Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Z - NAB CB
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Jan Poul Pøhler, Kasper Astrup Eriksen
|
|
Hold
|
2023 MA/e htx (1e htx MA, 2e htx MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Lineære Funktioner
Ligninger (herunder Operatorhierakiet) algebraiske og aritmetriske. Variable og deres sammenhæng. Funktioner. Koordinatsystemet. Repræsentationsformer. Lineære funktioners vækst, herunder graferne med koefficienternes betydning. Proportionalitet. Skæringspunkter. To punkter til en forskrift. Stykkevis lineære funktioner. Lineær regression. Introduktion til CAS værktøjerne GeoGebra og WordMat.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Operatorhierakiet i Ligninger
|
18-08-2023
|
|
Screening Lineære funktioner
|
25-09-2023
|
|
Hoppebolde Lineære funktioner
|
12-10-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Trigonometri
Definitioner og navngivning af trekanter. Deres areal. Pythagoras med bevis. Ensvinklede trekanter. Konstruktioner i Geogebra, herunder sinusfælden. Enhedscirklen i grader. Bevis for sinus og cosinus i retvinklede trekanter vha. skalering af standardtrekanten. Areal af vilkårlig trekant giver beviset for sinusrelationerne. Sinusfælden igen. Cosinusrelationerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Trigonometri Rapport
|
30-11-2023
|
|
Test Trigonometri
|
07-12-2023
|
|
Landmåling Trigonometri
|
10-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Beskrivende Statistik
Ikke-grupperede observationer. Lister, sammenføjninger, sortering. Punktplot. Middel, minimum, maksimum og variationsbredde. Pindediagram. Kvartilsæt, median, kvartilbredde og outliers. Boksplot. Spredning.
Grupperede observationer. Histogrammer. Sumkurver. Hyppigheder, frekvenser og kumulerede samme.
Hovedsageligt gennemgået i CAS/GeoGebra.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ikke-grupperede Data Rapport
|
07-01-2024
|
|
Test Deskriptiv Statistik
|
11-01-2024
|
|
Grupperede Data i Deskriptiv Statistik
|
21-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Eksponential- og logaritmefunktioner
Procentregning og fremskrivningsfaktor. Eksponentialfunktionen og dens vækst. Fremskrivningsfaktor og vækstfaktor. Grafen og koefficienternes betydning. Absolut og relativ vækst. Koefficienterne fra to punkter med bevis. Halverings- og fordoblingskonstanter. Logaritmeregneregler og ligningsløsning. Eksponentielle vækstmodeller med modelkritik. Alternativ repræsentation: f(x)=b*e^kx og ln(x).
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Test Eksponentialfunktioner
|
08-02-2024
|
|
Rapport Eksponentiel væxt
|
29-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Proportionalitet
Definitioner af ligefrem og omvendt proportionalitet. Eksempler og opgaver.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Potensfunktioner
Definition, Dm og Vm. Graf gennem (1, b). Grafernes udseende og de fire typer grafer: aftagende, konkav, proportionalitet og konveks. Koefficienter fra to punkter. Potensregression og modelbygning. Procent-procent vækst.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skak Potensrapport
|
27-03-2024
|
|
Test i Potensfunktioner
|
15-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Geometri
Cirkels centrum, radius, diameter, cirkelbue, korde og pilhøjde (med beviser). Cirkels arealer, hele, afsnit og udsnit. Indskrevne og omskrevne cirkel i trekanter. Definition af polygoner herunder regulære. Sammenhæng mellem "radius", sidelængde og vinkler.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Test Geometri
|
13-05-2024
|
|
Cirkel i Perspektiv Geometri
|
19-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Polynomier
Nulte og førstegrads polynomiet. Definition af andengradspolynomiet. Koefficienternes betydning. Diskriminant og toppunktsformel. Rødder med bevis. Faktorisering og modellering med andengradspolynomier. Tredje- og højere graders polynomier.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Test Polynomier
|
30-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Vektorregning
Addition af vektorer. Regneregler
elever har selv argumenteret for længden af en vektor i 3D.
Skalarproduktet.
Både indført som projektion af a på b gange med længden af af b med fortegn og via koordinater.
Projektion.
Polære koordinater
Tværvektor. Introduceret som lineær operation der roterer 90 grader mod uret. Fundet formel ud fra i og j vektorernes opførsel.
Vinklen imellem to vektorer
a prik b = længden af a * længden af b * cos(mellemliggende vinkel)
Eleverne har arbejdet i grupper af 3 med selv at opdage en del af egenskaberne ved vektorer. Regneregler f.eks. på en skattejagt som krævede at man begyndte at regne med vektorer for ikke at få våde fødder. Geometrisk fortolkning af vektorer. Længden afProjektion af a på b gange med længden vektor b giver samme resultat som længden af projektion af b på a og så gange med længden af a, men regnestykkerne er vidt forskellige undervejs og ikke lige lette.
Eleverne har også regnet en del opgaver.
Ikke særlig meget tavlegennemgang og deduktiv undervisning.
eleverne har f.eks. i opgaver udledt formlen for cos(a - b) = cos(a) cos(b) + sin(a)*sin(b)
ved at prikke de to vektorer (1, a) og (1,b) sammen både med koordinatformlen og den geometriske formel (som normalt bruges til at definere vinkler imellem to vektorer).
Enhedsvektor og polære vektorer.
Vi har mest arbejdet i 2D, men også i 3D og højere dimensioner.
Løsning af to ligninger med to variabler.
Aflæsning af fordoblings og halveringstid.
Forskel på f(x0 +2) og f(x0)+2
Fundet ud af omvendt funktion ikke er indført. Elever flinke til at aflæse på graf.
kernestof htx 2: side 24-39 (men blev læst på efterbevilling, så det meste er ikke gennemgået på traditionel vis, men eleverne skulle sige til, hvis der var noget de ikke kunne. 34-39 er dog gennemgået mere traditionelt)
https://www.khanacademy.org/math/algebra/x2f8bb11595b61c86:systems-of-equations/x2f8bb11595b61c86:solving-systems-of-equations-with-substitution/a/substitution-method-review-systems-of-equations (engelsk 1 side)
https://www.khanacademy.org/math/algebra/x2f8bb11595b61c86:systems-of-equations/x2f8bb11595b61c86:solving-systems-elimination/a/elimination-method-review (engelsk 1 side)
Projekt: Glidning med gnidning.
(Brug vektorer til at regne på kræfter i fysik.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Differentialregning
Grænseværdibegrebet
Kontinuitet
Differentiabilitet ud fra sekanthældning.
Tangentens ligning.
Regneregler (dog ikke sammensat funktion)
Monotoni, ekstrema (lokal og global)
monotonilinje.
Sammenhæng imellem f' og monotoni.
Optimering
Undersøg om f er en løsning til en given differentialligning
LInjeelement for en differentialligning er kort indført og defineret via en opgave eller to.
væksthastighed og sproglig fortolkning af f'
f'' er kun kort og glimtvis omtalt.
Kriteriet f'=0 og f'' > 0 for et minimumssted er kort omtalt.
Arbejdsform:
Beviser typisk lavet i selvstændigt i grupper. Har enkelte gange kontrolleret med bogens bevis. En del opgaveregning. Læst i bogen. Lidt tavlegennemgang.
https://www.khanacademy.org/math/differential-calculus/dc-limits/dc-limits-intro/a/limits-intro (var også i en udgave på dansk) (2 sider)
Praxis kernestof htx 2: side 58-67, 74-75, 82-87
Beviser: f(x)=x^2, f(x)=a*x^2, andengradspolynomier og f(x)=x^3 er differentiabel
differentiation af differentiabel funktion plus en konstant, differentiation af sum, differentiation af funktion gange med en konstant og differentiation af to differentiable funktioners produkt.
Brugt differentiation af produkt til at differentiere x^4=x*x^3 og vist også x^5=x*x^4.
De fleste også e^x er differentiabel, hvis e^x er differentiabel i x=0
Projekt Diff og optimering
(oimhandlede bakterievækst givet ved logistisk diff-ligning og en kendt løsning.
Samt et par optimeringsopgaver)
Har også lavet en et videobevis.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
SO med fysik. Numerisk løsning af diff-ligning
Numerisk løsning af differentialligning i excel.
Vi så på et kanonskud med luftmodstand.
Vi brugte tangentligning til at approksimere løsningen i mange små tidsskridt.
dvs. Eulers metode.
Vi sammenlignende numerisk løsning med eksperimenter og tilpassede parametre.
Vi diskuterede metoder især i naturvidenskab og numerisk kontra symbolsk løsning.
Blev lidt nedskalleret grundet læreren Kaspers sygdom. Virtuelt prøvede vi at kompensere delvist, men Kasper skulle også hvile og sove undervejs.
Projekt: Skriftligt projekt. med feedback undervejs.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Modellering og anvendelser
Alympiade
Rising Star (med Mærsk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Integralregning
Stamfunktion
Ubestemt integral
Bestemt integral
Sammenhæng med areal under kurve
Den afledede af en sumkurve er histogrammet. Areal under histogram kan udregnes med sumkurven.
Stykkevis definerede funktioner. Også kontinuitet og differentiabilitet.
praxis kernestof htx 2: side 134-145
praxis kernestof htx 1: side 30.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Talfølger
Forberedelsesmaterialet fra 2016. Eleverne arbejder selvstændigt med materialet under vejledning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484745620",
"T": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484745620",
"H": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484745620"
}