Holdet 2023 Bei Ih - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution TEC
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Rune Skat Andersen
Hold 2023 Bei Ih (B2ei Ih, B3ei Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Idéhistorie B
Titel 2 Etik
Titel 3 Holocaust og andre folkedrab
Titel 4 Teknologisk appropriation og udvikling
Titel 5 Dyb historie
Titel 6 Produktionsformer og teknologisyn
Titel 7 Eksamensprojektet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Idéhistorie B

Introduktion til idéhistorie som fag; fagets identitet, formål, faglige mål, kernestof og prøveform.

Idéhistoriens genstandsfelt.

Spandauermodellen; idéhistoriefagets tre ben; almenhistorie, teknologihistorie og idéhistorie.

Fagets emancipatoriske sigte.

Case: En kort historie om græsplæner.


Sidetalsomfang: 6,8 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Etik

Fagets kernestofsområder "idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag" og ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” behandles med afsæt i etikkens idéhistorie fra antikken og frem til i dag.

Der arbejdes med den kontekstualistiske metode i forhold til de respektive etiske positioners tilblivelseshistorie, medens der efterfølgende arbejdes med et etisk normativt analytisk og diskussionsmæssigt greb i forhold til et aktualiserende og problematiserende fokus på etiske aspekter ved udvikling og brug af moderne teknologi.

Forløbet lægger op til SO-forløbet ”Etik i teknologi”, hvor der i et fagintegreret samspil med faget dansk arbejdes med menneskets oplevelse og forståelse af teknologiens indvirkning på natur og samfund som det etisk belyses i fiktion.

Etik og moral.

Det etiske perspektiv, etiske agenter og etiske subjekter.

Etisk bevidsthed, etiske dilemmaer, etiske vurderinger og konsistens.

Imperativer, første- og anden-ordens-forskrifter.

Metaetik, deskriptiv etik og normativ etik.

Case: Etiske hensyn og dilemmaer ved study drugs.

Historiske grundbegreber; primær og sekundær kilder/litteratur.

Aristoteles’ dydsetik.

Idéhistorisk metode: Kontekstualisme.

Antikken.

Case: Alkoholkultur på gymnasier.

Immanuel Kants moralfilosofi.

Oplysningstiden.

Case: Regulering af mobiltelefoni i skoletiden.

Konsekvensetik; Jeremy Benthams handlingsutilitarisme.

Case: Atomkraft.

Knud Ejler Løgstrups emotivisme.

Det moderne samfund/industrisamfundet.

Case: Eutanasi.

Peter Kemps teknologietik; det uerstatteliges afstandsetik.

Det senmoderne samfund.

Case: Sundhedsstyrelsens skærmanbefalinger.

Case: Bloddonation.

Dobbeltmoral.


Sidetalsomfang: 94,5 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Holocaust og andre folkedrab

Fagets kernestofsområder ”idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag”, "Holocaust og andre folkedrab", "samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab", ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” og ”forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie” tages i forskellig grad under behandling med afsæt i Holocaust og andre folkedrab som tema.

Forløbets arbejdsformer vekselvirker mellem deduktiv gennemgang af faglige metoder, begreber og perspektiver med efterfølgende induktiv anvendelse heraf i forhold til supplerende historisk og aktuelt materiale.

Elevernes forforståelse af Holocaust og folkedrab som begreber.

Case: Regeringens handlingsplan mod antisemitisme.

Historiebevidsthed.

Historicitet.

Homo narrans; det fortællende menneske; mennesket som historieskabt og historieskabende.

Bernard Eric Jensens historiebevidsthedsmodel.

Historiebrug.

Historiebrugsformer; Klas-Göran Karlsson historiebrugstypologi.

Det historiefaglige genstandsfelt; forholdet mellem levet fortid og fortalt historie, kilder som historiefagets fundament, den historiefaglige fortolkning/kildebrug, kilder/historisk materiale og kildetyper.

Historisk konstruktion; aktør og struktur, brud og kontinuitet, periodisering, diakron og synkron.

Historiesyn; idealisme, materialisme, marxisme og pluralisme.

Historiografi.

Idéhistorisk metode; kontekstualisme.

Begrebet folkedrabs historiske tilblivelseskontekst.

Begrebet holocausts historiske tilblivelseskontekst.

Folkedrabsteorier; Barbara Harff, Gregory Stanton og Ervin Staub.

Case: Holocaust og Gregory Stantons teori om folkedrabsstadier.

Hannah Arendts tanker om ondskabens banalitet.

Zygmunt Baumans tanker om sammenhængen mellem modernitet og Holocaust.

Grundlæggende kildeanalyse; det funktionelle kildebegreb/kildebrug, materialets repræsentativitet/validitet, frembringelse/levn og beretning, afsenderens pålidelighed, første- og andenhåndsberetninger, kildens tendens, kildens modtagere, kildens tidslige afstand til begivenheden, primær- og sekundærkilder og kildefortolkning.

Case: Kurt Werners beretning om massakren ved Babij Jar.

Case: Fortroligt dokument om gas-bilernes "effektivitet" i Chelmo.

Case: Sydney Bernsteins dokumentarfilm "German Concentration Camps Factual Survey".

Erindringshistorie.

Case: Evakueringen af de danske jøder i oktober 1943.

Begrebshistorie.

Case: Eugenikbegrebets historie.

Skriftligt projekt om folkedrab.


Sidetalsomfang: 92,2 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale. Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Teknologisk appropriation og udvikling

Fagets kernestofsområder ”idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag”, ”natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv”, "samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab", ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” og ”forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie” tages i forskellig grad under behandling med fokus på teknologisk appropriation og teknologisk udvikling.

Forløbets arbejdsformer vekselvirker mellem deduktiv gennemgang af faglige metoder, begreber og perspektiver med efterfølgende induktiv anvendelse heraf i forhold til supplerende historisk og aktuelt materiale.

Internalisme.

Eksternalisme.

Kontekstualisme.

LTS (Store teknologiske systemer); Thomas P. Hughes fasemodel.

SCOT (Social Construction of Technology).

ANT (Aktør-netværk teori).

Teknologiens evolutionscyklus; adoption, appropriation og genovertagelse.

Teknologisk appropriation; kannibalistisk appropriation, barok appropriation og kreolsk appropriation.

David Edgertons brugsperspektiv.

Teknologisk innovation som kreativ destruktion; disruptiv innovation og teknologi.

Teknologisk regression.

Teknologi og køn; kønsperspektiver på teknologi.



Sidetalsomfang: 49 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale. Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Dyb historie

Fagets kernestofsområder ”idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag”, ”natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv”, ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” og ”forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie” tages i forskellig grad under behandling med afsæt i menneskets dybe historie som et teknologibrugende og narrativt dyr og samspillet mellem menneskets biologiske, teknologiske og kulturelle udvikling.

Det særegent menneskelige; Teknologi, narration og selvbevidsthed.

Dyb historie som idehistorisk genstandsfelt.

Mennesket - Et teknologibrugende dyr.

Nichekonstruktioner og kulturelle nichekonstruktioner; samspillet mellem natur, teknologi og kultur/samfund.

Menneskets evolution.

Madtilberedningshypotesen.

Samspillet mellem menneskets biologiske, teknologiske og kulturelle udvikling.

Historieforståelse.

"The Perfect Runner"; udholdenhedsjagthypotesen.

Bipedalitet; savannehypotesen.

Den kognitive revolution; den sproglige udviklings betydning for homo sapiens kognitive sociale evner; betydningen af kompleks formidling, sladder og fiktive forestillinger/fortællinger i forhold til samarbejde og social organisering.

Evolutionsteori; lamarckisme, darwinisme og neodarwinisme.

Menneskets nyere evolutionære udvikling; selektionstryk, genetisk drift og seksuel selektion.

Epigenetik.

Superstimuli, desensibilisering og gensensibilisering.

Antropocæn; klimaproblematikken og biodiversitetskrisen.



Sidetalsomfang: 87,3 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Produktionsformer og teknologisyn

Fagets kernestofsområder ”idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag”, ”natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv”, ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” og ”forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie” tages under behandling med fokus på samspillet mellem produktionsformer og natursyn, menneskesyn og teknologisyn gennem historien.

Forløbets arbejdsformer vekselvirker mellem deduktiv gennemgang af faglige begreber og perspektiver med efterfølgende induktiv anvendelse og perspektivering i forhold til supplerende historisk og aktuelt materiale.

Teknologisyn; teknologioptimisme, teknologikritik og teknologipessimisme.

Teknologisyn i billedkunsten.

Agerbrugsrevolutionen; fra jæger-samler kultur til agerbrugskultur.

Agerbrugsrevolutionens ofre; nutidens dyreetik og -velfærd; case: kampagnevideo ”Mød dit kød”; disput mellem dyreværnsforeningen Anima og erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Skriftkultur, tal og bureaukrati.

Penge som et system af gensidig tillid og kommerciel omsætning.

Penge som fiktiv fortælling og teknologi; den kapitalistiske tro.

Den industrielle revolution; et nyt produktionssystem og fremkomsten af nye samfundsklasser og ideologier.

Fordisme; masseproduktion og masseforbrug.

James Bradford DeLongs fortælling om teknologisk udvikling, økonomisk vækst og opbremsningen heraf.

Hartmut Rosas civilisationskritik af det senmoderne accelerationssamfund.

Alan Watts tanker om livets karakter af leg og musikalitet.


Sidetalsomfang: 79 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Eksamensprojektet

Fagets faglige mål og kernestofsområder tages under valgfri behandling i relation til elevernes eksamensprojekter.

Fokus på projektarbejdsformen; problemformuleringsfasen og planlægningsfasen.

Fokus på læringsteori i form mindmap til idégenerering af problemstillinger, Blooms taksonomiske niveauer i forhold til udarbejdelse af problemformulering samt processkrivning i forbindelse med udarbejdelse af selve eksamensprojektet.

Fokus på refleksion over og anvendelse af faglige metoder, begreber og perspektiver.

Fokus på informationssøgning, kildekritik og kildeanvendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag. Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale. Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen. Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale. Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde