Holdet 2023 Fa FY - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution TEC
Fag og niveau Fysik A
Lærer(e)
Hold 2023 Fa FY (F1a FY, F2a FY, F3a FY)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tryk og opdrift
Titel 2 Gaslove
Titel 3 Ellære
Titel 4 Model for strømkilder
Titel 5 Lys & Bølger
Titel 6 EM stråling og atomet
Titel 7 Mekanik - Kinematik
Titel 8 Mekanik - Dynamik
Titel 9 Mekanik - Energi
Titel 10 Impuls og sammenstød (supplerende)
Titel 11 Cirkelbevægelse og gravitation
Titel 12 SRC - Eulers metode og solsystemet
Titel 13 Speciel relativitetsteori (supplerende)
Titel 14 Hvad skete der i 1. og 2.g?
Titel 15 Termodynamik
Titel 16 Rotation
Titel 17 Elektriske felter
Titel 18 Centralt emne - Elbilens fysik
Titel 19 Selvstændigt afsluttende projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tryk og opdrift

Definition på tryk.
Trykket i en væskesøjle.
Opdrift ud fra trykforskel på legeme.
Archimedes lov
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Gaslove

Tryk, volumen, stofmængde, temperatur (kelvin)
Idealgasloven.
Massen af en gas, samt antallet af partikler.
Densiteten af en gas.
Luftfugtighed og dug/nedbør.

Forsøg:
Gay-Lussacs lov (p-T) (absolut nulpunkt)
Boyle-Mariottes lov (p-V)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ellære

Eleverne bliver bekendte med Jævnstrøms kredsløb.

Ohms lov, Joules lov, effektloven.

Elever regner på og laver forsøg med Serie- og parallelkredsløb.

Resistivitet og dennes temperaturafhængighed, samt modstanden i en ledning.

Vekselstrøm nævnes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Model for strømkilder

Eleverne stifter bekendtskab med modeller for spændingskilder
Batteri og batteri ligning.
Solceller og halvledere.

Samt vekselstrøm i elforsyning og transformation af denne.

Eleverne laver forsøg med karakteristik for en solcelle.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Lys & Bølger

Vi snakker om prismer, brydning og refleksion og så det elektromagnetiske spektrum.
Bølgetyper (S & P), lydbølger. Interferens og bølgefænomener.
Bølgeligning

Vi laver forsøg med Snells lov.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EM stråling og atomet

I dette emne behandler vi lys som elektromagnetisk stråling og ser samtidig på Bohrs atommodel.
Eleverne bliver bekendt med det optiske gitter.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mekanik - Kinematik

Vi ser på bevægelse i en og to dimensioner.

Vi skal bruge: tid, strækning hastighed, acceleration.
Gennem arbejde med konstant hastighed og konstant acceleration. Desuden ser vi på det skrå kast, og snakker lidt om jævn cirkelbevægelse.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mekanik - Dynamik

Vi ser på kræfter.

Newtons love.

Tyngdekraft + gravitation. Normlakraft. Fjederkraft. Gnidningsmodstand + luftmodstand. Snorkraft.

Skråplan. Kræfter + acceleration.

Vi laver en simulation af tidevandet (månens påvirkning på jorden).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mekanik - Energi

Eleverne skal blive bekendt med:
Arbejde, potentiel, kinetisk og mekanisk energi.

Desuden skal du kunne foretage energibetragtninger om fysiske systemer (f.eks. om energien er bevaret, eller om en af energierne er 0) og anvende disse betragtninger til at foretage beregninger.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Impuls og sammenstød (supplerende)

Eleverne bliver bekendt med:

Impulskonceptet, samt elastiske og uelastiske sammenstød.

PÅ baggrund af viden som de selv tilegner sig skal de modellere et harmonikasammenstød, og ud fra forsøg og virkelige eksempler, skal modellen vurderes (energi- og impulsbevarelse).

PÅ baggrund af deres undersøgelser skriver eleverne en rapport i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Cirkelbevægelse og gravitation

Samtidig med c-klassen laver deres afsluttende projekt, skal I lære om cirkelbevægelse og gravitation.

I skal have om:
Bevægelse beskrevet med vinkel, vinkelhastighed og vinkelacceleration.
Jævn cirkelbevægelse og centripetalkraft, og hvordan man udregner hastigeheden i cirkelbevægelsen.
Gravitation og massetiltrækning, samt potentiel energi i et tyngdefelt. Herunder undslippelseshastighed.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 SRC - Eulers metode og solsystemet

Studieretningsprojekt

Eleverne får indblik i Eulers metode fra matematik, og så anvendes den til at lave en simulering af en planetbane rundt om solen i fysik, i stedet for at løse de differentialligninger, som beskriver den.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Speciel relativitetsteori (supplerende)

2c - opsamling på B-niveaus pensum.

2a - speciel relativitetsteori

Herunder bliver eleverne bekendte med:
Einsteins postulater som brud på den gamle fysik (modsat moderne).
Galilei transformation, Lorentzfaktor og transformation, længdeforkortelse og tidsforlængelse.

Eleverne arbejder med stoffet gennem en blanding af tavleundervisning, opgaveregning og eksempler
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hvad skete der i 1. og 2.g?

I kan finde undervisningsbeskrivelsen for 1.+2.g under 2ac, dengang I var sammen med c-klassen.

Den eneste forskel er I lavede rotation, da de  lavede selvstændigt projekt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Termodynamik

Eleverne bliver bekendt med fire termodynamiske kredsprocesser: isokor, isobar, isorterm og adiabatisk.

Desuden lærer de at beregne den indre energi for hver af de fire processer, samt beregninger af tryk temperatur og volumen.
De skal kunne indtegne og genkende hver af de fire processer i pV-diagrammer, samt anvende disse til at beregne de arbejde den termodynamiske maskine udfører.
Derusover skal eleverne kunne skelne mellem en varmepumpe og en kraftvarme-maskine og foretage nyttevirkningsbetragtninger for den aktuelle proces, samt den ideelle proces (Carnot).

Elever bestemte adiabateksponenten for luft vha. et forsøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Elektriske felter


Eleverne bliver bekendte med koncepter som elektriske felter og kapacitorer.

De lærer at bruge Coulombs lov, beregne styrke af et elektrisk omkring en punktladning og i et homogent elektrisk felt.
Desuden lærer de om energien i en kapacitor, med op- og afladning, og hvordan man regner med kapacitorer når de indgår i elektriske kredsløb, samt deres kapacitans.

Eleverne laver forsøg med Afladningen af en kapacitor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Centralt emne - Elbilens fysik

Centralt fastlagt emne.

Eleverne har set på Lorentz kraften og Laplaces lov.
Beskrevet hvordan en jævnstrøms elmotor virker.

På baggrund af selv opstillede forsøg har de skrevet en aflevering, hvori en teoretisk beskrivelse også indgår.


Materiale:
Morten S. Larsen - Elbilens fysik - og andre transportmidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer