevernes faglige og dannelsesmæssige udvikling.
Eleverne inddrages løbende i overvejelser om tilrettelæggelsen af undervisningen
I arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder lægges der vægt på dels at udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser
Arbejdsformer: Arbejdet med den undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse står centralt i faget og skal give mulighed for både den enkelte elevs egne fortolkningsperspektiver og klassesamtalen som rum for dialog og diskussion.
Anvendt litteratur:
Uddrag fra Joe Brainard: "I remember”, dernæst skriveøvelse med gentagelse af sætningen ”Jeg husker”….
Uddrag fra Peter Adolphsen: Jeg kan ikke huske, dernæst skriveøvelse med gentagelse af sætningen ”Jeg kan ikke huske”….
Uddrag fra Maja Lee Langvads digt ”Hun er vred”, dernæst skriveøvelse med gentagelse af sætningen ”Hun er vred”
Uddrag fra Amalie Smith ”Ubehjælpsomme spørgsmål” og uddrag fra Majse Aymo-Boot ”Spørgsmålene”, dernæst skrives en tekst formuleret som et spørgsmål (hver linje starter med et spørgsmål)
Uddrag fra den finlandssvenske forfatter Tua Forsströms digtsamling ”Sange” 2007
Uddrag af Holberg: Pelle Erobreren
Uddrag af Jens Blendstrup: Gud taler ud
Dan Turell: Jeg skulle have været taxachauffør
Tove Ditlevsen: Uddrag af Vilhelms værelse
Rullegardinerne af Christina Hesselholdt (Fra Hovedstolen) , 1998
Omrids af Rachel Cusk, 2014
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Studietur til Færøerne og reportage
Curlingklubben på Færøerne
Om reportagegenren, new journalisme og featuren, teori
Eleverne skriver reportager om forskellige oplevelser på Færøerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nyheder i et demokrati
Hvilken rolle og hvilke udfordringer har de etablerede medier i et demokrati?
- Avistyper, nyhedsgenrer, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, kildetyper
- Medierne som den 4. statsmagt
- Journalistisk fortælling - reportage
Værk 2: Avisen som værk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484745479",
"T": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484745479",
"H": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484745479"
}