Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - NAB CB
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Kirsi Inkeri Hjorth Ipsen, Philip Oppenheim
|
|
Hold
|
2024 Ke/u (1u Ke, 2u Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomer, molekyler og ioner samt bindinger
Kernestof: 7-29 og og 53 -77 (bindinger)
Atom
Atomkerne
Proton (p+)
Neutron (n0) (hvilken rolle spiller de?)
Elektron (e-)
Elektronskaller
Maksimalt antal eketroner: 2(n^2)
m(p) = m(n) men m(e) = 1/2000 m(p)
atommasse (relativ atommasse)
Atom nummer N(p)
Nukleontal (N(n)+N(p))
Jo flere protoner jo større overskud af neutroner
isotoper (feks. Hydrogen H-1, deuterium H-2, tritum H-3, (Alternativ isotopbetegnesle se bogen for den rigtige opskrivning) (Massepektroskopi førte til opdagelsen af isotoper)
Molekyle og ion ( eksempler: dihydrogen, dioxygen, ozon, vand, hydrid, hydron, oxid)
Rutherfords guldfolieforsøg (tomrummet mellem kernen og eketronskallerne)
Grundstoffernes periodiske system
92 atomer er naturlige heraf er 19 nødvendige for levende celler.
Hovegrupper
Undergrupper (Overgangmetaller samt actiniderne
periode = nummer elektronskal
Husk trappen mellem overvejende metallisk og ikke metallisk
Metaller (typisk eletrisk ledende, varmeledende, typisk formbare, typisk høje smeltepunkter dog med flere markante undtaelser)
Ikke-metaller (isolatorer, diatomige gasser eller ædle gasser, men også faste og flydene grundstoffer)
Halv-ledere
Introduktion af oktetreglen (Ældelgasreglen ) som forståelsesrammen for hvorfor kemiske bindinger dannes (f.eks. elektronparbindinger, polære-elektronparbindinger eller ionbindingen
Opskrivning af kemiske reaktions-skemaer (reaktionsligninger)
Forståelsen af den reaktionskoefficienten (tallet der skrives foran molekylet eller formelenheden) i forbindelse en reaktion
Forståelsen af opskrivning af stofformler, specielt antals subskript ¨
Supplerendestof:
Film:
Øvelser:
-- Opvarmning af kemiske forbindelser (Iagttagelsen, kvantitative og kvalitative målinger)
-- Fremstilling af knadgas (reaktions forhold)
Demonstration: Zinks reaktion med svovl (Eks. Grundstoffer der danner forbindelser. Her ionforbindelse)
Faste stoffer
Krystaltyper
Krystaller af udelukkende atomer ----- Diamant
|--------------------Metal
|--------Legeringer
Krystaller opbygget af ionforbindelser ------------------------Simple ionpar danner iongitter NaCl
|---------------------Sammensatte ioner
Molekylekrystaller-----------------------------Simple--------------- Is, carbondioxid,
|------------------Complekse-------------------------------------------------------------C12H22O11
Allotoper
Carbon
|-------------Kul
|------------------Diamamt
Grafit
Fullerender -----------C60 og C70 buckieballs
Carbon nanotuber
Grafen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opvarmning af stoffer
|
01-11-2024
|
|
Opvarmning af salte oa. stoffer
|
03-11-2024
|
|
Fremstilling af knaldgas
|
04-11-2024
|
|
OPgaver til introkemi
|
21-11-2024
|
|
Iods opløselighed
|
06-01-2025
|
|
Zinks reaktion med iod
|
22-01-2025
|
|
Stoffers opløselighed
|
03-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ioner, ionforbindelser, opløsninger og iongitter
Kernestof: 31-51 (ioner)
Ioner
Ionbindingen (Elektrostatisk ladningers tiltrækning (+) ------- (-)
Eletronegativitetsforskellen over 1,8
Fastestoffer ioniske krystaller (Krystalgitter)
En ionforbindelse kaldes almindeligvis for et salt
En stofformel for et salt kaldes for en formelenhed f.eks. NaCl er formelenheden for natriumchlorid.
Negative (ekstra elektroner i yderste skal) anioner
Positive ioner (har afgivet elektroner) . de har flere protroner end elektroner
Simpleioner Atomer der er overskud eller underskud (+) af elektroner (-)
Sammensatte ioner er molekyler der har underskud (+) eller overskud (-)af elektroner
Polymere kan også være ioner. DNA og proteiner og nogle former for plastik kan være ladet polyioner
Opløsningsprocessen: Den positive del af det polære vandmolekyle (H) tiltrækkes af negative ioner. Et antal vandmolekyler vid da omringe den negative ion og lokke den ud af iongitteret, hvis vel at mærke tiltrækningen kan overvinde tiltrækningsenergien fra iongitteret. På samme måde vil positive ioner tiltrækkes mod den negative del (O) af det polære vand.
Alle salte har grænser for opløselighed. Se graf figur 31 side 44.
Ionerne i Tungtopløselige salte vil have en kraftig tiltrækning i iongitteret. så stor at vandmolekylerne ikke kan omringe ionerne og lokke ud i opløsning. Derfor fælder de ud, når ionerne til et tungt opløseligt salt mødes. Husk Tabel 8 side 43 den er meget vigtig.
Opskrivning og afstemning af fældningsligninger: I skal kunne opskrive en
Navneligning (NL) En ligning, hvor der kun er navnene på stofferne
Ionligning (IL) Et reaktionsskema hvor alleopløselige salte er opskrevet på ionform. I tilfældet, at i udreder en fældning kan et tungtopløseligt salt opskrives med kantet parantes [ Pb^2+ + SO4^2- ](s), Hvilket kan lette arbejdet med at få de rigtige støkiometriske koefficienter og antal ioner i formelenhederne.
Stofligning: (SL) Hver salte er skrevet som hele formelenheder med alle indgåede ioner (Ladninger er underforstået) ingen tilskuer ioner.
Øvelser:
Tungtopløselige salte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Tungtopløselige salte og fældninger
|
17-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Stofmængdeberegninger og stofmængdekoncentration
Kernestof BKC side 79-99 og side 101 -112
Stofmængdeberegninger også dem i blandinger og opløsninger
stofmængdebegrebet
- Indførelsen af mol-enheden for størrelsen stofmængde (n)
- Indførelsen af molarmassen med enheden g/mol
- Molarmassens relation til den releative atommasse
- Beregning af molarmase for atomer, molekyler og ioner
- Brug af stofmængdeberegningskemaer sammen med med afstemte reaktioner
- (n = m/M)
- Brug af idealgasligningen til at håndtere stofmængder i gasser.
- pV = nRT (8,413 (kPa l / mol K) 1013 kPa, 293,15 K )
- Koncentrations begrebet (c =n/V)
Titrering
c(A)V(A) = n(A) = x*n(B) = c(B)V(B) (Ækvivalensbetingelsen)
x afhænger af hvordan den kemiske reaktion kan opskrives. typisk er den 1. men i redox-titreringen vi kommer til at bruge på et tidspunkt er den 5
c(A) = x*c(B)V(B) / V((A)
Øvelser:
Natron
Koncentrationen af chlorid i havvand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Introduktion til organisk kemi carbonhydrider mm
Kernestof: BKC siderne 117 -144
Carbonhydrider (Ligekædede, forgrendede, cycliske samt aromatiske )
Navngivning af organiske molekyler (og ioner) (regler for navngivning)
Opbygningen af molekylerne (Anvendelse af stregformler, zig-zak-formler )
strukturisomeri (Sammen antal atomer, men forkellig struktur og dermed fysiske egenskaber f.eks. kogepunkt, smeltepunkt, densitet, Under tiden kan de også have forskellig evne til at reagere kemisk)
Egenskaber (upolære, polære)
Kogepunkt og smeltepunkt i relation til molekylets opbygning
Additionsreaktioner (Halogener og flere andre)
Substitutionsreaktioner (Her især halogener: F,Cl,Br,I )
Opbygningen af alkoholer og carboxylsyrer
Alkaner
Alkener
Alkyner
Cycliske forbindelser
Aromatiske forbindelse (opbygget ud fra benzen molekylet og evt. størrer sammebyggede aromatiske molekyler)
Supplerende:
Hvordan carbonhydrider anvendes til fremstilling af olieprodukter (figur 105)
Fremstilling af alkener og alkyner
Øvelse
Substitution og addition af halogen til carbonhydrider (Se forsøgsliste)
Ønskeliste til næste år
Demonstrations forsøg med fremstiling af ethanol og ethyn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kagebagning - miniprojekt
Kagebage projektet blev affødt af ønsket om mere sjov kemi kombineret med mere kage i modulerne.
Teori:
Stofformler
Stregformler, zig-zakformler
Stofmængdeberegning
Idealgasligning
Kompetancer
Informationssøgning
Projektorganisering, tilrettelæggelse
Hygiene
Projektforløb:
Det lille forløb havde en 'designfase', hvor grupperne udtænkte et bagværk de gerne ville fremstille.
Dernæst en logistik fase, hvor gruper ner finde opskrifter, beregne mængder, skrive indkøbslister.
Derefter kom en analysefase, hvor grupperne skulle se på produktets næringsindhol og energiinhold. I blev også bedt om at finde molekylemodeller af vigtige indholdsstoiffer:
Hævemidler (Hjortetaksalt, Natron, gær)
sukker,
stivelse,
fedtstoffer
proteiner ( udsnit afd kæder)
Endelig fremstillingen hvor vi betonede organisering af fremstillingsprocessen i skolen professionelle skolekøkken /industrikøkken. (Hygiene, sikkerhed omkring varme og damp fra ovenen, redskaber mv)
Gruppene smagte på hinandens bagværk, Vi kunne havde gjort det systematisk (Senosorik) men vi nøjes nyde produkterne
Endelig fik grupperne en rapport-skabelon med ekstra opgaver med fokus på mængdeberegning og idealgasligningen
Øvelse
Fremstilling af bagværk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Syre- base kemi
Kernestof 153 -171
Brøndsteds syre og base definition
Eksempler på en hydronoverførsel mellem en syre og vand
Stærke syrer (f .eks. Saltsyre, salpetersyre, Svovlsyre)
Svage syrer (Kulsyre, ethansyre og andre carboxylsyrer, vand ammonium )
Baser (Oxid, Hydroxid, Phosphat, Carbonat, Ammoniak, aminer) (Se Tabel 20 BKC)
Neutralisering
pH - definitionen: pH = -log[H3O^+]
(læg mærke til at formlen ikke er korrekt opskrevet. Der er benyttet en 'SMS' format da denne del af lectio ikke kan klar sænkede og hævede skriftegn (subskript og superskrip)
pH-skalaen
pH-indikatorer
Vands autohydronolyse
pH + pOH = pKv
Beregning af pH for en opløsning af stærk base eller stærk syre
Beregning af en syres eller bases koncentration bestem ud fra en titrering
Titrering eksemplificeret med både stærke syrer ogf svage syrer (Saltsyre og ethansyre)
Forståelse af en titrerkurve (ækvivalenspunkt), 50% af syren titreret, 100% af syren titereret)
Ækvivalensbetingelsen:
c(syre)V(syre) = n(syre) = xn(hydroner) = n(hydroxid)=c(NaOH)V(NaOH)
hvor x er den støkiometriske koefficient for antallet af hydroner i syren.
Normalt, hvis syren har flere hydrogen, der kan fungere som hydroner, vil beregningen af n(syre) være ud fra det 1. ækvivalenspunkt.
Citronsyre f.eks. har 3. syregrupper, hvis afgivelse liger meget tæt efter hinanden. Der vil man se en 3 gange så lang rampe før '1. ækvivalenspunkt'. Derfor, hvis man ikke kender blandingen af syrer ender man nogen gange med, kun at kunne finde et samlet syre indhold.
Øvelse:
Titrering af en stærks syre og en svag syre (to øvelser slået sammen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
koncentration af saltsyre og eddikesyre
|
14-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Elektronoverførsel: Reduktion, Oxidation
BasisKemiC( BKC) side 173 - 189
(undtaget side 185n-187 Redoxtitrering)
Eksempler på elektronoverførsel
Spændingsrækken (Super vigtigt at kunne opskrive den simple delreaktion (reduktion og Oxidation) for metallet og metalionen der indgår i hvert eksperiment )
Oxidationstal (Formel beregning af elektron 'gæld' eller 'overskud' for de enkelte atomer i en forbindelse.)
Afstemning af en redox-reaktion (Rigtig meget vigtig, at du træner eksempel 20 side 184-185, så du kan alle 8 trin lige ledes at det vigtigt at kende reaktionerne i øvelsens mangans oxidationstrin)
Eksperiment med mangans oxidationstrin
Ønskeliste til næste år
- Mere rutine i redox afstemning
- redoxtitrering feks. Jern(II)ioner og måske askorbinsyre
- Organiske stoffers redoxafstemning
- Supplerende:
- Redox i forbindelse med korrosion: Offerelektroder
- evt. batterier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kemi C i nøddeskal
Vi opsamler, opdaterer og genopfrisker Kemi C fra 1.g vha teori og forsøg. Nogle af forsøgene kan være gentagelser af 1. års arbejde - der prøver vi finde nye vinkler og fornyet forståelse.
Kernestof:
Grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
Ioner
Kemiske bindingstyper
Elektronegativitet
Polært, upolært
Tilstandsformer
Opløsning af salte
Fældningsreaktioner
Svage vekselvirkninger/bindinger herunder hydrogenbindinger og van der Waal kræfter/Londonbindinger
Hydrofobicitet/hydrofilicitet
Blandbarhed
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Idealgasloven
Stofmængdekoncentration herunder aktuel og formel stofmængdekoncentration
masseprocent, volumenprocent, ppm
C-bindingsforhold
Alkaner, navngivning (lineær, forgrenede)
Alkener, alkyner
Forbrændingsreaktion
Grundlæggende syre-basekemi
Eksperimentalt arbejde:
Stoffernes blandbarhed
Kulsyre i sodavand
Laboratoriearbejde: sikkerhed og "håndværk"
Forbrænding af et stearinlys
Titrering af saltsyre (Kolorimetrisk)
Materialer:
Basiskemi C
OneNote
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgavesæt Mængdeberegning
|
26-08-2025
|
|
Kemi C-forsøgene
|
13-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Redox
INDHOLD OG FOKUS
Forløbet fokuserer på at forstå sammenhængen mellem oxidation og reduktion samt brugen af redox-reaktioner som analytisk værktøj i forbindelse med redox-titrering
FAGLIGE MÅL
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problem-
stillinger
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
Indsamle, efterbehandle, dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori
og eksperimenter
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til
at udvikle og vurdere løsninger
Demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
KERNESTOF
…()… redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder… ()… forskellige typer af titrering
ANVENDT MATERIALE
OneNote-notesbog sammensat af Kirsi Inkeri Hjorth Ipsen. OneNote-notesbogen indeholder lærerens eget, fra forskellige kilder sammensat materiale samt tekst- og filmmateriale der er vedhæftet eller fremgår som links.
BKC s. 173-189
- - - - - - -
Samlede undervisningstid og fordybelsestid (i timer a’ 60 min): XXXXX
- - - - - - -
Forsøg:
Spændingsrække
Bestemmelse af sukker i sodavand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sukker i sodavand
|
26-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kemisk ligevægt
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Syre-basekemi
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Reaktionshastighed
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Organisk kemi
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Kemi i kosten
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Uorganisk kemi
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Repetition
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forløb#11
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484746544",
"T": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484746544",
"H": "/lectio/6785/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74484746544"
}